
Det var en skuffet Jasper Philipsen, som mødte pressen, efter fjerdepladsen i Dwars door Vlaanderen. Belgieren havde vundet spurten om fjerdepladsen, men var ærgerlig over, at det ikke var for sejren.
Annonce
Jasper Philipsen var kortfattet i sit interview med Cycling Pro Net umiddelbart efter hans fjerdeplads i dagens Dwars door Vlaanderen.
Phillipsen vandt spurten om fjerdepladsen foran Mads Pedersen og Arnaud De Lie, efter feltet aldrig fik hentet Christophe Laporte, Oier Lazkano og Neilson Powless.
”Det var et godt løb, et hårdt løb. Desværre endte vi som hold, ikke med at være i en position hvor vi kunne vinde,” sagde Philipsen.
Belgieren sad i feltet stort set hele dagen, og havde derfor også håbet på en samling. Den samling endte også med at komme tæt på, men ikke mere end det.
”Der var mange ryttere, som førte, men det var desværre ikke godt nok til sejren,” sagde Philipsen.
I sommers kom Alpecin-Deceuninck rytteren til at fejre en sejr i Tour de France, som ikke var hans, da han ikke havde opdaget, at Wout van Aert ikke var blevet hentet.
Annonce
Reporteren spurgte Philipsen, om han denne gang havde opdaget, at de ikke havde hentet alle, hvortil Philipsen tørt svarede.
”Ja, det havde jeg opdaget,” inden han rullede videre.
Philipsens næste løb er ”sprinternes VM”, Scheldeprijs, som han vandt i 2021. Det køres om en uge, den 5. april.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce