Prøv vores nye app
Optakt: VM-linjeløb (herrer)
29. september 2024 12:03Foto: Sirotti
af Christoffer Fischer

Et år i den smukke regnbuetrøje er på spil for den absolutte verdenselite, når VM-linjeløbet skal køres på en kuperet rute omkring Zürich, hvor kun de stærkeste kan køre med om medaljerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Introduktion til løbet:

Fra Wintherthur til Zürich

Dato: 29. september

Antal kilometer: 273,9

Antal højdemeter: Ca. 4.500

Løbsstart: 10.40

Løbsafgørelse: Ca. 16.50

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1927

Seneste vinder: Mathieu van der Poel (Holland)

Kategori: Internationalt mesterskab

 

Helt tilbage i 1921 var det København, der var vært for det allerførste verdensmesterskab i landevejscykling, som blev afholdt af den internationale cykelunion, UCI, og inkluderede et enkelt løb for amatører, vundet af svenske Gunnar Sköld foran danske Willum Hansen. I 1927 blev et linjeløb for professionelle så lagt til programmet, og ved samme lejlighed introduceredes den siden så ikoniske regnbuetrøje, som vinderen har ret til at køre i under sit år som verdensmester. Først i 1958 blev der tilføjet endnu et løb til verdensmesterskaberne i form af et linjeløb for kvinder, mens amatørernes linjeløb i 1996 blev erstattet af U23-kategorien.

 

Som de fleste internationale mesterskaber, på tværs af sportsgrene, går VM-værtskabet på tur mellem skiftende byer, hvilket også betyder varierende ruter. Derfor er alt fra sprintere til klatrere blevet verdensmestre igennem tiden, men som endagsløb med en meget lang distance er der dog en overvægt af klassikerspecialister blandt verdensmestrene gennem tiden. Cykling opstod som en europæisk sport, og derfor var det først i 1974, at Montreal i Canada blev første værtsby uden for Europa. Siden har først Sydamerika, så Asien og senest Australien også været værter for VM i landevejscykling, så efter VM 2025 i Rwanda vil Antarktis være eneste kontinent, der ikke har lagt asfalt til et VM.

 

Læs også
Pogacar svarer igen på dopingbeskyldninger: Du ser det overalt

 

Som helt officielt verdensmesterskab har prestigen ved at vinde selvsagt været enorm fra allerførste færd, og første professionelle verdensmester var en legende som Alfredo Binda. Det er altså et løb, der, foruden selvfølgelig amatørudgaverne, altid har tiltrukket sportens allerstørste stjerner, og netop disse præger da også vinderlisten. Denne toppes af fem ryttere, som alene med deres tre VM-sejre har sikret sig legendestatus, men som også alle har vundet flere monumenter: Førnævnte Alfredo Binda, Rik Van Steenbergen, Eddy Merckx, Óscar Freire og endeligt Peter Sagan, der som den eneste vandt sine tre titler i træk. At det ”kun” er Binda og Merckx af disse fem, der har vundet Grand Tours, vidner om VM som et løb for klassikerspecialister, ikke (nødvendigvis) klassementsryttere.

 

Seneste VM i Glasgow blev en forrygende dyst mellem verdens ypperste klassikerryttere, der allerede blev åbnet tidligt, men hvor det i finalen var Mathieu van der Poel (Holland), der viste sig klart stærkest med et solofremstød over 20 kilometer fra mål. Bag ham formedes en eksklusiv favoritgruppe, hvor det var Mads Pedersen, der trak sorteper med en fjerdeplads bag Wout Van Aert (Belgien) og Tadej Pogačar (Slovenien).

 

Ved seneste VM kørte Mathieu van der Poel hjem til en smuk solosejr. Foto: Sirotti

Annonce

 

Introduktion til ruten

Årets VM-linjeløb, altså med samlet start, vil for herrerne byde på 273,9 kilometer, hvor de første 70 kilometer køres uden for værtsbyen Zürich, inden de følgende 200 køres på en rundstrækning i og omkring byen.

 

Starten går i den nordlige del af byen Winterthur, hvorefter vejen går mod nordvest. Efter små 20 kilometer går det for første gang for alvor opad, nemlig i små fem kilometer med 4,2 procent som den gennemsnitlige stigningsprocent.

 

Ruten fortsætter nu sydøstpå igen, tilbage til startbyen, inden der, syd for denne, efter godt 40 kilometer af løbet venter en stejl rampe på 1,3 kilometer med 10,1 procent i gennemsnit. Herefter fortsætter ruten mod sydvest og den afsluttende rundstrækning.

 

Vejen ind på denne rundstrækning går op ad bakke, nemlig i 1,7 kilometer med 8,5 procent i gennemsnit. Heroppe på et plateau rammer feltet så rundstrækningen, som derfor fører dem hen til første passage af målstregen efter godt 85 kilometer.

 

Resten af løbet består af syv hele omgange på denne rundstrækning, som er 27 kilometer lang. Kort efter målstregen, efter under tre kilometer af omgangen, kommer først stigningen Zürichbergstrasse, som i 1,1 kilometer i gennemsnit stiger med 8 procent, men 15 på sit stejleste sted.

 

Straks herefter følger så rundstrækningens længste stigning, Witikon. Denne er opmålt til 2,3 kilometer i længde, mens den gennemsnitlige stigningsprocent er 5,7, hvor stejleste del er på 9 procent.

 

Læs også
Tour-direktør om dopingmistanke mod Pogacar: Spørgsmålet er ikke uberettiget

 

Herefter køres oppe på et plateau, der indeholder tre bakker, alle på 400-500 meter i længde. Disse tre bakker stiger i gennemsnit med henholdsvist 6,4, 3,8 og 5,4 procent.

 

Efter den tredje af disse er der så regulær nedkørsel fra plateauet ned mod Zürichsøen, som går direkte over i en kontrabakke på 500 meter med 5,9 procent i gennemsnit.

 

Fra toppen af denne går det igen ned ad bakke, inden de sidste godt 2,5 kilometer ind mod målstregen er på helt flad og fuldkomment lige vej langs bredden af Zürichsøen. Med disse næsten otte omgange kommer det samlede antal højdemeter op på næsten 4.500.

 

Annonce

 

 

Om vind og vejr

I skrivende stund (formiddag d. 27. september) melder vejrudsigterne om tørvejr på hele dagen for herrernes linjeløb med temperaturer på 13-14 grader. Denne tørvejrsdag falder dog i en periode med ustadigt vejr, og da det nu engang er en vejrudsigt, må der naturligvis tages visse forbehold for dens præcision. Det ville dog være glædeligt med tørvejr på en rute, der i regnvejr allerede har forårsaget mange styrt, der helst ikke også skal have afgørende indflydelse på herrernes linjeløb.

 

Favoritterne

Målt i antal højdemeter og sværhedsgrad af stigningerne skal vi tilbage til VM 2020 i Imola, Italien for at finde en tilsvarende rute, der i så høj grad tiltaler de klatrestærke uden dog at være så bjergrig en rute, som det sås i Innsbruck, Østrig i 2018. Det er altså på den ene side en rute, der bør være for krævende for selv de mest hårdføre sprintere, der ellers så ofte gør sig gældende til VM, men på den anden side er den også så tilpas let, at det ikke kun er de ægte klatrere, der kan køre med om topplaceringerne. Kort sagt: Et (forhåbentligt) dejligt åbent VM!

 

Rundstrækningen i og omkring Zürich er så tilpas vanskelig, at den helt af sig selv vil skabe en naturlig selektion. Særligt første stigning, Zürichbergstrasse, er både så stejl og ganske lang, at den vil skabe en udskilning, og den umiddelbart efterfølgende Witikon vil også trække tænder ud, særligt sent i det lange løb. Det er dog værd at bemærke, at de begge er placeret på første del af rundstrækningen, hvorfor der på sidste omgang vil være henholdsvist 24 og 20 kilometer til mål fra toppene af Zürichbergstrasse og Witikon. Så selv om de altså nok skal skabe udskilning og være oplagt angrebsterræn, så er der også så relativt langt til mål herfra, at der kan opstå samling igen senere hen.

 

Derfor kan man også godt forestille sig, at det er på de mindre iøjnefaldende strækninger på ruten, at afgørende angreb sættes ind. Oppe på plateauet er der disse tre kontrabakker, inden der med kun 5,5 kilometer til målstregen også er en sidste bakke tæt ved Zürichsøen, og alle disse kan bestemt også bruges til angreb, især i en potentielt taktisk finale med højt spil om medaljerne. Endeligt slutter løbet på flad vej, så en hurtig spurt kan også være vejen til at sikre sig en medalje, hvis man altså har klaret stigningerne forinden.

Annonce

 

Læs også
Pidcock fravalgt ”netop som det gik godt”

 

Der er altid noget særligt ved disse mesterskabsløb, hvor en podieplacering betyder medalje, hvorfor det at køre sig i top 3 er en stor bedrift for selv verdens bedste cykelryttere. Der er dog ikke optræk til en taktisk affære fra start til mål, hvor alt afgøres på nervekrig, for der er mindst én rytter til start, der må have store planer: Tadej Pogačar. Det er svært at forestille sig andet, end at han lancerer et storstilet angreb, potentielt længe inden sidste omgang, og så er der ikke meget andet taktik at bekymre sig om end at komme med. Hvis han dog hentes eller følges af konkurrenter med overskud, kan det igen blive timingen af et fremstød, der er vejen til et år i regnbuetrøjen.

 

Derudover vil der jo være alle de andre nationer, der ikke bare kan satse på at kunne følge verdens bedste cykelrytter, når han angriber. Disse skal med al sandsynlighed komme ham i forkøbet, og da Slovenien er udfordret på bredden, kan stærke nationer som Belgien, Frankrig, Spanien og Storbritannien med fordel spille nogle af deres mange kort tidligt ud for at lægge et pres på Pogačar. Én mod én bliver han svær at styre, men han kan muligvis overmandes af en byge af angreb, han ikke kan kontrollere.

 

Sidste år kunne han besejres, men på denne hårdere rute er der dog ingen tvivl om favoritværdigheden hos verdens bedste cykelrytter, Tadej Pogačar (Slovenien). Der er tale om en rytter, der blandt meget, meget andet vinder de mest kuperede monumenter, Liége-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt, nærmest som det passer ham, og som altså om nogen formår mestrer at køre opad, også når distancen kommer langt over de 200 kilometer. Derudover lader det til, at fænomenet utroligt nok har øget sit niveau i år, hvor han i bjergene i både Giro d’Italia og Tour de France var urørlig, hvorfor han vel bliver endnu sværere at slå på denne rute, end han havde været for bare et år siden. I det sammenlignelige GP Montréal tog han ikke overraskende en sikker sejr to uger inden dette VM, så det er heller ikke formen, der modarbejder ham. En vis svaghed har han i bredden på det slovenske hold, der dog med folk som Primoz Roglič (beskrevet nedenfor) og Jan Tratnik bør kunne lukke angreb ned ind til ganske sent i løbet. Så hvis ikke han overrumples af ubønhørlige angreb, bør Slovenien få sin første verdensmester i landevejscykling, muligvis i ensom majestæt, men uovervindelig er selv Tadej Pogačar ikke (helt).

 

Sidste års bronzemedalje er hidtil bedste VM-resultat til sportens største stjerne. Foto: Sirotti

 

Som tidligere verdensmester og nu olympisk guldvinder har Remco Evenepoel (Belgien) for længst etableret sig som en mesterskabsrytter fra allerøverste hylde, der med sin fantastiske råstyrke har kørt hjem til begge titler langt foran de nærmeste konkurrenter. Mens han absolut bør være blandt de bedste på disse stigninger, ligger hans farligste våben næsten i hans evner på flad vej, hvor han ikke alene kan slå hullet, men også med sin uovertrufne tempokørsel bliver svær at fange for enhver. Desværre for ham må det forventes, at det bliver Pogačar, der dikterer på stigningerne, og her vil han få svært ved at følge alle slovenerens fænomenale accelerationer. Derfor må den nykårede verdensmester i enkeltstart muligvis undvære endnu mere guld til samlingen, men en medalje kunne han meget vel få med hjem, da han også har gode muligheder i en eventuel spurt herom. Derudover er han begunstiget af løbets måske stærkeste hold, der bestemt vil kunne hjælpe ham.

Annonce

 

Med en forrygende efterårssæson har Marc Hirschi (Schweiz) kørt sig i stilling til et strålende VM på hjemmebane på en rute, der bestemt også passer ham. Her i efteråret har han vundet så svært et løb som Clásica San Sebastián i en spurtduel og det italienske Coppa Sabatini med et soloangreb på over 35 kilometer, men i sit seneste løb, Tour de Luxembourg, kunne han trods alt ikke køre fra alt og alle. Ved seneste VM med en lignende rute, tilbage i 2020, vandt han bronze og er også tidligere 2’er i Liège-Bastogne-Liège, så den lange distance bør ikke volde ham problemer. Derfor er han så absolut medaljekandidat, da han også er lynhurtig i en spurt, men i dette felt vil det kræve stor styrke og perfekt timing af et fremstød for ligefrem at vinde. Stefan Küng er som regel en fremragende mesterskabsrytter, men må trods alt være for tung til at køre med om medaljer her, men en Mauro Schmid i Vuelta-form kunne være et fremragende alternativ.

 

Med sine mange sejre i sportens allerstørste endagsløb, herunder magtdemonstrationen til seneste VM, er Mathieu van der Poel med rette kaptajn for Holland, men til et titelforsvar havde han haft fordel af en mindre krævende rute. Der er nu engang en grund til, at han ikke år efter år satser stort på et løb som Lombardiet Rundt, og hans tredjeplads i årets Liège-Bastogne-Liège blev vundet i en spurt i en større gruppe, som han kun meget sent kom tilbage til efter at have været sat af. Med andre ord er han ikke helt så blændende en endagsrytter, når stigningerne hober sig for meget op, og det må de siges at gøre på denne rute. Derudover var hans indsats i Tour de Luxembourg for nylig bestemt god, men heller ikke så overbevisende, at han gjorde sig selv til storfavorit her. En medalje er inden for rækkevidde, men det skal nok være i en spurt i en samlet (forfølger)gruppe, da han får svært ved at følge de allerbedste på stigningerne. Måske Bart Lemmen eller Bauke Mollema selv vil være i spil til topplaceringer her.

 

I sin ene VM-start i 2021 gennemførte Matteo Jorgenson (USA) ikke, men siden har han været igennem en imponerende opblomstring som cykelrytter, herunder med et flot OL-linjeløb i år. 2024 har generelt været en jubelsæson for amerikaneren, der både har vundet Paris-Nice og brostensklassikeren Dwars door Vlaanderen og altså har etableret sig i verdenseliten, også i endagsløb. Med sine evner som bjergrytter bør denne rute passe ham glimrende, hvorfor han med kørsel som til OL er i spil til top 5 eller endda en medalje, selv om han imod mange af konkurrenterne er udfordret i en spurtafgørelse. En dygtig mesterskabsrytter som Neilson Powless virker til at have ramt formen, ligesom også Quinn Simmons har gjort det, hvorfor de er mulige alternativer.

 

Tilbage i 2020 vandt Julian Alaphilippe (Frankrig) sin første VM-titel på en lignende rute i Imola, Italien, hvor han - ganske som året efter - ganske enkelt viste sig stærkest og kunne køre alene hjem til sejr. På samme niveau er han desværre ikke her i 2024, men han har dog vist opløftende tegn i denne sæson, også i efteråret, med podieplaceringer i både Clásica San Sebastián og GP Montréal. På et yderst slagkraftigt fransk hold må han trods alt være deres sikreste og i øvrigt hurtigste kort, men dette års 2’er fra Liège-Bastogne-Liège, Romain Bardet, OL-sølvvinderen Valentin Madouas og den velkørende David Gaudu er stærke alternativer. Hvis Frankrig som hold rammer dagen - hvad de i allerhøjeste grad gjorde til OL - kan de kuppe sig frem til en medalje, men top 5 er nok mere sandsynligt.

 

Læs også
Ærlig Evenepoel forklarer svingende præstationer

 

VM og Julian Alaphilippe har to gange været en vindende kombination. Foto: Sirotti

Annonce

 

Spansk cykelsport er nu engang domineret af klatrere, ikke klassikerryttere, så lige præcis på en rute som denne kan de stille op med et af de potentielt stærkeste hold, hvad ellers ikke er hverdagskost for dem til internationale mesterskaber. Landets bedste mulighed må ligge hos Enric Mas, der bestemt gør sig mere i etapeløb, men som for to år siden kørte så fremragende endagsløb, at han ligefrem slog Pogačar i Giro dell’Emilia og fulgte ham helt til dørs i Lombardiet Rundt. I denne sæson har han igen kørt på tårnhøjt niveau i Vuelta a España, så på stigningerne bør han være blandt de bedste. Da han dog er udfordret i en eventuel spurt, er top 5 dog mere sandsynligt end at få en medalje med hjem, og det hører med til historien, at han i to starter aldrig har gennemført et VM. En mere udpræget klassikerrytter som Alex Aranburu har også muligheder, ligesom Pello Bilbao fik genfundet formen i de canadiske WorldTour-løb.

 

Storbritannien stiller med et stærkt hold med mange kort at spille ud, men da flere af dem er svingende, er det muligvis Adam Yates, der om ikke andet er deres sikreste bud på en topplacering. Det var ganske vist ikke meget saft og kraft, han havde tilbage i sidste uge af Vuelta a España, men han faldt dog ikke helt igennem, og så har han flot historik i lange, hårde løb som Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt. Dette vil om ikke andet være en VM-rute, der passer ham, ligesom den også gør det for tvillingebrormand Simon Yates. Begge kan på dagen køre med om top 5-placeringerne, hvis de altså har ramt formen. Potentielt både bedre og dårligere kort har holdet også i de svingende Tom Pidcock og Stephen Williams, der på deres bedste dage kan køre med om medaljerne, men som begge har så store udfald, også på det seneste, at de også risikerer ikke at være i nærheden af top 10.

 

Toms Skujiņš (Letland) har det seneste år vist sig som en dygtig mesterskabsrytter med først en ottendeplads i sidste års meget hårdt kørte VM, inden han blev nummer fem i OL-linjeløbet. Generelt har han i 2024 kørt på et tårnhøjt niveau, hvor hans flotte forårsform blev kronet med en andenplads i så hårdt et løb som Strade Bianche, vundet af en vis Pogačar. Også her i efteråret har han ramt formen med flot kørsel i GP Montréal og senest i SUPER 8 Classic, så her bejler han til top 10 eller endda top 5, selv om mange af de oplagte konkurrenter normalt vil slå ham i en spurt. Han kan håbe på hjælp fra Krists Neilands, men skal ellers klare sig selv i finalen, hvad han dog også gjorde til OL.

 

Af løbets større profiler er det kun Aleksandr Vlasov, der er helt uden holdkammerater, da den russiskfødte rytter stiller op under neutralt flag grundet en verdenssituation, der rækker ud over en sport kørt på to hjul. På egen hånd bør han dog kunne komme langt ind i en finale på en rute som denne, da han med en fjerde- og tredjeplads i Lombardiet Rundt har vist evnerne i kuperede endagsløb og på den helt store scene. Derudover kørte han senest et flot Vuelta a España i holdets tjeneste, hvor han alligevel to gange var tæt på at vinde etaper fra udbrud. Da han også har en fin spurt i sig, vil top 10 eller top 5 være inden for rækkevidde her.

 

Aleksandr Vlasov stiller op til dette VM uden én eneste holdkammerat. Foto: A.S.O./Billy Ceusters

Annonce

 

Det indlysende kaptajnvalg hos Slovenien er Tadej Pogačar (beskrevet foroven), men det udelukker ikke et topresultat til den lille nations anden superstjerne, Primož Roglič, der bestemt også kan præstere på en rute som denne. Derfor burde han i første omgang være svær at ryste af på stigningerne, og så kan der opstå et scenarie, hvor han eksempelvis kan sidde på hjul frem mod en spurt i en forfølgergruppe. Derudover kan det også ske, at løbet bliver så kaotisk, at Slovenien må sende andre med i fremstødene, og her ville en stjerne som Roglič naturligvis være en farlig mand at køre finale imod. Omvendt kan det også meget vel være, at han bruger alle kræfterne i en rolle som hjælperytter, men skulle han sidde med i en finale, er alt fra top 10 til en medalje muligt. Måske en Jan Tratnik også kan opnå et topresultat trods en bunden opgave.

 

Verdens førende cykelsportsnation, Belgien, kan som altid stille op med et slagkraftigt hold til VM, hvor de foruden Remco Evenepoel (beskrevet foroven) også råder over Maxim Van Gils, der i denne sæson har etableret sig som en af de bedste til kuperede endagsløb. Han toppede i foråret med en tredjeplads i Strade Bianche og en fjerdeplads i Liège-Bastogne-Liège og har netop endeligt genfundet formen i Canada, så han kan vise sig blandt de stærkeste her. Evenepoel er den oplagte kaptajn, men med så mange strenge at spille på, må Belgien næsten køre offensivt, og her kunne en Van Gils komme langt ind i finalen, ligesom han i øvrigt ville have gode muligheder i en spurt om topplaceringerne. Da han dog trods alt må forventes at skulle køre for Evenepoel, er top 10 dog mere sandsynligt end top 5, ligesom det også kan være det for profiler som Tiesj Benoot eller Tim Wellens.

 

De danske forhåbninger hviler først og fremmest på skuldrene af Mattias Skjelmose, der desværre styrtede og måtte udgå af opvarmningsløbet Tour de Luxembourg. Det forlød dog, at han primært trak sig for en sikkerheds skyld, så forhåbentligt har han i den mellemliggende halvanden uges tid kunnet komme til kræfter igen. I topform er han en velvalgt kaptajn for ethvert VM-hold, da han også på stejlere stigninger kan være blandt de bedste og desuden har kørt godt på længere distancer i både VM og Liège-Bastogne-Liège. Da han også er hurtig på stregen, kan top 5 være inden for rækkevidde, men med tanke på den uheldige optakt er top 10 måske et mere sandsynligt resultat. Denne rute bør være en tand for hård for selv Mads Pedersen, men garvede mesterskabsryttere som Jakob Fuglsang og Michael Valgren skal ikke afskrives til personlige topplaceringer.

 

En hård rute som denne er en gave for Ben Healy (Irland), der foruden selvfølgeligt at kunne køre fremragende opad, måske ikke lige har en Ph.d. i det taktiske spil, som sådan et VM ellers ofte afgøres på. Skulle finalen blive åbnet tidligt, vil Healy givetvis selv være blandt de angribende, og han vil under alle omstændigheder have fordel af et hårdt udskilningsløb. På sit allerbedste har vi set ham næsten kunne matche Pogačar i Ardennerne, og til OL fik han også en godkendt tiendeplads ud ad et karakteristisk, tidligt fremstød. Derfor vil top 10 eller endda top 5 også være muligt her, hvis ellers han har ramt en bedre efterårsform end hidtil. Det lille, irske hold råder såmænd over glimrende alternativer som Eddie Dunbar og Archie Ryan.

 

Her på falderebet skal bronzevinderen fra 2018, Michael Woods (Canada) også levnes en chance for et topresultat. Han er ikke helt på samme niveau, som han var tidligere, men i denne sæson har han stadig leveret resultater på højt niveau i kuperede endagsløb, hvorfor han ikke skal afskrives. Her i efteråret er han blevet nummer otte i både Clásica San Sebastián og senest i GP Montréal, og i den mellemliggende periode sikrede han sig en flot etapesejr i Vuelta a España. Derfor bør han om ikke andet være tæt på at kunne matche de bedste på stigningerne, så med sin store erfaring må en top 10-placering være inden for rækkevidde. Den ellers så imponerende Derek Gee har ikke haft meget fart i cyklen siden Tour de France.

Annonce

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Tadej Pogačar
Remco Evenepoel, Marc Hirschi
Mathieu van der Poel, Matteo Jorgenson, Julian Alaphilippe
Enric Mas, Adam Yates, Toms Skujiņš, Aleksandr Vlasov
Primož Roglič, Maxim Van Gils, Mattias Skjelmose, Ben Healy, Michael Woods
INFO
Optakter
Nyheder
VM - Herrer
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Fredag den 11. oktober 2024

Landevej
Roglic-løst Red Bull-mandskab udpeget til monument
Landevej
Lidl-Trek-veteran: Jeg kan godt forstå, at folk synes, det er kedeligt
Landevej
Pogacar svarer igen på dopingbeskyldninger: Du ser det overalt
Gravel
Chokeret Ineos-rytter: Det er virkelig det vildeste nogensinde
Landevej
Video i artiklenUdbruddet holdt hjem i ny SD Worx-triumf
Landevej
”Det kræver en masse vilje til at lide,” siger Visma-stjerne før brag
Landevej
Jordskred og oversvømmelse: Lombardiet Rundt tvunget til ruteændring
Landevej
Medie: Movistar-profil bryder kontrakt efter problemer
Udstyr og test
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Bane
Danmark har udtaget landsholdet
Landevej
Tour-direktør om dopingmistanke mod Pogacar: Spørgsmålet er ikke uberettiget
Bane
Programmet for VM i Danmark 2024
Landevej
Uttrup sætter ord på sit nye hold
Landevej
Her er Uttrups nye hold
Landevej
Endnu en dansker klar til Il Lombardia
Landevej
Optakt: Il Lombardia
Landevej
Kontihold henter to WorldTour-ryttere
Landevej
Gode nyheder om Kron
Landevej
Veteraner fortsætter på WorldTouren
Landevej
Duo tangerer Il Lombardia-rekord
Landevej
Dansk hold offentliggør sin første rytter
Landevej
Verdensmester skal køre på helt nyt hold
Landevej
Optakt: 4. etape af Simac Ladies Tour

Torsdag den 10. oktober 2024

Landevej
UAE-boss påpeger ”vigtig rolle” til Pogacar-løjtnant
Landevej
Officielt: Uttrup færdig på sit hold
Landevej
Astana hiver talent op på WorldTouren
Landevej
Norsk profil ærgrer sig over afgørende episode: Det var virkelig grimt

Annonce

Landevej
Glad toer sender store roser til Powless
Landevej
Trofast Pogacar-løjtnant forlænger kontrakten
Landevej
Lykkelig amerikaner: Ikke mange følelser kan sammenlignes med denne
Landevej
Transferlisten 2024-2025 - WorldTour
Landevej
Dansker forsøgte sig i amerikansk soloridt
Landevej
Tour de l’Avenir-vinder skriver med storhold
Landevej
Hollænder sejrer i sidevindshow
Landevej
Corts sæson er ikke slut
Landevej
Ændring hos Visma: Et meget stort tab
Cross
Cross-stjerne ser ny virkelighed i sporten
Landevej
Tour-profil har fremtiden på plads
Landevej
Bizar skade medvirker til absurd situation

Onsdag den 09. oktober 2024

Landevej
Optakt: 3. etape af Simac Ladies Tour
Landevej
Vinjebo scorer nyt job
Cross
Lidl-Trek-rytters sæson er langt fra ovre
Landevej
Optakt: Gran Piemonte
Landevej
Video i artiklenSe cykelkastet, der afgjorde onsdagens etape i Simac Ladies Tour
Landevej
Toprytter cykler fra Andorra til Holland midt i sæsonen
Landevej
Tidligere verdensmester har brækket næsen
Landevej
Van Aert viser store ar fra Vuelta-styrt
Landevej
Stort scoop for lille WorldTour-hold
Landevej
Cykelkast afgør stjerneduel
Bane
VM i Danmark: Her er de danske kvinder
Landevej
"Kasper er en klog cykelrytter," roser ny chef
Landevej
Asgreen forklarer sit holdvalg
Landevej
Asgreen har fundet sit hold
Landevej
Roglic dropper Lombardiet
Landevej
Oversigt: Disse danskere har (ikke) kontrakt for 2025
Landevej
Ramt af slem skade: Tvivlede på, om jeg ville blive rask igen
Landevej
Pogacar: Det er ikke slut endnu
Landevej
Officielt: Vuelta-sensation skifter til storhold
Landevej
Brian Holm om Pogacar: Der kommer også en regning
Landevej
Ny dopingsag på danskers hold: Det sørgelige ved Portugal er jo…
Landevej
”Der er mange ting, der bekymrer mig”
Landevej
Medie: Soudal Quick-Step-profil skifter hold
Landevej
Vigtig Pogacar-hjælper forlænger til 2027
Landevej
Transferlisten 2024-2025 - ProTeams
Landevej
"Det var meget ekstremt," siger Visma-chef
Landevej
Endnu et gigantisk talent vælger Pogacars hold

Tirsdag den 08. oktober 2024

Landevej
Medie: Dansker på vej til Van der Poels hold
Landevej
Optakt: 2. etape af Simac Ladies Tour
Landevej
Kritik efter aflysning af Tre Valli Varesine: Et dårligt image for løbsarrangørerne
MTB
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
Landevej
Video i artiklenRadio Tour før Lombardiet: Hvordan slår man Tadej Pogacar?
Landevej
Video i artiklenTæt på at gå galt for verdensstjerne
Landevej
SD Worx henter ukendt rytter med klatrepotentiale
Landevej
Caja Rural rekrutterer rytter fra spansk rival
Landevej
Astana forlænger med sprinter
Landevej
Canadier forfremmes
Landevej
Pogacar om aflysning: Der var tårer i øjnene
VIS FLERE

Annonce