Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi i januar indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2022 vil udgøre WorldTouren. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag fortsætter vi med Team BikeExchange-Jayco, der endte tredjesidst blandt de overlevende WorldTour-hold i 2021.

Du kan finde holdoptakten til deres 2021-sæson her.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ryttere, der bliver på holdet

Jack Bauer, Sam Bewley, Kevin Colleoni, Luke Durbridge, Alex Edmondson, Tsgabu Grmay, Kaden Groves, Lucas Hamlton, Michael Hepburn, Damien Howson, Amund Grøndahl Jansen, Christopher Juul-Jensen, Tanel Kangert, Alexander Konychev, Michael Matthews, Cameron Meyer, Luka Mezgec, Nick Schultz, Callum Scotson, Dion Smith, Simon Yates

Nye ryttere

Dylan Groenewegen (Team Jumbo-Visma), Lawson Craddock (EF Education-Nippo), Matteo Sobrero (Astana-Premier Tech), Jan Maas (Leopard Pro Cyling), Campbell Stewart (Black Spoke Pro Cycling Academy), Alexandre Balmer (Equipe continentale Groupama-FDJ), Jesus David Peña (Colombia Tierra de Atletas-GW Bicicletas), Kelland O’Brien (Inform TMX Make)

Ryttere, der forlader holdet

Mikel Nieve (Caja Rural- Seguros RGA), Esteban Chaves (EF Education-Nippo), Brent Bookwalter (stopper karrieren), Andrey Zeits (Astana Qazaqstan Team), Robert Stannard (Alpecin-Fenix), Barnabas Peak (Intermarché Wanty Gobert Materiaux)

Hvordan gik transfersæsonen?

Hvis man har kunnet høre en sær lyd i Australien de seneste uger, er det med god grund. Der har nemlig været så gevaldigt et hovedbrud på chefgangene hos BikeExchange-mandskabet, at det har knirket så meget i holdejer Gerry Ryans og manager Brent Copelands kranier, at det har kunnet høres over det meste af det ellers enorme land. Der har nemlig været nok at tænke på hos Ryan og Copeland efter en sæson, der nærmede sig det katastrofale for det engang så succesrige australske hold.

I starten kendte holdet ellers kun én vej: opad. Efter debuten i 2012 avancerede man hurtigt på diverse ranglister, og med navne som Michael Matthews, Simon Gerrans, Esteban Chaves samt Yates-brødrene Adam og Simon var holdet at finde i top 8 på WorldTour-ranglisten i hver eneste sæson mellem 2014 og 2019, hvor denne særlige rangliste forsvandt. I 2014, 2016 og 2018 var holdet endda at finde på en 5. plads, og da det i samme periode lykkedes at vinde én grand tour og ikke færre end fire af de fem monumenter - kun Flandern Rundt har holdet endnu til gode at vinde - var det australske mandskab med rekordfart blevet et af sportens tophold, også selvom de altid har været et niveau under de absolutte giganter.

Siden 2019 er der imidlertid blevet indledte en nedadgående spiral. Sidste år gled holdet for første gang ud af top 10, da de endte som nr. 11 på den verdensrangliste, der nu har taget over efter WorldTour-ranglisten, og i år gik det helt, helt galt. Ganske vist kunne man lure katastrofen, da holdet sagde farvel til topnavne som Adam Yates, Daryl Impey og Jack Haig, men med erhvervelsen af Michael Matthews havde de fleste nok ventet, at skindet kunne holdes på næsen. Selvsamme næse blev imidlertid totalt hudløs, for holdet som fjerderingeste WorldTour-hold - endda slået af to ProTeams - og tog bare 9 sejre, hvilket blot er én mere end hos DSM, der endte som det mindst vindende WorldTour-hold. Blot to af sejrene var endda på WorldTour-niveau, mens fem triumfer kom i relativt svagt besatte 2.1-løb eller nationale mesterskaber, og 2021 blev den første sæson, hvor Matthews ikke vandt ét eneste cykelløb.

Der er skam også blevet tænkt tanker hos Ryan og Copeland. Den sydafrikanske manager har erkendt, at holdet var alt for ensidigt bygget op omkring Simon Yates og Matthews, og da begge de to stjerner havde resultatmæssigt relativt fattige år - selvom Yates’ sæson nu langt fra var nogen katastrofe - kunne det næsten kun gå galt. Der manglede ganske enkelt et lag til at tage over, når stjernerne fejlede eller var ukampdygtige, og derfor endte det hele så trist, som det gjorde.

Den logiske konsekvens af denne erkendelse kunne være, at holdet ville brede kaptajnbasen ud, men længe så det ud til slet ikke at ville ske. Faktisk nåede holdet at annoncere den endelige trup på 28 ryttere, uden at de havde gjort spor for at sikre et grundlag for flere sejre i 2022. På det tidspunkt var det svært ikke at være alvorligt bekymret for, at australierne ville fortsætte deres triste deroute.

Men så tog det hele en uventet drejning. Helt ud af det blå kom meldingen om, at holdet havde fået Jumbo-Visma til at frigøre Dylan Groenewegen fra den lange kontrakt, den hurtige hollænder af helt uforståelige årsager skrev efter 2019-sæsonen. Allerede dengang var det nemlig soleklart, at han aldrig kunne få meget plads i Tour de France på et hold, der talte Primoz Roglic og en i Tour-sammenhæng stadig mere ambitiøs Wout van Aert, og derfor var det helt uundgåeligt, at den lange kontrakt ville føre til et sammenstød mellem Groenewegens og Jumbos ambitioner.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Det var BikeExchanges held, ligesom det var det, at Jumbo og Groenewegen har haft så godt et forhold, at hollændere accepterede at ophæve kontrakten for ikke at bremse en af ”deres sønner”. Angiveligt smed Gerry Ryan lidt ekstra skillinger på bordet, og pludselig forandrede det, der lignede et svækket 2022-hold, sig til noget meget mere spændende.

Der er bestemt potentiale til, at skiftet kan blive en succes. Groenewegen havde efter sin karantæne ikke det comeback, man kunne have ønsket sig, men det skyldtes ikke hans fart. Tværtimod viste han flere gang, at han meget vel kan være akkurat lige så hurtig, som han var inden det polske drama i 2020, og hvis det er rigtigt, er han stadig verdens hurtigste sprinter. Når det ikke gik bedre i 2021, skyldtes det i stedet, at hans i forvejen haltende positionering kun var blevet dårligere efter pausen - måske fordi styrtet og dramaet spiller hans psyke et puds.

Netop det er også bekymringen hos BikeExchange. Har de toget til at gøre Groenewegen til den succes, han har potentiale til at blive? Det er svært at blive helt klog på. Et tog med Amund Grøndahl Jansen, der også var tredjesidst i Groenewegens gamle Jumbo-tog, og erfarne Luka Mezgec ser - suppleret med navne som Alex Edmondson og Alexander Konychev - ikke helt dumt ud, men spørgsmålet er, om det er nok. Det bliver vi på klogere på allerede i sæsonens første løb, men skulle det lykkes at lave et tog, der kan kompensere for Groenewegens positioneringsproblemer, kan det blive en stor succes. I det tilfælde vil Groenewegen meget vel kunne blive den sejrsmaskine, han var frem til 2019, hvor han endte som feltets mest vindende rytter, og først og fremmest kan han vinde etaper i de tre grand tours, ikke mindst Touren. Lykkes det projekt, ser det hele pludselig betydeligt mere lyst ud for BikeExchange, også selvom en ren sprinter som Groenewegen aldrig vil score så mange point, at det vil få holdet til at nærme sig toppen af ranglisterne.

Groenewegen er dog også den eneste, der skal gøre afhængigheden af Yates og Matthews mindre i det kommende år. Faktisk er det meget svært ikke at komme til den konklusion, at holdet kun er blevet svækket på flere andre parametre.

Det skyldes måske først og fremmest tabet af Esteban Chaves. I gamle dage havde det naturligvis været ”breaking news” og tiltrukket masser af overskrifter, at en verdensstjerne som ham skiftede hold, men sådan er det slet ikke længere. Dertil har hans niveaufald efter kyssesygen været alt for voldsomt, og derfor er det i dag også et tab, som nok kan overleves. I en trup, der var ude af stand til at levere meget, gør det imidlertid ondt af miste én af blot to ryttere, der faktisk tog en WorldTour-sejr i 2021, og selvom det nok er slut for ham med at jagte podiepladser i grand tours, gør det på et resultatfattigt BikeExchange-hold ondt at miste en mand, der i den forløbne sæson endte som nr. 6 i Catalonien, nr. 9 i Baskerlandet, nr. 8 i Fleche Wallonne, nr. 10 i Tour de Suisse og nr. 13 i Touren, særligt fordi man ikke har gjort spor for at finde en erstatning.

Det har imidlertid længe været klart, at bruddet nok var uundgåeligt. Chaves og BikeExchange har ellers haft en meget tæt og intim forbindelse, men gennem de seneste års trængsler har holdet tabt tålmodigheden, og rytteren følt et behov for luftforandring. Derfor stod det hurtigt klart, at vejene ville skilles, men måske netop derfor kan det undre, at der ikke er gjort noget for at finde en erstatning.

Problemet er, at Chaves ikke er alene om at svække holdet i bjergene. Holdet har nemlig også helt frivilligt valgt ikke at forlænge kontrakten med Mikel Nieve, der længe kæmpede for at redde karrieren. Det er da også klart, at den erfarne basker er blevet indhentet af alderen og slet ikke så stærk som tidligere, men det er alligevel uforståeligt, at han blev sat på porten. Det er i forvejen ikke bjerghjælpere, Yates har flest af, og fraværet af Nieve gør kun hans muligheder for at vinde en grand tour ringere.

Åreladningen af erfarne klatrere fortsætter også med tabet af Andrey Zeits. Ganske vist betød sygdom og skader, at de to år i australsk tjeneste aldrig blev en succes, men hans rutine fra tre grand tour-sejre med Vincenzo Nibali og Fabio Aru kunne det svage BikeExchange-mandskab nok have brugt. Nu står holdet imidlertid tilbage med tabet af Chaves’ resultater og Nieves og Zeits’ klatreevner og enorme rutine, og det er ikke befordrende for succes. Faktisk er det enormt erfaringstab, der kan noteres, når holdet også siger farvel til Brent Bookwalter, som stopper karrieren, men det har nu igennem 2021 stået klart, at det nok var ved at slut for amerikaneren, hvis fysiske bidrag nok kan erstattes af yngre kræfter.

Ovennævnte tab er dog alle kun bekymrende i det korte perspektiv. Med undtagelse af Chaves er de tabte ryttere nemlig alle veteraner i karrierens efterår, og derfor er det måske mere urovækkende, at man også siger farvel til et af talenterne. Det kan godt være, at Robert Stannard aldrig er kommet i nærheden af de resultater, hans løfterige U23-tid kunne give anledning til at drømme om, men det er alt for tidligt at opgive den bare 23-årige puncheur. Sidste år blev han således nr. 5 i en vanskelig puncheurafslutning i Vueltaen, ligesom i år blev nr. 6 Brabantse Pijl, og han er åbenlyst stadig i gang med sin udvikling. Hvor langt han kommer, er stadig svært at sige, men som en af de få af holdets ryttere, der faktisk kan levere resultater, må det gøre ondt, at han smutter til Alpecin. Så er det straks mindre bekymrende, at holdet valgte ikke at forlænge aftalen med Barnabas Peak, der aldrig for alvor har vist et væsentligt potentiale.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Måske er det mest bekymrende ikke de ryttere, der siger farvel, men snarere at man ikke har gjort noget væsentligt for at forstærke truppen. Således er der blandt de seks nyerhvervelser stort set alene tale om talenter, hvoraf der kan stilles spørgsmålstegn ved de fleste. Faktisk er det eneste mere etablerede navn, der kommer til holdet, Lawson Craddock, men han er ikke typen, der bidrager med mange resultater. Tværtimod er han mest hentet ind som erstatning for de tabte hjælperkræfter, og hans opgave er primært i kraft af sin alsidighed at agere hjælper for holdets kaptajner. Det betyder ikke, at han ikke kan levere resultater på særligt enkeltstarterne og i udbrud, ligesom man måske kan håbe, at han kan genfinde lidt af fordums etapeløbspotentiale, men nogen pointmaskine er han ikke.

I stedet er det mest interessante nye navn utvivlsomt Matteo Sobrero. Italieneren havde en svær start til på sin professionelle karriere, men i 2021 brød han virkelig igennem. Det var først og fremmest som temporytter, hvor han kørte et brag af en Giro-enkeltstart og ikke mindst skabte en lille sensation ved at vinde det italienske mesterskab foran blandt andre en vis Filippo Ganna, og da han i Tour de Slovenie samtidig viste et hidtil uset klatrepotentiale, er det utvivlsomt lidt af et scoop, at det lykkedes Copeland at lokke Sobrero til Australien. Det er stadig lidt uklart, om hans klatreevner rækker til at køre klassement, eller om hans mest af alt er tempospecialist og puncheur, men det er i hvert en interessant signing, der utvivlsomt styrker holdet.

Det kan unge Jesus David Peña også gøre, men det er stadig meget uklart, om det er tilfældet. Colombianeren blev n. 7 i Baby-Giroen i 2019 og nr. 2 på en bjergetape i samme i løb i 2021, ligesom han vandt U23-udgaven af Vuelta a Colombia både i 2019 og 2021, men hans resultater i Europa er ikke alt for overbevisende. Hans erfaring er imidlertid også begrænset, og sejre i U23-udgaven af den colombianske rundtur plejer at borge for en vis kvalitet. Det skal blive spændende at se, om han med mere erfaring kan udvikle sig at blive et af de næste colombianske topnavne.

I det hele taget er det tydeligt, at det er etapeløb, der er holdets fokus. Udover Peña er der nemlig også blevet plads til klatreren Alexandre Balmer. Schweizeren havde egentlig besluttet sig for at satse på sin hovedbeskæftigelse, mountainbike, men tilsyneladende har han skiftet mening - måske fordi han var bare få meter fra at tage en uhyre fornem sejr mod WorldTour-rytter i Tour de Vendée i begyndelsen af oktober. I hvert fald er skruer han nu op og ikke ned for landevejen, og da han med sit begrænsede fokus på disciplinen er kørt i top 10 bjergløbene i Alpes Isere og Valle d’Aosta, kan han som klatrer have et potentiale, der er spændende at udforske.

Den tredje og sidste nye klatrer er Jan Maas, der i en relativt høj alder på 25 endelig har fået en fortjent chance på WorldTouren. Det kommer efter en uhyre stabil sæson med en meget lang række af topresultater i etapeløb på både 2.1- og 2.2-niveau, men holdet har også gjort det klart, at de mest af alt har hentet ham som hjælper. Det vil da nok også overraske, hvis han pludselig springer ud som den store pointmaskine, men han viste i 2021, at det resultatfattige hold faktisk godt kan regne med ham i mindre etapeløb.

De sidste to nyerhvervelser er helt anderledes. Banerytterne Campbell Stewart og Kelland O’Brien har nu lagt OL bag sig og satser fremover på landevejen. Det skal de gøre som led i Kaden Groves’ tog, som holdet er ved at opbygge, og derfor er de primært tiltænkt en hjælperrolle - en rolle, der næppe vil ændre sig, selvom Groenewegen i sidste øjeblik har overtaget rollen som holdets førstesprinter. Det vil dog være dumt at udelukke, at Stewart kan vise sig at have et større potentiale end som så. Alene hans OL-sølv i omnium vidner om evnerne, der også er kommet til udtryk på landevejen, hvor han i 2021 vandt hele fire mindre løb og også viste sig frem i løb mod WorldTour-ryttere, blandt andet med en 15. plads i grusvejsløbet i Antwerpen, hvor Mathieu van der Poel sejrede. Han er mest af alt kendt som semisprinter, men det kan bestemt ikke udelukkes, at han har potentiale i brostensklassikerne. O’Brien er derimod nærmest helt ubeskrevet på landevejen, og han har derfor fortsat alt at bevise.

Det gælder i det hele taget for hele holdet, der efter katastrofen i 2021 skal forsøge at rejse sig. Om det lykkes vil i høj grad afhænge af, om de får lavet det tog, der kan gøre Groenewegen til den sejrsmaskine, han har potentiale til at blive, for derudover kan det se sort ud. Tabet af Chaves vil gøre ondt for et hold, der mister deres tredjemest scorende rytter, og tabene af Nieve og Zeits gør ikke Yates’ muligheder i etapeløbene større. Man må håbe, at Sobrero allerede i 2022 kan bygge videre på det lovende 2021, og ellers må man sætte lide til, at kaptajnerne gør det bedre i den kommende sæson, og at Peña, Balmer, Maas og Stewart på sigt kan vise sig endnu mere lovende, end man i første omgang kan fornemme.

BEMÆRK: I morgen er det ifølge ranglisten tid til en analyse af EF Education-Nippo. Ikke helt uventet har amerikanerne dog været lidt sløve til at melde deres trup ud, og derfor springer vi i første omgang det danskerrige hold over. I stedet vil der blive bragt en analyse af Cofidis, der er det næste hold på ranglisten.