Det slovenske stortalent Tadej Pogacar vandt årets Tour de l’Avenir efter den imponerende niende etape, hvor sloveneren satte sin konkurrenter til vægs op mod Val d’Isere. På søndagens 10. etape var det lige ved at gå galt for Pogacar på en nedkørsel, men den kommende UAE-rytter reddet akkurat skindet.
Annonce
På nedkørslen fra Col du Chaussy-stigningen på søndagens 10. etape var det lige ved at gå galt for Pogacar, der i et sving måtte fortsætte på cyklen ud i græsset. Den gule førertrøje var derfor i et øjeblik i vanskeligheder, men sloveneren formåede at komme i mål med sin konkurrenter og tage den samlet sejr i årets Tour de l’Avenir. En sejr, som Pogacar naturligvis var meget tilfreds med.
”Jeg lavede en fejl på nedkørslen, hvor jeg blokerede mit baghjul og kunne derfor ikke tage svinget. Derefter var det blot fuld gas til målstregen, og jeg er virkelig tilfreds med at vinde dette løb. Dette løb er virkelig fantastisk, og det er min største sejr til dato, hvilket er meget vigtigt for mig,” fortæller Pogacar i vinderinterviewet efter etapen.
Pogacar har vist sig som et strålende talent i indeværende sæson, hvor det er blevet til en fjerdeplads i Tour of Slovenia samt en 13. plads i Tour of Croatia. WorldTouren har også fået øje på det slovenske klatretalent, da UAE Team Emirates har skrevet en to-årig kontrakt fra næste sæson med årets vinder af Tour de l’Avenir.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce