Den 48,2 kilometer lange enkeltstart starter i Herleen og byder p\u00e5 en masse kuperet terr\u00e6n, hvor det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde ind i en rytme. Den f\u00f8rste st\u00f8rre udfordring kommer efter 17 kilometer, hvor stigningen Sint Remigiusstraat (1,0 km, 7,7 %) ligger, en stejl stigning, der vil smadre rytmen hos de, der ikke f\u00e5r reguleret farten perfekt i bunden.<\/p>","
En af de afg\u00f8rende faktorer for succes vil v\u00e6re evnen til at holde h\u00f8j fart over toppen p\u00e5 de sm\u00e5 stigninger og efter Remigiusstraat kommer der et l\u00e6ngere stykke, hvor det er muligt at holde god fart uden rutem\u00e6ssige forstyrrelser. Efter 40 kilometer spidser ruten til igen, f\u00f8rst med stigningen Bundersberg (800 meter, 5,4 %) og kort derefter Cauberg (1,2 km, 5,8 %), der som i alle l\u00f8bene ligger med top 1,7 kilometer fra m\u00e5lstregen.<\/p>","
Cauberg har indtil videre vist sig som en afg\u00f8rende faktor, hvis tidsforskellene er sm\u00e5, men vi har ikke set billeder af medaljekandidater, der er g\u00e5et fuldst\u00e6ndig ned og der er ingen grund til at forvente, at det vil ske i morgen. Alligevel er det en god id\u00e9 at gemme noget til sidst for at k\u00f8re sig helt ud p\u00e5 Cauberg og s\u00e6rligt i U23-herrernes enkeltstart, s\u00e5 vi mange ryttere, der havde sv\u00e6rt ved bare at st\u00e5 efter de var kommet i m\u00e5l.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Favoritter
Det må siges at være en af de mere skuffende startlister i nyere tid for utrolig mange oplagte kandidater til VM-titlen eller medaljerne har valgt at springe verdensmesterskaberne over. Selvom det giver et mere åbent løb med mange outsidere, så er det ærgerligt at skulle undvære Bradley Wiggins og Fabian Cancellara.
Tyske Tony Martin stiller op som regerende verdensmester efter den suveræne sejr i København sidste år, men tyskeren har slet ikke fået det til at spille på samme måde i år. Derudover er det svært at vurdere Martins nuværende form efter at han faldt igennem på Vueltaens enkeltstart, udgik på den næstsidste etape af samme løb og så vandt guld med OmegaPharma-QuickStep i holdtidskørslen i søndags. Den hårde rute taget i betragtning, så kan Martin få svært ved at gentage triumfen, selv han på papiret stadig må betragtes som storfavorit.
En anden VM-guldvinder fra København, australske Luke Durbridge, skal se om han kan veksle sin U23-guldmedalje til én hos seniorerne og han har med fire enkeltstartssejre ikke haft de store problemer med skiftet til et profhold. Han er omvendt endnu ikke så stabil i sine præstationer og det handler således meget om at ramme dagen.
Alberto Contador viste i Vueltaen at han er tilbage efter sin karantæne og selvom han endnu ikke har vundet en enkeltstart siden comebacket, så hører han til blandt favoritterne. Den 29-årige spanier ikke har de store mesterskabsresultater bag sig i karrieren, hvilket omvendt også skyldes, at han sjældent deltager i verdensmesterskaberne.
En af VMs mere spændende outsidere er svenskeren Fredrik Kessiakoff, der inden denne sæson stort set aldrig havde lavet et enkeltstartsresultat, men som i en alder af 32 år pludselig har fyret to fantomenkeltstarter af i henholdsvis Tour de Suisse og Vuelta a España. Rammer han et lignende niveau igen kan det blive til guld og ellers må man regne med at han slutter et godt stykke nede i rækkerne.
USA stiller til start med to gode bud i Tejay van Garderen og Taylor Phinney. Mens sidstnævnte stadig primært gør sig bedst i kortere enkeltstarter, så har van Garderen allerede i en ung alder vist, at han også mestre de længere enkeltstarter selvom han stadig kun har vundet en enkeltstartssejr som prof.
Holland har indtil videre haft en skuffende start på VM og selvom Lieuwe Westra er et spændende bud på en outsider, så vil det være en overraskelse, hvis vinderen af enkeltstarten i Post Danmark Rundt også kæmper med om sejren ved VM. Andre interessante bud er Sylvain Chavanel (Frankrig), Jonathan Castroviejo (Spanien og Marco Pinotti (Italien).
Danmark stiller til start med én deltager, den danske mester Jakob Fuglsang. Forventningerne rækker til en plads i top 10, men det kan i sig selv blive svært at indfri for Fuglsang har ikke ligefrem vist topform på det seneste og desuden har han ikke imponeret i de internationale enkeltstarter han har stillet op i år med undtagelse af den godkendte 15. plads ved OL i London.
Feltet.dks favoritvurdering
*****: Tony Martin
****: Alberto Contador
***: Luke Durbridge, Fredrik Kessiakoff
**: Taylor Phinney, Tejay van Garderen, Lieuwe Westra
*: Sylvain Chavanel, Marco Pinotti, Jonathan Castroviejo