Introduktion til løbet:

Fra Gossau til Zürich

Dato: 22. september

Antal kilometer: 29,9

Antal højdemeter: Ca. 300

Løbsstart: 11.51 (første rytter)

Løbsafgørelse: Ca. 14.10 (sidste rytter)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1994

Seneste vinder: Chloé Dygert (USA)

Kategori: Internationalt mesterskab

Helt tilbage i 1921 afholdt den internationale cykelunion, UCI, for første gang et verdensmesterskab i landevejscykling, og første VM-værtsby blev København, som lagde veje til et enkelt løb, nemlig et linjeløb for amatører vundet af svenske Gunnar Sköld foran danske Willum Hansen. I 1927 blev et linjeløb for professionelle så lagt til programmet, og ved samme lejlighed introduceredes den i dag så ikoniske regnbuetrøje, som vinderen har ret til at køre i under sit år som verdensmester. Først i 1958 blev der tilføjet endnu et løb til verdensmesterskaberne i form af et linjeløb for kvinder.

En holdtidskørsel for herrer blev en del af verdensmesterskaberne i 1962, men der skulle gå over 70 år med verdensmesterskaber i landevejscykling, før enkeltstarten også blev en VM-disciplin i 1994 - for en sjælden gangs skyld samtidigt for herrer og kvinder. På dette tidspunkt var enkeltstarten for længst en etableret disciplin, der eksempelvis udgjorde det eneste landevejsløb til de olympiske lege mellem 1912 og 1932, dog kun for herrer.

Læs også

Pogacar svarer igen på dopingbeskyldninger: Du ser det overalt

I 1994 var det så, at der blev afviklet en reel VM-enkeltstart på Sicilien, hvor Chris Boardman og Karen Kurreck skrev sig ind som de første officielle verdensmestre i enkeltstart. Straks herefter satte Jeannie Longo sig på tronen hos kvinderne med sejre i de tre følgende år, og med yderligere en triumf i 2001 er hun med fire guldmedaljer rekordindehaver. Da hendes sejre i dag er kontroversielle, er det værd at fremhæve, at Ellen van Dijk som nærmeste forfølger på vinderlisten er oppe på tre triumfer. Sidste år blev der så tilføjet et nyt navn til listen over dobbelte vindere, da Chloé Dygert (USA) var bare seks sekunder hurtigere end Grace Brown (Australien). Da U23-løbet endnu afvikles som en del af elitens, blev Antonia Niedermaier (Tyskland) med en 11. plads hos eliten også U23-verdensmester.

Introduktion til ruten

Årets VM-rute til kvindernes enkeltstart er på 29,9 kilometer og kan opdeles i to overordede sektioner: først en kuperet og så en flad, fordelt som i alt 17 flade kilometer og 13 kuperede.

Efter starten på rampen i landsbyen Oerlikon køres der på flade veje i de første knapt fem kilometer, inden der tages et højresving, der fører op mod højdedraget Pfannenstiel, og som indvarsler den reelt kuperede sektion af ruten. Herfra køres også på de samme veje som herrerne (læs optakten til deres løb her).

I første omgang stiger vejen i 700 meter med 5,3 procent i gennemsnit for så at flade ud. Herefter begynder vejen at stige støt igen, for så at byde på 600 meter med 8,5 procent i gennemsnit, inden vejen flader ud for en stund, inden den stiger resten af vejen op til landsbyen Uetikon am See, der er dagens højeste punkt.

Fra denne top går det så regulært nedad i to kilometer, inden vejen går over et par kontrabakker på en seks-syv procent, så kortvarigt ned til en sidste rampe på 8,4 procent, men bare 200 meters længde, inden det går det sidste stykke ned til bredden af søen Zürichsee.

De resterende 12 kilometer er igen på flad og fuldkomment lige vej, da ruten herfra og til målstregen følger søbredden, hvor der ikke er et eneste sving at finde.

Der tages to mellemtider undervejs: første gang efter 10,4 kilometer - på rutens højeste punkt - og igen efter 20,5 kilometer.

Læs også

Pidcock fravalgt ”netop som det gik godt”

Om vind og vejr

Kvindernes enkeltstart afvikles først på eftermiddagen i et tidsrum på to en halv time, hvilket altså potentielt er nok til at skabe potentielle forskelle i vejrforhold mellem de første og sidst startende. Heldigvis forventes der ikke noget nedbør i Zürich på dagen for enkeltstarten, hvorfor der bør være ens forhold for rytterne, hvad angår vejgreb på de forventeligt helt tørre veje. Eneste forskel i vejret kan derfor være i vinden, der dog skulle være så svag, at den nærmest er ikke-tilstedeværende og derfor ikke bør ændre mere end de mindste marginaler.

Favoritterne

På denne rute er der kun et svagt overtal af kilometer på flad vej i forhold til i kuperet terræn, og det begynder at eliminere de største specialisters fordele. Der er ingen tvivl om, at de 17 kilometer på flad vej er rigeligt til, at specialisterne kan vinde meget tid, men de 13 kilometers kuperet terræn er en mulighed for de lidt lettere og alsidige ryttere til at vinde tid på de tungere specialister. Så selv om man naturligvis skal være en fremragende temporytter for at kunne køre med om medaljerne her - og givetvis er det ved at være VM-udtaget - så bliver kampen potentielt lidt mere åben, idet lettere ryttere har bedre chancer her end på en helt flad rute.

Det ville næsten være synd, hvis Grace Brown (Australien) vandt sit verdensmesterskab, da hun stopper efter sæsonen og dermed ville fjerne regnbuetrøjen fra feltet i den kommende sæson, men omvendt har hun også næsten fortjent det efter knebent sølv to år i træk. Guld blev det dog til ved de olympiske lege, hvor hun på en flad rute var fuldkomment overlegen og vandt med halvandet minut til sine nærmeste forfølgere. Da hun også kører godt opad - og måske bedre end de øvrige tempospecialister - kan hun meget vel vinde både OL- og VM-guld på enkeltstarten her i sin sidste sæson.

Den forsvarende verdensmester, Chloé Dygert (USA), styrtede ganske vist til OL, men det var sølv og ikke guld, hun glippede, da hun ikke var i nærheden af Grace Brown. Netop Brown slog hun akkurat til VM sidste år og vandt også overlegent tilbage i 2019, så der er ingen tvivl om, at hun er en af de absolutte specialister i disciplinen og kører også så fornuftigt opad, at ruten ikke ødelægger hendes chancer. Alligevel var nederlaget til OL så betragteligt, at guldet ikke bliver let at genvinde, men umuligt er det bestemt ikke, og hun bør kunne hænge en medalje om halsen efter løbet.

Som dobbelt verdensmester skal Chloé Dygert jagte revanche efter OL-nederlaget. Foto: SWpix.com

Efter en sjetteplads til sidste års VM og en femteplads til OL slog superstjernen Demi Vollering (Holland) alle tempospecialisterne på den korte enkeltstart i Tour de France Femmes, så efterhånden er hun også en af verdens allerbedste i denne disciplin. Heller ikke målt i sekunder var ikke langt fra medalje ved de to mesterskaber og med en klar fordel i den kuperede sektion, kan hun muligvis køre sig til en medalje her.

Da Lotte Kopecky (Belgien) for halvanden uge siden vandt EM-enkeltstarten med en stor margin, var guldet hendes første medalje i disciplinen ved et internationalt mesterskab. Det er dermed lykkedes verdens mest komplette cykelrytter at forbedre sig på endnu et område, så efter sjettepladsen til OL imod de selv samme konkurrenter som her, kan den kuperede sektion være den faktor, der bringer hende helt op på medaljeskamlen.

OL-sølvmedaljen på enkeltstarten var en foreløbig kulmination på Anna Hendersons (Storbritannien) flotte udvikling som temporytter, efter hun også blev nummer fire til VM for et år siden. Dermed hører hun nu til blandt de bedste i disciplinen, men uden at være dårlig opad, så havde en flad rute nok været at foretrække, men en medalje er stadig inden for rækkevidde.

Selv om Juliette Labous (Frankrig) holder et højt bundniveau, så formår hun virkeligt at ramme dagen til mesterskaber som VM, hvor hun blev nummer seks i 2021 og én placering bedre sidste år, inden hun så også forbedrede dét resultat med en fornem fjerdeplads til OL. Dermed ligger hun i forvejen tæt på de absolutte specialister, så da hun som dygtig bjergrytter vil have fordel af ruten, kan hun måske tage endnu et skridt op og hente sig en medalje, selv om top 5 trods alt er mere sandsynligt.

Læs også

Tour-direktør om dopingmistanke mod Pogacar: Spørgsmålet er ikke uberettiget

Det er nok på tide at erkende, at 37-årige Ellen van Dijk (Holland) ikke er den superspecialist, hun var engang, og som har indbragt hende hele tre verdensmestertitler i enkeltstarten. Mens hendes 11. plads til OL var lovligt undskyldt af skadesproblemer, så var hendes andenplads til EM selvfølgeligt et udmærket resultat, men dog så langt fra Kopecky og så kort foran de øvrige konkurrenter, at hun her ligner en top 5-kandidat, selv om en medalje ikke kan afskrives.

Takket være sine sublime enkeltstarter har Christina Schweinberger (Østrig) efterhånden en helt samling bronzemedaljer fra internationale mesterskaber, nemlig én fra VM sidste år og to fra de seneste to udgaver af EM. Da EM dog har været svagere besat end VM, og hun trods alt kun blev nummer 10 til OL, må det dog være top 5 og ikke endnu en medalje, der ligner en realistisk målsætning her.

På trods af et højt niveau på enkeltstarter, især i de seneste to sæsoner, har Brodie Chapman (Australien) ganske vist stadig sin første sejr i disciplinen til gode, men har i år eksempelvis været tæt på i så stærkt besat et løb som Giro d’Italia. Dette bliver hendes debut til et internationalt mesterskab i disciplinen, men da hun generelt har præsteret særligt godt på længere enkeltstarter, vil top 10 eller endda top 5 være inden for rækkevidde.

Selv om hendes friske femteplads til EM var et fornemt resultat for Vittoria Guazzini (Italien), står det ikke helt til mål med den flotte fjerdeplads fra VM i 2022, hvor hun var ti sekunder fra en bronzemedalje. I stedet har hendes resultater været temmelig svingende siden da, herunder en beskeden 32. plads til VM sidste år, men hvis hun har formået at holde EM-formen, må top være muligt, mens ruten nok spolerer chancen for en top 5-placering.

For bare to år siden var Vittoria Guazzini bare ti sekunder fra en VM-bronzemedalje. Foto: Sirotti

I denne sæson har Cédrine Kerbaol (Frankrig) formået at løfte sit i forvejen høje niveau, så selv om hun endnu ikke har topresultater fra internationale mesterskaber, skulle hun nok kunne opnå et i denne omgang. Sidste år blev hun trods alt nummer 13 til VM, men er som led i sin opblomstring i år blevet nummer fire imod det stærke felt i Tour de France Femmes og nummer ni på enkeltstarten i Giro d’Italia. Da den kuperede rute bestemt bør være til hendes fordel, vil top 10 eller endda top 5 være muligt.

Den forsvarende U23-verdensmester, Antonia Niedermaier (Tyskland), sikrede sig sin titel på en 11. plads i elitens løb, men virker ikke til at have forbedret sig mærkbart i denne sæson. Det er såmænd blevet til flere fine resultater på enkeltstarter, men en 15. plads til OL vidner om, at hun igen nok vil ligge omkring en top 10-placering. Da hun dog også kører stærkt opad, har hun om ikke andet store chancer for at besejre U23-rivalen Anniina Ahtosalo, der ellers slog hende ganske klart til EM.

Med en ottendeplads til EM og en 16. plads til OL har 35-årige Eugenia Bujak (Slovenien) i denne sæson vist, at hun ikke har mistet de tempoevner, der sidste år indbragte endnu en EM-ottendeplads samt en 12. plads til VM. Intet af dette er jo topresultater som sådan, men det vidner dog om et konstant niveau, hvor en top 10-placering selv til et VM er inden for rækkevidde.

Til VM i 2002 var der 19 af deltagerne til VM-enkeltstarten 2024, der endnu ikke var født, men en lyslevende og dengang 27-årig Amber Neben (USA) kørte sig til en 15. plads. Her 22 år senere stiller den nu 49-årige veteran op i sit 17. verdensmesterskab, hvor hun i årenes løb to gange har vundet guld og så sent som sidste år blev nummer otte. Noget af poweren har hun trods alt mistet med årene, men efter ottendepladsen for bare et år siden, kan det ikke afvises, at hun her sikrer sig sin 15. top 10-placering i maratonkarrieren.

Til VM sidste år kørte Agnieszka Skalniak-Sójka (Polen) en af sine bedste enkeltstarter nogensinde, da hun opnåede en flot syvendeplads, men et resultat som en 12. plads til OL vidner om, at det ikke var en tilfældighed. Til gengæld svinger hun noget og blev kun nummer 13 til det svagere besatte EM for halvanden uge siden, men rammer hun en af sine dage, kan hun på denne rute køre med om en top 10-placering.

Danske deltagere:

Danmark stiller op med en ung duo i form af 19-årige Alberte Greve og 23-årige Rebecca Koerner, der til DM kun adskiltes med fem sekunder i sidstnævntes favør. Netop Koerner er for nylig blevet nummer ni til EM og har altså højt niveau, men imod dette stærkere felt ville top 10 være over forventning, uden at det dog er umuligt. Nu er det selvfølgelig spekulation, men havde Greve undgået uheld til EM og igen næsten matchet Koerners fart, havde hun faktisk vundet medalje i U23-kategorien, så det er ikke helt utænkeligt, at hun til VM kan køre med om en U23-medalje.