Coronapandemien hærger stadig over hele verden, og pandemien har nu fået udsat det portugisiske etapeløb Volta ao Alentejo, der gemmer på en dansk historie.
Annonce
Det portugisiske etapeløb Volta ao Alentejo er udsat på grund af den verdensomspændende coronapandemi.
Det fortæller borgmesteren i Alentejo-regionen, Carlos Pinto de Sa, til den portugisiske sportsavis A Bola.
Volta ao Alentejo skulle være løbet af stablen fra 17 - 21. marts, men borgmesteren ser ingen vej uden om end at udsætte løbet.
"Med mere end to måneder til løbsstart er der ingen muligheder for os til at afvikle løbet. Et cykelløb i den første fjerdel af året er umulig," siger Pinto de Sa.
Borgmesteren afviser dog ikke, at løbet kan finde sted senere på året.
"Hvis situationen ændrer sig i en positiv retning, så kan vi afvikle løbet på andre datoer."
Sidste år blev det portugisiske etapeløb aflyst. Dengang var årsagen ligelde coronapandemien, som umuliggjorde afviklingen.
Volta ao Alentejo er kategoriseret som et UCI 2.2-løb, og løbet har faktisk en smule dansk islæt i historiebøgerne. I 2000 lykkedes det faktisk Claus Michael Møller at vinde løbet, efter han høstede en etapesejr på 4. etape.
Danskeren tog den samlede sejr foran kasakhstanske Youri Sourkov og den tidligere Giro d'Italia-etapevinder spanske Angel Edo.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce