Primoz Roglic (Jumbo-Visma) fik den perfekte start på sit titelforsvar i årets Vuelta a España, da han i dag vandt 2020-udgavens første etape efter en spændende finale. Flere klassementsryttere viste svaghedstegn på løbets første styrkeprøve, men der er fortsat mange med om buddet. 

Etapereferat

Vuelta a España har længe haft et ry for at eksperimentere med ruteplanlægningen, og den tradition stod de ved i år, da første etape sluttede lige efter toppen af en hård stigning.

Etapens første halvdel var dog relativt uproblematisk, og det benyttede en række ryttere sig af til at angribe. Først var det Remi Cavagna (Deceuninck-QuickStep) og Quentin Jauregui (AG2R), der slap væk, og de fik hurtigt selskab af Tim Wellens (Lotto Soudal), Jetse Bol (Burgos-BH) og Jasha Sütterlin (Sunweb). Aritz Bagües (Caja Rural) forsøgte at køre med, men fik aldrig lukket hullet til de fem forreste, og opgav sidenhen.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Som navnene indikerer, var der tale om en meget stærk frontgruppe, og derfor fik de aldrig noget stort forspring af feltet. Med 140 kilometer til mål toppede det ved 3.40, hvorefter særligt Jumbo-Visma og Movistar begyndte at hale ind på dem.

Uheldig joker

EF Education First-rytteren Dani Martinez har været lidt af et spørgsmålstegn inden årets Vuelta, men præcis som i Tour de France kan uheld komme i vejen for svar på colombianerens niveau. Med små 100 kilometer til mål røg han nemlig i asfalten, hvor han blev siddende i bekymrende lang tid. Heldigvis kom han på cyklen igen, og med holdkammeraterne Logan Owen og Julius van den Bergs (EF Education First) hjælp kom han omsider op til feltet igen.

Martinez var ikke den eneste, der skulle styrte på dagens etape, som var præget af regnvejr. Heldigvis så ingen ud til at slå sig alvorligt, og oppe foran kunne man i stedet følge Remi Cavagna, der var gået i gang med et af sine legendariske soloridt. Franskmanden kunne dog ikke holde forspringet, og han blev hentet af Jauregui, Bol og Sütterlin, som havde sat Wellens af. Det næste angreb kom fra Sütterlin, men heller ikke han kunne komme ordentligt væk.

Med 35 kilometer til mål var det manglende samarbejde begyndt at koste for de fire forreste, som kun havde 40 sekunder til det jagtende felt. Alt tydede på, at klassementsfavoritterne skulle køre om etapesejren og løbets første røde førertrøje.

Intens positionskamp

En modløs Cavagna opgav kort efter som den første af udbryderne, og med 26 kilometer til mål var de tre øvrige også indhentet af feltet, hvor positionskampen for alvor var gået i gang. INEOS og Astana var nogle af dem, der sad bedst i kapløbet mod bunden af dagens næstsidste stigning, mens også Groupama-FDJ var godt placeret.

Knap så godt sad EF Education First med Michael Woods, der på vej gennem en by på en smal vej kørte ind i nogle pæle i siden af vejen. Canadieren så ud til at være okay, men han var for længe om at komme på cyklen igen til, at han kunne nå frem inden finalen. 

2,9 kilometer med en gennemsnitlig stigningsgrad på 8,8% var den næste udfordring for rytterne, og det hårde tempo i feltet betød, at flere sprintere slap med det samme. Inden toppen blev også Chris Froome (INEOS) sat - den endelige bekræftelse på, at briten ikke har genfundet formen endnu, var altså på plads. Symbolsk var det, at Froomes eget hold førte forrest i feltet. En lidende Froome uden støtte fra holdkammeraterne havde været et vildt syn for få år siden, men nu er de to parters tid sammen også ved at være slut. 

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Den første styrkeprøve

Med alle forhåndsfavoritterne i feltet var der lagt op til Vueltaens første styrkeprøve på dagens sidste stigning: Alto de Arrate (5,3 kilometer med 7,7% i snit). Målstregen lå to kilometer efter toppen på stigningen, og opløbet var altså let nedadgående.

INEOS kørte først ind på stigningen med Andrey Amador i front. Den stærke hjælper havde allerede ført i nogle kilometer og blev hurtigt afløst af Brandon Rivera (INEOS), som havde Ivan Sosa og Richard Carapaz (begge INEOS) bag sig. Sydamerikanernes hårde arbejde kostede for rytterne nede bagved, deriblandt Aleksandr Vlasov (Astana), der lignede den første store taber i årets spanske rundtur. 

Med fem kilometer til mål måtte også Niklas Eg (Trek-Segafredo) også slippe fra et felt, der allerede var stærkt decimeret og kun talte omtrent 20 ryttere. Kort efter kom første udspil fra Sepp Kuss (Jumbo-Visma), og straks kom reaktionen fra Carapaz, Enric Mas (Movistar) og Hugh Carthy (EF Education First). I den anden ende af feltet var Alejandro Valverde (Movistar), Guillaume Martin (Cofidis) og Tom Dumoulin (Jumbo-Visma) i vanskeligheder. 

Frontgruppen gik lidt i stå og fik dermed selskab af Dan Martin (Israel Start-Up), Esteban Chaves (Mitchelton-Scott), George Bennett, Primoz Roglic (begge Jumbo-Visma) og Felix Grossschartner (Bora-hansgrohe). 

Frontgruppen, som nu talte 10 mand, krydsede toppen af stigningen med Sepp Kuss forrest, og som vejen begyndte at falde så det ud til, at vinderen skulle findes i en spurt. Den forventning brød Hugh Carthy dog med, da han angreb på den lette nedkørsel, og da han blev hentet, kørte Primoz Roglic kontra. 

Forfølgerne kunne ikke lukke på den tekniske finale, og det blev derfor til en flot sejr til sloveneren, der altså startede sit titelforsvar på den bedst tænkelige måde. Richard Carapaz og Dan Martin rundede top tre af.