Favoritfeltet til VM i enkeltstart har længe været ufatteligt smalt. I flere år handlede det mest om Fabian Cancellara. Siden tog Tony Martin over, tæt presset af Bradley Wiggins, som endelig formåede at sikre sig guld i 2014. Cancellara og Wiggins synes nu endegyldigt at have sat sig andre mål, men det synes at være ensbetydende med, at Tony Martin frit kan regere, snarere tvært om. Tyskeren presses i høj grad af en ny gruppe af unge enkeltstartsspecialister.

Årets VM i enkeltstart er den mest åbne i lang tid. På den ene side har årets enkeltstarter ikke åbenbaret nogen tydelig konge. Ingen har domineret. Fra løb til løb har disciplinens specialister slået hinanden. Fra gang til gang har Tony Martin, Tom Dumoulin og Rohan Dennis overmandet hinanden. Tony Martin blev for nyligt overmandet af både Adriano Malori og Jonathan Castroviejo på enkelstarten i Tour du Poitou Charentes.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Der har samtidig været ganske få gange, hvor vi har set årets favoritter i direkte kamp - og slet ikke over så mange kilometer. Konklusionen er, at vi har et nogenlunde klart billede af, hvem der kan kæmpe med om guldet, men ingen skiller sig mærkbart ud. Det hele er helt formidabelt åben, hvilket egentlig er ganske forfriskende.

Ruten

Modsat de foregående år, så kan man ikke lære meget om årets enkeltstartsrute på baggrund af årets holdløb. Hvor det ofte har været næsten identiske ruter, så er årets individuelle tidskørsel både en del længere end holdløbet og køres på vidt forskellige veje. Faktisk er det kun afslutningen, der er sammenlignelig.

Alligevel vil der ikke vente mange overraskelser, for årets rute er utrolig ligefrem: Det er en rigtig tonserrute. Ruten har ganske få sving, særligt inden rytterne når Richmond, ligesom ruten ikke indeholder nogle voldsomme stigninger, der vil bryde rytmen alt for meget. Lad jer ikke snyde af profilen, som signalerer en rullende, kuperet rute. Enkeltstarten køres mest på store, åbne veje.

Enkeltstarten startet et godt stykke nord for Richmond ved Kings Dominion, regionens største forlystelsespark. Herfra føres rytterne øst indtil Bowerville, hvorefter det ellers går sydpå hele vejen ned til Richmond centrum. Undervejs venter en række bakker. Næsten halvdelen af rutens sving kommer i den sidste luns kilometer i Richmond. Godt en kilometer før målstregen skal rytterne passere Governor Street-stigningen på 300 meter, hvorfra der er 680 meters falsk fladt hen mod målstregen. Det bliver derfor nødvendigt at spare en smule på kræfterne, selvom det synes oplagt, at løbet vil blive afgjort på rutens første lange, lige strækninger, hvor der virkelig kan trædes igennem.

Favoritterne

Der er fire favoritter, så meget er klart: Tony Martin (Tyskland), Tom Dumoulin (Holland), Adriano Malori (Italien) og Rohan Dennis (Australen). Vi har forsøgt at rangere disse favoritter internt, men denne vurdering skal tages med et gran salt. Havde denne skribent sat sig ned og skrevet følgende artikel på et andet tidspunkt, kunne rækkefølgen snildt have været helt omvendt. Lørdag var jeg faktisk så splittet, at jeg overvejede, at at jeg ville fordele stjernerne helt vilkårligt i forhold til, hvordan nogle dartpile placerede sig på en bars dartskive. Jeg kan ikke finde ud af dart, så dette er en bagvendt måde at sige på, at jeg overvejede at overlade det hele til chance. 

Her er hvorfor.

At rangere disse fire talentfulde ryttere internt er utroligt svært på baggrund af årets tidskørsler. Vi arbejder reelt på et meget svagt sammenligningsgrundlag. Dels er VM noget helt specielt; en fuldt ud restitueret enkelstart, som samtidig er meget længere, end det rytterne ellers bydes på under resten af sæsonens udfordringer.

Vi kan dog spore små tendenser. Tony Martin vinder stadig mange vigtige enkelstarter og er den mest stabile af de fire. Hvis ikke tyskeren vinder, er han typisk tæt på toppen. Rohan Dennis har markeret sig som den stærkeste på de korte, eksplosive enkeltstarter. Tom Dumoulin virker særligt dominerende på de kuperede enkeltstarter. Adriano Malori er til tider et monster, der kan slå alle, når formen er helt perfekt - som den i øvrigt synes at være nu.

Tony Martin forekommer stadig som den ypperste specialist, når enkeltstarterne er rigtig lange. Martins favoritværdi er dels konservativt funderet: Den huserer lidt i gamle bedrifter. Vi ved, at Martin er god på lange, restituerede enkelstarter. Ruten er noget nær perfekt for den tyske tonser. Men Martin har, trods alt, været mere svingende på enkeltstartscyklen i år, og langt fra så dominerende som hidtil - og det altså på trods af, at han har ’mistet’ en række af de primære rivaler, såsom Fabian Cancellara, Bradley Wiggins og Chris Froome, hvor sidstnævnte ikke længere er nogen magtfaktor.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Tony Martins form virker dog ikke alt for prangende her før VM, da han kun sluttede som nummer tre på enkeltstarten i Tour du Poitou Charentes. Krøllen her er, at Martin ikke behøvede at satse for meget på den korte enkeltstart - han havde allerede sikret sig et forspring til fx Malori tidligere på løbet. Tony Martin siger selv, han er helt klar. Vinder Martin i år, tangerer han Fabian Cancellaras rekord på fire guldmedaljer. De smarte, sikre penge ligger på, at Martin skriver historie.  

Martin synes truet af en række yngre profiler i hastig fremgang. Særligt Tom Dumoulin har haft en fantastisk sæson. Han er under en fantastisk udvikling og er blevet bedre på alle parametre - inklusiv enkeltstarten. Hollænderens fremmarch er dog også det, som trækker hans favoritværdi lidt ned.

Dumoulin åbenbarede sig i årets Vuelta som en seriøs kandidat til at vinde fremtidige GrandTours, hvis ellers omstændighederne er rigtige.  Men, men, men: Det er også første gang, Dumoulin har måttet presse sig selv til det yderste over tre uger. Havde Vueltaen været lige en halv uge kortere, havde det været langt mere oplagt at pege på hollænderen som VM-favorit. På 20. etape af Vueltaen blev Dumoulin virkelig udfordret og presset, og frygten er, at hollænderen rejser meget udmattet til USA. På den måde er det som blokerer hans VM-kandidatur i nogen grad de store fremskridt, han har gjort.

Rohan Dennis er en af de mest interessante ryttere, der er kommet fra det australske talentsamlebånd. Hvert år synes Australien at spytte en ny U23-verdensmester i enkeltstart ud, men Dennis er ikke bare et tempotalent. Hans talent er alsidigt, og australieren må særligt spås en stor fremtid i de ugelange etapeløb. Vigtigst af alt, så har Dennis gjort store fremskridt som enkelstartsrytter, hvor han nu fremstår som en af verdens bedste. Dennis synes at have sin force i semilange, flade og hurtige enkelstarter. Her kommer hans motor virkelig til sin ret. Omvendt har vi ikke rigtigt set ham excellere på de virkelig lange enkelstarter - endnu.

Dette er den store usikkerhed: Dennis mangler lidt at bevise sig selv over de længere distancer. Men man kan sagtens nære håb til Rohan Dennis; et håb, der baserer sig på, australieren er under en stadig fremragende udvikling. Det ville ikke overraske nogen, hvis Dennis nu også kan over de lange distancer. Dennis vandt i august USA Pro Challenge i ganske overbevisende stil, og han har siden forberedt sig fokuseret med henblik på VM. Han kan blive virkelig farlig. Han er Tony Martins største trussel.

Adriano Malori er en udpræget tempospecialist. Faktisk sikrer han sig kun resultater på enkeltstarter, men det gør han så også tilsvarende ofte. I direkte kamp med de fire førnævnte plejer Malori at komme til kort, men i optaktsløbet Tour du Poitou Charentes slog Malori selveste Tony Martin. Det er et yderst lovende resultat, som tyder på, at italieneren er i topform og virkelig satser på årets VM. En medalje kan slet ikke afvises. Kører Malori sig på podiet, ville han samtidig blive den første italiener til vinde en medalje siden Andrea Chiurato vandt sølv i den første udgave af VM i enkeltstart i 1994.

Under disse fire topfavoritter er der en række ryttere, som kan køre sig til en medalje, hvis de er heldige. Hviderussiske Vasil Kiryenka kommer altid godt ud af Vueltaen i god form og er generelt en formidabel mesterskabsrytter, selvom en guldmedalje virker uden for rækkevidde.

Jonathan Castroviejo (Spanien) er en ganske stabil temporytter, som dog næppe besidder helt den fornødne topfart over så mange kilometer. Men Castroviejo virker til at være i topform og kan med lidt held køre sig på podiet.

Alex Dowsett (Storbritannien) er temmelig svingende i sine præstationer, men når formen ellers indfinder sig, er han blandt feltets bedste temporyttere, og det britiske, Team Sky-samarbejdende landhold besidder en frygtelig masse ekspertise i at forberede sig til disse store mesterskaber. Om Dowsett besidder det fornødne talent, er dog mere usikkert - han er, på mange måder, en fattigmands Bradley Wiggins.  

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

I samme lag besidder Phinney det klart største potentiale, men det amerikanske hypertalent er kun lige vendt tilbage til eliten efter nogle seriøse skadesproblemer, hvorfor man ikke kan helt forvente, at han kan kæmpe med om medaljerne. Men i 2016 vil Phinney igen være at betragte blandt guldkandidaterne.

Blandt outsiderne kan man betragte tjekkiske Jan Bárta, spanske Luis León Sánchez, portugisiske Nelson Oliviera, østrigske Matthias Brändle og polske Maciej Bodnar. Mest interessant blandt disse er måske Tinkoff-Saxos polske temporytter, da Bodnar har markeret sig som en af årets store positive overraskelser. Polakken besidder en stor, stor motor. En placering i top 5 kan muligvis komme på tale. 

Der er to danskere til start, nemlig Rasmus Quaade og Christopher Juul-Jensen. Overordnet vil det være en succes for Danmark, hvis én af de to slutter i top 10. Christopher Juul-Jensen har haft en flot gennembrudssæson. Den kommende Orica GreenEDGE-rytter er en ganske hæderlig temporytter, men i dette selskab vil den danske allrounder formentlig komme til kort.

Quaade sluttede på berømt vis på en sjetteplads til VM i 2013, og forekommer derfor som det bedste danske bud. Men Quaade har også haft en lidt underlig sæson. På den ene side har han vist, at han nu ikke længere blot er en enkelstartspecialist - han gør sig i tiltagende grad godt i løb med samlet start. Omvendt har Quaade ikke ligefrem imponeret på enkelstartcyklen i år. Quuade har dog vist rigtig fornuftig form i Tour of Britain og Tour du Poitou Charentes, så manden med det smarte overskæg kan muligvis overraske.

*****: Tony Martin

****: Rohan Dennis

***: Adriano Malori, Tom Dumoulin

**: Alex Dowsett, Vasil Kiryenka, Jonathan Castroviejo, Taylor Phinney

*: Maciej Bodnar, Jan Bárta, Luis León Sánchez, Nelson Oliviera, Matthias Brändle, Rasmus Quaade, Stefan Küng