STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Enkeltstarter har altid været en helt naturlig del af cykelsporten og er sporten i dens mest rene form. Linjeløb er ofte komplicerede affærer, hvor holdtaktik, drafting, mod og satsninger næsten er lige så vigtige elementer som rå styrke. På en enkeltstart er der imidlertid intet sted at gemme sig. At finde den hurtigste rytter på en given rute kan koges ned til rå muskelkraft, aerodynamik, evnen til at koncentrere sig og give sit maksimale over en længere periode samt at afstemme sine reserver og kræfter perfekt til den givne distance.

Enkeltstarter har altid spillet en afgørende rolle i etapeløb, og sporten har også haft sine meget prestigiøse enkeltstående tidskørsler med Grand Prix des Nations som det mest markante eksempel. Med en sådan historie kan det anses som lidt af et mysterium, hvorfor man skulle frem til 1994, inden disciplinen blev inkluderet på VM-programmet. Chris Boardman tog den første regnbuetrøje i Catania, og siden da har enkeltstarten været en vigtig del af de globale mesterskaber - den synes endda kun at have fået mere og mere prestige, som årene er gået.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Mens alle ryttere drømmer om at vinde linjeløbet i løbet af deres karrierer, er enkeltstarten en meget eksklusiv affære for en lille gruppe ryttere, der virkelig specialiserer sig i disciplinen. Som i alle VM-løb er der plads til mindre kendte ryttere fra små cykelnationer, men derudover er det en sag for de ryttere, der virkelig elsker den rene og brutale disciplin.

Mens juniorerne har kørt VM i linjeløb helt siden 1975, er U23-klassen en relativt ny opfindelse. Den blev nemlig først indført i 1996 som erstatning for amatørernes løb, og da enkeltstarten som sagt to år tidligere var blevet en del af VM-programmet, kørte de unge ryttere også disciplinen allerede i det første år, hvor Luca Sironi førte an i en italiensk dobbeltsejr med en ung Andreas Klöden som nr. 3. Lige siden har der været stor prestige i titlen, der altid har været et stort mål for de bedste unge temporyttere, ikke mindst fordi en sejr på den store scene meget ofte har kunnet veksles til en professionel kontrakt.

Der er imidlertid en forskel på U23-rytternes enkeltstart og linjeløb. Mens linjeløbet ofte har været en fin pejling på, hvem der kan blive til noget i de voksnes rækker, er det gået helt anderledes på enkeltstarten. Vinderlisten tæller således udover den helt ukendte Sironi den lige så ukendte Fabio Malberti samt Thor Hushovd, Jose Ivan Gutierrez, Evgeni Petrov, Danny Pate, Tomas Vaitkus, Markus Fothen, Janez Brajkovic, Mikhail Ignatiev, Dominique Cornu, Lars Boom, Adriano Malori, Jack Bobridge, Taylor Phinney, Luke Durbridge, Anton Vorobyev, Damien Howson, Campbell Flakemore, Mads Würtz Schmidt, Marco Mathias, Mikkel Bjerg og Johan Price-Pejtersen. Af dem er det kun Gutierrez og Malori, der med sølvmedaljer i hhv. 2005 og 2015 også har været på podiet i eliteløbet, men derudover er det kun Phinney, er har været tæt på. Blandt de store navne lykkedes det til gengæld aldrig folk som Tony Martin og Tom Dumoulin at køre på podiet hos de unge ryttere, og Fabian Cancellara og Rohan Dennis blev aldrig mere end nr. 2. Dermed vidner det om, at succes ved U23-rytternes løb faktisk kan anses som et ilde varsel for fremtiden.

Sådan må man håbe, at det ikke går for Johan Price-Pejtersen. Efter tre sejre i træk til Mikkel Bjerg og en coronaaflysning i 2020 var det op til den store dansker at løfte den fornemme danske arv ved sidste års VM i Flandern. Her var der heldigvis designet en pandekageflad rute, der var nærmest skabt til danseren, som efter en nylig EM-sejr stillede til start som den store favorit. Den levede han op til ved at slå Luke Plapp, som havde ført det meste af dagen, med 10 sekunder, mens Florian Vermeersch udnyttede sin gode Vuelta-form til at blive nr. 3, bare 1 sekund fra sølvmedaljen. Både Price-Pejtersen og Vermeersch er vokset ud af U23-klassen, og da Plapp i år kørte hos eliten, skal der denne gang findes et helt nyt podium.

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Meget ofte er der et stort sammenfald mellem elitens og U23-rytternes rute, og sådan er det også i år. Her skal de unge ryttere nemlig også køre to omgange på en rundstrækning, som vi så det i søndagens løb, og det er i alt væsentligt den samme. Således er eneste forskel, at man mandag skærer den nordligste og ganske tekniske del af rundstrækningen af. Det giver en lidt kortere distance og terrænmæssigt nogenlunde de samme udfordringer, som vi have søndag, men den stadig meget tekniske rute bliver en anelse mindre teknisk af, at man udelader tre sving, der kommer ganske tæt på hinanden.

Mens eliten kørte 34,2 km, skal der her tilbagelægges 28,8 km, der har både start og mål i Wollongong og fordeles over to omgange på en 14,6 km lang rundstrækning, idet man skærer de sidste 600 m af anden omgang, men lægger ud med at køre 200 m fra rampen ud til rundstrækningen. Allerede fra start får man den tekniske karakter at mærke, da man hurtigt tager to sving efter hhv. 200 og 600 m, men herefter kører man mod vest igennem let kuperet terræn igennem en rundkørsel efter 1,2 km og frem til det næste sving, der følger efter 2,6 km. Efter 3,5 km når man det vestligste punkt, hvor man drejer mod nord og efter 3,9 km mod øst, og derefter følger en teknisk fase med sving efter 4,5 og derefter hele fire rundkørsler i rap, mens man kører gennem universitetsområdet. Efter 5,7 km drejer man til højre, inden man efter 6,0 km drejer mod nord ind på en stor boulevard, som afbrydes af et sving i en rundkørsel efter 6,3 km. Kort efter rammer man bakken Dumfries Avenue (700 m, 6,7%), på hvis top mellemtiden tages efter 7,1 km.

Efter mellemtiden drejer man 200 m senere til højre, hvorefter en nedkørsel leder mod nord, og herefter er det slut med det småkuperede terræn, da sidste halvdel af rundstrækningen er stort set helt flad. Til gengæld bliver det meget teknisk, da man skal dreje efter 8,0 km, 9,1 km, 9,3 km og 9,5 km, inden man når frem til en meget teknisk sløjfe med to sving lige i træk. De næste sving følger efter 10,3 km, hvor man afviger fra elitens rute ved at skære den nordlige del af rundstrækningen af. Nu retter vejen sig endelig ud, når man kører mod syd og sydvest ned langs vandet, hvor eneste forhindringer er nogle bløde kurver, et par rundkørsler, et skarpt sving efter 12,5 km og slutteligt et sving i en rundkørsel 400 m fra stregen.

Ruten byder på i alt 292 højdemeter mod 310 højdemeter på elitens 34,2 km lange rute.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Mens der er udsigt til godt vejr på søndag, men masser af regn fra onsdag til lørdag, fortsætter det gode vejr endnu to dage, inden regnen melder sig. Det giver flotte betingelser til mandagens enkeltstart, hvor det vil være helt skyfrit med en temperatur på 20 grader. Som i dag vil det være blæsende med en vestlig vind, der i løbet af enkeltstarten vil aftage fra en styrke på 25 km/t til 19 km/t. Det giver naturligvis vind fra alle retninger på denne uhyre kringlede rute, men der vil i starten hovedsageligt være modvind, ligesom der senere vil være modvind på bakken. Efterfølgende vil der i den mest tekniske fase primært være medvind, inden man får generel sidevind i den enkle og flade fase ned langs vandet til sidst.

Favoritterne

Ungdomsrytternes enkeltstarter kan altid være utroligt svære at spå om. Nok er det ikke det samme lotteri, som det kan være hos juniorherrerne, hvor man ofte ser, at der kommer flyvende australiere og amerikanere, som knap har kørt ét eneste UCI-løb, men man skal altid være beredt på en overraskelse. Dels er unge ryttere altid mere svingende end eliterytterne, og selvom de kører ganske mange løb mod hinanden, er deres styrkeudmåling slet ikke lige så hyppig, som den er hos eliten - slet ikke for ryttere, der ikke kommer fra Europa. Særligt svært bliver det på enkeltstarten, da antallet af tidskørsler på U23-niveau er begrænset, og de få, der er, er som regel ganske korte.

En næsten 30 km lang enkeltstart er derfor ikke hverdagskost for tirsdagens felt, og for mange vil det måske være den længste enkeltstart, de nogensinde har kørt. I forvejen skal man altid være varsom med at bruge korte enkeltstarter som pejling for resultatet af en lang tidskørsel, og derfor er de eneste virkeligt brugbare sammenligningsgrundlag som regel tidligere års VM, kontinentale mesterskaber (først og fremmest EM) samt nationale mesterskaber, hvor konkurrencen imidlertid ofte er begrænset.

I år er det imidlertid helt galt. Alle de store etapeløb på U23-siden har været renset for enkeltstarter, og derfor har vi faktisk kun EM-enkeltstarten, hvor hovedparten af mandagens aktører ikke var til start, som brugbart sammenligningsgrundlag. Man famler altid i blinde, når man udpeger favoritter til VM, men i år gør man det i ekstrem grad. Det bliver i vidt omfang lidt et lotteri at pege på vinderen.

Dertil kommer, at VM-ruter ofte er svære at læse, og det gælder også i år, hvor det hele i hvert fald ikke er så enkelt som ved sidste års tonser-VM. De wattmonstre, der nød det flamske VM, må glæde sig over, at australierne ikke har gjort brug af de bakker, vi vil se til linjeløbet, men denne gang er det alligevel en smule mere kompliceret. Ganske vist er terrænet igen så fladt, at de vil slikke sig om munden, men det er en uhyre teknisk rute, arrangørerne har designet. Det er vel en konsekvens af, at man skal nærmest en tur på sightseeing i hele byen, og den slags fører typisk til, at man skal dreje i tide og utide.

Læs også

Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

Det betyder, at man skal kunne lidt af det hele. Power og tempoevner er åbenlyst et krav på så flad en rute som denne, og særligt over de sidste små 4 km af rundstrækningen, hvor vejen retter sig ud ned langs vandet, og hvor det er helt fladt, kan der virkelig trædes nogle watt. Helt uden klatreevner skal man dog ikke være. Det er næppe den lille bakke, der afgør det, men den er faktisk ganske stejl. Bliver det lige så tæt, som det var sidste år, kan den sagtens spille en rolle. Derudover er første halvdel af rundstrækningen alligevel så let kuperet, at vi kommer op på næsten 300 højdemeter.

Det andet væsentlige krav er tekniske evner. Jeg mindes ikke en VM-enkeltstart med så mange sving, og de første 10 km, der jo skal køres to gange, er virkelig kringlede. Det stiller krav til teknikken, men det stiller også krav til accelerationsstyrke efter de mange sving. Med andre ord skal man altså kunne lidt mere end bare at træde mange watt, selvom det stadig er den væsentligste kompetence på en rute så flad som denne.

En anden væsentlig faktor er som sagt distancen på 28,8 km. Det er ganske specielt for de unge ryttere at køre så langt, og det skaber altid ekstra usikkerhed, fordi det beskedne sammenligningsgrundlag plejer at være korte enkeltstarter tidligere på sæsonen. I år har vi imidlertid som sagt nærmest slet ingen enkeltstarter at bruge som reference, og derfor gør det måske ikke så meget, at de skal køre langt.

Desværre ser det ud til, at vejret kan spille en rolle. Allerede i dag så vi, at det var en fordel for sidste startgruppe, at vinden lagde sig, og mandag vil vi have samme kraftige vind, der lægger sig endnu mere i løbet af dagen. Det bør være en ganske klar fordel at være blandt de sidst startende.

Vejret er også hovedårsagen til, at jeg peger på Søren Wærenskjold. Nordmanden starter ganske vist ikke i sidste startgruppe, men blandt de formodet stærkeste starter han sent. Heller ikke han har i år kørt mange enkeltstarter, da hans eneste af slagsen var de norske mesterskaber, hvor han i et meget svagt felt blev nr. 2, langt efter Tobias Foss, der jo ikke længere er nogen hr. hvem-som-helst. Sidste år viste han imidlertid evnerne ved at blive nr. 4 ved VM bag tre ryttere, der ikke deltager denne gang, og nr. 2 ved EM bag Johan Price-Pejtersen. Som semisprinter med hang til brostensklassikere burde han være begejstret for denne tekniske samt det generelt flade terræn. Han er dog også en lidt tung fyr, der kan tabe lidt tid på bakken, men grundlæggende burde det være en god rute for ham. Lægger man dertil hans sene starttid, tror jeg på endnu en norsk verdensmester.

Havde det ikke være for vejret, havde jeg peget på Mick van Dijke. Sidste år blev han nr. 5 lige bag Wærenskjold, men han har efter et år på WorldTouren gjort store fremskridt. Han har næsten ikke kørt enkeltstart, men han viste evnerne med sin meget flotte prolog i Tyskland. Det er noget helt andet end dette, men han viste sidste år, at han også er god over lange distancer. Som semisprinter med tekniske evner og accelerationsstyrke vil han elske denne rute, og også den lille bakke burde passe ham. Havde alle haft lige betingelser, havde jeg ikke tøvet med at pege på ham. Nu er spørgsmålet så, om vejret skal forhindre, at Jumbo vinder for anden dag i træk.

Det er ret specielt, at løbet har deltagelse af en mester hos eliten i så stor en nation som Spanien. Det er ikke desto mindre tilfældet, da Raul Garcia Pierna for anden gang skal køre VM. Sidste år blev han bare nr. 16, hvilket ikke taler for en sejr, men han synes at have udviklet sig enormt. Nok var feltet ved de spanske mesterskaber ikke det stærkeste, men han slog trods alt en formstærk Carlos Rodriguez med 31 sekunder, Ion Izagirre med 39 sekunder og en formsvag Juan Ayuso med 57 sekunder. Hans nylige 24. plads på Vuelta-enkeltstarten var også så stærkt et resultat, at alle hans rivaler ville få meget svært ved at lave noget lignende. Til gengæld er det ret uklart, hvordan han er kommet ud af sin første grand tour. Hos eliten er det altid en ulempe frem mod enkeltstarten, men hos U23-rytterne kan det sagtens være lidt anderledes. I hvert fald blev Florian Vermeersch sidste år nr. 3 med Vueltaen i benene, og Garcia Piernas flotte kørsel på 20. etape viste, at han sluttede godt af. Han starter samtidig relativt sent, stort set samtidig med Wærenskjold, og det giver ham gode muligheder.

En anden rytter, vi skal holde øje med, er Michel Hessmann. Sidste år blev han bare nr. 8 til VM og nr. 4 til EM, og dengang havde han et stykke vej at gå. Et år på WorldTouren har imidlertid utvivlsomt udviklet ham meget, som vi så i Tour de l’Avenir, hvor han chokerede de fleste, særligt med sin klatring. Tyskland vandt holdløbet, og det har formentlig i høj grad skyldtes ham. Hans enkeltstart ved de tyske mesterskaber var dog enormt skuffende, og det gjaldt også i Polen, hvor han dog blev bedt om at spare sig. Umiddelbart er der intet, der indikerer, at han er tempostærk nok til at vinde, men et år på WorldTouren, superform fra l’Avenir og en sen starttid nogenlunde samtidig med Wærenskjold og Garcia Pierna gør ham til en kandidat.

Vejret er en kæmpe fordel for Alec Segaert, der har mulighed for at gøre som Mikkel Bjerg og vinde i sit første år i U23-klassen. Sidste år blev han kun nr. 3 i juniorklassen, men han vandt EM, og noget tyder på, at han har udviklet sig enormt. Han var i hvert fald helt suveræn ved EM, men det var i et betydeligt svagere felt, og hans knebne sejre ved de belgiske mesterskaber indikerer måske, at vi skal passe på med at lægge for meget i EM-massakren. Han blev også slået på en kort enkeltstart i Belgien i april, og når man tager hans alder i betragtning, skaber det usikkerhed. Han starter imidlertid næstsidst og har således bedre betingelser end de ryttere, der måtte være lidt stærkere. I det hele taget står Belgien stærkt, da de også har Lennert van Eetvelt, der er et af de mest spændende etapeløbstalenter. Først og fremmest er han klatrer, men han kan også køre enkeltstart. Ruten er dog nok lidt for flad, for der er intet i hans resultat, der indikerer, at han vil vinde her - slet ikke fordi han starter som en af de allerførste.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Mit store spørgsmål er Leo Hayter. Vi så alle i Baby-Giroen, hvor stort et talent han er, men som temporytter er han ret uprøvet. Han har vundet det britiske mesterskab to gange i træk, men ikke med en margin, der gør ham til en sandsynlig verdensmester. Derudover har han ikke kørt én eneste rigtig enkeltstart i mere end to år, og derfor famler vi i blinde, når vi skal gætte på hans evner. Den tekniske rute burde imidlertid passe ham, hvis han er teknisk lige så begavet og accelerationsstærk som sin storebror. Til gengæld starter han pokkers tidligt - mere end to timer inden Segaert. Der er ikke alt for meget, der tyder på, at han vil vinde, heller ikke fordi han har skuffet i august og særligt i l’Avenir, men der var heller intet, der tydede på, at han skulle vinde Baby-Giroen suverænt. Han har overrasket os før, og det kan han gøre igen.

Den sene starttid gør også, at vi må give Adam Holm Jørgensen en chance for at tage den femte danske sejr i træk. Danskeren har fået lov at starte allersidst, men hans resultater i år har ikke været alt for lovende. Han blev slået ved de danske mesterskaber, og jeg er ubekendt med årsagen til, at hans EM gik så skidt. Han var også langt efter ved sidste års VM, men hans 10. plads i Danmark Rundt i 2021 på en uhyre teknisk og flad rute viser både evner generelt og på en rute som denne. Han kørte også en hæderlig enkeltstart til elitens DM, men det er kun hans Danmark Rundt-enkeltstart, der for alvor indikerer, at han skulle kunne være med i kampen om sejren. Formen var imidlertid god i l’Avenir, hvor han vandt en etape, og han har i hvert fald mindre vind end alle andre. Den anden dansker er Carl-Frederik Bevort, der slog Holm til elitens DM, men i sit første år i U23-klassen kan han næppe køre med om medaljerne, også fordi han allerede starter som nr. 4.

Skal vi lede efter outsidere, er det nærliggende at pege på Logan Currie. Han blev blot nr. 11 sidste år, og selvom han blev en pæn nr. 27 mod eliten i Belgium Tour, er der ikke meget i hans resultater, der antyder, at han vil vinde. Han starter dog tredjesidst og har således perfekte betingelser, og hans sejr i et svagt felt ved de oceaniske mesterskaber vidner i hvert fald om, at han er tempostærk. Det er en grundregel, at man altid skal regne med en overraskelse fra de oceaniske lande ved enkeltstartsmesterskaberne, og selvom det som regel er australierne, der overrasker, kan en newzealænder vel også gøre det.

Andre mulige outsidere er Lorenzo Milesi, der starter sent og slog Segaert i Monts et Chateaux tidligere i år, men kun blev nr. 7 i det svage felt til EM, den italienske mester Davide Piganzoli, der er uden resultater internationalt og starter tidligt, den kommende Bahrain-rytter Fran Miholjevic, der chokerede alle med sejren på Sicilien, er kroatisk mester hos eliten og starter sent, men som trods en sølvmedalje i det svage EM-felt - langt efter Segaert - ikke synes specielt tempostærk, den tidligere junioreuropamester og kommende Trek-rytter Mathias Vacek, som nok er min største grundet den overraskende juniorsejr, en sen starttid og god form fra l’Avenir, men som ikke har kørt gode enkeltstarter siden EM-sejren for mere end to år siden, BikeExchange-rytteren Alexandre Balmer, der har fordel af at være på WorldTouren, men slet ikke er tempostærk og starter tidligt, samt EM-bronzevinderen Eddy le Huitouze, der nyder fordel af sin sene starttid, men som udover den måske lidt billige EM-bronze ikke har imponeret stort.

OPDATERING: Gode mennesker har gjort mig opmærksom på, at Holms skuffende EM skyldtes en punktering, samt at hans nederlag til DM til en vis grad skyldtes en uheldig episode med en bil.

***** Søren Wærenskjold

**** Mick van Dijke, Raul Garcia Pierna

*** Michel Hessmann, Alec Segaert, Leo Hayter

** Adam Holm Jørgensen, Mathias Vacek, Logan Currie, Fran Miholjevic, Lorenzo Milesi

* Lennert van Eetvelt, Carl-Frederik Bevort, Eddy le Huitouze, Alexandre Balmer, Davide Piganzoli, Hannes Wilksch, Fabian Weiss, Ivan Romeo, Axel van der Tuuk, Patrick Welch

Danskerne

Adam Holm Jørgensen og Carl-Frederik Bevort repræsenterer Danmark og er omtalt ovenfor.

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE