
Tour de France vil ikke overraskende være Tadej Pogacars helt store mål for 2023, men sloveneren drømmer ligeledes om at stå øverst på podiet i en række andre særlige løb.
Annonce
Selvom Tadej Pogacar er fascineret af Giro d’Italia og idéen om at vinde den lyserøde trøje, så bliver 2023 ikke året, hvor sloveneren stiller til start i den italienske Grand Tour.
Som forventet vil Pogacar nemlig prioritere Grand Tour-succes i Tour de France i den kommende sæson, mens han ligeledes har et særligt ønske om at stå øverst på podiet til VM og i to af cykelsportens monumenter.
Det fortæller UAE-stjernen til La Gazzetta dello Sport ifølge Cyclingnews.
“Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg vil konkurrere for maglia rosa. Det (Giroen, red.) er et løb, som jeg virkelig godt kan lide og det fascinerer mig. Men omstændighederne har presset mig til at prioritere Tour de France. Efter min andenplads i år, så er mit mål at genvinde Touren,” lyder det fra Pogacar, som dog samtidig siger, at det ikke bliver en let opgave at generobre den gule trøje.
Den 24-årige rytter har endnu ikke bekræftet sit løbsprogram, men han er dog ikke bleg for at fortælle, hvilke løb han særligt håber på at vinde i løbet af sin karriere.
“I mit hjerte har jeg et ønske om at gøre op for min fjerdeplads i år ved Flandern Rundt. Milano-Sanremo er også et mål, fordi jeg endnu ikke har formået at vinde det. Endelig er der VM: det er et løb, jeg virkelig mangler og i 2023 bliver det en god udfordring,” siger han.
Annonce
I 2022-sæsonen formåede Pogacar at vinde UAE Tour, Strade Bianche, Tirreno-Adriatico, Tour of Slovenia, GP de Montreal, Tre Valli Varesine og Lombardiet Rundt.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce