Med et styrt i tredje afdelings keirinl\u00f8b havde tyske Emma Hinze f\u00e5et reduceret en komfortabel f\u00f8ring p\u00e5 18 point til s\u00f8lle to point ned til landsmanden Lea Friedrich. Friedrich form\u00e5ede dog akkurat ikke at sl\u00e5 canadiske Kelsey Mitchell i semifinalen, og dermed var Hinze sikker p\u00e5 at udvide sin f\u00f8ring inden finalen mod Mitchell. Her viste Hinze sig st\u00e6rkest, hvorfor hun kunne g\u00e5 ind til det altafg\u00f8rende keirin med en for\u00f8get f\u00f8ring.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Keirin:
I keirinfinalen manglede Friedrich igen det fornødne overskud og sluttede på sidstepladsen, mens Hinze tog sig af fjerdepladsen og kunne derfor juble over den samlede sejr. Ukrainske Olena Starikova vandt dagens keirinløb foran Kelsey Mitchell, som med denne placering sikrede sig den samlede tredjeplads.
Sprint: Samlet slutstilling:
1. Emma Hinze (128 point)
2. Lea Friedrich (118 point)
3. Kelsey Mitchell (102 point)
Scratch:
Den førende rytter, britiske Katie Archibald, tog sagen i egen hånd med et angreb med 14 omgange igen, men blev dog hentet og måtte nøjes med en andenplads bag Yumi Kajihara fra Japan. Resultatet var dog nok til at sikre Archibald den samlede sejr allerede inden udskilningsløbet.
Udskilningsløb:
Mens Archibald altså allerede havde taget sig af den samlede sejr, var der dog stadig indædt kamp om andenpladsen. Kirsten Wild - der kørte sit sidste løb i karrieren - viste sig en tand bedre end konkurrenterne og kørte sig til en plads i finalen. Her satte Archibald dog en tyk streg under sin dominans med endnu en sejr.
Endurance: Samlet slutstilling:
1. Katie Archibald (145 point)
2. Kirsten Wild (100 point)
3. Annette Edmondson (97 point)
Herrer:
Sprint:
De to ryttere øverst i den samlede stilling, hollandske Harrie Lavreysen og Stefan Bötticher fra nabolandet Tyskland, kørte sig begge i finalen og viste sig som de hurtigste. Der skulle målfoto til at udkåre Bötticher som vinder, hvormed han reducerede afstanden op til Lavreysen til kun tre point inden det altafgørende keirinløb.
Keirin:
Trods den smalle føring ned til Bötticher kunne Lavreysen allerede kåres til vinder, da han nåede frem til finalen mod netop Bötticher. I en tæt spurt forsøgte tyskeren at overgå sin rival, men Lavreysen satte tingene på plads ved at holde Bötticher bag sig.
Sprint: Samlet slutstilling:
1. Harrie Lavreysen (147 point)
2. Stefan Bötticher (133 point)
3. Vasilijus Lendel (72 point)
Scratch:
Spanske Sebastián Mora mødte op i går som den førende rytter efter tre afdelinger, men blev diskvalificeret for farlig kørsel i scratchløbet, hvorfor amerikaneren Gavin Hoover i stedet overtog føringen inden det afgørende udskilningsløb. Også Corbin Strong fra New Zealand holdt sig inde i kampen med en andenplads i scratchløbet.
Udskilningsløb:
Corbin Strong var den første blandt bejlerne til den samlede sejr, der blev sorteret fra, hvorfor han måtte nøjes med en samlet tredjeplads. Herefter kunne Sebastián Mora heller ikke følge tempoet, og dermed løb Gavin Hoover med den samlede sejr, selv om heller ikke han kunne hamle op med portugisiske Iuri Leitao, der vandt udskilningsløbet foran Aaron Gate fra New Zealand.
Endurance: Samlet slutstilling:
1. Gavin Hoover (107 point)
2. Sebastián Mora (102 point)
3. Corbin Strong (93 point)