Domenico Pozzovivo ramte en ujævnhed i asfalten og styrtede på en nedkørsel, under en træningstur i Australien, forud for Tour Down Under. Italieneren er dog med når løbet bliver skudt i gang om få dage.
Annonce
Den italienske klatre var i gang med et interval med scooter-pace, da uheldet indtraf. Pozzovivo røg ned på venstre side og mistede meget hud på arme og ben. Den lille italienere var dog i stand til at fuldføre den tre timer lange træningstur, før de returnerede til hotellet, hvor han blev tilset af en læge.
”Jeg var på vej ned af med over 70 kilometer i timen. Jeg gik fra 70 til nul på få sekunder,” siger Pozzovivo til Cyclingnews.com.
”Jeg ramte et bump i vejen og kunne ikke gøre noget. Der var ikke noget brud, men en masse smerter, så lægen gjorde mig klar til, at køre videre og jeg tror vi kørte tre timer efterfølgende,” lyder det endvidere fra den hårdføre italiener.
Pozzovivo er hyppig deltager i Tour Down Under, og har indtil videre kørt det fire gange, med en samlet top ti placering i 2015, som det bedste resultat. I år vil den rutinerede italiener lede Bahrain-Merida holdet sammen med nyindkøbte Rohan Dennis der er på hjemmebane.
Tour Down Under skydes i gang på tirsdag, men allerede søndag køres der People´s Choice Classic.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce