Prøv vores nye app
Optakt: Vuelta a Burgos
04. august 2024 15:02Foto: Sirotti
af Christoffer Fischer

Vuelta a Burgos står for døren med dets traditionsrige kongeetape til den krævende Lagunas de Neila, men har i år også inkluderet en flad enkeltstart, der kan få afgørende betydning for klassementet. 

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Introduktion til løbet:

Dato: 5.-9. august (fem etaper)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1946

Seneste vinder: Primož Roglič (Red Bull-BORA-hansgrohe)

Kategori: UCI ProSeries

 

Vuelta a Burgos blev afholdt første gang helt tilbage i 1946, men i første omgang blev det kun til to udgaver, inden løbet blev relanceret i 1981. Siden 1984 har det ligget i august måned og har siden efterårsudgaverne af Vuelta a España fra 1995 ofte været anvendt som opvarmningsløb til Spaniens Grand Tour. Lige siden introduktionen af ProTouren i 2005 har løbet været kategoriseret lige under det fornemmeste selskab for cykelløb, hvilket her i 2024 gør det til et ProSeries-løb. I 2019 blev den første professionelle udgave for kvinder afholdt, og deres løb har siden 2021 tilhørt WorldTouren.

 

Herreløbets status som opvarmningsløb til Vuelta a España skyldes, foruden den fordelagtige placering i kalenderen, dets hårdhed, idet Vuelta a Burgos også er ensbetydende med en traditionel etape op til Lagunas de Neila-stigningen. I år brydes dog en mangeårig trend med denne kongeetape som afslutning på hele løbet, da den i stedet indtræder på 3. etape. Løbet er anderledes varieret fra år til år med de øvrige etaper, og årets rute inkluderer eksempelvis den første enkeltstart siden 2014-udgaven. Derudover ses det ofte, at sidevind spiller en rolle i løbet.

 

Læs også
Vingegaard får hjælp fra ny løjtnant i sæsonens første mål

 

De foreløbige 45 udgaver af løbet har ikke overraskende været domineret af hjemlige ryttere, og vinderlisten toppes da også af spanske Marino Lejaretta med fire sejre imellem 1986 og 1990. Fem ryttere har vundet løbet to gange: Spanierne Abraham Olano, Alejandro Valverde og Mikel Landa samt colombianerne Iván Ramiro Sosa og Nairo Quintana. Kun sidstnævnte stiller op i år.

 

Seneste udgave blev vundet af Primož Roglič i ganske overlegen stil, efter han netop på Lagunas de Neila iklædt førertrøjen vandt sin tredje etapesejr. Hvad angår topnavne som en Roglič, er feltet i 2024 en anelse svagere, hvilket er ironisk med tanke på, at antallet af deltagende WorldTour-hold er steget fra otte og helt op til 13. Med tilføjelsen af yderligere fem WorldTour-hold er også feltet vokset fra 15 til 20 hold.

 

Introduktion til ruten

Årets fem Vuelta a Burgos-etaper tæller den obligatoriske kongeetape til Lagunas de Neila og altså også en enkeltstart. De øvrige tre etaper er fladere mellemetaper, som tilbyder en blanding af flad og kuperet vej.

Annonce

 

1. etape byder på tre kategoriserede stigninger fordelt på dagens 168 kilometer, og de tre stigninger er fordelt i hver deres ende af etapen. Dagen har nemlig en ganske hård indledning med to stigninger inden for de første 50 kilometer, heraf dagens hårdeste i kategori 2. Efter et fladt midterstykke følger sidste stigning med under 20 kilometer til mål inden en overvejende flad afslutning.

 

Den følgende etape er væsentligt mere kuperet med sine seks bjergspurter på bare 161 kilometer, hvoraf sidste stigning også udgør dagens målstreg. Etapen begynder hårdt med tre stigninger på de første 50 kilometer fulgt af en fladere sektion. Efter en stigning med 50 kilometer til mål føres feltet ind på den afsluttende omgang, hvor de gange skal op den korte målstigning - 1,2 kilometer, 5,8 procent i gennemsnit - som ved anden passage er etapeafslutning.

 

3. etape er så kongeetapen, og det er en kort og intens en af slagsen. På bare 138 kilometer skal fire stigninger forceres med etapeafslutning på den sidste - og hårdeste. Dagens første to stigninger er i letteste kategori, inden næstsidste kan kaldes et egentligt bjerg med en længde på 10 kilometer, men dog kun en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,7. Direkte efter nedkørslen venter så målstigningen, som over 11 kilometer i gennemsnit stiger 5,5 procent, men som er uhyre stejl på de sidste tre kilometer.

 

Profilen for årets kongeetape.

 

Den tilbagevendte enkeltstart er henlagt til løbets fjerdedag og må siges at være en ”tonserenkeltstart”: Fuldkomment flad med sølle 87 højdemeter og med et begrænset antal tekniske udfordringer på de overvejende lige veje.

 

5. og sidste etape er ikke decideret flad, men det er dog en dag uden en eneste bjergspurt. En ukategoriseret knold med under 20 kilometer kan bruges til angreb og kan måske spille en rolle i afgørelsen.

 

Læs også
Van der Poel sætter potentiel dato på karrierestop

 

Favoritterne

Det er klart, at kongeetapen igen i år får afgørende betydning for klassementet. Det er en stigning af tilpas hårdhed til, at tidsforskellene imellem de bedste kan være markante, hvor der eksempelvis sidste år var over et minut mellem etapevinderen og etapens ottendeplads.

 

Dog tror jeg, at en samlet sejr i sidste ende skal sikres på enkeltstarten. Hvem end der viser sig stærkest på kongeetapen, skal altså også kunne køre temporæs for at forsvare en føring, og omvendt kan klatrestærke temporyttere vinde vigtig tid tilbage på enkeltstarten. Kort sagt skal den endelige vinder være en komplet rytter, der er blandt de bedste både på 3. og 4. etape.

 

De øvrige tre etaper inviterer ikke umiddelbart til klassementsafgørende tidsforskelle, medmindre sidevinden finder vej til Nordspanien. Endeligt er Vuelta a Burgos for en stor del af rytterne det første løb efter en træningsblok i stedet for en Tour de France-deltagelse, og derfor er deres form også ukendt. Om de møder op i konkurrencedygtig form eller bare søger løbskilometer inden efterårssæsonen, vil de fem etaper hurtigt vise.

 

Den flade enkeltstart er en velvoksen portion guf serveret for Thymen Arensman (INEOS Grenadiers), der altid har været en fremragende temporytter, men jo vel at mærke også er en sublim bjergrytter. Hans samlede sjetteplads i Giro d’Italia i år - og sidste år, for den sags skyld - blev især grundlagt på løbets enkeltstarter, hvor han i år havde løftet sit niveau til at blive nummer fire og tre på de to tidskørsler. Dette løb er ganske vist hans comeback efter netop Giroen tilbage i maj, men hvis formen er timet og tilrettelagt, så bør han klatre godt nok til at kunne vinde det hele på sin enkeltstartscykel.

Annonce

 

Thymen Arensmans alsidighed gør ham til et oplagt vinderbud. Foto: Sirotti

 

I Giro d’Italia duellerede Arensman med Antonio Tiberi (Bahrain-Victorious), der i bjergene lykkedes med at overgå hollænderen og sikre sig en samlet femteplads. På enkeltstarterne præsterede de begge på absolut topniveau, men dog med en hollandsk overhånd. Derfor skal Tiberi helst vinde tid også på kongeetapen, men hvis han slår de største tempospecialister, er hans egen enkeltstart så afgjort også god nok til samlet sejr. Dog er også hans form ukendt efter en løbspause, siden han i udmattelse trak sig fra Critérium du Dauphiné i juni. Damiano Caruso kunne være et glimrende alternativ, men har i år ikke ramt tidligere sæsoners niveau.

 

I sit forsvar af Vuelta a España-føringen sidste år kørte Sepp Kuss (Team Visma | Lease a Bike) sin med afstand bedste enkeltstart på flad vej ved at trampe sig til en flot 13. plads. Derfor kan han muligvis forsvare en føring også her, men vejen til sejr går forbi en stor præstation på kongeetapen. Amerikaneren er dog også løbets på papiret bedste klatrer, så det er ikke umuligt, at han kan vinde det hele på én etape.

 

Efter halvanden måneds løbspause vendte Michael Storer (Tudor Pro Cycling Team) tilbage i etapeløbet Czech Tour, hvor formen rakte til en samlet sjetteplads. Dermed virker formen glimrende, og de længere stigninger her i Burgos bør passe ham endnu bedre. Derudover er han en udmærket temporytter, der kan forsvare sig på enkeltstarten, så det er ikke utænkeligt, at han kan nå en podieplads.

 

Team Visma | Lease a Bike kan også vælge at satse på Cian Uijtdebroeks frem for Sepp Kuss. Det 21-årige stortalent fik spoleret sit store sæsonmål, da han måtte forlade Giro d'Italia med sygdom, men nu sigter han mod Vuelta a España. Derfor bør han ikke være langt fra en topform, og derfor kan han vise sig blandt de bedste på kongeetapen, men han vil dog tabe tid på enkeltstarten - måske endda mere end Kuss.

Annonce

 

Læs også
Movistar-profil: Vingegaard er ikke bedst til alt

 

Det hører til sjældenhederne, at superholdet UAE Team Emirates ikke stiller op til et cykelløb med en topfavorit, men deres på papiret bedste bud, Jay Vine, kører sit første løb efter en lang genoptræningsperiode, da også han var et af ofrene for det famøse styrt i Baskerlandet Rundt. Derfor er hans form også ukendt, men skulle den være i vinkel, så kan hans kombination af fremragende klatring og tempokørsel ligefrem være vindende. Er Vines form der ikke endnu, kan Rafał Majka og Finn Fisher-Black også køre glimrende klassementer, og det ville ligne holdet dårligt ikke at lade dem alle gøre forsøget.

 

En stor profil som Jay Vine gør comeback i løbet. Foto: Sirotti

 

De nye supermarkedsmidler på Lidl-Trek blev blandt andet brugt på klassementssatsningen Tao Geoghegan Hart , men skader og sygdom har indtil videre forhindret ham i at takke for tilliden med store resultater. Efter han ikke blev klar til Tour de France, tager den tidligere Giro d’Italia-vinder nu igen rygnummer på i et løb, der egentligt passer ham glimrende. Foruden at være en fremragende bjergrytter er han nemlig også dygtig på enkeltstarter, så i form er han en podiekandidat.

 

Eddie Dunbar (Team Jayco AlUla) fik sig et større klassementsgennembrud i sidste års Giro d’Italia, hvor han sluttede på syvendepladsen efter at have været helt oppe som nummer fire i løbets sidste uge. Det vidner om hans muligheder på dette løbs kongeetape, og på enkeltstarten bør han kunne være fint med - han er såmænd irsk mester i disciplinen. I dette felt må top 5 dog være mere end tilfredsstillende.

 

Den vævre Valentin Paret-Peintre (Decathlon AG2R La Mondiale Team) trives i de høje bjerge, så kongeetapen vil passe den dygtige klatrer, mens en flad enkeltstart ikke gør det. Alligevel kan han måske køre tilpas godt på kongeetapen til at ende i topklassementet, men enkeltstarten bør forpurre en podieplads.

Annonce

 

57 kilo ”tunge” Lorenzo Fortunato (Astana Qazaqstan Team) kan ikke kaldes tempospecialist, så enkeltstarten er bestemt en ulempe for ham. De få kilos italiensk korpus er omvendt en fordel på kongeetapen, hvor han kan vise sig som en af de bedste klatrere. Det ville kræve en stor præstation her, da enkeltstarten bliver dyr, men en topplacering i klassementet kan stadig opnås.

 

Som en af meget få klassementsryttere stiller Sergio Higuita (Red Bull-BORA-hansgrohe) op i beviseligt fin form, da han netop er blevet nummer tre i Czech Tour. Denne spanske kongeetape bør ligge godt til ham, men han må forvente et tidstab til en stor del af konkurrenterne på enkeltstarten. Ikke desto mindre kan det blive til et topresultat for colombianeren.

 

I et løb med mange comebacks efter pauser har Max Poole (Team dsm-firmenich PostNL) holdt den måske længste, da han ikke har kørt løb siden et styrt i Tirreno-Adriatico i marts. Han har dog selv meldt sig fortrøstningsfuld med et ønske om at teste formen af her, og hvis han har kunnet træne sig klar, så bliver han spændende at følge her. Det 21-årige stortalent viste nemlig med en fjerdeplads i sidste års Romandiet Rundt, at han kan begå sig imod de bedste, men det er klart, at den lange løbspause kan være en ulempe. Omvendt kan han også køre glimrende enkeltstarter, så i tilpas form kan det blive til en topplacering her.

 

Også Max Poole gør comeback efter en langvarig skadespause. Foto: Sirotti

 

Læs også
Dansk stortalent skal køre Touren

 

I dette selskab er Damien Howson (Q36.5 Pro Cycling Team) et af de mere ukendte navne, men det er han ikke i netop Vuelta a Burgos. Sidste år kørte han sig nemlig til en samlet fjerdeplads ved på 3. etape at kunne følge verdensstjernerne Roglič, Vlasov og Adam Yates, hvilket må siges at være imponerende. I år har han hentet to top 10-placeringer i stærkt besatte etapeløb, så han har muligheder her, selv om han vil tabe tid på enkeltstarten. Holdkammeraten David de la Cruz er en dygtigere temporytter, men får nok en sværere dag på kongeetapen.

Annonce

 

I et stærkt felt sikrede Giovanni Aleotti (Red Bull-BORA-hansgrohe) sig karrierens største sejr, da han vandt Slovenien Rundt i juni måned. Hvis han efter en løbspause i juli kan genfinde samme form, har han også muligheder i et løb som dette, selv om en flad enkeltstart bestemt ikke er livretten. Der er også en risiko for, at han skal ofre sig for Higuita, men det kunne også være med omvendt fortegn.

 

Hugh Carthy (EF Education-EasyPost) er og bliver en svingende cykelrytter, men hvis dette løb falder ind i en af britens bedre perioder, passer det ham glimrende. På sine dage (og de udebliver desværre) er han en fremragende bjergrytter, og han er tilmed en udmærket temporytter - på sine famøse dage endda en ganske glimrende en af slagsen. Derfor kan det blive en topplacering her, men en formstærk Jefferson Alexander Cepeda står klar til at byde sig til, hvis Carthy svinger den gale vej.

 

OPDATERING: Intermarché-Wanty fremgik fejlagtigt som deltagere på hjemmesiden for løbet. Dermed er antallet af WorldTour-hold på startlisten 13 og ikke 14 som tidligere angivet.

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Thymen Arensman
Antonio Tiberi, Sepp Kuss
Michael Storer, Cian Uijtdebroeks, Jay Vine
Tao Geoghegan Hart, Eddie Dunbar, Valentin Paret-Peintre, Lorenzo Fortunato
Sergio Higuita, Max Poole, Damien Howson, Giovanni Aleotti, Hugh Carthy
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a Burgos 
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Lørdag den 18. januar 2025

Landevej
Far Nys løfter sløret for sønnens landevejssæson
Landevej
Kæmpe stjerne misser World Cup-cross i Spanien
Landevej
Stor oversigt: Stjernernes 2025-programmer
Landevej
Carapaz afslører program og Tour-strategi
Landevej
”Jeg hader Poggio,” siger Girmay
Landevej
Bemærkelsesværdigt: Lidl-Trek-stjerne har ingen mål
Landevej
Red Bull-sprinter sejrer i australsk kriterium – kæmpe styrt i finalen
Landevej
Skeptisk Girmay overvejer at droppe historisk VM
Landevej
Vingegaard med klar doping-opfordring: Det er ikke fair
Landevej
Et perfekt angreb sender EF-rytter til tops på dronningeetapen
Landevej
Begejstret vinder: Helt fantastisk, når planen lykkedes

Fredag den 17. januar 2025

INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewValgren: Ét skud i bøssen er ikke længere nok
Landevej
Visma-boss vil ændre cykelsporten: Det er der, profitten ligger
Landevej
”Hver dag vil Giroen byde på store overraskelser,” mener Quintana
Landevej
Selvtillidsfuld Mads P.: Vi vil vinde overalt
Landevej
Alpecin Deceuninck præsenterer ny trøje
Landevej
Riis savner et klart svar fra Vingegaard
Landevej
Tidligere rytter kritiserer Vismas Tour-hold
Landevej
Rytter med skarp kritik af Lotto
Landevej
Mads P. kører ikke Tour de France
Landevej
Uttrup hyldet i Australien

Annonce

Landevej
Belgier skal hjælpe Vingegaard i Portugal og Tour de France
Landevej
Storhold tager stjerner med til Australien
Landevej
Cancellara afslører Tudors WorldTour-plan

Annonce

Landevej
”Jeg kørte, som jeg var 18” – Etapevinder sejrer efter hård periode
Landevej
Hollænder kører alene hjem i WorldTour-åbner
Cross
Van Aert forklarer VM-afbud: Jeg forstår ikke opstandelsen

Annonce

Torsdag den 16. januar 2025

INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewValgren skal vænne sig til at være hjælperytter
Landevej
Medie: Ny storsponsor til Ineos-mandskabet
Landevej
Tratniks svære kamp: Det var en cirkel, jeg ikke kunne slippe ud af
Landevej
Armstrong åbner op om alkoholproblemer
Landevej
Van Aert afviser: Jeg bryder mig slet ikke om det
Udstyr og test
Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
Landevej
UCI har omfattende sikkerhedsstruktur på plads
Landevej
Tidligere stjernerytter indgår forlig efter turbulent periode
Landevej
Kæmpetalent delte værelse med Vingegaard - Fra idol til holdkammerat
Landevej
Sprinterstjerne jagter sejr nummer 100: Her er hans program
Landevej
Bahrain Victorious udtager lynhurtigt hold
Landevej
Tour de France overvejer OL-kopi
Cross
Danmark har VM-truppen på plads
Landevej
Dumoulin langer ud efter Visma
Landevej
To danskere til start i kvindernes sæsonåbner
Landevej
Slovenien jagter Tour-start
Landevej
Vingegaard får super-hjælper med til Vueltaen
Landevej
Visma-stjerne fravalgt til Touren - på vej mod exit?
Landevej
Sparket ud af Visma - nu får han ny stor chance

Onsdag den 15. januar 2025

Landevej
Vingegaard har sat kryds ved VM
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewValgren kopierer 2024 men med nye målsætninger
Landevej
Karantæneramt eks-Visma-rytter registreret hos WorldTour-hold
Landevej
Tidligere vinder stiller til start i Giroen
Udstyr og test
Test: Trek Velocis MIPS hjelm
Landevej
Disse hold skal deltage i belgisk klassiker
Landevej
Vingegaards holdkammerat skal 'lære at vinde'
Udstyr og test
Test: BMC URS 01 Three Gravelbike
Landevej
Pogacars løjtnant roser sin leder til skyerne
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewLongread: Talenternes dødskamp #3
Landevej
Visma-leder: Vi viste modstandskraft
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewEvenepoel-styrt og Lefevere-afgang: Selvfølgelig har det påvirket
Landevej
Ultimatum: Giro-arrangører har særlige krav til Tudor
Landevej
Ny tøjproducent – Se Danmarks nye landsholdstrøje
Landevej
Cavendish blev truet med kniv: Jeg var hjælpeløs
Landevej
Van Aert frygter Mads P.: Vil ikke til målstregen med ham

Tirsdag den 14. januar 2025

Landevej
Svinet til på nettet: Når man taber, er man noget lort
Landevej
Medie: Denne Grand Tour kører Van der Poel
Landevej
Grus og voldsomme stigninger: Her er Giro-ruten 2025
Landevej
”Det er ikke let mentalt,” siger UAE-profil om vild træningsform
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFra Japan til Kina: Daniel Gulds eksotiske cykeleventyr fortsætter
MTB
Dansk verdensmester har nyt hold på plads
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHonoré giver sit besyv på heftig debat
Landevej
Oversigt: Disse Grand Tours kører stjernerne
Landevej
Van Aert går travlt år i møde - Her er hans program
Landevej
Officielt: Her er Jonas Vingegaards løbsprogram for 2025
Landevej
"95% af feltet har ikke en gang fuldt udviklede frontallapper endnu"
Landevej
Yates med klart svar på Vingegaard-spørgsmål
Landevej
Vingegaards stjernehjælper har egne ambitioner i Touren
Landevej
Vingegaard forklarer sine anderledes valg
Landevej
Visma afslører vilde Tour-hjælpere til Vingegaard
Landevej
Jonas Vingegaard kører Tour de France 2025
VIS FLERE

Annonce