
Remco Evenepoel ville gerne være kørt til stregen med Primoz Roglic, men måtte opgive, da sloveneren ikke var klar på at hjælpe.
Annonce
Den evigt angribende Remco Evenepoel forsøgte sig i dag med et attentat på Primoz Roglics førertrøje, da han angreb med 25 kilometer til mål.
Sloveneren var dog vågen, men verdensmesteren fortsatte med at føre alene med Roglic i hjulet, før han opgav projektet med 10 kilometer til mål.
"Jeg havde den forkerte rytter med mig, han er jo den stærkeste i løbet. Hvis han førte med mig, så ville vi komme sammen til mål, for vi havde 30 sekunder. Men hans hold valgte ikke at køre og forsvare trøjen, hvilket jeg godt forstår," fortalte Evenepoel om finalen i Catalonien.
Før han stoppede føringen virkede der flere gange til at være frustrationer i luften, og belgieren prøvede gentagende gange at få Roglic frem.
"Det er ikke fordi jeg er sur, det er bare sådan, cykelløb fungerer."
Søndagens sidste etape byder på en efterhånden klassisk rundstrækning i Barcelonas gader, hvor der altid er lagt op til godt cykelløb.
"Der kommer til at være angreb, ikke kun fra mig, men også fra nogle bag os, der vil have en bedre plads i klassementet," lover Evenepoel før den sidste etape.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce