SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VM INDEN TIRSDAG KL 10.00

Løbets rolle og historie

Enkeltstarter har altid været en helt naturlig del af cykelsporten og er sporten i dens mest rene form. Linjeløb er ofte komplicerede affærer, hvor holdtaktik, drafting, mod og satsninger næsten er lige så vigtige elementer som rå styrke. På en enkeltstart er der imidlertid intet sted at gemme sig. At finde den hurtigste rytter på en given rute kan koges ned til rå muskelkraft, aerodynamik, evnen til at koncentrere sig og give sit maksimale over en længere periode samt at afstemme sine reserver og kræfter perfekt til den givne distance.

Enkeltstarter har altid spillet en afgørende rolle i etapeløb, og sporten har også haft sine meget prestigiøse enkeltstående tidskørsler med Grand Prix des Nations som det mest markante eksempel. Med en sådan historie kan det anses som lidt af et mysterium, hvorfor man skulle frem til 1994, inden disciplinen blev inkluderet på VM-programmet. Chris Boardman tog den første regnbuetrøje i Catania, og siden da har enkeltstarten været en vigtig del af de globale mesterskaber - den synes endda kun at have fået mere og mere prestige, som årene er gået.

Mens alle ryttere drømmer om at vinde linjeløbet i løbet af deres karrierer, er enkeltstarten en meget eksklusiv affære for en lille gruppe ryttere, der virkelig specialiserer sig i disciplinen. Som i alle VM-løb er der plads til mindre kendte ryttere fra små cykelnationer, men derudover er det en sag for de ryttere, der virkelig elsker den rene og brutale disciplin.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Mens juniorerne har kørt VM i linjeløb helt siden 1975, er U23-klassen en relativt ny opfindelse. Den blev nemlig først indført i 1996 som erstatning for amatørernes løb, og da enkeltstarten som sagt to år tidligere var blevet en del af VM-programmet, kørte de unge ryttere også disciplinen allerede i det første år, hvor Luca Sironi førte an i en italiensk dobbeltsejr med en ung Andreas Klöden som nr. 3. Lige siden har der været stor prestige i titlen, der altid har været et stort mål for de bedste unge temporyttere, ikke mindst fordi en sejr på den store scene meget ofte har kunnet veksles til en professionel kontrakt.

Der er imidlertid en forskel på U23-rytternes enkeltstart og linjeløb. Mens linjeløbet ofte har været en fin pejling på, hvem der kan blive til noget i de voksnes rækker, er det gået helt anderledes på enkeltstarten. Vinderlisten tæller således udover den helt ukendte Sironi den lige så ukendte Fabio Malberti samt Thor Hushovd, Jose Ivan Gutierrez, Evgeni Petrov, Danny Pate, Tomas Vaitkus, Markus Fothen, Janez Brajkovic, Mikhail Ignatiev, Dominique Cornu, Lars Boom, Adriano Malori, Jack Bobridge, Taylor Phinney, Luke Durbridge, Anton Vorobyen, Damien Howson, Campbell Flakemore, Mads Würtz Schmidt, Marco Mathias og i de seneste to år Mikkel Bjerg. Af dem er det kun Gutierrez og Malori, der med sølvmedaljer i hhv. 2005 og 2015 også har været på podiet i eliteløbet, men derudover er det kun Phinney, er har været tæt på. Blandt de store navne lykkedes det til gengæld aldrig folk som Tony Martin og Tom Dumoulin at køre på podiet hos de unge ryttere, og Fabian Cancellara og Rohan Dennis blev aldrig mere end nr. 2. Dermed vidner det om, at succes ved U23-rytternes løb faktisk kan anses som et ilde varsel for fremtiden.

Sådan må man håbe, at det ikke går for Bjerg. Sidste år blev danskeren nemlig den første nogensinde til at erobre titlen to år i træk, da han også i sin anden sæson som U23-rytter var ganske suveræn på ruten i Innsbruck. Nok var sejrsmarginen ikke så knusende som i 2017, men med 33 sekunder ned til Brent van Moer og 38 sekunder ned landsmanden Mathias Norsgaard var han aldrig i nærheden af at blive truet. Bjerg vender i år tilbage i et forsøg på at skrive endnu mere historie med et hattrick, og han er igen oppe mod Van Moer, der nu vender tilbage som WorldTour-rytter hos Lotto, samt Norsgaard, der jagter mere dansk succes i en disciplin, hvor vi har været ganske dominerende.

Ruten

Som regel har der været ret store overlap mellem VM-ruterne for de forskellige klasser, men da det i år er regionen Yorkshire og ikke en bestemt by, der er tildelt værtskabet, synes arrangørerne at have sat en ære i at besøge så mange forskellige dele af området som mulig. Derfor kører U23-herrerne også på en helt anden rute end eliten, hvor det kun er de sidste kilometer inde i selve Harrogate, der er de samme. Nok er terrænet grundlæggende meget ens, men de unge folk synes at skulle testes på en mere kuperet strækning end ”de voksne herrer” og kører på helt samme rute som elitekvinderne, der afvikler deres enkeltstart samme dag.

Med en distance på 30,3 er der tale om en rute af en ganske typisk længde, og denne gang skal der køres fra Ripon til Harrogate, hvor alle ugens løb slutter. Starten er meget let, idet det går stik syd ad en stort set helt lige og flad vej frem til byen Ripley. Her drejer man mod nordvest og siden sydvest for at forcere en bakke, der leder op til mellemtiden, som tages efter 14,2 km.

Herefter er det fladt og faldende, mens man snor sig mod syd og vest ned til Clint Bank, hvor man drejer mod syd og siden øst for at køre op ad Clapham Green Road (800 m, 6,5%), som har top efter 19 km. Herfra falder det ned mod Hampthswaite, hvor man drejer mod syd for at køre op ad Hampsthwaite Road (1,5 km, 4,9%), hvis top passeres efter 22,5 km. Derfra bliver det atter lettere, idet en let lige og først flad, men senere let faldende vej leder mod øst ind til Harrogate, hvor man drejer mod sydøst med retning mod mål. Med 2 km igen venter en bakke (400 m, 7,3%), inden det flader ud med 1500 m igen, hvorefter man ved den røde flamme tager en blød højrekurve. Herefter venter et skarpt venstresving efterfulgt af et skarpt højresving, der leder ind på en 4%-stigning, som fører op til målet. I gennemsnit stiger den sidste kilometer dog kun med 1%.

Ruten byder på i alt 395 højdemeter.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Vejret

Lige siden Yorkshire fik tildelt værtskabet, har der været megen snak om det lunefulde britiske efterårsvejr. Mens mange fans sikkert ønsker sig dårligt vejr til linjeløbene, ønsker de fleste sig sikkert også tørre veje til enkeltstarterne, men sådan bliver det desværre nok ikke. Tirsdag bliver nemlig en våd dag, hvor der ventes konstant regn gennem hele U23-rytternes enkeltstart, mest intenst for de først startende. Med en temperatur på 18 grader vil det dog være relativt lunt, og det vil heller ikke være blæsende med blot en let sydøstlig vind, der endda aftager undervejs. Det giver sidemodvind i den lette indledning, inden man kortvarigt får med- og sidemedvind omkring mellemtiden, men til slut vil der være sidemod- og til allersidst direkte modvind.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VM INDEN TIRSDAG KL 10.00

Favoritterne

Ungdomsrytternes enkeltstarter kan altid være utroligt svære at spå om. Nok er det ikke det samme lotteri, som det kan være hos juniorherrerne, hvor man ofte ser, at der kommer flyvende australiere og amerikanere, som knap har kørt ét eneste UCI-løb, men man skal altid være beredt på en overraskelse. Dels er unge ryttere altid mere svingende end eliterytterne, og selvom de kører ganske mange løb mod hinanden, er deres styrkeudmåling slet ikke lige så hyppig, som den er hos eliten - slet ikke for ryttere, der ikke kommer fra Europa. Særligt svært bliver det på enkeltstarten, da antallet af tidskørsler på U23-niveau er begrænset, og de få, der er, er som regel ganske korte.

En 30 km lang enkeltstart er derfor ikke hverdagskost for tirsdagens felt, og for mange vil det måske være en af de længste enkeltstarter, de nogensinde har kørt. I forvejen skal man altid være varsom med at bruge korte enkeltstarter som pejling for resultatet af en lang tidskørsel, og derfor er de eneste virkeligt brugbare sammenligningsgrundlag som regel tidligere års VM, kontinentale mesterskaber (først og fremmest EM) samt nationale mesterskaber, hvor konkurrencen imidlertid ofte er begrænset.

Dertil kommer, at VM-ruter ofte er svære at læse, og det gælder også i år, hvor det hele i hvert fald ikke er så enkelt som ved årets EM, der fandt sted på en hollandsk rute, der kunne bruges til at indstille et vaterpas. Den engelske udfordring er langt mere kuperet og en temmelig alsidig sag, hvor man både skal kunne køre mange watt og klatre hæderligt. Første del er således sammenlignelig med ruten i Holland, men anden halvdel er slet ikke så enkel. Først er der således en ganske stejl bakke, siden en ret lang opkørsel og til slut den giftige finale med bakken op mod mål, hvor det særligt med 2 km igen er ganske stejlt, og hvor man skal have noget tilbage i tanken, ikke mindst fordi der også vil være en direkte modvind. Til gengæld gælder som for eliten, at ruten ikke er specielt teknisk, og dermed er det noget helt andet, end det var for juniorerne og i holdstafetten.

Desværre ser det ud til, at vejret kan spille en rolle. Heldigvis ser det ud til at blive konstant regnvejr, hvorfor alle burde være nogenlunde ligestillede, men risikovillighed, styrt og punkteringer kan meget vel blive løbsafgørende. Samtidig er der måske en chance for, at regnen vil blive lidt mindre intens til slut, og at vinden, der generelt vil være mod rytterne, vil aftage undervejs, og derfor kunne noget tyde på, at de sidste startende kan have en fordel, selvom den formentlig er ganske marginal.

Med tanke på de seneste to års resultat er det svært ikke at pege på Mikkel Bjerg som den indlysende favorit. Selvom det blot er hans tredje sæson som U23-rytter, har det danske stortalent allerede vundet to gange og det endda med nogle suveræne sejrsmarginer på hhv. 65 og 33 sekunder. Reelt har ingen endnu været i nærheden af at true ham ved årets vigtigste enkeltstart, og han har hidtil været i sin helt egen liga. Lægger man dertil, at han har sat nogle timerekordforsøg, der ikke hører hans aldersklasse til, står det klart, at vi taler om en helt særlig rytter.

I år har Bjerg imidlertid ikke haft sin bedste sæson. Således blev han slået af Johan Price ved de danske U23-mesterskaber, ligesom han blev en skuffende nr. 5 hos eliten. Ved EM slog Price ham igen, i Danmark Rundt blev han i et svagt felt blot nr. 5, og faktisk skulle vi helt frem til september, inden han endelig tog en sejr. Til gengæld har han vist, at timingen er perfekt, for den forsvarende vinder vandt forrige fredag en enkeltstart i Norge, inden han to dage senere vandt Chrono Champenois, der nok ikke havde et stærkt felt, men som plejer at være en god formindikator.

Alligevel er det Price, der har overtaget i den indbyrdes duel, men det burde ændre sig her. Ruten i England er som sagt ganske kuperet, og det må være til klar fordel for Bjerg, der ikke er en ringe klatrer i denne slags terræn og vandt sine to første titler på ganske kuperede ruter. Kombinerer man form og rute samt Bjergs eminente evne til at forberede sig til netop dette mål, kunne det ligne et dansk hattrick.

Læs også

Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads

Hans værste rival er naturligvis Johan Price-Pejtersen. Således har han slået sin landsmand i årets tre første store enkeltstarter, nemlig de to danske mesterskaber og EM. Til gengæld var styrkeforholdet omvendt i Norge for 14 dage siden, hvor Bjerg sejrede ganske suverænt med hele 28 sekunder over bare 22 km. Ruten i vort naboland var endda helt flad, og det burde normalt være en fordel for den største af de to danskere, der da også drog fordel af det flade terræn de tre gange, hvor han besejrede Bjerg. Den kombination af bakker og en tilsyneladende bedre form gør, at Price-Pejtersen skal stå tidligt op, hvis han skal gentage sin triumf fra EM.

Ved EM var det Stefan Bissegger, der forhindrede en nordisk top 4, og han kunne ligne danskernes værste rival. Nok er EM-præstationen hans klart bedste, og ser man bort fra de nationale mesterskaber, har han ikke vist det store. Lange enkeltstarter har der som sagt heller ikke været mange af, og han synes at være en helt anden rytter end i 2018, hvor han blev nr. 11 ved VM. Således leverede han et fantastisk soloridt, da han slog WordlTour-rytter på 1. etape af Tour de l’Ain, og derudover er det blevet til hele fem UCI-sejre, herunder for nylig i Tour de l’Avenir. Her blev han sågar nr. 18 i klassementet, og det viser, at han trods sin selvudnævnte status som tempospecialist og hurtig klassikerrytter også klatrer godt. Derfor burde ruten her passe til Bissegger, der helt oplagt også har en stor motor, og derfor er der grund til at frygte den kommende EF-rytter, der også har en banebaggrund, som kommer ham til gode.

I år er der kun tre WorldTour-ryttere, der kaster sig ud i disciplinen hos U23-rytterne, og det største navn er naturligvis Marc Hirschi, der ellers kører linjeløbet hos eliten. Da han er alt andet en tempospecialist, forsøger han sig ikke på enkeltstarten mod de voksne, og noget kunne tyde på, at han vil bruge tirsdagens løb til at forbedre sig. Som sagt er enkeltstarter slet ikke hans kop te, og han blev blot nr. 39 sidste år. Til gengæld har han haft en helt fantastisk første sæson på WorldTouren, hvor han særligt efter sommerpausen har været en af de allerbedste i kuperet terræn kulminerende med en podieplads i San Sebastian og et millimeternederlag til Tim Wellens på kongeetapen i BinckBank Tour. Til gengæld så vi også i BinckBank Tour, at han stadig har sine mangler som temporytter, men set i lyset af hans hidtidige resultater er en 17. plads på en kort, flad rute faktisk et eminent resultat. Det tyder på, at Hirschi er i kraftig fremgang også på det område. Havde ruten været flad, havde han haft det svært, men med en WorldTour-motor i ryggen og nogle bakker, hvor han vil være stærkeste mand, kan Hirschi sagtens være i spil til noget stort.

Sidste år overraskede Brent van Moer sig selv og alle andre ved at løbe med sølvet, og det vidner om, at han skal tages seriøst igen i år. Nu er han endda blevet WorldTour-rytter, og han har endda vist fornem form med en samlet 7. plads i Danmark Rundt og en 24. plads i Tour of Britain, hvor han ellers blot var hjælper. På enkeltstarten er han imidlertid yderst svingende. Han slog Bjerg i Monts et Chateaux i april, men til gengæld skuffede han ved EM, hvor han blev en katastrofal nr. 12, samt i Belgium Tour og Tour of Britain, hvor han blot blev hhv. nr. 16 og 19 i ikke alt for stærke felter. I Danmark Rundt blev han nr. 6 lige bag Bjerg, men dengang var danskeren bestemt ikke i storform. Det synes han at være nu, og det gør det svært at tro på belgisk sejr. Omvendt har Van Moer fået styrket sin motor af sine mange store løb, vist fremragende form og klatret flot i England. Det bør komme ham til gode på en lang og kuperet enkeltstart som denne.

Sidste år blev Mathias Norsgaard nr. 3, men desværre har danskeren i år været den lille af danskerne. Han opnåede ganske vist et stort resultat med etapesejren i Tour de l’Avneir, men på enkeltstarten ved de nationale U23-mesterskaber blev han blot nr. 3 bag Price og Bjerg. Han fik sin revanche hos eliten, hvor han blev nr. 4 bag Price, men foran Bjerg, men han blev alligevel valgt fra til EM. For to uger siden blev han blot nr. 5 langt bag sine to landsmænd på den flade rute i Norge, og det er ildevarslende inden en enkeltstart, der nok synes at være lidt for kuperet til, at han vil kunne matche specielt Bjerg. Omvendt gjorde han det godt på sidste års rute, der trods alt bød på næsten 250 højdemeter, og med en meget let tonserstart kan man håbe, at han kan gentage resultatet denne gang.

Mens han med sejren i Giro di Sicilia har vist, at han nu klatrer ganske eminent, er Brandon McNulty faldet helt sammen som temporytter. Han var ellers helt suveræn som juniorrytter, hvor han slog Bjerg i Doha i 2016, og for to år siden vandt han sølv bag danskeren i Bergen. Sidste år blev det imidlertid blot til en 7. plads, og i år har han skuffet den ene gang efter den anden. Dog blev han trods alt nr. 29 på WorldTour-niveau i Tour de Suisse, hvor konkurrencen blandt de mange specialister i Tour-form var skræmmende, og han blev trods alt nr. 2 i Chrono Kristin Armstrong. Hans nylige 10. plads i et svagt felt i Poitou-Charentes var dog alt andet end skræmmende, men dengang sagde han også, at han siden juni havde fokuseret 100% på onsdagens løb og blandt andet skippet Tour de l’Avenir. Den kuperede rute taler til hans fordel, men han har en del at forbedre, hvis han skal komme tæt på sin ærkerival og kommende danske holdkammerat hos UAE.

Man er næsten også nødt til at nævne Tobias Foss. Når man kommer til start med en samlet sejr i Tour de l’Avenir i bagagen, er man i hvert fald i form, men desværre er nordmanden ikke tempospecialist. Alligevel blev han i år nr. 4 i Monts et Chateaux bag blandt andre Van Moer og Bjerg, ligesom han blev nr. 4 i Alentejo i marts. Havde det alene handlet om tempotons, som det gjorde, da han for to uger siden blev nr. 4, klart slået af både Bjerg og Price i Norge, havde han næppe heller haft mange chancer, men på en kuperet rute kan han gøre sig gældende. Han slog trods alt Norsgaard på omtalte enkeltstart mod nord, og det viser, at han har kurs mod fremgang på tempocyklen - noget, Jumbo helt sikkert kan hjælpe ham med at opnå næste år.

Vi vil også fremhæve feltets tredje og sidste WorldTour-rytter. Kevin Geniets er alt andet end tempospecialist, men han synes at have forbedret sig ganske meget efter skiftet til FDJ. Således er 27. pladser på de to enkeltstarter i BinckBank Tour og Tour de Suisse ganske imponerende, når man betænker, at begge løb havde meget stærke tempofeltet. Begge ruter var endda også flade, og det var bestemt ikke til gunst for spinkle Geniets, der er en glimrende klatrer. Han synes endda at komme til løbet med fin form, efter at han blev nr. 30 i et knaldhårdt GP de Montreal, hvor han var med i samme gruppe som folk som Michael Matthews, Kasper Asgreen og Jasper Stuyven. Den kuperede rute gør, at han bør være bedre end ved EM, hvor han på den flade rute blev en flot nr. 7.

Man er vel også nødt til at forvente en lille overraskelse fra Ian Garrison. Det skyldes nu ikke hans resultater på det seneste, for en 20. plads i Danmark Rundt og en 10. plads i Norge tyder ikke just på skyggen af form. Til gengæld vandt han det amerikanske mesterskab, og det var vel at mærke ikke kun hos U23-rytterne, men også hos eliten. Nok manglede de bedste amerikanske specialister, men han slog trods alt Neilson Powless, der kom med en 24. plads i Dauphiné i benene, med hele 20 sekunder. Det viser, at Bjergs holdkammerat kan, når formen er der, som han også gjorde med 3. pladsen bag Van Moer og Bjerg i Monts et Chateaux. Desværre er der ikke noget, der tyder på, at den er netop det lige nu.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Den sidste, vi vil fremhæve, er Iver Knotten. Joker-rytteren kører næsten aldrig UCI-løb, og når han endelig stiller til start, udgår han som regel. Han har dog nogle fremragende enkeltstartsresultater. Således var han kun få sekunder fra podiet ved EM, hvor han blev nr. 4, og ved de norske mesterskaber blev han nr. 2 foran blandt andre Edvald Boasson Hagen. Desværre synes han også at være en temmelig tung fyr, der formentlig kommer til kort på denne rute, men hans historik betyder, at vi ikke helt kan udelukke, at han kan levere et resultat.

Blandt de øvrige er det værd at holde øje med Miguel Heidemann, da en suveræn sejr ved de tyske mesterskaber plejer at være et godt tegn, selvom præstationerne uden for hjemlandet ikke er noget at skrive hjem om. Danske Morten Hulgaard har kørt flere flotte enkeltstarter, men han er konsekvent blevet slået af de tre andre danskere, senest i Norge for to uger siden. Matteo Sobrero blev nr. 9 sidste år og vil kunne lide den mere kuperede rute, og Daan Hoole, Jakub Otruba og James Fouche har kørt enkelte fine enkeltstarter i år. Det gjorde den franske U23-mester Thibault Guernalec også ved Volta a Portugal, mens de to briter Charlie Quatermann og Ethan Vernon formentlig kan gøre det hæderligt. Juri Hollman har fået lidt robusthed af sine løb for Katusha, og Michael O’Loughlin har også et vist potentiale. Den engang så lovende Filip Maciejuk har imidlertid slet ikke kørt gode enkeltstarter i år.

***** Mikkel Bjerg

**** Johan Price-Pejtersen, Stefan Bissegger

*** Marc Hirschi, Brent van Moer, Mathias Norsgaard

** Brandon McNulty, Tobias Foss, Kevin Geniets, Ian Garrison

* Iver Knotten, Morten Hulgaard, Miguel Heidemann, Matteo Sobrero, Thibault Guernalec, Charlie Quartermann

Danskerne

Danmark stiller med et hold, er i den bedste af alle verdener kan rydde podiet. Mikkel Bjerg, Johan Price-Pejtersen, Mathias Norsgaard og Morten Hulgaard er alle omtalt ovenfor.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VM INDEN TIRSDAG KL 10.00