Året er 1969. Hippiekulturen raser over hele verden, og turisme er pludselig blevet en forretning uden lige. Staten Virginia sidder og grubler - hvordan brander vi os selv i tråd med tidens ånd?

I Richmond sidder reklamebureauet Martin & Woltz Inc., der er blevet udvalgt til at løse den ærefulde opgave at skulle finde på et slogan, som repræsenterer den amerikanske stat. Buddene er mange og kreative, men enten er de for komplicerede, eller også passer de hverken på staten eller hippieånden - fællesskab og kærlighed er svære begreber at koge ned til en enkelt sætning.

Robin McLaughlin, en simpel skriver ansat til omkring 2.000 kroner om måneden, kommer på idéen: Hvad med at kombinere kærlighed og landskabet? Han kom først på “Virginia is for history lovers”, som kunne ændre til “Virginia is for beach lovers” og “Virginia is for mountain lovers”. Cheferne synes dog, det var lidt for langt og skrottede mellemregningen. Dermed blev statens ikoniske slogan Virginia is for Lovers født. Et slogan, det praktisk talt ikke har været muligt at overse, hvis man har fulgt med i VM i landevejscykling den forgangne uge.

Hippiestemningen er måske ikke den samme som i 1969, men frasen består, og det samme gør folkets begejstring for de store events. Virginia is for cycling Lovers, ville være helt på sin plads at skrive denne uge, for det amerikanske publikum har været et stemningsfyldt et af slagsen indtil videre. Verdensmesterskaberne i landevejscykling er blevet taget vel imod af Richmond og Virginia, og det lader til, at stemningen blot er vokset og vokset for hver dag.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

På søndag kulminerer mesterskabet, når elite herrerne skal køre 16 omgange på den rundstrækning, som de andre klasser også har kørt linjeløb på, og der er ingen tvivl om, at det amerikanske publikum - og alle de tilrejsende cycling lovers - kommer til at skabe en fest langs ruten. Der er lagt op til et - som altid - uforudsigeligt løb, hvor ingen rigtig kan blive enige om, hvilke type ryttere ruten passer til. Ét er sikkert, og det er, at godt 180 af verdens bedste cykelryttere vil stå klar til at give alt, hvad de har for at vinde regnbuetrøjen til deres nation.

Ruten

Richmond bliver omdrejningspunktet for den interessante rute, som arrangørerne har planlagt. Faktisk køres hele den 16,2 kilometer lange rute i byen, hvilket giver en teknisk rundstrækning, der dog også byder på flere lange, lige strækninger.

Løbet sættes i gang på den historiske boulevard Monument Avenue. For enden af den vender rytterne i et 180 graders sving og kører ind mod centrum af byen. De første 12 kilometer er nærmest uden terrænmæssige udfordringer, men på de sidste fire kilometer af ruten bydes rytterne på flere - i VM-sammenhæng - atypiske udfordringer.

Omkring 3,7 kilometer fra målstregen starter ruten første af tre bakker. Det er en smal og snoet sag på 200 meter og efter 400 flade meter på toppen går det hurtigt nedad mod næste bakke. Den er 100 meter lang og temmelig stejl. Herfra følger en længere nedkørsel hen mod den sidste bakke, 300 meter direkte op på opløbsstrækningen, der er 680 meter falsk fladt på bred vej.

Vigtigst af alt er, at de to første små bakker er brostensbelagte. I alt vil 300 meter brostensbakke på smal vej udfordre det store felt på samme måde, som man ser det i forårets brostensklassikere. Ruten er derudover ikke særligt hård, men det store spørgsmål kommer til at være, om angriberne på finalebakkerne vil være i stand til at holde et buldrende felt bag sig på den ubarmhjertige opløbsstrækning.

Favoritterne

Som altid er der til elite herrernes linjeløb et enormt felt af mulige verdensmestre. Man har næsten ondt af Fabian Cancellara, der så brændende ønsker sig at trække i den ikoniske regnbuetrøje, og han får næppe en rute, der passer ham bedre. Schweizeren er desværre ikke med i USA efter sygdomsproblemerne under Vuelta a España.

I stedet er det oplagt at se nærmere på nogle af brostenskongens arvtagere, og her står to ryttere som de største favoritter til at tage VM-trofæet i 2015: John Degenkolb (Tyskland) og Alexander Kristoff (Norge). Degenkolb tog i år den sejr, som han har drømt om hele sit liv, da han var først over stregen i Paris-Roubaix, og tyskeren har hele pakken, når det kommer til en rute som denne - han er holdbar på stigningerne, fremragende på brosten og måske den bedste sprinter blandt alle klassikerrytterne.

I Vuelta a España fik han ikke de forventede fire etapesejre, men det var ikke formen, den var gal med. Undervejs var han flere gange den stærkeste hjælper i det kuperede terræn for Tom Dumoulin, og han var den suverænt hurtigste sprinter (i hvert fald efter Peter Sagan udgik). Det udmøntede sig i en etapesejr på sidste etape - en meget vigtig en af slagsen for Degenkolbs selvtillid forud for denne store mulighed for at tage VM-trikoten. Tyskeren har et ganske stærkt hold med syv dedikerede hjælpere og André Greipel, hvis rolle nok først bliver helt klarlagt på dagen. Skulle han sidde med i finalen, kan han måske overtage kaptajnrollen på opløbsstrækningen.

En anden formstærk brostensspecialist og sprinter er Alexander Kristoff. Nordmanden har som altid fundet de bedste ben frem på denne tid af året, og tredjepladsen i GP de Québec viser med al ønskelig tydelighed, at han er blevet en endnu stærkere - men måske også lidt langsommere - cykelrytter end sidste år. Hans fantastisk forår kulminerede med sejren i Flandern Rundt, som nok er den forårsklassiker, man bedst kan sammenligne med VM-ruten. Han har vist ved flere lejligheder, at han har en utrolig spurt på den anden side af 250 kilometer, men det virker til, at der er taget et lille nøk af topfarten i år til fordel for mere råstyrke. Hvilken en af delene bliver udslagsgivende? Denne skribent tipper Degenkolb som favoritten i duellen, men det er få procenter, der gør forskellen.

På det australske hold har man som altid flere gode kort at spille ud, men forhåbentlig vælger landstræneren at sætte sin lid til Michael Matthews. Den 24-årige Orica-GreenEDGE-rytter har udviklet sig år for år efter en lidt stille start på den professionelle karriere, og nu er han blevet en af verdens bedste i kategorien “sprintere, der er bedst efter et småkuperet løb”. Matthews er en rytter, der vinder sejre i næsten hvert eneste etapeløb, han stiller op i, og derudover har han i år taget et stort skridt op i klassikerne. Han er ikke bare blevet en stærkere rytter i år, han er også blevet hurtigere på stregen, hvilket har udmøntet sig i fire WorldTour-etapesejre, en dag i førertrøjen i både Paris-Nice, Baskerlandet Rundt og Giro d’Italia samt en tredjeplads i Ardenner-klassikeren Amstel Gold Race.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Australieren har brugt hele september på det amerikanske kontinent for at forberede sig til søndag, og det har givet ham en etapesejr i Tour of Alberta samt en andenplads i GP de Québec - lige foran Kristoff. Han har et rigtig stærkt australsk hold til rådighed med Simon Gerrans, Simon Clarke, Adam Hansen og Rohan Dennis som de åbenlyse, formstærke spydspidser og ligner en åbenlys medaljekandidat. Han har umiddelbart ikke fordel af brostenene, men kan man blive nummer to i Brabantse Pijl, så kan man også godt køre med her. Degenkolb, Kristoff og Matthews er den trio, som de andre typer af ryttere skal af med, hvis de vil have en chance for at blive verdensmester.

Af disse andre typer af ryttere, som kan vinde løbet, hvis ikke det ender i en massespurt, står Greg Van Avermaet forrest som en del af et sprængfarligt belgisk hold, der også tæller Tom Boonen, Philippe Gilbert og Sep Vanmarcke. Boonen er sandsynligvis holdets trumfkort, hvis det ender i en massespurt, men Van Avermaet og Gilbert skal ud og opsøge chancerne på sidste og næstsidste omgang. Van Avermaet har uden tvivl evnerne til at gøre det færdigt - og det har Gilbert sådan set også -, men spørgsmålet er som altid, om han også har hovedet til det.

Den regerende verdensmester Michal Kwiatkowski (Polen) er endnu en rytter, som skal komme en massespurt i forekøbet. Han fremviste opskriften sidste år ved at foregribe begivenhedernes gang og køre væk fra feltet, mens det var uopmærksomt. Så nemt slipper han nok ikke i år, men hvis han kan komme væk på sidste eller næstsidste omgang med et par følgesvende, så er det også helt okay, for polakken kan slå de fleste i en spurt på de sidste meter.

Også Zdenek Stybar (Tjekkiet) er en mulig verdensmester, og ligesom Kwiatkowski, Van Avermaet og Gilbert skal han væk fra feltet inden opløbsstrækningen, og han har seks gode hjælperyttere til rådighed undervejs, heriblandt Petr Vakoc, Roman Kreuziger og Jan Bárta. Tjekken har vist sig som en af verdens bedste, når det kommer til at accelerere på brosten og små bakker, og han er samtidig ganske hurtig på stregen. Det samme kan man sige om Peter Sagan (Slovakiet), som får et svært løb med kun to hjælperyttere. Slovakkens form er samtidig lidt usikker, efter han udgik tidligt i Vuelta a España - hvor han dog var ekstremt godt kørende -, og han har igen i år vist, at han ikke kan matche de andre sprintere i de lange løb. Hans historik i VM-sammenhæng er samtidig ret dårlig, men mon ikke han nupper det hele, når vi ikke længere tror på ham. Alt er muligt for den stærke slovak.

To store VM-nationer er i år blandt outsiderne i stedet for favoritterne. Spanien har Alejandro Valverde som frontfigur, og han vil altid lege med i toppen. Det samme kan siges om Joaquim Rodríguez, men ruten passer ham slet ikke, og måske bliver Juan José Lobato deres bedste bud, hvis han er med i finalen. Hos Italien er Vincenzo Nibali den store stjerne, men han har samme problem med ruten som i Milano-Sanremo, der ikke er hård nok til ham. Fabio Felline, Giacomo Nizzolo, Matteo Trentin og Diego Ulissi står til enhver tid klar til at tage over på et af feltets stærkeste mandskaber, der også tæller Daniele Bennati, Daniel Oss, Manuel Quinziato og Elia Viviani, som naturligvis overtager kaptajnrollen, hvis han er med på opløbsstrækningen.

Det danske landshold har i år seks ryttere med til verdensmesterskabernes højdepunkt. Matti Breschel er den åbenlyse kaptajn, og ruten passer ham rigtig, rigtig godt. Rasmus Guldhammer, Michael Valgren, Christopher Juul-Jensen, Michael Mørkøv og Lars Bak kunne sådan set alle gøre det godt på ruten, men ingen af dem kan hamle op med favoritterne i en spurt, og de skal ud og angribe terrænet for at gøre løbet hårdt, hvis de vil holde fast i forhåbningerne om en medalje. Og køre Breschel frem, hvis det hele bliver samlet på sidste omgang.

Favoritvurdering

*****: John Degenkolb

****: Alexander Kristoff, Michael Matthews

***: Greg Van Avermaet, Michal Kwiatkowski

**: Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Peter Sagan, Alejandro Valverde

*: Tom Boonen, Nacer Bouhanni, Edvald Boasson Hagen, Vincenzo Nibali