Optakt: Vuelta a Castilla y Leon
24. april 2019 20:00 af Emil AxelgaardFoto: Movistar Team 2019

De fleste spanske etapeløb er enten blevet aflyst eller forkortet, men enkelte af de regionale tours er overlevet. En af dem er Vuelta a Castilla y Leon, og selvom løbet ikke længere er, hvad det var engang, forbliver det en vigtig del af den hensygnende spanske kalender. I den senere år har særligt Movistar brugt det til at give deres unge bjergtalenter chancen, men i år bliver det ikke klatrerne, men sprinterne, der ventes at skulle slås om sejren på en usædvanligt flad rute for et spansk etapeløb.

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

 

I 1990erne havde stort set alle regioner deres eget etapeløb, men mange af dem er nu enten forsvundet, blevet forkortet eller reduceret til et endagsløb. Selv WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Baskerlandet Rundt har været tæt på at blive aflyst, men heldigvis har de begge afværget krisen for nu. Forholdene er vanskeligere for de mindre løb. Vuelta a Murcia og Vuelta a la Rioja har længe været reduceret til endagsløb (sidstnævnte blev endda aflyst 2018 og 2019), Vuelta a Asturias afvikles nu over bare tre dage, og listen over løb, der er forsvundet helt, er alenlang.

 

Et af de få løb, der har klaret at overleve, er Vuelta a Castilla y Leon, men løbet er slet ikke, hvad det tidligere var. Med en historie, der rækker tilbage til 1985, hvor det blev skabt under navnet Trofeo Castilla y Leon, er det blevet afviklet hvert eneste år siden da, hvis man ser bort fra aflysningen i 1990. Det fik sit nuværende navn i 1996 og har været et 2.1-løb, siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005.

 

Tidligere var løbet en stor fem dage lang begivenhed i anden halvdel af marts, hvor det kom på et perfekt tidspunkt for mange af de bedste etapeløbsryttere. Selvom det blev domineret af spanierne, siger det faktum, at Alexandre Vinokourov og Levi Leipheimer har vundet løbet, og at Denis Menchov, Alex Zülle, Laurent Jalabert, Jan Ullrich, Thomas Dekker og Bauke Mollema alle har været på podiet, alt om den prestige, det engang havde. I mange år var det endda et af Alberto Contadors foretrukne forårsløb, og han vandt da også i 2007, 2008 og 2010 og sluttede på podiet efter at have arbejdet for holdkammeraten Leipheimer i 2009. Det år fik løbet i øvrigt kolossal opmærksomhed, da det var første gang Contador og Lance Armstrong stillede til start som ”holdkammerater” på Astana.

 

Løbet blev imidlertid en af de helt store tabere i forbindelse med en omstrukturering af kalenderen, der betød, at det blev flyttet til midten af april. I et forsøg på at genskabe dets tidligere storhed overtog Volta a Catalunya løbets plads i marts, og mens det har givet anledning til en forrygende opblomstring for det catalanske løb, har det haft den modsatte effekt på løbet i Castilla y Leon. Som det er tilfældet for Vuelta a Asturias, Klasika Primavera og Vuelta a la Rioja, har det nu totalt mistet sit internationale præg, og det er nu hovedsageligt et løb for de bedste spanske hold og mindre kontinentalhold. Der er ikke længere direkte tv-dækning som i storhedstiden, der er stort set ingen internationale stjernee, og løbet er reduceret fra fem til bare tre dage.

 

Selvom man i 2016 fik lidt ekstra opmærksomhed med Alejandro Valverdes deltagelse, er trenden ikke blevet vendt. Heller ikke forsøget, hvor man i 2017 flyttede løbet til maj, havde den ønskede effekt, og hverken i 2018 eller 2019, hvor man er vendt tilbage til den gamle placering i april, har der været fremgang at spore. Igen er Movistar det eneste WorldTour-hold, og de får selskab af de lokale prokontinentalhold Caja Rural, Burgos og Euskadi Murias samt de udenlandske Manzana Postobon, Direct Energie, Delko Marseille, Israel Cycling Acdemy samt W52 fra det næsthøjeste niveau. Den øvrige del af feltet udgøres af kontinetalhold.

 

Sidste år havde arrangørerne brudt med den bjergrige historie og sammensat en rute for puncheurs og klatrestærke sprintere. De blev imidlertid alle snydt af erfarne Ruben Plaza, der leverede et stort soloridt på den sværeste etape og derved sikrede sig den samlede sejr med 35 sekunder ned til Movistars kaptajn, Carlos Barbero, og Eduard Prades, der med en 3. plads indledte et stærkt forår. Plaza vender i år tilbage fpr at forsvare titlen og forberede sig til Giroen, og han er igen oppe mod både Barbero og Prades, der nu er holdkammerater på Movistar.

 

Ruten

Castilla y Leon byder på flere forskellige slags terræner. Området er kendt for nogle ganske barske stigninger og høje bjerge, men det meste af regionen består af den flade, men meget blæsende spanske højslette. Derfor har man typisk sammensat en meget varieret og klassisk etapeløbsrute med bjergetaper, en enkeltstart og nogle flade, potentielt vindblæste etaper.

 

Siden løbet blev forkortet til tre dage, har det været slut med tidskørslen, men der har altid været fine stigninger på menuen. Det ændrede sig imidlertid i 2018, hvor man stik imod løbets natur sammensatte en meget let rute med to flade etaper og en mere kuperet kongeetape, der egentlig også lagde op til en reduceret massespurt, men hvor det lykkedes Ruben Plaza at snyde sprinterne.

 

I år har løbet fuldendt sin forvandling fra bjerg- til sprinterløb. Denne gang tilbringer man alle tre dage på den spanske højslette, og man har sammensat en rute, der er usædvanligt flad og enkel. Således er den sidste fjerdedel af alle tre etaper næsten helt flade, og det ligner derfor et løb, der er en gave til de hurtige folk.

 

Helt enkelt er det dog ikke. Både 1. og 3. etape byder på nogle ganske lange stigninger midtvejs, inden det gælder den flade afslutning. 2. etape er derimod næsten helt fladt, men det betyder ikke, at den vil være udramatisk. På alle tre etaper er det nemlig den frygtede nordspanske sidevind, der er truslen, og det er i høj grad den, der skal forhindre, at årets Vuelta a Castilla y Leon ikke bare bliver en ren sprinterfest.

 

1. etape

Årets meget specielle udgave af Vuelta a Castilla y Leon byder på masser af fladt terræn, og det kommer også til udtryk på løbets 1. etape, der ellers på papiret er den sværeste. Ganske vist byder der på løbets eneste kategori 1-stigning, men den kommer allerede midtvejs på etapen i forbindelse med en ganske kuperet midtersektion. Den sidste fjerdedel af etapen er imidlertid ganske let, og derfor ligner det en dag for de hårdføre sprintere - hvis altså ikke den frygtede sidevind kommer i spil på de åbne spanske vidder.

 

I alt skal der tilbagelægges 181,0 km, der fører feltet fa Belorado til Castrojeriz, der begge ligger i udkanten af Burgos midt på den flade spanske højslette. Starten er dog ganske hård, idet man kører mod syd gennem let stigende terræn frem til kategori 2-stigningen Alto de Valmala (6,1 km, 4,1%), der har top efter 20,7 km. Herfra går det igennem let faldende terræn mod vest og nordvest forbi den første spurt, der kommer efter 46,7 km. Det går nu videre mod nord med retning mod bjergene, og det betyder, at man her skal op over løbets sværeste udfordring, kategori 1-stigningen Puerto de Altotero (6,1 km, 6,0%).

 

Fra toppen resterer imidlertid hele 83,0 km, og de indledes med, at man kører mod sydvest igennem en ganske kuperet sektion med flere mindre bakker. Det hele slutter med kategori 3-stigningen Alto de Coculina (8,4 km, 1,6%), hvis top rundes, når der resterer 50,0 km. Herefter bliver det hele meget let, idet det falder svagt mod sydvest og syd forbi dagens sidste spurt, der kommer efter 146,0 km. Hwrefter venter der en ganske lille bakke i forbindelse med byen Villandiego, der nås med 18 km igen. De består af let faldende terræn, der fører mod syd og til slut sydvest ind til målbyen, hvor de sidste 3 km er helt flade. Vejen bugter sig ganske let med 1500 m igen, men ellers følger de sidste 3000 m en næsten helt lige vej.

 

Etapen byder i alt 1788 højdemeter.

 

Etapen er ganske let, men samtidig den bedste chance for at bruge stigningerne offensivt. Derfor er det meget tænkeligt, at en del hold vil tage initiativ på dagens store stigning, og også den sidste bakke kan bruges til at skabe udskilning. Det er dog højst tvivlsomt, om en reduceret massespurt kan undgås, men det kan alt sammen blive mere dramatisk, hvis den frygtede sidevind kommer i spil på højsletten.

 

Castrojeriz var senest målby i 2004, hvor Jose Ivan Gutierrez var hurtigst i en syvmandsgruppe. Vuelta a Burgos lagde vejen forbi sidste år, hvor Matteo Moschetti tog karrierens største sejr i en massespurt.

 

 

 

 

 

2. etape

Hvis 1. etape var flad, er det intet mod det, der venter fredag, hvor det gælder løbets nemmeste etape. Her er der nemlig lagt op til en dag i stort set helt fladt terræn, hvor blot to tidlige stigninger kan bidrage til at få antallet af højdemeter til at nærme sig de 1000. Derfor vil sprinterne slikke sig om munden, men igen skal de tage sig i agt for sidevinden, der altid kan komme i spil på disse etaper i en blæsende del af Nordspanien.

 

I alt skal rytterne tilbagelægge 170,3 km, der fører dem fra Fromista til Villada. Startbyen ligger lige nord for et ganske kuperet område, og derfor består den første del af etapen af en lille rundstrækning, der sender feltet ind i bakkerne. Her skal de over kategori 2-stigningen Alto de Tamara (1,3 km, 4,7%) samt kategori 3-stigningen Alto de Magu (1,3 km, 5,7%) efter hhv. 9,2 og 22,7 km, inden de vender tilbage til Fromista, hvor den første spurt er placeret efter 48,4 km.

 

Herfra er det slut med bakkerne. Man kører nemlig nu mod nordvest igennem fladt terræn, inden man drejer mod sydvest for at følge en lang, lige og flad hovedvej, der leder mod Villada. Man slår en lille sløjfe mod nord, inden man kører mod sydvest ned til byen. Her krydser man stregen for første gang efter 113,3 km i forbindelse med dagens sidste spurt. Den resterende del af etapen består nu af en omgang på en 57,0 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den er stort set helt flad og består af lange, lige hovedveje, men der er dog en del retningsændringer undervejs. Til slut går det mod sydøst med retning mod målbyen, hvor den lange, lige og flade vej kun afbrydes af et ganske blødt sving med ca. 800 m igen.

 

Etapen byder på i alt 896 højdemeter.

 

Ruten er en af de klassiske, vi kender fra både dette løb og Vuelta a Burgos. Der tilbringes en hel dag på de lange, lige, men også meget eksponerede veje på den spanske højslette. Terrænmæssige udfordringer er der ikke mange af, og derfor er det en etape, der enten vil byde på en klassisk massespurt eller ganske underholdende sidevindskørsel.

 

Villada har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

3. etape

Hvis nogle troede, at den flade indledning på løbet blot var opvarmning til et brag af en bjergfinale, som man ofte ser det i spanske etapeløb, må de tro om. Også løbets sidste etape er nemlig en ganske enkel sag. Som på 1. etape venter der denne gang nogle ganske stigninger midtvejs på ruten, men igen afsluttes det hele med en næsten helt flad sidste tredjedel, hvor det formentlig kun er vinden, der kan forhindre en massespurt.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 151,8 km, der fører feltet fra Leon til Villafranca del Bierzo. Startbyen er placeret midt på den spanske højslette, og derfor indledes etapen fladt, når man kører mod sydvest forbi den første spurt, der kommer efter 15,0 km. Derfra går det videre mod vest, idet det langsomt begynder at stige frem mod dagens væsentligste udfordring, kategori 2-stigningen Alto de Foncebadon (12,8 km, 3,9%), der har top 80,1 km fra mål. Herfra venter en længere nedkørsel, der fører mod nordvest ned fra højsletten, inden man skal op over den lille, stejle kategori 3-stigning Alto de Onamio (2,3 km, 7,8%).

 

Fra toppen resterer stadig 55,8 km, og de er meget enkle. De fører nemlig feltet igennem næsten helt fladt terræn mod vest via en lang, lige hovedvej, inden man kører mod nordvest det sidste stykke ind til målbyen. Her krydser man stregen for første gang efter 135,9 km, inden det hele afsluttes med en omgang på en 15,9 km lang rundstrækning. Den er trekantet og helt flad, men afsluttes med en meget teknisk finale, hvor der er skarpe sving med 1700, 1100, 600 og 400 m igen, inden der kommer to sving i rap på de sidste 150 m.

 

Etapen byder på i alt 1750 højdemeter.

 

Ruten minder på mange måder om den, vi så på 1. etape, men denne gang er det hele endnu enklere. Den lange stigning efterfølges nemlig her ikke af et kuperet stykke, men derimod næsten udelukkende af en nedkørsel og lange, flade, lige veje. Igen må der være en vis interesse i at skabe en vis form for selektion og forsøge at køre offensivt, men formentlig er det igen kun vinden, der for alvor kan true sprinterne.

 

Villafranca del Bierzo var senest målby i 2004, hvor en ung Alejandro Valverde vandt sidste etape i en massespurt. Det lille Vuelta a Leon var forbi i 2011 og 2008 med sejre til hhv. Dan Craven og Jonas Ljungblad.

 

 

 

 

 

Når man ser på ruten til årets løb, er det svært at forstå, at løbet her engang var Alberto Contadors legeplads, og at en stribe af verdens bedste etapeløbsryttere har vundet den engang så prestigiøse spanske begivenhed. Allerede sidste år tog man ganske vist et skridt væk fra løbets bjergrige natur, og havde det ikke været for Ruben Plazas vilde soloridt, var løbet blevet afgjort af de hurtige og eksplosive folk. I år fuldender man så transitionen med en rute, der giver sprinterne en yderst sjælden chance for at slås om sejren i et spansk etapeløb.

 

Alle etaperne har helt flade finaler, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi ender med tre massespurter. Særligt to forhold kan skabe mere ravage end som så. Det første er det interessante faktum, at mange hold faktisk er til start uden sprinter. Mange af dem er ganske vist små og ikke specielt stærke, men en stor del af feltet har ikke meget at vinde ved at slæbe sprinterne med til mål. Selvom det på papiret kan ligne halsløs gerning, burde der derfor være en vis form for garanti for, at stigningerne på 1. og 3. etape skal bruges offensivt.

 

Det gælder endda ikke bare for de små hold. Movistar kommer til start med Carlos Barbero, der måske nok er en af feltets hurtigste, men ikke en klassisk sprinter. Da han samtidig viste glimrende klatreben i Klasika Primavera, må det næsten være i storholdets interesse at gøre løbet så hårdt som muligt. De kommer samtidig med den klart stærkeste trup, og derfor føler vi os ganske overbeviste om, at de vil lægge pres på, når chancen byder sig. Det kan endda ikke udelukkes, at de vil spille det hurtige Eduard Prades-kort offensivt, men vi forventer, at de vil køre relativt kontrolleret i et forsøg på at komme af med sprinterne og sætte Barbero op til spurterne i forhåbentlig reducerede felter, specielt på 1. og 3. etape.

 

Det andet forhold er vinden, der altid er en stor fare på den spanske højslette, og den vil blive en faktor. Mens vi andre nyder foråret, rammes højsletten nemlig af et pust af vinter, hvor der onsdag endda er risiko for sne. Det følges op af en kold og våd torsdag, hvor der vil være en hård vind fra sydvest. Desværre er vindretningen ikke rigtig, og der vil være direkte modvind stort set hele vejen hjem fra toppen af den lange stigning. Det vil gøre det betydeligt sværere også for Movistar at skabe den udskilning, de havde håbet på. Derfra bedres vejret med en kold, men solrig fredag og en smuk og varmere lørdag, der endda vil være næsten vindstille. Lidt mere vind vil der være fredag, hvor der i hvert fald vil være en lille chance for at forsøge lidt sidevindskørsel i forbindelse med de mange retningsskift på den sidste rundstrækning.

 

Samlet set forventer vi os derfor et løb, der vil blive afgjort af sprinterne, men formentlig kun de mere hårdføre af slagsen. Movistar er næsten nødt til at udnytte deres kollektive styrke og Barberos holdbarhed til at skabe en vis udskilning. Samtidig kan der ske splittelser i sidevinden på 2. etape, og vi forudser derfor et opgør på bonussekunder mellem de sprintere, der sidder med hjem alle dage,

 

Det får os til at pege på Carlos Barbero som vores favorit. Spanieren er bestemt ikke verdens hurtigste i de klassiske massespurter, der venter i dette løb, men han er fantastisk holdbar. Senest imponerede han stort med sine klatreben i Klasika Primavera, og derfor bør han ikke få problemer med at klare udfordringerne. Tværtimod er det i Movistars interesse at gøre løbet så hårdt som muligt, og vi tror, at det bliver for svært for flere af de hurtigere folk. Det bør give Barbero ganske gode chancer i spurter mod de hårdføre typer, ikke mindst fordi han ofte har vist, at han kan vinde spurter i disse spanske løb. Han bakkes samtidig op at et brølstærkt hold med Daniele Bennati og Eduard Prades til at køre lead-out, og faktisk synes han også at være blevet en anelse hurtigere end tidligere. Således kørte han sidste efterår flere usædvanligt gode flade spurter uden for Spanien, hvilket ellers tidligere har knebet. Havde et alene handlet om topfart, havde Barbero dog ikke været favorit, men med støtte fra et hold, der kan gøre det hårdt, tror vi, at spanieren løber med en populær hjemmebanesejr.

 

Løbets hurtigste er formentlig Niccolo Bonifazio. Den lille italiener fik en fantastisk start på sin karriere hos Direct Energie, da han vandt et hav af etaper og tog den samlede sejr i Tropicale Amissa Bongo. I Europa har det knebet mere, men en 6. plads i Paris-Nice vidner om, at han stadig er i stand til at begå sig på højeste niveau. Desværre har han intet vist siden midten af marts, og derfor er hans form temmelig usikker. Han ligner derfor et sandsynligt offer på stigningerne, specielt fordi han i år ikke har klatret specielt godt og er bakket op af et svagt hold. Kommer han med hjem alle dage, bliver han imidlertid meget svært at bide skeer med, da han har topfarten til de to boulevardspurter og de tekniske evner til den kringlede 3. etape.

 

Caja Rural kommer med to lynhurtige folk i Jon Aberasturi og Matteo Malucelli. Malucelli er helt sikkert den hurtigste af de to, og selvom det har knebet lidt på det seneste, har han flere gange vist en fart, der gør ham farlig også på højt niveau. Senest blev han nr. 6 på 3. etape i Tyrkiet, ligesom han fik en 5. plads i Sarthe. Problemet er bare, at han ikke er holdbar, og vi tvivler på, at han kan modstå presset fra Movistar,. Det bør Aberasturi have bedre chancer for, i hvert fald hvis han har fundet benene fra Baskerlandet, hvor han fik en top 10 i en puncheurspurt. Efter en sløv start sluttede han stærkt af i Tyrkiet med top 10-placeringer i de hårde finaler på 4. og 6. etape. Han bør derfor kunne klare udfordringerne her, og med god støtte fra formstærke og halvhurtige Jonathan Lastra burde han kunne true Barbero, der faktisk flere gange har vist sig langsommere end Aberasturi i de flade spurter.

 

En spændende kandidat er Eduard Grosu. Normalt ville vi ikke tilskrive ham mange chancer for at klare stigningerne og det forventede Movistar-pres, men det har han måske denne gang. Han overraskede nemlig stort i de hårde finaler på 2., 4. og 6. etape i Tyrkiet, og han har vel aldrig klatret bedre end netop nu. Samtidig har han vist sin hurtighed med top 5-placeringer i Vitré og ikke mindst på 1. etape i Tyrkiet, og han er på papiret utvivlsomt en af feltets allerbedste afsluttere, især i den tekniske finale på 3. etape. Udfordringen bliver at klare stigningerne, men lykkes det, er han en af de helt store favoritter. Alternativt har Delko klatrestærke og halvhurtige Iuri Filosi, men han får det svært mod Barbero og co. Holdets andet sprinter, Brenton Jones, kommer næppe med hjem på de svære dage.

 

Israel Cycling Academy kommer ganske vist med den forsvarende mester i form af Ruben Plaza, men han har ikke mange chancer på denne lette rute. I stedet skal der satses på Mihkel Raim, der sidste år tog karrierens dengang største sejr netop i en massespurt i dette løb. Her slog han flere af rivalerne fra i år, og vi ved derfor, at han har farten. Problemet er, at han har været formsvag, og vi er stærkt i tvivl om, hvorvidt han vil klare bakkerne, ligesom han stort set heller ikke har kørt én eneste spurt i år. Det ændrer dog ikke på, at han er en af feltets hurtigste. Alternativt har holdet den mere holdbare, men betydeligt langsommere Edwin Avila, der nok ikke har topfarten til at vinde.

 

Euskadi-Murias kommer med Enrique Sanz, der for et par uger siden fløj på en lyserød sky, da han vandt tre stigende spurter i Alentejo. Siden er det gået ned af bakke med et par skuffende præstationer i både Baskerlandet og Tyrkiet, hvor han dog rettede lidt op på fadæsen mod slutningen. Normalt burde han være en af de mere holdbare folk i dette terræn, og selvom han ikke er specialist i flade spurter, burde han være konkurrencedygtig mod de hårdføre sprintere i dette felt, ikke mindst fordi han i år har spurtet bedre end længe. Alternativt kan Garikoitz Bravo forsøge at spurte, men klatreren er slet ikke hurtig nok.

 

Manzana Postobon kommer med begge deres sprintere i form af Jordan Parra og Luis Carlos Chia. Begge havde det lidt svært i Tyrkiet, men burde have bedre chancer i dette svagere felt. Vi tvivler stærkt på, at Chia kommer med hjem på 1. etape, men det har Parra i hvert fald en chance for. Sidste år viste han sig i stand til at sejre i asiatiske spurter, og han kan derfor overraske. Hvis det bliver for hårdt, kan holdet satse på genfødte Jhonatan Restrepo, Diego Ochoa og måske Bryan Gomez, der alle burde klare ærterne, men som mod sprinterne nok alligevel mangler den nødvendige fart.

 

Vi forventer, at Movistar vil satse 100% på Barbero, men måske kan sidste års nr. 3, Eduard Prades, også få chancen. Ruten passer ham ganske vist ikke, men måske Movistar vil køre lidt mere offensivt, da Barbero ikke kan vide sig sikker på at være hurtigste mand. Det kan åbne døren for Prades, der kommer til løbet med en podieplads i Klasika Primavera i bagagen. Han er ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men i en lille gruppe, der kører væk, kan han sagtens afslutte.

 

Burgos har ikke haft meget succes i år, men her har de måske en lille chance. I hvert fald kommer de med det unge sprintertalent Manuel Penalver, der flere gange i 2018 viste, at han har et vist potentiale. Desværre er han ikke klatrestærk, og formentlig bliver etaperne for hårde. Derfor ligner det måske mere en jagt på etapesejre på de lettere etaper, ikke mindst nr. 2, men bliver det lettere end ventet, har han en chance. Alternativt har de den mere hårdføre Jesus Ezquerra, men han mangler farten til at vinde.

 

Ser man på kontinentalholdene, er det påfaldende, hvor få sprintere der er, men der er dog et par navne, der skal fremhæves. Mest interessant er veteranen Vicente Garcia de Mateos, der kommer til løbet med fem top 5-placeringer i portugisiske spurter i bagagen. Han er først og fremmest en klatrestærk fyr, der er bedre i stigende finaler, men hvis det bliver hårdt vil han i hvert fald have en reel chance for en podieplads. Det samme gælder for W52s Daniel Mestre, der netop slog Garcia de Mateos i en af spurterne i det nylige GP Beiras, og som i de senere år har været en af de bedste sprintere i Portugal. Han er dog mindre holdbar. Endelig er det også værd at fremhæve Joao Matias, der var blandt de bedste i spurterne i Alentejo, men hvis form på stigningerne ikke har været noget at skrive hjem om i år.

 

Andre mulige kandidater til spurterne er på Kometa italienerne Michele Gazzoli, Stefano Oldani, Antonio Puppio samt måske spanieren Juan Camacho. Matrix Powertag har Orluis Aular, der har kørt nogle fine spurter i Asien på det seneste, mens Cesar Martingil er en hurtig mand på Tavira. Erfarne Filipe Cardoso skal nok køre for Matias eller Oscar Pelegri, men kunne sammen med sidstnævnte komme i spil. Endelig er der supertalentet Sergio Higuita, der sikkert ikke er bange for at blande sig i spurterne, men den lille klatrer kommer trods sin hæderlige spurt til kort mod de hurtigste på samme måde, som det gælder for den holdbare og hurtige Dmitry Sokolov.

 

OPDATERING 1: Caja Rural stiller med Nelson Soto som en tredje option i spurterne. Han ligner dog kun tredjevalget, da han er knap så hurtig som Malucelli og knap så holdbar som Aberasturi

 

OPDATERING 2: Burgos har ændret markant i deres trup. Ud er gledet Penalver, men i stedet stiller holdet med Matthew Gibson og Daniel Lopez som sprintere. Gibson er hurtig, men begge får svært ved at komme med hjem alle dage. Derfor kan Ezquerra meget vel være bedste bud.

 

OPDATERING 3: Israel Cycling Academy har hentet både Davide Cimolai og Guillaume Boivin ind i stedet for Edwin Avila. Cimolai spurtede godt i Tirreno og ligner holdets kaptajn i stedet for Raim, da han er mere holdbar og formentlig holdets førstesprinter i Giroen. Han er en af de helt store favoritter. Boivin er plan C, hvis det bliver meget hårdt.

 

OPDATERING 4: Euskadi-Murias har hentet Mikel Aristi ind som supplement til Enrique Sanz. Han har dog været formsvag på det seneste.

 

OPDATERING 5: HVerken Garcia de Mateos, Edgar Pinto eller Dmitry Sokolov kommer til start. Det gør hurtige Francisco Campos i stedet, men han er ikke videre holdbar.

 

***** Carlos Barbero

**** Niccolo Bonifazio, Davide Cimolai

*** Jon Aberaturi, Eduard Grosu, Mihkel Raim, Enrique Sanz, Matteo Malucelli

**  Daniel Mestre, Mikel Aristi, Jordan Parra, Joao Matias, Guillaume Boivin, Jhonatan Restrepo, Eduard Prades, Iuri Filosi, Oscar Pelegri, Francisco Campos, Jesus Ezquerra, Michele Gazzoli, Juan Carlos Chia, Daniel Lopez, Matthew Gibson

* Sergio Higuita, Bryan Gomez, Diego Ochoa, Jonathan Lastra, Gonzalo Serrano, Antonio Puppio, Cesar Martingil, Orluis Aular, Daniele Bennati, Nelson Oliveira, Stefan Oldani, Juan Camacho, Filipe Cardoso

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Se finale-jagten i Hammer Stavanger-serien lige her

Ingen Langvad til start – men gode danske MTB-præstationer

LIVE nu: Hvem vinder søndagens miniudgave af Il Lombardia?

ColoQuick raser over Folsach-straf: Klassementet er væk

Pinot smadrede konkurrenterne i Tour de l’Ain

Yates overrasket over mandsopdækning: Jeg er jo langt efter

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

Nibali havde ikke den bedste følelse i benene

Vakoc tilfreds med sin egen præstation i Stavanger

Optakt: 3. etape af Tour de l’Ain

Optakt: GP Marcel Kint

Giro-arrangører fjerner Passo Gavia grundet lavinefare

Riwal satser på sejr i B-finalen i Hammer Series

Optakt: 15. etape af Giro d’Italia

Forgæves danskerangreb i Frankrig - sejr til Hayter

Geniez glad for comebacksejr i Tour de l'Ain

Majka: Der var perfekt balance i dag

Sunweb med kun fire ryttere: Oomen ude af Giroen

Giro d'Italia-analyse: Når nu kaptajnerne ikke kan...

Longo Borghini snyder Spratt for sejren i Spanien

Deceuninck-Quick Step sejrer i Hammer Sprint

AG2R-dominans giver Geniez etapesejren og førertrøjen

Den lyserøde trøje er en drøm i opfyldelse for Carapaz

Richard Carapaz kørte sig til sejr på dagens etape og er nu i den lyserøde førertrøje

Imponerende Carapaz vinder både etapen og førertrøjen

Se 2. 'etape' i Hammer Classic lige her

Van der Poel sejrede i Tjekkiet

Engels: Primoz må køre fornuftigt

Mancebo: Forandring holder mig motiveret

Teunissen efter Jumbo-Visma-sejr i Hammer Climb: En rigtig holdbedrift

Folsach i top ti for ColoQuick efter 1. etape af fransk etapeløb

Nibali fortsætter krig mod Roglic: Jeg vil vise dig min trofæsamling

Angrebsivrige Landa: Jeg så nogle svagheder hos mine rivaler

Nedtur for Yates: Vi er her ikke for at lave undskyldninger

Manzana Postobón lukker efter to positive dopingprøver

FREDAG

Optakt: 2. etape af Tour de l’Ain

Vingegaard og Jumbo-Visma overvinder vanvittige Bennett i Hammer Climb

Optakt: 14. etape af Giro d’Italia

Giro d'Italia-analyse: Tak for invitationen!

Test: Canyon Ultimate CF SLX Disc 9.0 SL

Zakarin overrasket over imponerende solosejr

Se Hammer Stavanger Climb LIVE lige her

Schweizer vinder 1. etape i Frankrig - Mads Würtz i top ti

Juul-Jensen: Cykling er en sport, hvor det er kontant afregning, hvis man ikke har benene

Mikel Landa: Gårsdagens etape var sværere end i dag

Amerikaner overrasker stjernerne i Spanien - Spratt fører samlet

Flot etape-sejr til Zakarin – Polanc tabte tid i den samlede stilling

Zakarin tog flot etapesejr - Roglic og Nibali tabte tid

Marsal om sit farvel til DCU: Jeg vil ikke forlade cykelsporten

Riis om watt og vægt: Det var indlysende, at Armstrong ikke havde en chance mod Contador i bjergene

Riis fortæller anekdote om sin søns møde med Nairo Quintana

Worre om slovensk dopingmistanke: Jeg tror ikke, at vi har set det sidste

Riis forudsiger kaos og drama på 13. etape

Giro d’Italia 2019 - Udgåede ryttere

Evenepoel forud for Hammer Series: Jeg forbereder mig på en krig

Irriteret Nibali: Alle arbejdede på nær Roglic

Polanc trods doping-postyr: Jeg er stolt af at være slovener

Roglic: Jeg følte mig ikke så godt kørende

TORSDAG

Astana-sportsdirektør: Resultatet havde været endnu bedre uden uheld

Medie: Quintana forhandler med franskmænd

Optakt: 1. etape af Tour de l’Ain

Optakt: Tour de l’Ain

Optakt: Hammer Series Stavanger

Caruso: Mine ben krampede lidt i spurten

Optakt: 13. etape af Giro d’Italia

Spratt: Fantastisk at have verdens bedste cykelrytter som hjælper

Brambilla ikke tilfreds med bjergtrøje: Målet var at vinde etapen

Giro d'Italia-analyse: Slavens sejr og en iskold skihopper

Kampklar Landa: Vigtigt at vise mig frem

Spratt stærkest på andendagen i Emakumeen Bira

Benedetti vandt for første gang i karrieren: Havde været glad for sekundær placering

Polanc: Det var holdets plan at komme i udbrud

Benedetti tager etapen, mens Polanc er ny mand i den lyserøde førertrøje

BORA-italiener vandt, Polanc tog trøjen og favoritduo tog tid

Dejligt tilbageblik på Baks Giro-sejr i 2012: Det er det største, jeg har prøvet

Riis om Valgrens højdetelt: Ikke godt for parforholdet

Optimistisk Riis om Valgrens sæson: Hans talent er jo ikke bare lige forsvundet

Lars Bak om holdets skuffende forår: Vi skal til at ud over stepperne

Medie: Bora-hansgrohe forbereder et kontrakttilbud på Viviani

Babysitteren fra helvedet: Danny MacAskill er Danny Daycare

Mads Würtz til start ved Tour de l’Ain