\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Introduktion til ruten
Årets VM-linjeløb, altså med samlet start, vil for kvinderne byde på 154,1 kilometer, hvor de første 30 kilometer køres uden for værtsbyen Zürich, inden de følgende 125 køres på en rundstrækning i og omkring byen.
Starten går i byen Uster øst for Zürich, hvorefter der skal køres halvanden omgang på flade veje i en lille sløjfe rundt om søen Greifensee. Efter at have passeret startområdet for anden gang og have kørt halvvejs rundt om søen, går vejen nu nordvest i retning af Zürich og den afsluttende rundstrækning.
Vejen ind på denne rundstrækning går stejlt op ad bakke, nemlig i 1,5 kilometer med 9,4 procent i gennemsnit. Heroppe på et plateau rammer feltet så rundstrækningen, som derfor fører dem hen til første passage af målstregen efter godt 45 kilometer.
Resten af løbet består af fire hele omgange på denne rundstrækning, som er 27 kilometer lang. Kort efter målstregen, efter under tre kilometer af omgangen, kommer først stigningen Zürichbergstrasse, som i 1,1 kilometer i gennemsnit stiger med 8 procent, men 15 på sit stejleste sted.
Straks herefter følger så rundstrækningens længste stigning, Witikon. Denne er opmålt til 2,3 kilometer i længde, mens den gennemsnitlige stigningsprocent er 5,7, hvor stejleste del er på 9 procent.
Herefter køres oppe på et plateau, der indeholder tre bakker, alle på 400-500 meter i længde. Disse tre bakker stiger i gennemsnit med henholdsvist 6,4, 3,8 og 5,4 procent.
Efter den tredje af disse er der så regulær nedkørsel fra plateauet ned mod Zürichsøen, som går direkte over i en kontrabakke på 500 meter med 5,9 procent i gennemsnit.
Fra toppen af denne går det igen ned ad bakke, inden de sidste godt 2,5 kilometer ind mod målstregen er på helt flad og fuldkomment lige vej langs bredden af Zürichsøen. Med disse næsten otte omgange kommer det samlede antal højdemeter op på næsten 2.400.
Favoritterne
Målt i antal højdemeter og sværhedsgrad af stigningerne skal vi tilbage til VM 2020 i Imola, Italien for at finde en tilsvarende rute, der i så høj grad tiltaler de klatrestærke, men hvor stigningerne dengang begyndte med det samme, er der i det mindste en flad indledning her, hvorfor det samlede antal højdemeter er en del lavere. Også VM-ruten i Innsbruck, Østrig i 2018 var endnu hårdere, så det er ikke så meget en unik chance for de klatrestærke, som at det dog er en rute, der ikke er for selv de mest hårdføre sprintere.
Rundstrækningen i og omkring Zürich er så tilpas hård, at den helt af sig selv vil skabe en naturlig selektion. Særligt første stigning, Zürichbergstrasse, er både så stejl og ganske lang, at den vil skabe en udskilning, og den umiddelbart efterfølgende Witikon vil også trække tænder ud, særligt sent i det lange løb. Det er dog værd at bemærke, at de begge er placeret på første del af rundstrækningen, hvorfor der på sidste omgang vil være henholdsvist 24 og 20 kilometer til mål fra toppene af Zürichbergstrasse og Witikon. Så selv om de altså nok skal skabe udskilning og være oplagt angrebsterræn, så er der også så tilpas langt til mål herfra, at der kan opstå samling igen senere hen.
Derfor kan man også godt forestille sig, at det er på de mindre iøjnefaldende strækninger på ruten, at afgørende angreb sættes ind. Oppe på plateauet er der disse tre kontrabakker, inden der med kun 5,5 kilometer til målstregen også er en sidste bakke tæt ved Zürichsøen, og alle disse kan bestemt også bruges til angreb, især i en potentielt taktisk finale med højt spil om medaljerne. Endeligt slutter løbet på flad vej, så en hurtig spurt kan også være vejen til at sikre sig en medalje, hvis man altså har klaret stigningerne forinden.
Noget af det særlige ved VM-linjeløb er de midlertidige holdkonstellationer, hvor ryttere, der er holdkammerater til dagligt, for en dag i stedet repræsenterer deres landshold. Det betyder konkret, at superstjernerne Lotte Kopecky og Demi Vollering denne dag helt formelt er rivaler, hvad de ellers (officielt) ikke er til dagligt, men hvor Kopecky skal køre for et relativt svagt, belgisk hold, er Vollering velsignet af Hollands status som den totaldominerende nation inden for kvindecykling. Dog råder Holland først og fremmest over klassikerryttere, så på så hård en rute som denne er deres dominans ikke helt så givet. Uanset hvad må det dog forventes, at Belgien og især Holland tager ansvaret i dette løb. Endeligt er der også det løb i løbet, at bedst placerede U23-rytter også kåres som verdensmester i aldersgruppen.
I en alder af 27 år har Demi Vollering (Holland) allerede vundet alt, hvad der er værd at vinde af etapeløb, men har med sejre i hårde endagsløb som Strade Bianche og Liège-Bastogne-Liège også bevist sin superstjernestatus i endagsløb. Til VM har sidste års sølvmedalje været hidtil bedste resultat, men på denne hårdere rute kan hun gøre sig forhåbninger om en forbedring. Hun bliver i hvert fald kvinden, der skal slås på stigningerne, hvor hun muligvis vil kunne køre alene væk, og i en eventuel spurt har hun gode chancer imod de fleste. Det er dog klart, at hun i en spurt på flad vej ikke kan forvente at slå en Lotte Kopecky, så hun vil med stor sandsynlighed bruge sit fremragende, hollandske hold til at gøre løbet hårdt. Det må bestemt blive til medalje, muligvis af guld.
Et efterhånden velkendt syn: Demi Vollering med armene i vejret. Foto: Unipublic/SprintCyclingAgency
Den regerende verdensmester, Lotte Kopecky (Belgien), behøvede ikke engang satse på sin ellers forrygende spurt sidste år, da hun i stedet ganske enkelt kørte væk fra alt og alle. Hun er så stærk og så exceptionelt alsidig, at hun såmænd også godt igen kunne vise sig stærkest på stigningerne, og i dette felt er hun tilmed den måske allerhurtigste, så hun burde også vinde en eventuel spurtduel. På denne rute kan Belgien give hende stærk støtte med ryttere som Lore De Schepper og Justine Ghekiere, men i sidste ende risikerer selv Kopecky at blive kørt træt af det formodede, hollandske overtal. Der skal dog næsten et taktisk scenarie til at forhindre hende i at tage medalje, som også meget vel kan blive af guld, hvis hun altså kan svare på de forventede angreb fra konkurrenterne, der ikke tør spurte mod hende. Skulle muligheden byde sig, kan Lore De Schepper køre med om U23-medaljerne.
På bare 18 løbsdage i hele landevejskarrieren har 22-årige Puck Pieterse (Holland) etableret sig som et af sportens største og allermest lysende navne og tog sin første professionelle sejr ved at slå Demi Vollering på en benhård, klassikerlignende etape i Tour de France Femmes. Hun har også præsteret i de lange, hårde klassikere, så selv om dette er hendes VM-debut på landevej, bør distancen ikke blive et problem som sådan. Kaptajnen på holdet er Vollering, men der kunne opstå et scenarie, hvor Hollands offensiv mod Kopecky indebærer et angreb fra Pieterse, der potentielt kan gå hele vejen. Selv om hun altså i udgangspunktet er hjælperytter, kan en medalje ikke afvises og da slet ikke i U23-kategorien, ligesom også profiler som Riejanne Markus og Pauliena Rooijakkers selv kan komme langt som taktiske udspil.
En ellers stor stjerne som Elisa Longo Borghini (Italien) må leve med en vis underdog-status i dette løb, men for en gangs skyld er Kopecky og Vollering i det mindste ikke på samme hold. Efter at have virket til at have genfundet formen må italieneren om ikke andet forvente at være blandt de bedste på stigningerne, og så er det ikke utænkeligt, at hun med et veltimet angreb kan kuppe de to topfavoritter. Hun er også hurtig på stregen og har en chance imod de fleste, men med en vis tvivl om formen og i dette stærke felt må medalje være tilfredsstillende, også selv hvis den ikke er af guld. Gaia Realini kan spilles ud på stigningerne, mens løbet bør blive for hårdt for Elisa Balsamo til at køre med om medaljer.
I sit første løb siden Tour de France-triumfen er formen ukendt hos Katarzyna Niewiadoma (Polen), men det ville ligne hende dårligt ikke at være blandt de bedste, især på en rute som denne. I topform bliver hun svær at ryste af på stigningerne, og så kan hun muligvis slippe væk med et af de mange angreb, hun har for vane at kaste sig ud i. Hun er en dygtig mesterskabs- og klassikerrytter, der vandt VM-bronze i 2021, men med tanke på hendes begrænsede chance for også at slå de oplagte konkurrenter i en spurt, ville endnu en medalje være et flot resultat. De har andre dygtige klassikerryttere til start, ikke mindst Marta Lach, men denne rute bør blive en tand for hård.
Det er først, når Marianne Vos (Holland) er gået på pension, at man kan afskrive den tidligere tredobbelte verdensmester og seksdobbelte VM-sølvvinder til et stort mesterskab som dette. Så sent som i OL-linjeløbet vandt hun sølv, så i en alder af 37 kan hun altså stadig begå sig i denne type løb, selv om denne rute vil være til den hårde side for hende. Men som OL viste, kan hun også komme de stærkeste i forkøbet ved angreb, og hun er naturligvis uhyre svær at slå for enhver i en spurt. Da Holland dog trods alt må satse mere på Demi Vollering (beskrevet foroven), ligger hendes største chance for et topresultat nok i at vinde en spurt i en forfølgergruppe, hvilket kan indbring alt fra medalje til en top 10-placering. Det samme er gældende for Mischa Bredewold, der er stærkere opad, men lidt mere medgørlig i en spurt.
Man skal aldrig afskrive Marianne Vos - her vinder hun Amstel Gold Race på et cykelkast. Foto: Eurosport
Efter det overraskende OL-guld er Kristen Faulkner (USA) ikke længere bare en dark horse i et mesterskabsløb som dette, for selv om hun lukrerede på de andres nervekrig i den absolutte finale, så havde hun forinden vist sig som en af de allerstærkeste. Denne rute vil dog være til den hårde side for hende, men hun kører bestemt også så godt opad, at hun har chancer for i det mindste at komme tilbage efter en udskilning. Da hun også er hurtig i en spurt, kan top 5 eller endda en medalje være inde for rækkevidde for hende. Stigningerne vil normalt være lidt for hårde for Chloé Dygert, men det er ikke umuligt, at hun kan sidde omtrent lige så godt med, ligesom også Ruth Edwards vil have muligheder.
En dygtig rytter som Niamh Fisher-Black (New Zealand) ofrer sig i dagligdagen ofte for mere profilerede holdkammerater, men her kan hun med sikkerhed køre egen chance. Mere opofrende har hun heller ikke været, end at hun har vist sine evner i kuperet terræn, hvorfor hun på en rute som denne vil have gode muligheder. Hun har netop kørt sig i top 5 i Tour de Romandie, selv om hun igen kørte i holdets tjeneste, så som kaptajn vil hun også være i spil til en top 5-placering her. Hun kan forvente kompetent støtte fra Henrietta Christie og Ella Wyllie, som begge kan drømme om U23-medaljer.
Med to top 5-placeringer har Liane Lippert (Tyskland) vist sine evner til VM-linjeløb og har efter en skæv sæsonstart igen fundet formen med en række topplaceringer i anden halvdel af 2024. På denne rute får hun svært ved at kunne følge med i ethvert angreb på stigningerne, men hun kører dog så godt opad, at hun kan gøre sig forhåbninger om i det mindste at være blandt de næstbedste og derfor med sin hurtige spurt køre sig i spil til top 10 eller muligvis top 5. I et hårdt udskilningsløb kan klatrestærke ryttere som Hannah Ludwig og især Antonia Niedermaier komme langt, og sidstnævnte er oplagt kandidat til en U23-medalje.
Det ville næsten være for meget af det gode, hvis den nykårede enkeltstartsverdensmester Grace Brown (Australien) tog endnu en regnbuetrøje med sig på pension ved at vinde her. Der er dog ingen om hendes evner i et terræn som dette, da hun så sent som i år vandt Liège-Bastogne-Liège foran sportens største stjerner, og med guld på både enkeltstarten og i mixed relay er formen også i top. Ikke desto mindre får hun svært ved at følge de allerbedste på stigningerne, men med sin glimrende spurt kan hun muligvis redde sig en top 10- eller top 5-placering. I et meget hårdt udskilningsløb kunne bjergryttere som Neve Bradbury og Sarah Gigante også have muligheder, førstnævnte også for U23-medalje.
Tempospecialisten Grace Brown kan også vinde hårde endagsløb. Foto: A.S.O.
Med resultater som en fjerdeplads til OL og en etapesejr i Tour de France har Blanka Vas (Ungarn) i år givet prøver på, hvad hun kan drive det til, når hun ikke skal ofre sig for sine profilerede holdkammerater på firmaholdet Team SD Worx-Protime. Denne rute vil være til den hårde side for hende, men efter præstationer som til OL kan det ikke afvises, at hun kan sidde godt med, så hun med sin skarpe spurt kan køre sig i top 10 eller endda top 5. Hun er dog udfordret på kun at råde over én, mildest talt upåagtet holdkammerat, så hun vil skulle klare sig selv i finalen, hvad hun dog altså formåede til OL.
I Muriel Furrers ære kan man kun håbe på et topresultat til Schweiz i dette løb, og her vil deres bedste bud nok være Noemi Rüegg, der her i sin flotte gennembrudssæson blev nummer syv i OL-linjeløbet. Derfor burde distancen ikke volde problemer, ligesom hun kører godt nok opad til at have forhåbninger om at være blandt de bedste, selv om hun ikke kan forvente at kunne følge ethvert angreb. Skulle hun dog komme tilbage til en større gruppe, er hun hurtig nok til en mulig top 5-placering, hvis der skal spurtes om en sådan. Egentligt er ruten et bedre match for Elise Chabbey, der dog har kæmpet med formen her i efteråret, men som nok skal gøre et bravt forsøg på at booke billet til finalen med et tidligt fremstød.
Frankrigs hold er ganske vist stærkt og råder over flere profiler, men det er svært at udpege den helt oplagte medaljekandidat og ikke mindst entydige kaptajn iblandt dem. Sikreste kort ligner dog Juliette Labous, der ganske vist først og fremmest er etapeløbsrytter, men som både har top 10-placeringer fra VM og Liège-Bastogne-Liège og desuden netop har kørt glimrende i Tour de Romandie. Generelt skal Frankrig håbe på et hårdt løb, da heller ikke Cédrine Kerbaol eller Évita Muzic er blandt feltets hurtigste, så stigningerne vil være vejen til top 10 eller en potentiel top 5-placering. Derudover bliver det spændende at opleve stjernen Pauline Ferrand-Prévot gøre comeback på landevejen, hvor hun som verdensmester tilbage fra 2014 ikke skal afskrives.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmarks håb og sidste års bronzevinder, Cecilie Uttrup Ludwig, ikke har haft det 2024, hun har drømt om, da skader har spoleret en stor del af hendes sæson. I glimt har hun stadig kunnet vise klassen, så man kan håbe på, at hun netop til et VM igen har ramt formen, men endnu en medalje bliver svær at opnå. Da ruten dog passer hende, kan hun ikke afskrives til top 10, hvad heller ikke er umuligt for stærke Emma Norsgaard. Ruten passer godt til Solbjørk Minke Anderson, der dog gør comeback efter en skade, hvorfor hendes muligheder for U23-medalje er usikre.
For Spanien ligger de bedste chancer hos Mavi García, der i en flot karriere har knækket lidt af koden til mesterskabsløbene på det seneste med en tiendeplads til VM sidste år og senest en flot sjetteplads til OL. Denne hårdere rute ligger endnu bedre til en rytter med hendes kvaliteter, men da hun hverken er hurtig eller kan forvente at kunne følge de allerbedstes angreb, må top 10 være et godkendt resultat. Usoa Ostolaza vil også have visse muligheder på en rute som denne.