
Amerikaneren Quinn Simmons (Trek-Segafredo) er stadig fortrøstningsfuld i sin jagt på den store sejr trods hård konkurrence.
Annonce
Med supertalenter som Remco Evenepoel, Tadej Pogagar og Jonas Vingegaard er konkurrencen hård for at køre med om de sjove placeringer i feltet.
Det mærker det amerikanske talent Quinn Simmons, der endnu har sin første UCI-sejr til gode. I et interview til Cyclingnews fortæller han om at være ung rytter i en stjernespækket tid.
”Det er ikke en sjov tid at være ung rytter i, hvis du ikke er et supermenneske. Jeg husker, da jeg kørte juniorløb mod Remco Evenepoel, og nu har han vundet Vueltaen. Det er inspirerende og sejt at se en, man har kørt løb imod, gøre det, men du kan hurtig begynde at føle, at du falder bagud,” siger den 21-årige amerikaner.
Tror på at den store sejr kommer
Selvom Trek-rytteren stadig mangler en professionel sejr, tror han på, at den nok skal komme en dag.
”Jeg tror stadig på det. Jeg tror på, at jeg på et tidspunkt kan vinde et stort løb. Jeg ved ikke, hvornår det sker, men jeg vil blive ved med at prøve hvert år, til det enten sker eller ikke sker,” slutter en ihærdig Simmons.
Simmons har kontrakt med Trek-Segafredo til og med 2023.
Amerikaneren kørte sit første Tour de France i år, hvor han var en vigtig hjælper, da holdkammeraten Mads Pedersen vandt løbets 13. etape.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce