Der er ikke ros til UCI’s planlægning af årets VM-weekend fra Team Jumbo-Visma-direktøren Richard Plugge, som både på sociale medier og i medierne nu kritiserer forbundet åbenlyst.
Annonce
Mens mange løbsarrangører allerede har aflyst deres løb, venter mange andre på den potentielle melding, som også kan kaste deres løb ud i uvished. Rytterne har nogle steder udgangsforbud og forbud mod at træne sammen. Holdene aner ikke, hvornår de kommer i aktion næste gang.
Til gengæld ved alle landsholdene nu, at de skal i aktion til september ved VM i Schweiz. UCI har nemlig lagt programmet ud, og det møder nu stor kritik for direktøren for ét af de hold, der venter i uvished.
”Mange arrangører, ryttere og hold er usikre på, om der vil være nogen løb i de kommende måneder. Før det overhovedet er diskuteret med nogen andre, smider UCI programmet til VM ud i verden,” siger Richard Plugge til Langs de Lijn.
Plugge mangler afklaring på mange spørgsmål, før han var klar til at forholde sig til en VM-uge. Han mener, at UCI godt kunne have ofret den ene af de to weekender, de nu optager med VM, og han efterlyser en forudgående dialog.
”Det giver mig en følelse af, at de tænker: ’Før vi giver andre plads, tager vi lige de to weekender.’ Det er et dårligt signal at sende til resten af cykelsporten, og det viser dårligt lederskab,” siger han yderligere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce