\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Rick Zabel (Israel Start-Up Nation) blev femmer på dagens etape:
”Jeg forsøgte at komme frem, jeg vidste, at jeg skulle være i en god position i sidste sving. Jeg gjorde en del for at komme på hjul af Bennett og Ewan. Jeg startede stigningen i tredjeposition, men [Arnaud] Demare og Pogacar (Det var Diego Ulissi, red.) var stærkere, de overhalede mig. Jeg sluttede som femmer, men hvis nogen havde fortalt mig inden i dag, at jeg ville slutte i top-fem, ville jeg have været glad, så det er fint for mig. Min form er på vej, jeg har det godt, og det var dejligt at kunne tage chancen i dag.”
Luka Mezgec (Mitchelton-Scott) blev syver på dagens etape:
”Det var endnu en nem start, og senere kom en hård finale. Planen var at beskytte Adam [Yates] i klassementet og så gå efter etapesejren til mig. Jeg havde det godt i dag, men jeg var igen for langt tilbage i det sidste sving. Det er et spørgsmål om marginaler at have en nem indkørsel til de sidste 200 meter og sidde i en god position.”
Wilco Keldermann (Team Sunweb) blev nummer 12 på dagens etape:
”Det var faktisk ret let i feltet i dag, men det varme vejr gjorde det en smule hårdt. Til sidst var det en ret eksplosiv finale, og det var virkelig hektisk i feltet, men vi var i stand til at holde os ret godt til i fronten. Jeg klarede en rimelig god sprint, hvor jeg sluttede lige udenfor top-ti. Det er gået udmærket indtil videre på de første par etaper.”
Ilnur Zakarin (CCC Team) blev bedste CCC-rytter med sin 24. plads:
”De sidste kilometer var ekstremt nervøse i dag, da alle forsøgte at holde sig til i fronten på den svingende vej før den stejle afslutning. Mine ben er gode, og med hjælp fra holdet er de første to dage gået efter planen. I morgen bliver en god dag for mig, og jeg vil forsøge at gøre mit bedste.”
Victor Campenaerts (NTT Pro Cycling) forsøgte sig med et angreb med ti kilometer igen:
”Jeg havde det godt. I går var en ret nem dag, så i dag var jeg ivrig efter at prøve mig af, og jeg fik friheden til det, så jeg forsøgte, men det er altid super svært på de store veje, men jeg er glad for at jeg prøvede noget i finalen.”
Nicola Conci (Trek Segafredo) angreb sammen med Victor Campenaerts med ti kilometer igen:
”Jeg planlagde at komme afsted på starten af etapen, hvis et stort udbrud kom afsted, men der var kun to ryttere, der kom afsted. Jeg havde det ret godt på stigningen (med ti kilometer til mål, red.) og så, at [Victor] Campenaerts angreb, så jeg forsøgte at gå efter ham, men derefter kørte jeg på min grænse, og vi så, at feltet hentede os hurtigt, så der var ikke så meget at gøre. Vi gav det et forsøg, og det kan vi fortsætte med.”
Du kan læse reaktioner fra dagens vinder, Caleb Ewan, her.
Også Sam Bennett har efter etapen udtalt sig.