Ligesom i 2014 har italienske Domenico Pozzovivo været involveret i et voldsomt styrt på en træningstur, men denne gang var det en bil fremfor en kat, der kom i vejen for Bahrain Merida-rytteren.
Annonce
36-årige Domenico Pozzovivo har brækket sin arm og sit ene ben efter at have kollideret med en bil på en træningstur i hjemlandet Italien. Det skriver det italienske medie Qui Cosenza.
Den erfarne italiener forblev ved bevidsthed efter styrtet, og han undergår nu en operation på hospitalet. Ifølge et andet italienske medie La Gazzetta dello Sport er der tale om, at det er højre arm og højre ben, som er brækket, mens det også blev til seks brækkede ribben.
Pozzovivo var ifærd med at forberede sig frem mod det forestående Vuelta a España og har netop afsluttet Polen Rundt på en samlet 12. plads. Bahrain Merida-rytteren har været ganske godt kørende i år, hvor det er blevet til en samlet andenplads i Tour of Oman og en samlet syvendeplads i Schweiz Rundt. Yderligere hjælp han sin holdkaptajn Vincenzo Nibali til en samlet andenplads ved årets Giro d’Italia.
Den 36-årige italiener har før oplevet at styrte voldsomt på en træningstur. I 2014 styrtede han på nedkørslen fra Stelvio-stigningen, da en kat pludselig løb ud på vejen og sendte ham ind i autoværnet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce