
Ifølge et sydamerikansk medie får vi ikke længere Nairo Quintana at se som cykelrytter.
Annonce
Nairo Quintana har valgt at stoppe sin karriere som cykelrytter. Det skulle Luis Escorbar, en colombiansk journalist, ifølge mediet Infobae have sagt på en udsendelse af programmet Ciclismo en Grande sendt i dag.
Quintana blev sidste år streget fra Tour de France, efter han blev afsløret i brugen af det forbudte stof Tramadol. Det betød, at Arkea Samsic abrød kontrakten med ham før tid, og siden har der været rygter om, hvor den colombianske klatrer har skulle hen.
Seneste var det Team Corratec, der lukkede døren i, efter at de fik et wildcard til Giro d’Italia.
Mørkøv spurter om sejren: Se afslutningen på 1. etape af Vuelta a San Juan
Team Medellin, der for nyligt har hevet en anden colombiansk stjerne hjem i Miguel Angel Lopez, har også været blandt bejlerne, men det lader altså til at være lige meget nu.
Quintana har i skrivende stund ikke selv været ude og be- eller afkræfte sit stop.
Colombianeren efterlader sig et flot CV, der har budt på en samlet Giro d’Italia-sejr, ligesom han også har vundet Vuelta a Espana. I Touren er det blevet til tre etapesejre.
Annonce
Den 32-årige rytter var i mange år kaptajn på Movistar, hvor de forsøgte at konkurrere med de nærmest uovervindelige Team Sky i Tour de France.
I alt er det blevet til 51 professionelle sejre og 17 GrandTours på en 12-årig lang professionel karriere.
Seneste sejr kom sidste år, hvor han vandt sidste etape og dermed også den samlede stilling i Tour des Alpes Martimes et du Var (2.1).
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce