
Gent-Wevelgem 2023 står for døren.
Annonce
Samtlige hold er udtaget til søndagens Gent-Wevelgem.
Dermed står det nu klart, at elitefelterne i alt vil tælle 12 danskere.
Hos herrerne kan der særligt sættes forventninger til 2020-vinderen, Mads Pedersen . Den 27-årige stjernerytter leder et Trek-Segafredo, der også har blandt andre Jasper Stuyven med.
Bedre end Mads Pedersen ved både sidste års udgave og ved fredagens E3 Saxo Classic var dog Søren Kragh. Denne gang får fynboen ikke selskab af Mathieu van der Poel, men derimod af den nykårede De Panne-vinder, Jasper Philipsen.
Den tredje store mandlige profil er naturligvis Kasper Asgreen. Wattmonsteret fra Kolding kører på et Quick-Step-hold, der utraditionelt har taget to sprintere med, eftersom både Fabio Jakobsen og Tim Merlier kører.
På et decimeret Movistar-hold kører Mathias Norsgaard, mens DSM´s Tobias Lund kører sit første endagsløb på WorldTouren. Langt mere rutineret er Mikkel Bjerg. UAE Team Emirates er uden Tadej Pogacar.
Annonce
Endelig bringer Uno-X Louis Bendixen og William Blume Levy.
Også hos kvinderne har nordmændene danskere i truppen. Hele tre af slagsen i form af Amalie Dideriksen, Julie Norman Leth og Rebecca Koerner. Førstnævnte kørte en fornem sjetteplads hjem i et vindblæst De Panne for to dage siden.
Sidste elitedansker i ilden er Trine Holmsgaard på det belgiske kontinental-hold Proximus-Alphamotorhomes-Doltcini.
Både hos U23-herrerne og i begge juniorklasserne har Danmark landshold til start. De løb køres tidligt søndag. Du kan her læse vores optaktsinterview med U23-landstræner Anders Lund.
Følg herrernes Gent-Wevelgem og 7. etape af Catalonien Rundt direkte i vores liveopdatering fra søndag klokken 12.15.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce