CyclingWeekly<\/a> mere end antyder Greg Lemond, at Indurain, og mange andre, sn\u00f8d i de tidlige 1990\u00b4ere.<\/p>","I 1991 ankom Lemond til Touren som tredobbelt og dobbelt forsvarende vinder, men blev st\u00f8dt af tronen. Den i dag 63-\u00e5rige amerikaner har altid st\u00e5et fast p\u00e5, at han selv aldrig dopede sig.<\/p>","
\u201dJeg dr\u00f8mte om at vinde fem Tours, hvilket jeg logisk set skulle have gjort. Jeg tror i sandhed, at uden EPO ville jeg have vundet i 1991 og 1992,\u201d siger Lemond.<\/p>","
I 2013 blev Indurains dav\u00e6rende hold, Banesto, beskyldt af dopingj\u00e6geren Sandro Donati for at have k\u00f8bt sig til dopingydelser hos den italienske l\u00e6ge Francesco Conconi, men den spanske Tour-konge er aldrig blevet d\u00f8mt for noget relateret til doping.<\/p>","
Det var der mange andre, der heller ikke blev, men som efterf\u00f8lgende har indr\u00f8mmet doping, hvilket generelt \u00e6rgrer Lemond.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”En del af mit hjerte smerter over, at jeg ikke fik en karriere, som var mindre plaget af skader og starten af EPO-æraen,” udtaler han.
Med skader refererer Lemond særligt til den jagtulykke, hvor hans svoger i foråret 1987 ramte ham fra klods hold. Den forsvarende Tour-vinder var blot 20 minutter fra at bløde ihjel, og det var først mere end to år senere, at han nåede fordums styrke.
”Det har aldrig rigtigt været skrevet om, hvad min kone Kathy og jeg gik igennem, efter at jeg blev skudt. Lidelsen, manglen på håb, de mørke dage. Hvert løb sagde jeg, at jeg ville komme tilbage, men knækkede så. To PDM-ryttere (holdkammerater, red.) testede positiv. Det var vores værste mareridt.”
Lemond gjorde comeback mod slutningen af 1987, men efter en svag 1988-sæson blev han droppet af PDM-holdet.
Kun det lille ADR-mandskab ville give Lemond en chance, og han kvitterede med at vinde Touren, bare otte sekunder foran Laurent Fignon. Sejren gav amerikaneren en millionkontrakt hos Z, som han genvandt Touren for i 1990.
I 1991 blev Lemond nummer syv, og derfra fes hans karriere langsomt ud indtil stoppet som 33-årig i 1994.