Optakt: VM - linjeløb (herre)
29. september 2013 10:00Foto: Sirotti
af Mathias Overgaard Poulsen

VM-ugen afsluttes på søndag med det helt store højdepunkt, herrernes linjeløb. Der er lagt op til et meget åbent løb, hvor favoritfeltet dækker såvel klassikerryttere som Grand Tour stjerner.

Annonce

Verdensmesterskabet i landevejscykling anno 2013 afsluttes på søndag, hvor begivenhedens højdepunkt venter. Herrernes linjeløb står på programmet og her kan tilskuerne og tv-seerne formodentlig og forhåbentlig se frem til et underholdende cykelløb på en hård og interessant rute i Toscana.

 

Linjeløbet blev første gang kørt i 1927 med den italienske legende Alfredo Binda som vinder. I år køres udgave nummer 79 af løbet, der med tiden har vokset sig utroligt stort. VM-titlen er i dag uhyre prestigiøs og herrernes linjeløb er årets største endagesløb på den internatonale cykelscene, selv i konkurrence med monumenter som Paris-Roubaix, Flandern Rundt og Liége-Bastogne-Liége.

 

Noget af fascinationen ved VM er variationen af de ruter, som rytterne har forceret og forskelligheden af de ryttertyper, som har vundet VM-guldet. Der er blevet kørt på alt fra bjergrige ruter i Italien (1994) og Columbia (1995) til en pandekageflad belgisk motorbane (2002). Samtidig er VM-sejren blevet vundet af såvel sprintere som Mario Cipollini (2002) og Mark Cavendish (2011) som Grand Tour ikonerne Fausto Coppi (1953) og Eddy Merckx (1967, 1971 og 1974).

 

Sidste år vandt Philippe Gilbert VM-titlen i hollandske Valkenburg. Den eksplosive belgier lavede et uimodståeligt ryk på sidste opstigning af Cauberg og kunne køre alene over stregen som vinder, mens Edvald Boasson Hagen og Alejandro Valverde fulgte på de næste pladser. Trioen på medaljeskamlen stiller op igen i år.

 

Gilbert, med et stærk belgisk hold i ryggen, skal på søndag forsøge at revanchere en skuffende sæson ved at genvinde verdensmesterskabet. Det kan dog blive svært, for der er mange stærke udfordrere i det stjernespækkede felt. I forreste linje står en schweizisk ”Spartacus”, en slovakisk himmelstormer, en suveræn Giro d’Italia vinder på sin egen hjemmebane og en hel spansk armada af stjerner.

 

Ruten

Som altid indgår en rundstrækning som et centralt element på VM-ruten. Rytterne skal dog først køre 106,6 kilometer gennem det smukke toscanske landskab fra Lucca til Firenze, hvor de undervejs skal klatre op ad to stigninger, Montecarlo (3,8 kilometer med 3,5 % i snit) og San Baronto (3,9 kilometer med 7,1 %), hvis toppe ligger efter henholdsvis 14,2 og 58,7 kilometers kørsel. De to indledende stigninger får næppe den store betydning for det endelige resultat, men vil bidrage til at gøre løbet hårdt.

Annonce

 

Derefter venter selve rundstrækningen, som består af 10 omgange af 16,6 kilometer, således at den samlede distance udgør 272,2 kilometer. Allerede efter 1,7 kilometer af rundstrækningen venter den første stigning, Fiesole. Den er næsten 4,4 kilometer lang og stiger med 5,2 procent i snit, mens den maksimale stigningsprocent er 9. Toppen af Fiesole ligger efter 6,1 kilometer, hvorefter en længere nedkørsel følger.

 

Efter 11 kilometer når rytterne bunden af nedkørslen, hvor den anden og sidste stigning på rundstrækningen venter, den korte og stejle Via Salviati (0,6 kilometer, 10,2 % i snit, 16 % maks). Fra toppen er der omtrent fem kilometer tilbage. Det går først let nedad og ellers er det fladt ind mod mål.

 

Ruten byder på en anseelig mængde højdemeter. Alene, på rundstrækningen, som udgør de sidste 166 kilometer af løbet, skal rytterne forcere over 3000 højdemeter, hvilket gør årets VM-rute til en af de mest selektive siden årtusindeskiftet. Forvent derfor et hårdt udskilningsløb, som vil blive afgjort på de sidste to omgange af rundstrækningen.

 

Favoritterne

Der er lagt op til en på forhånd meget åben og uforudsigelig dyst, når verdenseliten skal dyste om VM-guldet på søndag. VM-ruten er blevet diskuteret heftigt og der har været stor uenighed om rutens hårdhed. Alt lige fra, at ruten skal afgøres i en spurt i en større gruppe til at ruten er ekstremt selektiv, har været på bordet.

 

På Feltet.dk hælder vi mest til det sidste. Der er lagt op til et voldsomt udskilningsløb, hvor kun de stærkeste sidder tilbage til sidst. Det gav U-23 herrernes løb også et kraftigt vidnesbyrd om. Her sluttede kun 24 ryttere inden for et minut af vinderen, og det selvom ruten var cirka 100 kilometer kortere end herreelitens og på trods af, at rytterne kun skulle gennemkøre rundstrækningen syv gange mod ti i søndagens VM-ræs. Forvent derfor ikke at se hurtige ryttere som Thor Hushovd og John Degenkolb i forreste linje.

 

Det er i sandhed et imponerende felt, som stiller til start i Lucca. VM-løbet bliver et opgør mellem klodens ypperste klassikerspecialister og de bedste etapeløbsryttere. Foruden endagesryttere som Cancellara, Sagan, Gilbert og Van Avermaet, består feltet også af hele årets Giro d’Italia podie samt ni ryttere fra top 10 i såvel årets Vuelta som årets Tour de France.

 

Da denne skribent i foråret lavede optakten til forårsklassikeren Flandern Rundt, gav undertegnede Fabian Cancellara fem stjerner og udnævnte samtidig Peter Sagan til førsteudfordrer med fire stjerner. Det samme er gjort i forbindelse med VM-linjeløbet, men lad det det være sagt med det samme: Årets VM er en noget mere åben og uforudsigelig affære end Flandern rundt var i foråret, da der er en del flere variable (læs: dygtige bjergryttere) i spil denne gang.

 

Der er flere grunde til at anskue den store schweizer, Fabian Cancellara, som den største favorit til at iklæde sig den regnbuefarvede trikot. Først og fremmest har Cancellara vist, at han er verdens stærkeste klassikerrytter, når han er i topform, hvor kombinationen af en stærk forcering og imponerende tempokørsel, har vist sig næsten umulig at hamle op med for konkurrenterne. For det andet har han hele året haft linjeløbet for øje, den titel, som mangler i hans samling. Cancellara vil derfor være fuld af ærgerrighed efter endelig at hjemføre VM-guldet. For det tredje har han et stærkt og fuldtalligt hold bag sig, hvor ryttere som Albasini, Elmiger, Zaugg og Frank kan vise sig som uvurderlige hjælpere.

 

Nogle vil måske sige, at ruten, og især den sidste stejle stigning, er for hård for Cancellara, men han har flere gange vist format på den type stigninger og på hårde VM-ruter generelt. Fabian Cancellara skal forsøge at time sit angreb perfekt i slutningen af løbet, for han har ikke et ubegrænset antal skud i bøssen.

 

Den anden store profil i årets forårsklassikere, slovakken Peter Sagan, står klar til at udfordre sin ældre schweiziske kollega. Den unge vindermaskine har allerede 22 sejre i bagagen i år, men mangler fortsat en af de helt store sejre på sit CV. Sagan har som rytter den gudsbenådede kombination af et fantastisk antrit på de små stigninger og en fremragende spurt, som gør at han vil være storfavorit, hvis en større eller mindre gruppe kommer samlet hjem og skal spurte om sejren. At han ikke behøver at køre sejren hjem i en spurt, men også kan køre alene, viste han for nylig i det andet af de to canadiske World Tour løb, hvor han stillede en imponerende acceleration til skue på den sidste stigning.

Annonce

 

Sagans største problem ligger dels i at bruge sine kræfter rigtigt og dels i, at han ikke har et så stærkt og stort hold til sin rådighed. Slovakiet er kun berettiget til seks startere, mens eksempelvis både Schweiz, Italien, Spanien, Columbia og Holland har ni ryttere til start. Det er sjældent ryttere fra de små lande løber med VM-guldet, men måske Peter Sagan kan ændre på det.

 

Når man siger VM i Italien, må man også sige Vincenzo Nibali. Den italienske superstjerne har, selvom Vuelta sejren lige akkurat glippede, haft en fornem sæson, hvor den suveræne Giro sejr står som højdepunktet. Nibali har lagt lidt på år efter år og står i manges øjne nu som Froomes førsteudfordrer til Tour tronen næste år.

 

Samtidig er Nibali en seriøs bejler til sejren ved VM. Han har haft guldet på hjemmebane som mål gennem flere år og han har tidligere i ardennerklassikerne og de store italienske endagesløb vist, at han mestrer denne type løb. Den 28-årige sicilianer har desuden et stærkt italiensk mandskab til sin rådighed, hvor samtlige hjælperyttere tidligere har gjort sig gældende i toppen af de mange kuperede italienske endagesløb. En interessant faktor er, at såvel Nibali som Cancellara og Sagan tilhører verdenseliten i at køre nedad, hvorfor den lange nedkørsel fra Fiesole muligvis vil blive brugt til angreb.

 

Toppen af favoritfeltet afrundes med de spanske og belgiske mandskaber. Rytter for rytter kan det ikke bestrides, at Spanien stiller op med løbets stærkeste hold. Valverde, Rodriguez, Moreno, Contador og to gange Sanchez er noget der klinger godt i ethvert cykeløre. Spanierne skal til gengæld bevise, at de formår at arbejde sammen. For selvom deltagerne stiller op på nationshold ved VM, er det altså stadig deres respektive firmahold, som betaler deres løn, hvilket kan gøre at andre interesser kommer i spil. Samtidig er de mange store spanske egoer konkurrenter på højeste plan til daglig (blandt andet i de tre Grand Tours), og det skal vise sig spændende om de kan arbejde som én enhed.

 

Hvis de er i stand til at arbejde sammen, kan de til gengæld blive et skræmmende bekendtskab. I et hårdt udskilningsløb vil spanierne kunne sidde i overtal i finalen. Samtidig har de i Rodriguez, og især Valverde, nogle stærke afsluttere, der kan sprinte med om sejren i en decimeret frontgruppe. Valverde har vist, at han er en formidabel VM-rytter og er fire gange sluttet på podiet til et verdensmesterskab, uden dog at vinde. Måske er søndag dagen, hvor han endelig træder det sidste skridt op på toppen af podiet.

Annonce

 

Belgierne stiller op med den forsvarende verdensmester Phillippe Gilbert. Gilbert har haft en, for ham, meget skuffende sæson, hvor det har virket som om, at den berømte regnbuetrøjeforbandelse har hvilet over ham. Gilbert skal dog aldrig udelukkes i denne type løb, og har han bare genfundet noget af den form, der sikrede ham VM-titlen sidste år og som gjorde ham til verdens måske bedste rytter i 2010 og 2011, vil han også være i spil til medaljerne i år. Belgiens bedste kort er måske Gilberts faste løjtnant, Greg Van Avermaet, der har vist en imponerende stabilitet i sæsonens store endagesløb, og som har kørt resultater hjem konstant, siden han i juli måned vandt hjemlandets Wallonien Rundt.

 

I et stærkt felt, byder også mange interessante outsidere sig til. Ryttere som den formstærke Robert Gesink, colombianske Rigoberto Uran, Vuelta vinderen Chris Horner, Tour de France herskeren Chris Froome, den hurtige Edvald Boasson Hagen, den dobbelte Tour de France etapevinder Rui Costa, den alsidige polak Michal Kwiatkowski samt Saxo-Tinkoffs Nicolas Roche, kan meget vel komme til at spille en afgørende rolle i løbet.

 

Danmark stiller til start med vores vel nok tre bedste landevejsryttere, Matti Breschel, Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen. Samme trio som repræsenterede de danske farver ved VM-linjeløbet sidste år. Både Fuglsang og Breschel kan slutte i top 5 eller top 10, hvis de rammer dagen, men det ville være en gedigen overraskelse, hvis en af danskerne ender på medaljeskamlen.

 

Fuglsang har tidligere vist styrke i denne type løb, og virker til at være kommet ud af Vueltaen med en del energi i bagagen, efter at han kun få gange i den spanske rundtur gik rigtigt dybt. Alligevel er det nok tvivlsomt, om det danske Tour de France es formår at sidde med de allermest eksplosive ryttere på de sidste par omgange af rundstrækningen.

 

Breschel viste lovende form i de kuperede Canadiske World Tour løb (hvor han blev henholdsvis nummer 8 og 13), men savner stadig det niveau, der for få år siden gjorde ham til fast inventar i favoritternes inderkreds, når VM skulle afvikles. Man har dog lov at drømme om, at søndag er dagen, hvor han vinder sin tredje VM-medalje.
 

Feltet.dk’s favoritvurdering

*****: Fabian Cancellara

****: Peter Sagan, Vincenzo Nibali

***: Alejandro Valverde, Philippe Gilbert, Joaquim Rodriguez

**: Chris Horner, Greg Van Avermaet, Rui Costa, Rigoberto Urán

*: Robert Gesink, Nicolas Roche, Chris Froome, Edvald Boasson Hagen, Michal Kwiatkowski, Diego Ulissi

Annonce

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Onsdag den 07. december 2022

Ineos-rytter begræder Dumoulins karrierestop
Landevej
Quinn Simmons: Det er ikke en sjov tid at være ung rytter i
Landevej
Tour Colombia aflyst igen, igen
Landevej
Remco Evenepoel om Giroen: Speciel sidste uge
Landevej
Forfærdelig ulykke spolerede efteråret: Nu træner Jumbo-stjerne igen
Landevej
Aftale med Cees Bol gik i vasken: Det var svært at ringe til ham
Landevej
Tacx lancerer en ny indendørscykel
Udstyr og test
Ung UAE-rytter har fundet nyt hold
Landevej
Innovative hollændere præsenterer truppen for 2023
Landevej
Video i artiklenNicki S.: Det var en dårlig sæson
Video
Medie: Fransk hold lukker og slukker
Landevej
Fransk stjerne melder stort ud
Landevej
Den lange vej tilbage: Chris Froome kæmper stadig
Landevej

Annonce

Nye bøger i webshoppen - få rabat
Landevej
Eksklusivt interviewFra tennis til cykling: Ny Coloquick-rytter vil gøre som Vingegaard
INTERVIEW Landevej
La Course-vinder søger hold på Twitter
Landevej
Novo Nordisk har holdet på plads til 2023
Landevej
Spansk mester tager et skridt op i INEOS-hierarkiet
Landevej
LÉquipe: Også Rolland smutter
Landevej
Roglic tvivlsom til lejr: Kan stadig ikke strække armen
Landevej
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Groupama-FDJ?
Landevej

Annonce

Danskerne i bunden efter første aften i Rotterdam
Bane
EL-pendlercykel EL-ler ej?
Motion
Vingegaard nærmer sig stor hæder
Landevej

Annonce

Video i artiklen#7 Jul i Feltet: Hvad laver landstræneren i december?
Landevej

Tirsdag den 06. december 2022

Van Vleuten: Det er den perfekte måde at slutte på
Landevej
Eksperten analyserer nyt dansk WorldTour-talent: Potentialet er ret stort
Landevej

Annonce

Contador fylder 40: Vi ser tilbage på de største øjeblikke
Landevej
Test: Polar Pacer Pro løbe- og multisportsur
Udstyr og test
Eksklusivt interviewDansk neopro ser tilbage på lærerigt 2022: Særligt én ting overraskede ham meget
INTERVIEW Landevej
Pidcock sår tvivl om VM-forsvar: Det ligger meget sent
Landevej
Video i artiklenRadio Tour: Det er kommet for at blive
Video
2023-sæsonen nærmer sig: WorldTour-holdene drager sydpå
Landevej
Evenepoel: Drømmen er at vinde alle Grand Tours
Landevej
Oversigt: Sådan slutter danskerne på verdensranglisten
Landevej
Eksperten mindes Rebellin: Triumferne, dopingdommen og den abnorme holdbarhed
Landevej
Bora fuldender 2023-truppen med MTB-profil
Landevej
Uheldig Alpecin-rytter opereret igen
Landevej
Stjernefrø døjer med rygsmerter: Det er svært at håndtere
Cross
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Bahrain-Victorious?
Landevej
Trek-Segafredo ophæver med enkeltstartsspecialist
Landevej
Video i artiklen#6 Jul i Feltet: Hvilken cykelrytter vil Paw Henriksen helst portrættere?
Landevej
Eksklusivt interviewFortalte fulde forældre på festival om WorldTour-kontrakt: De gik amok
INTERVIEW Landevej

Mandag den 05. december 2022

Medie: Rytterflugt fra fransk hold fortsætter
Landevej
Overblik: Se alle afsnit af "Jul i Feltet" her
Landevej
WorldTour-hold fuldænder 2023-truppen med stærk belgier
Landevej
Jumbo-sportsdirektør overrasket over Van Aert
Cross
Video i artiklenÅret der gik: Da Evenepoel pillede pynten af konkurrenterne i Liége
Video
Rebellins enke deler hjerteskærende besked
Landevej
Cross-legende genoptager sæsonen efter jul
Cross
Europamesteren belønnet med ny kontrakt
Cross
Pogacar trods Tour-nederlag: Kører ikke for at få hævn
Landevej
Transferlisten 2022-2023 - WorldTour
Landevej
Oversigt: Disse danskere har kontrakt for 2023
Landevej
Officielt: 20-årig dansker får WorldTour-kontrakt
Landevej
Alpecin-Deceuninck henter hollandsk forstærkning til sprintertoget
Landevej
Lefevere lufter muligt Tour de France for verdensmesteren
Landevej
Fransk fiasko kan blive til norsk Tour-billet
Landevej
Norsk WorldTour-rytter var følelsesløs i ben og ryg
Landevej
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Alpecin-Deceuninck?
Landevej
Eksklusivt interviewProf-kontrakten røg i vasken: Dansk sprintertalent ser nye muligheder i holdskifte
INTERVIEW Landevej
Transferlisten 2022-2023 - Dansk
Landevej
Video i artiklen#5 Jul i Feltet: Det er jo totalt væddeløberen
Landevej

Søndag den 04. december 2022

Nyt kontinentalhold ser dagens lys
Landevej
Dansk par mod stærkt felt i årets sidste seksdagesløb
Bane
Dansker lander forlængelse efter hofteoperation
Landevej
Dårlig nyt for kontraktløse ryttere: Kun enkelte pladser tilbage
Landevej
Topprofil forklarer sløj weekend
Cross
Pogacar slår til i Madrids gader
Landevej
Froome inspireret af Thomas, Nibali og Valverde: Har ikke sagt mit sidste ord endnu
Landevej
Europamesteren efter podieplacering: Det havde jeg ikke forventet
Cross
Van der Poel forventer store dueller: Han vil være endnu bedre inden jul
Cross
Van Aert: Jeg forstod hurtigt, at jeg skulle fokusere på andenpladsen
Cross
Van der Poel dominerer Van Aert-comeback
Cross
Van Empel forklarer problemer under sæsonens femte World Cup-sejr
Cross
Verdensmester om sin rolle: Glad for at hjælpe
Landevej
Europamesteren slår til igen i Antwerpen
Cross
VIS FLERE

Annonce