I 2022 bliver enhver form for steoride hormonindsprøjtninger under konkurrence bandlyst i cykelsporten, og henover vinteren har Thibaut Pinot oplevet, hvor effektive indsprøjtningerne kan være.
Annonce
Det nager Thibaut Pinot, at flere ryttere i feltet drager fordel af kortison-indsprøjtninger før løbsstart.
Det fortæller han til den franske sportsavis L'Equipe.
Den franske stjerne har døjet med rygproblemer henover vinteren. Derfor har han fået tilskrevet en medicinsk dispensation - også kaldt en TUE - for at få en indsprøjtning med kortison.
Indsprøjtningen fik han udenfor konkurrence, da 2020-sæsonen var slut på daværende tidspunkt. Her fik han at føle, hvor effektivt det var
Derfor går det ham på, at flere ryttere gør brug af deres medicinske dispensation (TUE) lige op til løbene for at få effekten fra kortison.
"Selvfølgelig pisser det mig af. Jeg så lige, at steroide hormoner vil blive bandlyst fra cykelsporten i 2022. Når man får en indsprøjtning eller bruger kortison, så er der minimun tre ugers effekt. Nogle ryttere bruger det lige før løbsstart, men selvom man er udenfor konkurrence, så er effekten der stadig," siger Pinot.
"Jeg er fuldstændig modstander af alt det. Jeg synes, vi kører i en cykelsport, hvor der er to tempi. En rytter, der har en TUE, hører ingen steder hjemme på en cykel. Han er ikke klar til at køre cykelløb."
UCI præsenterede i sidste uge, at alle former for indsprøjning af steoride hormoner under konkurrence vil blive bandlyst fra 2022. Men Pinots anke er, at man stadig kan mærke effekten i cykelløbene, selvom indsprøjtningen er foretaget op til flere uger før løbsstart.
Den franske FDJ-rytter har endnu ikke taget hul på sin 2021-sæson, som formentlig begynder i det franske etapeløb Tour des Alpes Maritimes et du Var. Etapløbet løber af stablen fra den 19. - 21. februar.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce