\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Det er godt 40 minutter inden, at U23-rytterne spurter over stregen i Ieper efter 183,8 kilometer. Landstræner Anders Lund har valgt Anders Foldager, Henrik Breiner, Simon Dalby, Joshua Gudnitz, Kasper Søgaard og Alexander Arnt Hansen. Også Tudors Frederik Lykke og CIC´s Rasmus Søjberg er med.
250 kilometer mod øst skal Olympia´s Tour afgøres i den kuperede Limburg-region. Kan Emil Vinjebo forsvare førertrøjen hjem?
14 ryttere, inklusive holdkammeraten Mathias Bregnhøj samt de danske rivaler Magnus Bak Klaris og Frederik Irgens, indleder finaleetapen indenfor et minut af Vinjebo, der også har blandt andre Tobias Aagaard med sig.
Restaurant Suri - Carl Ras er fortsat fuldtallige med Daniel Stampe, Kristian Egholm, Mathias Larsen, Jakob Egholm og Martin Pedersen ved Bak Klaris´ side, mens BHS - PL Beton Bornholm i tillæg til Irgens blot har Sebastian Andreasson tilbage. Bingoals Alexander Salby er sidste dansker i Holland.
Ved 17-tiden er det så eliteherrernes tur til at afgøre Gent-Wevelgem. Hele otte danske herrer er afsted i den silende regn: Mads Pedersen, Søren Kragh, Kasper Asgreen, Mathias Norsgaard, Mikkel Bjerg, Tobias Lund, Louis Bendixen og William Blume.
En lang dag i Belgien rundes af omkring klokken 18.15 med kvindernes afslutning. Uno-X´ Rebecca Koerner, Amalie Dideriksen og Julie Norman Leth samt Proximus´ Trine Holmsgaard er de danske islæt. Modsat U23- og juniorløb slutter eliteløbene begge i Wevelgem.
En vild cykelsøndag rundes af i Frankrig med endagsløbet La Roue Tourangelle Centre Val de Loire, hvor en håndfuld danskere har fundet vej.
Uno-X´ Niklas Larsen, Lasse Norman Leth og Marcus Sander Hansen, Tudors Sebastian Changizi samt Intermarchés Julius Johansen er de fem ved kategori 1-løbet.
I vores liveopdatering kan du fra klokken 12.15 følge eliteherrernes Gent-Wevelgem, Catalonien Rundt, La Roue Tourangelle samt det danskerløse ProSeries-løb GP Industria.