L\u00f8bets store favorit er australske Rohan Dennis, der har vist fremragende form p\u00e5 det seneste med en sejr i Chrono Champenois og han har i det hele taget haft en glimrende s\u00e6son, hvor han ogs\u00e5 vandt enkeltstarterne i Th\u00fcringen Rundfahrt og Olympias Tour. Dennis b\u00f8r klare sig fint p\u00e5 ruten omkring Valkenburg, idet han er en lidt lettere rytter end Quaade og vil have en stor fordel p\u00e5 stigningerne.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
To franskmænd kan levere flere medaljer til de efterhånden sejrsvante franske U23-rækker. Johan le Bon og Yoann Paillot har gjort det godt på flere enkeltstarter i år og har begge også vist stigende form hen mod VM og det samme kan siges om russeren Sergey Chernetski, der senest slog Rasmus Quaade i Chrono Champenois og blev nummer to efter Rohan Dennis. Chernetskis landsmandn Anton Vorobyev er outsider til medaljerne.
Hjemmeholdet fra Holland sætter sit lid til Tom Dumoulin, der kører for Argos-Shimano og som har flere gode resultater fra højeste niveau bag sig i denne sæson. Dumoulin er svær at sammenligne med de øvrige fordi han kører på et andet niveau, men enkeltstartspræstationerne har generelt været lidt svingende for den unge hollænder, der da heller ikke har vist synderlig god form forud for VM.
Bob Jungels (Luxembourg) har været dominerende som U23-rytter i denne sæson og har også kørt flere gode resultater hjem på diverse enkeltstarter. Han blev suveræn luxembourgsk mester i enkeltstart for seniorer i sommers og skifter efter alt at dømme over til de professionelles rækker efter denne sæson. For Jungels er det dog et dilemma om han skal satse fuldt ud på enkeltstarten, hvor han er et perifært medaljehåb eller om han skal gå benhårdt efter linjeløbet, hvor han fremstår som en af de store favoritter. Præcist det samme kan siges om Alexej Lutsenko (Kasakhstan), der har været stabil over det mest af sæsonen.
Andre bud på kandidater til medaljerne er slovenske Jan Tratnik, svenske Tobias Ludvigsson og tjekken Jakub Novak.
Feltet.dks favoritvurdering
*****: Rohan Dennis
****: Rasmus Quaade
***: Tom Dumoulin, Sergey Chernetski
**: Johan le Bon, Lasse Norman Hansen, Jan Tratnik
*: Tobias Ludvigsson, Bob Jungels, Yoann Paillot, Anton Vorobyev, Jakub Novak, Alexej Lutsenko