Rabobank har i dag forlænget kontrakten med den tredobbelte verdensmester, Oscar Freire, med et år. Dette bliver formentlig også den sidste kontrakt, som den 34-årige spanier tegner som professionel cykelrytter. Når kontrakten udløber efter 2011-sæsonen er det slut, forklarer rytteren.
”For os var det ikke et svært valgt, da Oscar sagde, at han gerne ville køre et år mere,” siger holdets tekniske direktør
Erik Breukink til rabosport.nl. Han bakkes op af manager Harold Knebel: ”Vi er meget stolte af, at en rytter af denne kaliber vælger at køre for os.”
Freire uddyber sin beslutning om at stoppe i 2011, men en VM-sejr i København kan få ham på andre tanker. ”I princippet bliver 2011 min sidste sæson. Jeg brugte 2009 til at se, om jeg stadig kunne være med. 2011 skal være et topår for mig, hvis jeg skal fortsætte. Jeg er fysisk i stand til at fortsætte, og det er jeg også mentalt. Men om jeg stadig har mentalt overskud til at fortsætte efter 2011 tvivler jeg meget på. Hvis jeg bliver verdensmester i 2011, tror jeg at, at jeg vil fortsætte et år mere. Endnu et år i regnbuetrøjen ville være fantastisk,” siger årets vinder af Milano-San Remo.
Spanieren manglede dog ikke tilbud men valgte altså at blive på sit nuværende hold. ”Jeg ville helst snakke med Rabobank før de andre hold. Og det blev ikke nødvendigt at snakke med andre, da Rabobank var hurtigt ude. Jeg ønskede heller ikke at skifte. I de sidste år af min karriere vil jeg helst ikke skifte hold af forskellige årsager. Jeg kender ikke menneskerne på et eventuelt nyt hold. - Naturligvis ville jeg kende et par af rytterne, men holdet ville være anderledes. De næste par år vil jeg kun forkusere på løbene, og det kan jeg bedst hos Rabobank,” konkluderer Oscar Freire.
Freire blev professionel i 1998 på Vitalicio Seguros, hvor han kørte i to år. Han fortsætte for Mapei i 2000-2002, og siden 2003 har han kørt for Rabobank. Han har vundet
Milano-Sanremo (billedet) og
VM i linieløb tre gange, syv etapesejre i Vuelta a España, fire etaper i Tour de France, hvor han også vandt pointkonkurrencen i 2008. Dertil kommer sejre i løb som Vattenfall Cyclassics, Brabantse Pijl,
Gent-Wevelgem og en samlet sejre i Tirreno-Adriatico. Han er også blevet nummer tre i World Cuppen og har kørt i førertrøjen i Vuelta a España i to dage.
Foto: Sirotti