2021-kalenderen er kommet haltende fra start med både aflyste løb og flere udskydelser. Senest løb i rækken af udskudte løb er et stort etapeløb i Portugal.
Annonce
Det portugisiske etapeløb Volta ao Algarve har set sig nødsaget til at udskyde den planlagte løbsstart i februar.
Det skriver arrangørerne bag løbet i en pressemeddelelse.
Årsagen til udskydelsen er ikke overraskende coronasituationen i Portugal, som er blevet værre i de seneste par uger.
"Udskydelsen var en svær beslutning, men det er blevet uundgåeligt på grund af den seneste udvikling i pandemien i Portugal," skriver arrangørerne.
Arrangørerne satser på at afvikle etapeløbet fra den 5. - 9. maj i stedet.
Årets udgave af Volta ao Algarve tegnede sig ellers til at blive den mest succesfulde nogensinde. Rekord mange WorldTour-hold havde meldt sin ankomst til løbet, men med udskydelsen er det usikkert om samme antal WorldTour-hold vil stille til start.
Det portugisiske etapeløb er ikke det eneste cykelløb, som har måtte ændrer i planerne. Etapeløbet i Argentina, Vuelta a San Juan, blev aflyst her i januar, mens den spanske løbsserie Challenge Mallorca er blevet udskudt.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce