Artiklen fortsætter efter videoen.
Oscar Freire fik kun en tiendeplads på dagens etape i Tour de France, og det kan synes utilstrækkelig for rytteren, der tre gange har vundet VM. Men på Rabobank tager de det rolig.
”Vi kom ikke hertil for at vinde tre eller fire etaper med Oscar, det ville være urealistisk. Men der er stadig chance for at score en. I dag lykkedes det ikke, og det var ærgerligt, men der kommer flere muligheder,” sagde sportsdirektør
Adri van Houwelingen efter etapen til rabosport.nl.
Freire selv er også rolig. ”Det var ikke min afslutning, og jeg var ikke hurtig nok. Det var en kort etape, og jeg må håbe på bedre held næste gang,” lød det.
Vinderen af årets
Milano-Sanremo (billedet) skal have mere udfordrende etaper end dagens flade etape på blot 153,5 kilometer. ”Denne etape var kun halvt så lang som Milano-Sanremo. I dag handlede det om ren hurtighed. I Milano-Sanremo handler det om, hvor mange kræfter, man har tilbage,” forklarede van Houwelingen og tilføjede: ”Man kunne tydeligt se det i dag. Ryttere som Oscar og også Thor Hushovd kunne ikke gøre noget på denne korte etape med en helt flad afslutning. I ren fart kommer Oscar til kort. Mod rene sprintere som Petacchi, kan han ikke klare det. Men det ved vi. En etape som den til Spa i mandags lå bedre til ham, men der ved alle jo, hvorfor det ikke lykkedes.”
Egentlig mener sportsdirektøren ikke, at hans rytter kunne have gjort det meget bedre i dag. ”Oscar sad godt inden spurten. Han havde Petacchis hjul i sidste sving, en ideel position. Oscar kunne dog ikke holde Petacchis hjul, men det siger mere om sidstnævntes kraft end om Oscar. Han er godt kørende og skal nok få en chance i denne Tour,” afsluttede Adri van Houwelingen.
Morgendagens etape er på 187,5 kilometer og er ikke meget mere kuperet end i dag. Afslutningen er også pandekageflad, så det lader ikke til, at man skal stille alt for store forhåbninger til Oscar Freire i morgen.
Foto: Sirotti
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#359#' ' at line 1