Selvom Tadej Pogacar i dag for første gang viste svaghedstegn i bjergene i årets Tour de France, lover den unge slovener, at han vil fortsætte med at kæmpe - både for podieplads og sejr.
Annonce
Tadej Pogacar har ikke afskrevet noget som helst.
Den altid offensive UAE Team Emirates-kaptajn har næsten virket som den stærkeste mand i bjergene i årets Tour de France, men på den brutale Col de la Loze måtte han i dag indkassere et mindre tidstab til både Primoz Roglic og Miguel Angel Lopez. Pogacar mener dog ikke selv, at kampen om sejren er forbi.
”Det er ikke slut endnu. I morgen bliver også en hård etape, og med enkeltstarten in mente kan alt ske. Jeg kan stadig miste min podieplads, vinde løbet eller bare forblive toer. Det bliver en hård kamp, og vi får at se, hvad der sker. Vi ser, hvordan tingene udvikler sig i morgen, og vi vil gøre vores bedste,” sagde en standhaftig Tadej Pogacar efter dagens nederlag.
På trods af den ikke helt overbevisende præstation på Col de la Loze må man dog stadig tale om et nederlag i småtingsafdelingen for Pogacar, der, når ret skal være ret, kun tabte henholdsvis 36 og 17 sekunder til Miguel Angel Lopez og Primoz Roglic. Derfor er han heller ikke utilfreds med sin præstation, og han erkender blankt, at to ryttere ganske enkelt var bedre end ham selv i dag.
”Jeg tabte nogle sekunder i dag. Det var virkelig en brutal afslutning. Jeg gjorde mit bedste, og det gjorde mit hold også. Jeg tabte sekunder til Roglic og Lopez, men jeg synes stadig, jeg kan være tilfreds med i dag,” lød det fra den blot 21-årige bjergged.
Tour de France fortsætter i morgen med endnu en hård dag på menuen. Således venter flere kategori-1-stigninger samt en enkelt uden for kategori fordelt på 175 kilometer.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce