SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

I 1990erne havde stort set alle regioner deres eget etapeløb, men mange af dem er nu enten forsvundet, blevet forkortet eller reduceret til et endagsløb. Selv WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Baskerlandet Rundt har været tæt på at blive aflyst, men heldigvis har de begge afværget krisen for nu. Forholdene er vanskeligere for de mindre løb. Vuelta a Murcia og Vuelta a la Rioja har længe været reduceret til endagsløb, inden sidstnævnte endegyldigt forsvandt, Vuelta a Asturias afvikles nu over bare tre dage, og listen over løb, der er forsvundet helt, er alenlang.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Et af de få løb, der har klaret at overleve, er Vuelta a Castilla y Leon, men løbet er slet ikke, hvad det tidligere var. Med en historie, der rækker tilbage til 1985, hvor det blev skabt under navnet Trofeo Castilla y Leon, er det blevet afviklet hvert eneste år siden da, hvis man ser bort fra aflysningerne i 1990 og 2020. Det fik sit nuværende navn i 1996 og har været et 2.1-løb, siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005.

Tidligere var løbet en stor fem dage lang begivenhed i anden halvdel af marts, hvor det kom på et perfekt tidspunkt for mange af de bedste etapeløbsryttere. Selvom det blev domineret af spanierne, siger det faktum, at Alexandre Vinokourov og Levi Leipheimer har vundet løbet, og at Denis Menchov, Alex Zülle, Laurent Jalabert, Jan Ullrich, Thomas Dekker og Bauke Mollema alle har været på podiet, alt om den prestige, det engang havde. I mange år var det endda et af Alberto Contadors foretrukne forårsløb, og han vandt da også i 2007, 2008 og 2010 og sluttede på podiet efter at have arbejdet for holdkammeraten Leipheimer i 2009. Det år fik løbet i øvrigt kolossal opmærksomhed, da det var første gang Contador og Lance Armstrong stillede til start som ”holdkammerater” på Astana.

Løbet blev imidlertid en af de helt store tabere i forbindelse med en omstrukturering af kalenderen, der betød, at det blev flyttet til midten af april. I et forsøg på at genskabe dets tidligere storhed overtog Volta a Catalunya løbets plads i marts, og mens det har givet anledning til en forrygende opblomstring for det catalanske løb, har det haft den modsatte effekt på løbet i Castilla y Leon. Som det er tilfældet for Vuelta a Asturias, Klasika Primavera og Vuelta a la Rioja, har det nu totalt mistet sit internationale præg, og det er nu hovedsageligt et løb for de bedste spanske hold og mindre kontinentalhold. Der er ikke længere haft direkte tv-dækning som i storhedstiden, der er stort set ingen internationale stjerner, og løbet er reduceret fra fem til bare tre dage.

Selvom man i 2016 fik lidt ekstra opmærksomhed med Alejandro Valverdes deltagelse, er trenden ikke blevet vendt. Heller ikke forsøget, hvor man i 2017 flyttede løbet til maj, havde den ønskede effekt, og hverken i 2018 eller 2019, hvor man vendte tilbage til den gamle placering i april, har der været fremgang at spore. Movistar har været det eneste WorldTour-hold, og de har haft selskab af de lokale og nogle udenlandske ProTeams samt en række kontinentalhold i felter, der slet ikke gav mindelser om tidligere tiders storhed.

Med en placering i april var det logisk, at løbet var et af de mange, der blev aflyst i 2020. I år skulle det have været afviklet på sin vante plads i foråret, men i foråret var usikkerheden stadig så stor, at arrangørerne valgte at udsætte det. Løsningen blev at afvikle det sidste i juli som en del af den baskiske blok af endagsløb, der tæller sidste søndags Klasika Ordizia, lørdagens storløb Clasica San Sebastian samt søndagens Cirtuito de Getxo. Prisen blev, at løbet for første gang afvikles som et endagsløb om torsdagen midt i den baskiske cykelfestival, hvor det fungerer som opvarmning til San Sebastian - eller måske snarere en chance for det ryttere, der er en del af truppen til løbsblokken, men som ikke har fået plads på holdet til på lørdag. Den nye placering har endda haft en gunstig effekt på feltet, der i år tæller hele fire WorldTour-hold, nemlig Movistar, Astana, Lotto og UAE.

Grundet pandemien blev løbet altså senest afviklet i 2019 i sit tredagesformat, men på en sjældent flad rute. Resultatet blev et rent sprinterløb, der blev totalt domineret af Israel Cycling Academy. Holdet vandt de to første etaper med Davide Cimolai, der også vandt samlet, og de fik endda Guillaume Boivin ind på den samlede 2. plads foran Jerome Cousin. Holdet vender dog ikke tilbage i år, og da Total og Cousin heller ikke deltager, er der ingen gengangere fra det seneste podium.

Ruten

Castilla y Leon byder på flere forskellige slags terræner. Området er kendt for nogle ganske barske stigninger og høje bjerge, men det meste af regionen består af den flade, men meget blæsende spanske højslette. Derfor har man typisk sammensat en meget varieret og klassisk etapeløbsrute med bjergetaper, en enkeltstart og nogle flade, potentielt vindblæste etaper.

Siden løbet blev forkortet til tre dage, har det været slut med tidskørslen, men der har altid været fine stigninger på menuen. Det har dog ændret sig i de seneste to udgaver, hvor løbet har været relativt fladt og sidst blev vundet af sprinteren Davide Cimolai. I lyset af den nyere tradition med et farvel til bjergene er det måske meget naturligt, at man til årets ekstraordinære endagsudgave har valgt at holde sig til den flade del af regionen.

Alligevel vil mange være begejstrede for ruten. Arrangørerne har nemlig valgt at slutte på rundstrækningen fra VM i 2014 i Ponferrada, hvor Michal Kwiatkowski blev verdensmester, og det vil utvivlsomt vække en vis nostalgi. Derudover ved vi fra de uforudsigelige løb for syv år siden, at det er en rundstrækning, der lægger op til flere forskellige udfaldsmuligheder.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

I alt skal der tilbagelægges 181,2 km mellem Leon og Ponferrada. Startbyen ligger på den helt flade spanske højslette, og det er derfor helt fladt, når rytterne lægger ud med at køre mod sydvest og syd ned til byen La Baneza, hvor der efter 44,7 km er indlagt en spurt. Derfra drejer man mod nordvest og senere vest for at fortsætte ad den flade spanske højslette, idet det langsomt begynder at stige let.

Løbet ændrer karakter efter 86,6 km, når feltet kører mod nordvest op over kategori 2-stigningen Alto de Foncebadon (7,2 km, 5,2%), der er en helt jævn stigning med top efter 93,8 km. Derefter følger en teknisk nedkørsel, der leder mod vest og nordvest ned fra højsletten til målbyen Ponferrada, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning.

Nu kører man første gang op ad de to nøglestigninger fra VM i 2014, nemlig Montearenas (3,5 km, 4,2%) og Mirador del Compostilla (1,5 km, 5,0%), der kommer stort set lige i rap med top efter hhv. 123,4 og 128,2 km. Herefter kører man via en nedkørsel ned til mål, hvor stregen krydses efter 134,4 km i forbindelse med endnu en spurt.

Herefter kører man en tur rundt i fladlandet vest for byen, inden man vender tilbage til centrum. Nu slutter man af med igen at passere Montearenas (3,5 km, 4,2%) og Mirador del Compostilla (1,5 km, 5,0%) efter hhv. 157,0 og 161,8 km. Efter nedkørslen kører man imidlertid ikke over stregen, men kører igen op ad begge stigninger, hvis top rundes for tredje og sidste gang efter hhv. 170,2 og 175,0 km, alt med hhv. 11,0 og 6,2 km igen. Slutteligt går det via en ikke specielt teknisk nedkørsel ned til de sidste 2 km, der er flade. Man skal igennem en rundkørsel med 2000 og 1800 m igen, inden man drejer med 1300 m til stregen. Slutteligt er der yderlige to sving med hhv. 800 og 500 m igen.

Løbet byder på i alt 2073 højdemeter.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Vejret

Den spanske højslette var gloende hed på denne tid af året, og det er den også torsdag. Der vil være fuld knald på solen med 31 grader i startbyen og 32 grader i målbyen, og der vil ikke være meget af den frygtede vind. Den vil bare være let (8-14 km/t) og tiltagende, i starten fra en sydlig retning, men senere fra vest. Det giver primært mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor der i finalen vil være sidemedvind på den første bakke, sidemodvind på den anden og slutteligt sidemodvind på nedkørslen, indtil man får stort set direkte modvind over de sidste 1300 m.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Favoritterne

Det kan godt være, at det forkortede etapeløb helt ekstraordinært afvikles som en del af løbsblokken omkring Clasica San Sebastian, men arrangørerne har ikke gjort meget for at tiltrække San Sebastian-stjernerne. Castilla y Leon byder ellers på masser af hårdt terræn, men med en rute, der i alt væsentligt holder sig til højsletten, appellerer de to løb ikke til de samme ryttere.

Det er måske også meget klogt. Med en placering bare to dage inden løbet i San Sebastian havde det alligevel ikke været realistisk at få deltagelse af de største navne. I stedet giver den fladere rute mulighed for, at de ryttere, der skal køre i nogle af de to øvrige baskiske løb i denne uge, men ikke er en del af truppen til på lørdag, en ekstra chance for at få et løb i benene efter sidste søndags slag i Ordizia og inden den kommende søndags løb i Getxo og endda også næste uges etapeløb i Burgos. Med denne rute er det i hvert fald ikke helt oplagt, hvorfor Alberto Contador har vundet løbet adskillige gange, da det fortsat nød sin storhedstid og var et etapeløb over fem dage.

Heldigvis betyder den nye kalenderplacering, at løbet har et stærkere felt end i de seneste meget tamme år, og denne gang er det ikke bare Movistar, der repræsenterer WorldTouren. Også UAE, Astana og Lotto er med, og vi har dermed et felt, der med Lotto som en tilføjelse minder meget om det, vi så sidste søndag i Ordizia. Dengang var der dog tale om et betydeligt hårdere løb, og favoritfeltet her er lidt anderledes.

Vi kender VM-rundstrækningen fra 2014. Dengang vandt Michal Kwiatkowski som bekendt via et tidligt angreb, men bag ham kørte seks af favoritterne (Simon Gerrans, Alejandro Valverde, Matti Breschel, Greg van Avermaet, Tony Gallopin og Philippe Gilbert) væk på de sidste stigninger. De var dog meget tæt på at blive hentet af et felt, hvis spurt blev vundet af Alexander Kristoff foran John Degenkolb og Nacer Bouhanni, og det vidner om, at det er en rundstrækning, hvor sejren både kan gå til klassikertyperne via et sent angreb eller til de stærke sprintere i en reduceret massespurt. Af de fem linjeløb var det dog kun de to juniorløb, der endte i en spurt.

Denne gang er løbet selvfølgelig meget lettere, fordi de kun skal over stigningerne to gange i finalen - den første passage kommer for tidligt, og det meste af løbet er fladt. Det øger chancen for en spurt, men til gengæld er feltet meget svagere end et VM-felt. Samtidig er det begrænset, hvem der vil arbejde for en spurt. Det vil Caja Rural med Jon Aberasturi og Arkea med Amary Capiot og måske også Lotto med Stefano Oldani, og det vil heller ikke være et ringe udkomme for UAE med Matteo Trentin. Han er dog også stærk nok til at gå med i angrebene. Movistar og særligt Astana vil til gengæld gøre alt for at undgå en spurt, og de vil formentlig forsøge at gøre løbet hårdt, både ved at sætte tempo på de tre første stigninger og ved at angribe.

Jeg regner med, at de store hold vil kontrollere løbet frem til de to sidste gange op ad de to finalestigninger, og her vil de bedste klatrere - ikke mindst Astana og Movistar - forsøge at gøre forskellen. Herefter kan vi få scenariet fra VM, hvor et felt skal forsøge at skabe samling til en spurt, efter at de bedste klassikerryttere er kørt væk.

Jeg vælger at pege på Matteo Trentin. Italieneren gør comeback efter sommerpausen, og hans form er derfor usikker, men da han skal køre Vuelta, er han formentlig i ganske god form. Hans forår var fremragende, selvom han aldrig fik det resultat, de gode ben fortjente, og hvis han har nogenlunde samme niveau nu, bliver han svær at sætte på stigningerne. Jeg tror ikke, at han vinder, hvis det samles til en større spurt, men kører de bedste væk - og med så få sprinterhold har de en god chance for at holde - tror jeg, at han vil være blandt dem. Selvom han ikke har spurtet overbevisende i år, burde han kunne overspurte de bedste puncheurtyper i dette felt, og derfor tror jeg, at han tager sæsonens første sejr.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

UAE har dog også et andet stærkt kort. Den uhyre svingende Aliaksandr Riabushenko har endelig fundet form og var helt afgørende for Ulissis samlede sejr på Sardinien, hvor de endda blev nr. 1 og 2 i spurten på 4. etape. Han kommer direkte fra OL og kan derfor være ramt af jetlag, men er han klar, er dette et perfekt løb for ham. Kommer Trentin ikke med de bedste på bakken, kan Riabushenko være der, og han kan slå alle puncheurtyperne i en spurt. UAE har også Valerio Conti , der med sin hurtighed ligeledes passer godt til løbet, men hans gode form var helt væk i Vallonien. Løbet passer ikke rigtigt til Joe Dombrowski og Andres Ardila, der slet heller ikke er i form.

I søndags kunne Gonzalo Serrano ikke gå med de bedste - formentlig fordi han dummede sig med et soloangreb inden sidste stigning - men han vandt feltets spurt om 7. pladsen. På denne lettere rute burde han være svær at sætte, og han viste i Ordizia, at han er ganske hurtig. Blandt de klatrestærke folk i feltet kan han slå de fleste på stregen, og derfor burde han have en god chance for at give Movistar en tiltrængt sejr. Holdet har også Hector Carretero, der viste sine klatreevner i søndags, men da han skal alene hjem for at vinde, er det kun i et taktisk spil, han kan vinde. Holdet har også Matteo Jorgenson, der måske også kan køre med de bedste på bakkerne og endda også er hurtig, men jeg vil tro, at Serrano er både stærkere og hurtigere. Til en større spurt har holdet Jose Joaquin Rojas, der viste fin form i søndags, men her kørte de alligevel spurten for Serrano. Derfor kommer han nok kun i spil, hvis Serrano har brugt sine kræfter på angrebene. Endelig burde løbet være for hårdt for holdets sprinter, Gabriel Cullaigh, der slet ikke synes form.

Astana vandt søndagens løb med Luis Leon Sanchez, og han er igen deres kaptajn. Målet må være at gøre løbet så hårdt, at han igen kan vinde en spurt fra en gruppe af de bedste klatrere - eller køre væk i den flade finale med et af sine klassiske angreb - men spørgsmålet er, om ruten er hård nok til at sætte hurtigere folk som Riabushenko, Trentin og Serrano til vægs. Det er ikke givet, men undgår vi en spurt, må Sanchez med sin store rutine stadig regnes som en af favoritterne. Holdet har også Oscar Rodriguez, der var bedste mand på stigningerne i søndags, men løbet her er nok for let til, at han kan vinde. Den anden klatrer, Javier Romo, fortsætter med at skuffe og ligner en hjælper. Til en spurt har holdet Yevgeniy Gidich , der endelig viser lidt form, men selv hvis han overlever, er han næppe hurtig nok til at vinde.

Ender det i en spurt, er Jon Aberasturi den store favorit. Særligt hans spurter mod Demare i Valencia i foråret vidner om hans imponerende fart, og er han i form, klatrer han også godt nok til at klare disse bakker, som vi så, da han vandt den meget hårdere 3. etape i Slovenien. Han er dog ikke god nok til at gå med i angrebene, og han er afhængig af, at der kommer samling. Det kan blive svært i et felt, hvor de gode hold meget vel kan have folk foran efter bakkerne. Caja Rural har også klatreren Julen Amezqueta, men han passer ikke til løbet og skuffede forleden.

Arkea har en meget stærk kandidat i Amaury Capiot, der endelig har fundet formen. Han var imponerende i Vallonien, hvor han både var med fremme på bakkerne og i de helt flade massespurter. Han ligner manden, der kan true Aberasturi i en spurt, og derudover er han så god, at man ikke helt kan afvise, at han også kan gå med i angrebene på stigningerne. Hos sig har han de to øvrige sprintere, Bram Welten og formsvage Thomas Boudat, men de klarer næppe bakkerne. Normalt burde hurtige Romain Hardy kunne være med i angrebene, men han er uhyre formsvag, og løbet passer ikke rigtigt til den hensygnende Winner Anacona eller formsvage Dayer Quintana .

