Richie Porte kan være på vej tilbage til Team INEOS, som han kørte for fra 2012 til og med 2015.
Annonce
Inden den kommende sæson mister Team INEOS en stærk klassementsrytter i form af Chris Froome, men den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport mener nu at vide, at briterne har fundet en erstatning. INEOS skulle nemlig være tæt på en aftale med Trek-Segafredos Richie Porte, som kørte for holdet fra 2012 til 2015, da det hed Team Sky.
På Sky fik australieren sit store gennembrud med sejre i etapeløb som Paris-Nice og Catalonien Rundt, mens han som løjtnant var til stor støtte for især Chris Froome i Tour de France. Portes niveau var så højt, at han i 2016 skiftede til BMC for at prøve lykken som klassementskaptajn, men trods lovende takter blev det aldrig til mere end en 5. plads i Touren for den uheldige australier.
De seneste to år er blevet tilbragt på Trek-Segafredo, hvor niveauet har synes dalende, og de efterhånden lange udsigter til Grand Tour-succes kan være årsagen til, at den nu 35-årige Porte måske træder ind i sin gamle hjælper-rolle fra starten af 2021.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce