Arrangørerne bag Primus Classic Impanis-Van Petegem har takket nej til den dato, de har fået tildelt af UCI og trækker sig dermed fra 2020-kalenderen.
Annonce
1.HC-løbet fra Belgien var skemalagt til at løbe af stablen den 19. september, hvilket vil være i den afsluttende weekend af Tour de France, og det sammenfald er selve essensen i begrundelsen bag aflysningen af løbet.
Det er den tidligere cykelrytter Peter Van Petegem og resten af organisationen bag løbet, som ikke ser nogle økonomisk rentable muligheder for at få løbet til at køre rundt, da den mest massive eksponering i cykelsporten vil centrere sig om den franske Grand Tour.
”Det, at vores løb falder sammen med den andensidste dag af Tour de France, betyder, at vi får enten meget lidt eller ingen TV-tid. Vi kan ikke længere garantere sponsorerne de aftaler, som vi tidligere har lovet dem,” siger han til Het Nieuwsblad.
Primus Classic kunne ellers fejre 10 års jubilæum i år, og arrangørerne havde linet op til et større VIP-arrangement i den forbindelse, men her regner Van Petegem også med, at nogle af disse VIP-personer vil prioritere La Grande Boucle over et mindre belgisk løb, hvilket er en anden væsentlig begrundelse bag aflysningen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce