Det er ikke hver dag, at Rasmus S\u00f8jberg Pedersen fra BHS - PL Beton Bornholm st\u00e5r \u00f8verst p\u00e5 et podie og lytter til den danske nationalmelodi.<\/p>","
Det var ikke desto mindre tilf\u00e6ldet s\u00f8ndag eftermiddag, da den 19-\u00e5rige dansker vandt linjel\u00f8bet ved U23 DM i landevejscykling. Men under nationalmelodien lavede han en mindre bommert.<\/p>","
\u201dJeg glemte at tage min kasket af under nationalmelodien. Det var bare typisk. Men jeg fik den taget af, inden nationalmelodien var f\u00e6rdig,\u201d siger Rasmus S\u00f8jberg Pedersen med et grin til f\u00f8lge.<\/p>","
S\u00f8ndagens triumf var Rasmus S\u00f8jberg Pedersens f\u00f8rste UCI-sejr.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Jeg er superglad. Det gik over al forventning i dag. Vi stillede til start med to færre ryttere end et hold som ColoQuick. Men vi fik gjort et godt stykke arbejde med at få dækket alt af,” fortæller Rasmus Søjberg Pedersen.
”Jeg har kun vundet ét A-løb før i dag. Det skete sidste år. At jeg så skulle tage min første sejr i år ved U23 DM, havde jeg ikke tænkt kunne lade sig gøre.”
BHS-rytteren tog DM-titlen foran Sebastian Changizi fra ColoQuick og Carl-Frederik Bevort fra Uno-X DARE Development Team.
Indianerløb
Årets U23 DM blev afholdt i byen Krunderup nordvest for Holstebro.
I søndagens linjeløb skulle rytterne tilbagelægge 170 kilometer fordelt ud på henholdsvis en stor rundstrækning og senere en mindre rundstrækning.
”Det var et indianerløb, så det sagde spar to. Folk kørte i højre og venstre, men ingen kom rigtig væk,” lyder det fra Rasmus Søjberg Pedersen.
I finalen skulle vinderen findes i en eksklusiv gruppe på otte ryttere. Udover Rasmus Søjberg Pedersen sad ColoQuick med Simon Bak og Sebastian Changizi, Uno-X med Carl-Frederik Bevort og Robin Skivild, IBT - BH Carl Ras med Frederik Thomsen, Team Sparkassen Aalborg med Dennis Lock og Team Give Elementer med Gustav Frederik Dahl.
Gruppen kom samlet hjem til en spurt på en opløbsstrækning, hvor der var ganske meget modvind.
”Jeg placerede mig bag Carl-Frederik Bevort, som havde Sebastian Changizis hjul. Simon Bak kørte lead-out for Changizi, og Frederik Thomsen prøvede med et angreb med 1500 meter til mål. Men det blev lukket igen. Changizi åbnede spurten, men jeg kunne lige gå udenom ham til sidst,” forklarer BHS-rytteren
Sejren er blot den anden i karrieren for Rasmus Søjberg Pedersen.
I sommeren sidste år løb den unge dansker med sejren i anden afdeling af Demin Cup i Nyborg, men nu er der altså to streger på sejrslisten.
”Denne sejr rangerer helt klart allerøverst. Det var stort for mig at vinde anden afdeling af Demin Cup sidste år, men U23 DM er en helt anden liga. Det er ikke mange, der kan sige, at man har været danmarksmester.”
Med DM-titlen i hus kigger Rasmus Søjberg Pedersen nu frem til deltagelsen ved DM i enkeltstart for eliten, der løber af stablen på torsdag, og DM i linjeløb om søndagen.
Begge løb bliver afviklet i Aalborg.