Lefevere om taktik mod stjerneduo: Ulve isolerer sit bytte
03. marts 2021 09:00Foto: Sigfrid Eggers / Deceuninck - Quick-Step Cycling Team
af Mathias Høj

Patrick Lefevere har en plan for, hvordan Decuninck - Quick-Step skal dæmme op for Mathieu van der Poel og Wout van Aert i de kommende klassikere.

Annonce

Deceuninck - Quick-Step har en klar taktik for at lukke ned for stjerneduoen Mathieu van der Poel og Wout van Aert i de forestående klassikere.

Det fortæller holdmanager Patrick Lefevere til WielerFlits.

Både Van der Poel og Van Aert har bevist, at de er blandt favoritterne til årets klassikere. Førstnævnte vandt Amstel Gold Race og Dwars door Vlaanderen i 2019, ligesom han også tog karrierens største sejr i Flandern Rundt sidste år.

Van Aert viste sig også frem i klassikerne sidste år. Her vandt han både Strade Bianche og Milano-Sanremo, men Lefevere har fundet en vej til at stoppe stjerneduoens succes.

"Vi bliver nødt til at bevare vores holdånd i The Wolfpack (øgenavn til holdet, red.). Du ved vel, hvordan ulve fanger deres bytte, gør du ikke? De isolerer det først, og det skal vi også gøre med van der Poel og van Aert i de kommende måneder," siger Lefevere.

Lørdag bliver første test for Lefeveres tropper mod van der Poel og van Aert, når den italienske nyklassiker Strade Bianche løber af stablen.

Inden da bliver der kørt cykelløb i Italien. Endagsløbet Trofeo Laiguelia bliver skudt i gang onsdag med et stjernespækket felt til start - læs mere om det i vores optakt til løbet her.

HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE INDEN SØNDAG? SÆT DET HER

INFO
Deceuninck - Quick-Step
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Mathieu Van der Poel
Nyheder Profil Resultater Statistik
Strade Bianche
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenPogacar inden åbent Fléche Wallone: Mur de Huy er unik

Landevej

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Landevej

Video i artiklenOptakt: Fleche Wallonne

Landevej

Video i artiklenFølg en travl onsdag med bjerge og ardennerklassiker

Landevej

Eksklusivt interviewDansk stortalent tæt på tyrkisk sejr: Jeg bliver måske lidt ivrig

Landevej

Fuglsang foran belgisk komet på særlig liste

Landevej

Eksklusivt interviewValgren om Fleche og Liege: Hader det ene - Elsker det andet

Landevej

Annonce