De schweiziske VM-arrangører har haft besøg af det schweiziske landshold, hvor profilen Sebastien Reichenbach ville gøre sit for at gøre sig klar til næste års hjemmebane VM.
Annonce
Der er som bekendt altid et lidt større pres på værtsnationen, når et VM løber af stablen, og netop det pres har Schweiz forsøgt at møde på forhånd. Værtsnationen har allerede nu været på rekognoscering af VM-ruten til næste år, og det skaber begejstring.
Sebastien Reichenbach fortæller, at han allerede nu føler, at han kender ruten særdeles godt. Landsholdet har allerede lagt en plan for ruten, og så glæder han sig egentlig bare til at prøve at køre med i VM på hjemmebane.
”Jeg kender ruten ret godt. Det var vigtigt at tage med landsholdet hertil og lægge en plan for næste år. Finalen bliver meget selektiv, jeg kan faktisk ikke huske et VM som dette. Scenariet bliver meget anderledes med en udskillelse ret tidligt på indgangen til omgangene og så et fedt show i finalen,” siger Sebastien Reichenbach i en pressemeddelelse fra VM-arrangørerne.
Netop hjemmebanedelen gør, at Reichenbach og de andre ryttere på landsholdet er ekstra motiverede til at være i god form, når arrangementet løber af stablen.
”At køre VM på hjemmebane giver os ekstra motivation. Det er vanvittigt at køre foran ens familie i landet, hvor jeg er født og kunne køre hjem fra skole hver dag,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce