Polen Rundt arbejder på en femdagesudgave i august, hvis alt går efter planen, og løbet kan få plads i kalenderen hos UCI.
Annonce
Der er for alvor rykket rundt med alle grundbrikkerne på WorldTouren, hvor mange løb er blevet rykket på grund af covid-19. Det har fået nogen mindre løbsarrangører til at opgive at finde en ny plads og økonomi i år for i stedet at vende tilbage til næste år.
Til gengæld vil arrangørerne af Polen Rundt ikke kaste håndklædet i ringen endnu. De kæmper fortsat for, at der kommer en 2020-udgave af løbet. I et interview med polske Rowery fortæller løbsdirektør Czeslaw Lang, at de afventer en tilbagemelding fra UCI.
”Vi har meldt, at vi vil reducere antallet af etaper fra syv til fem for at udvise solidaritet med arrangørerne fra andre løb. Det er vigtigt, at dette løb finder sted for at traditionen kan fortsætte,” siger han til mediet.
Løbsdirektøren fortæller, at meget endnu er usikkert, mens hans organisation har allerede sikret sig, at partnere, logistiske operatører og nøglebyer på ruten er klar til en mindre udgave i august. Hvis UCI trykker på godkend-knappen og giver tilladelsen, er de altså klar til at rulle en mindre udgave af løbet ud.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce