Dries Devenyns (Deceuninck-Quick-Step) tog sejren i Cadel Evans Great Ocean Road Race efter en spændende afslutning, hvor belgieren til sidst kørte op til Pavel Sivakov (Team Ineos) og derefter spurtbesejrede russeren. 

Begge ryttere havde forinden været en del af en seksmands-gruppe, som trak sig fri på den sidste passage af bakken, Challambra Crescent. Fra denne angreb Sivakov med seks kilometer igen, men angrebet rakte til slut kun til en andenplads.

Bag Devenyns og Sivakov vandt sydafrikanske Daryl Impey (Mitchelton-Scott) spurten om tredjepladsen foran Jens Keukeleire (EF Pro Cycling), Dylan van Baarle (Team Ineos) og Jay McCarthy (Bora-Hansgrohe).

Mads Pedersen var med i den frontgruppe på godt 20 ryttere, hvorfra de seks bedste skilte sig ud på Challambra Crescent. Verdensmesteren blev sat på bakken og måtte derfor nøjes med at spurte om 13. pladsen - en spurt som Michael Mørkøv vandt, mens Pedersen sluttede som nummer 16.

Løbsreferat:

172,7 kuperede kilometer i og omkring den australske by, Geelong, var scenen for årets første WorldTour-endagsløb, da Cadel Evans Great Ocean Road Race i nat dansk tid løb af stablen.

Det lokalt sammensatte hold, Korda Mentha Real Estate Australia, havde som det eneste ikke-WorldTour-mandskab fået en plads på startstregen, og det havde australierne tænkt sig at udnytte.

Mandskabet sendte nemlig hele tre ryttere i udbrud fra start. De 19-årige Rudy Porter og Carter Turnbull samt 20-årige Conor Leahy kørte væk, og bag de tre unge australiere splittede feltet i to under hårdt pres fra Trek-Segafredo og Team Ineos.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det hårde tempo betød, at de tre udbrydere kun fik 15 kilometer i front, men derefter faldt farten, hvilket tillod forfølgerfeltet igen at få kontakt med det forreste felt.

Efter 35 kilometer angreb Turnbull så for anden gang, og denne gang fik han selskab af en ny holdkammerat i form af Elliot Schultz.

Stilhed før stomen

Herfra faldt løbet til ro, og mens mindre styrt af Kilian Frankiny (FDJ) og Neilson Powless (EF Pro Cycling) var de mest bemærkelsesværdige begivenheder i feltet, øgede frontduoen til seks minutter.

Lotto Soudal stod for størstedelen af føringsarbejdet i feltet med vinderen fra Willunga Hill, Matthew Holmes, men også EF Pro Cycling og Cofidis hjalp til, efterhånden som rytterne nærmede sig finalerundstrækningen i og omkring Geelong.

Her ventede tre fulde omgange på den 16,8 kilometer lange rundstrækning, der undervejs bød på bakkerne, Challambra Crescent (1,2 km á 8,3 %) og Queens Park Road (900 m á 11 %), som begge i alt skulle passeres fire gange i løbet.

Første passage kom med 60 kilometer til mål, og her var Turnbull tydeligvis den stærkeste af de to udbrydere. Turnbull krydsede toppen først med sin holdkammerat lige efter sig, men på dette tidspunkt var feltet kun ét minut efter.

AG2R lagde pres på i feltet, som ikke desto mindre stadig bestod af hovedparten af de startende ryttere. Afstanden var lige under minuttet, da rytterne for første gang krydsede målstregen med 50 kilometer igen.

På den flade vej i byen faldt der igen ro på tingene i feltet, mens Schultz oppe foran brugte sine sidste kræfter og efterlod Turnbull alene i spidsen.

Den unge australier leverede en imponerende indsats og var stadig fri af feltet, da han krydsede toppen af Challambra Crescent for anden gang.  

Solomissionen sluttede dog på den efterfølgende passage af Queens Park Road. Her kørte fem mand nemlig op til Turnbull. Geoffrey Bouchard, Alexander Cataford, Falian Lienhard, Kiel Reijnen og Jonas Rutsch sluttede sig nemlig til spidsen.

Mitchelton-Scott skaber udskilning

Den nye seksmands-gruppe havde 20 sekunder ved målstregen med 32 kilometer igen, men alle var hentet fem kilometer senere, da rytterne atter nåede bunden af Challambra Crescent.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Her satte Mitchelton-Scott hårdt tempo, men ikke mange ryttere var blevet sat, da toppen blev rundet. Australierne fortsatte imidlertid presset henover toppen, og det fik feltet til at knække på nedkørslen.

En gruppe på godt 20 ryttere kom fri, inklusiv Daryl Impey, Simon Yates, Dylan van Baarle, Pavel Sivakov, Elia Viviani, Caleb Ewan, Nathan Haas, Hermann Pernsteiner, Mads Pedersen, Jens Keukeleire, Jay McCarthy og Dries Devenyns.

Gruppen ramte Challambra Crescent for sidste gang med et forspring på 30 sekunder, og ganske som ventet angreb Yates. Briten trak en gruppe med holdkammeraten Impey, Sivakov, Devenyns, McCarthy, van Baarle og Keukeleire væk fra de andre henover toppen med ni kilometer igen.

Yates blev nu hjælperytter for Impey, og da rytterne ramte bunden af Queens Park Road var briten færdig. I stedet kørte Sivakov kontra på toppen af bakken, og efter et par kilometers jagt fik Devenyns kontakt.

Sivakov og Devenyns havde et godt hul, og bagved de to havde forfølgerne travlt med at kigge på Impey. Keukeleire kom dog frem og gav Impey en hånd, og sammen reducerede de langsomt frontduoens forspring.

Ikke desto mindre formåede Sivakov og Devenyns at holde forfølgerne væk, og dermed skulle de spurte om sejren. Her tog russeren fronten, men det var belgieren, som åbnede spurten og sejrede sikkert, mens Impey vandt spurten om tredjepladsen få sekunder efter.