Lotto har en ret spændende kandidat i Stefano Oldani. Italieneren viste storform i Vallonien, hvor han kørte med de bedste på kongeetapen, og det virker ikke helt urealistisk, at han kan gå med de bedste på bakkerne her. Lykkes det, vil han kunne true alle, også Trentin, i en spurt i en lille gruppe. Mere sandsynligt er det dog nok trods alt, at han skal vinde en spurt, men det er bestemt også realistisk, særligt hvis Aberasturi ikke kommer med hjem. Lotto har også den lovende og i Vallonien formstærke klatrer Maxim van Gils. Han er ganske hurtig, men der er hurtigere klassikertyper end ham, og løbet er nok en anelse for let. Stærke Harry Sweeny kan angribe fra distance, og holdet har også Filippo Conca og Matthew Holmes, der er godt på bakkerne, men næppe hurtige eller stærke nok til at vinde. Løbet passer ikke rigtigt til klatrerne Kobe Goossens og den tilbagevendte klatrer Xandres Vervloesem .

Eolo har i Vincenzo Albanese en god kandidat til en spurt. Hans form er ukendt, men med samme ben som i Giroen burde han klare bakkerne. Desværre mangler han nok hurtigheden til at slå de bedste sprintere. Holdets klatrere Marton Dina og Alejandro Ropero går næppe med de bedste på bakkerne.

Rally har hentet Colin Joyce ind til dette løb. Som en klatrestærk sprinter burde han passe godt til løbet, men hans niveau er ekstremt svingende, og det er umuligt at sige, om han efter en pause har en af sine gode perioder. Han har næppe heller farten til at vinde, hvis han overlever. Holdets anden sprinter, Pier-André Coté, klarer næppe bakkerne, og holdets eneste formstærke klatrer, Gavin Mannion, passer ikke rigtigt til løbet. Det unge talent Magnus Sheffield kan angribe fra distancen, men ikke vinde.

Heller ikke i dette løb skal vi vente os det store af Burgos. Jetse Bol viste lidt form i Ordizia, men selvom han er halvhurtig, vinder han ikke en spurt, og han er næppe længere god nok til at gå med på bakkerne. Det samme kan siges om Willie Smit, der næppe heller kan spurte sig til mere end en top 10. Holdets hurtige mand er Felipe Orts, men han får svært ved at overleve bakkerne, og stærke Diego Rubio har ikke rigtigt fundet formen i år.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

I samme situation er Kern Pharma, der bestemt heller ikke kommer med deres bedste hold. Kiko Galvan kan deltage i en spurt, men han har ikke den højeste fart og virker formsvag. Også Diego Lopez og Alex Jaime har lidt fart, men slet ikke nok til at vinde. Holdets klatrer er Ivan Moreno, men han passer slet ikke til dette løb.

Kontinentalholdene har ikke mange chancer. Hos Electro Hiper kan Oscar Pelegri måske begå sig i en spurt. Hos Efapel synes Andre Cardoso allerede at være i form igen efter karantænen, men løbet passer ham ikke, og det gør det heller ikke til klatreren Antonio Carvalho eller formstærke Mauricio Moreira, ligesom det ikke gør til Israel Cycling Academys formstærke Mason Hollyman.

OPDATERING: Cardoso og Sheffield stiller ikke til start. Euskaltel har udtaget den relativt formstærke og halvhurtige Antonio Angulo samt sprinteren Mikel Alonso, der dog næppe overlever stigningerne.

***** Matteo Trentin

**** Aliaksandr Riabushenko, Gonzalo Serrano

*** Luis Leon Sanchez, Jon Aberasturi, Amaury Capiot, Stefano Oldani, Vincenzo Albanese

** Jose Joaquin Rojas, Maxim van Gils, Hector Carretero, Oscar Rodriguez, Matteo Jorgenson, Colin Joyce, Yevgeniy Gidich

* Jetse Bol, Filippo Conca, Valerio Conti, Javier Romo, Harry Sweeny, Matthew Holmes, Gavin Mannion, Kiko Galvan, Alex Jaime, Diego Lopez, Julen Amezqueta, Willie Smit, Felipe Orts, Antonio Angulo, Mauricio Moreira, Antonio Carvalho, Thomas Boudat, Bram Welten, Winner Anacona, Romain Hardy, Gabriel Cullaigh

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS