SE VENETO CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb frem til udgangen af marts er Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo, og udover det nye Per Sempre Alfredo er Giro dell’Appennino herefter det eneste større endagsløb, som er blevet afviklet i støvlelandet. Siden det nye etapeløb Settimana Ciclistica Italiana i juli har der ikke været afviklet ét eneste større løb og landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.Pro og WorldTour udgør på bare en måned udgør en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen.  Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien.

I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det har været Il Lombardia, der har lukket ballet den 12. oktober. I år er den ellers hensygnende klassikerscene imidlertid vokset yderligere. Nok er GP Beghelli, der plejer at være en del af serien aflyst, men de er blevet erstattet af det genopstandne Giro del Veneto, der afvikles i forbindelse med et nyt løb, Veneto Classic. Sammen med klassikeren Coppa Agostoni afvikles de to Veneto-løb efter løbet i Lombardiet, og dermed forlænges den italienske sæson med yderligere en uge. Da også Giro di Sicilia grundet coronakrisen er rykket til september/oktober, betyder det, at der mellem den 15. september og 17. oktober afvikles ikke færre end 12 endagsløb og ét etapeløb - og det endda uden det aflyste løb!

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte har tjent som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Efter den meget travle indledning, hvor man over fem dage afviklede hele fire løb og en pause i forbindelse med VM, nåede serien sit klimaks i en travl uge, hvor der over otte dage blev afviklet Giro dell’Emilia, Coppa Bernocchi, Tre Valli Varesine, Milano-Torino, Gran Piemonte og den store finale i Lombardiet. Sidstnævnte plejer at runde den italienske sæson af, men i år kører man yderligere en uge. Mandag gælder det nemlig det gamle Coppa Agostoni, onsdag går det løs med det fra i år genopstandne Giro del Veneto, inden den italienske sæson slutter søndag med det spritnye Veneto Classic.

Veneto Classic er lidt af et særsyn i Italien. Som sagt har det været tidens orden, at det ene løb efter det andet har måttet lade lide livet, og derfor er det ganske specielt at se et nyt løb opstå. Faktisk er det eneste større endagsløb, der er opstået i landet igennem ganske mange år, Strade Bianche, og i stedet har det mest af alt handlet om desperate forsøg på at redde de mange historiske begivenheder, hvis liv har været truet.

Et af disse løb var det ældgamle Giro del Veneto, hvis historie rækker helt tilbage til 1909, men som i 2010 blev afviklet for hidtil sidste gang Heldigvis er der generelt bedring i italiensk cykelsport i disse år, og i 2021 genskabes Giro del Veneto efter 10 års fravær som det første af de mange historiske løb, der er forsvundet. Det sker med Filippo Pozzato som primus motor, idet den tidligere stjerne har lagt en stor indsats i at genrejse Veneto-regionen som et cykelmekka. Sidste år fik han det italienske mesterskab til området, og i år har han ikke blot fået genskabt Giro del Veneto, men altså også skabt et nyt løb, Veneto Classic. Begge løb afvikles som del af en meget intens uge, hvor de professionelle om fredagen endda får mulighed for at køre historiens første gravelløb for professionelle, mens der også er aktiviteter for børn og motionister.

Klogelig har man lagt dem i samme periode som de mange øvrige italienske efterårsløb, og selvom deres placering som de to sidste løb i den lange række på hele 12 endagsløb har betydet, at det bliver de svagest besatte i serien, er det lykkedes at skabe en vis synergi med de øvrige løb, selvom hovedparten af feltet rundede sæsonen af med Il Lombardia i lørdags og endnu flere gjorde det med mandagens Coppa Agostoni. Planen er da også i 2021 at afvikle løbene som nogle af de første i blokken, hvor de i stedet skal være med til at agere VM-forberedelse sammen med Giro della Toscana, Coppa Sabatini, Memorial Marco Pantani og Trofeo Matteotti. Drømmen er endda, at Veneto Classic skal blive en del af WorldTouren og således være ugens store klimaks i weekenden.

Som et nyt løb er det stadig uklart, hvilket identitet løbet vil have, og om ruten vil være den samme hver eneste gang. I første omgang har man designet en rute, der gør brug af store dele af vejene fra sidste års italienske mesterskaber, og mønsteret er det samme, som man ser de i de fleste italienske endagsløb, der er skabt til stærke sprintere og puncheurs. Om det vil være sådan i de kommende år også, ved vi ikke, men forhåbentlig vil Veneto Classic fremover være en fast bestanddel på en italiensk cykelkalender, der ellers kun er blevet fattigere og fattigere de seneste år.

Ruten

Med skabelsen af et helt nyt løb har Filippo Pozzato og de øvrige arrangører haft helt frie hænder til at designe deres rute uden at være låst af historiske forpligtelser. Som sagt har man valgt samme model, som man ser i hovedparten af de italienske løb, der indledes fladt, inden en kuperet midtersektion afløses af en flad finale - et koncept, der plejer at appellere til stærke sprintere og puncheurs, og som skaber meget åbne og uforudsigelige cykelløb.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Det burde også være tilfældet for denne første udgave af Veneto Classic. Formatet er det klassiske, som vi også så det i onsdags med det genskabte Giro del Veneto og i mandagens Coppa Agostoni, men Pozzato og co. har skruet op for vanskelighederne i forhold til det, vi så i onsdags. Ikke blot er distancen forlænget med næsten 50 km, stigningerne kommer også meget tættere mål. Faktisk er der hele to bakker med top inden for de sidste 6 km, og dermed kan ventes en langt mere selektiv afslutning på et løb, der også har næsten 1000 højdemeter mere end onsdagens løb.

Inspirationen er fundet ved sidste års italienske mesterskaber, der blev vundet af Giacomo Nizzolo i en spurt i en lille gruppe. Dengang kørte man i alt væsentligt omgange på en rundstrækning med La Rosina-stigningen, og det gør man også denne gang, hvor man dog har krydret det med en stejl lille mur umiddelbart efter nedkørslen. Modsat ved mesterskaberne slutter man heller ikke med et længere fladt stykke, der leder ned til byen Cittadella, men derimod slutter løbet på selve rundstrækningen, hvilket betyder, at stigningerne kommer i den fulde finale og ikke som dengang med næsten 30 km til mål.

Med en distance på 207,3 km er der som sagt tale om et betydeligt længere løb end i onsdags, og denne gang skal der køres fra Veneto-regionens hovedby, Venedig, til Bassano del Grappa. Den berømte startby ligger på den helt flade Po-slette, og det er derfor helt fladt, når man lægger ud med at køre mod nord af en lang og lige vej helt uden udfordringer. I byen Conegliano efter 41,6 km drejer man kortvarigt mod nordvest, inden det går mod sydøst op ad dagens første udfordring, den stejle Muro di Ca’del Poggio (1,15 km, 12,3%, max. 19%), der er en ganske jævn mur med top efter 56,7 km.

Herfra bliver det igen lidt lettere, når man snor sig mod sydvest igennem let faldende terræn, inden man fortsætter op ad en bakke (3,2 km, 4,8%), som leder op til byen Campea, der passeres efter 72,3 km. Derfra går det videre mod sydvest ad et hovedsageligt faldende stykke, inden man drejer mod syd for kort efter at køre op ad en stejl stigning (1,3 km, 6,5%), der med top efter 109,0 km leder op til byen Asolo. En nedkørsel leder mod syd tilbage til Po-sletten, hvorefter det går mod sydvest igennem fladt terræn ind til Bassano del Grappa, hvor man efter 126,9 km passerer centrum, men uden af køre over stregen.

I stedet kører man nordvest ud af byen. Med det samme går det mod vest op La Rosina, der denne gang bestiges fra den modsatte side af den, der vil blive brugt på den lille rundstrækning. Herfra stiger den med 6,5% over 2,1 km med et maksimum på 8%, og der er tale om en meget regulær stigning med top efter 135,8 km. En nedkørsel leder mod sydvest, inden det går igennem fladt terræn mod syd og sydvest. Kort efter drejer man mod nord og senere øst for at køre op ad brostensmuren La Tisa (330 m, 15,2%, max. 20%), der har top efter 147,7 km, inden man kører en omgang på en rundstrækning, der efter en nedkørsel byder på en bakke (900 m, 7,5%) og derefter stiger let, indtil en nedkørsel leder ned endnu en passage af La Tisa efter 161,7 km. Nu gå det mod syd og nordøst igennem fladt terræn tilbage mod Bassano del Grappa.

I stedet for at køre ind til centrum kører man nu to hele omgange på en 13,75 km lang rundstrækning. Den indledes med et let stigende stykke, der leder mod nord, inden man kører mod nordøst op ad La Rosina fra den modsatte side. Herfra stiger den ganske jævnt med 6,0% over 2,7 km med et maksimum på 8%. Efter toppen stiger det let mod øst, inden det går videre mod øst ad en let nedkørsel. Herefter drejer slår man en lille sløjfe ved at køre op og ned ad Muro du Cintra Soarda (400 m, 11,4%), inden først let faldende og siden fladt terræn leder mod syd og sydøst tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter de to omgange, hvor La Rosina er blevet passeret med hhv. 34,1 og 20,4 km igen, kører man første del af en tredje omgang. Det betyder, at man skal over La Rosina for tredje gang, denne gang med efter 200,4 km. Herfra resterer bare 6,9 km, som hurtigt sender rytterne over Muro du Cintra Soarda for tredje gang, denne gang med top bare 3 km fra stregen. På toppen forlader man rundstrækningen for i stedet at køre mod øst og sydøst ad en let faldende vej ind til centrum af Bassano de Grappa. Det falder let ned til den røde flamme, hvorefter det er stort set fladt over den sidste kilometer, som falder med bare 0,3%. På toppen af muren drejer man skarpt til venstre, hvorefter eneste udfordringer er et blødt sving med 900 m igen og to rundkørseler med hhv. 700 og 300 m igen.

Løbet byder på i alt 2570 højdemeter.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

SE VENETO CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Den sidste del af de italienske efterårsklassikere har været præget af perfekt vejr, og det varer ved helt til finalen. Søndagen bliver nemlig helt skyfri med en temperatur på 19 grader, og der vil bare være en svag til let vind (7-9 km/t) fra syd. Det giver først med- og siden sidemodvind frem til målbyen, inden vinden vil komme fra alle retning på den snørklede tur i området vest for byen. Der vil dog være sidemedvind på ad La Rosina og derefter sidevind, indtil man får sidemodvind de sidste 2 km.

Favoritterne

Et nyt løb betyder en ny rute og dermed naturligvis også en betydelig usikkerhed om, hvad vi kan forvente. Det gælder naturligvis særligt, når ruten tilmed har et design, der ikke gør den helt let at læse, og hvor der synes at være basis for flere mulige udfald.

Grundlæggende er strukturen den samme, som vi kender fra de fleste italienske endagsløb, hvor man ofte har en flad start, en kuperet midtersektion og en flad finale, præcis som vi også har set det i ugens to første løb. Denne gang er løbet dog betydeligt mere selektivt. Den sidste stigning kommer umiddelbart inden mål, og efterfølgende er der endda en sand lille mur, der kan gøre yderligere forskelle.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Hvor man i de tidligere dels måtte åbne døren for en reduceret massespurt og dels måtte regne med, at taktik og tilfældighed i høj grad kunne komme i spil, som det også endte med at gøre i begge tilfælde, burde det denne gang være en mere ”fysisk” afslutning. Sprinterne har ikke mange chancer for at klare så lang og stejl en stigning - endda med medvind - bare 6 km fra mål, og selvom det taktiske spil stadig kan blive en faktor efter den sidste top, er chancen for, at der dels en større chance for, at bedste mand kører alene hjem, dels for, at de grupper, vi har på toppen, vil være de samme til sidst.

Det betyder ikke, at det ikke kan blive taktisk. Første del af løbet er ikke voldsomt svær, men på rundstrækningen til sidst, er det ikke givet, at alle bare venter til sidste tur op ad bakken. Særligt det fabelagtige UAE-mandskab har så mange kort at spille, at det skal udnyttes, og i denne mere enkle finale bliver det sværere at udnytte et overtal, hvis de satser hele butikken på den sidste tur op ad La Rosina.

Vi kender La Rosina fra sidste års italienske mesterskaber, hvor Giacomo Nizzolo sejrede. Her viste den sig at være en ganske svær og selektiv sag, men det lykkedes Nizzolo, Sonny Colbrelli og Ballerini at komme med over. Det skyldtes dog også, at der var mere end 20 km til mål, og at Andrea Bagioli førte hele vejen op for Ballerini. Denne gang er feltet betydeligt svagere og formen en helt anden hos de fleste, og jeg vil tro, at vi får et helt anderledes aggressivt og selektivt løb, hvor jeg ikke bliver overrasket, hvis bedste mand kører fra alt og alle.

Jeg forventer samme forløb som i onsdags, dvs. at UAE og Astana fører gennem det meste af dagen og sørger for, at det skal afgøres på rundstrækningen. Det store spørgsmål er, om UAE åbner allerede første eller anden gang på stigningen, eller om de satser hele butikken til sidst. Alexey Lutsenko virker uhyre skarp lige nu, og på et ikke alt for stærkt Astana-mandskab synes han at være til at isolere. Araberne har derfor fordel af en tidlig åbning, og det tror jeg på, at vi får.

Det betyder ikke, at det ikke kan blive samlet forud for sidste tur op ad bakken. Det kan det sagtens, særligt hvis Lutsenko får Samuele Battistella med til sidst. Det er dog også ganske sandsynligt, at det bliver taktisk på det glade stykke mellem stigningerne. Er Lutsenko alene her, bør det være helt oplagt for UAE og andre at angribe på skift. Derfor kan det sagtens være, at vinderen kører væk på det flade, og taktik kan derfor alligevel ende med at spille en rolle. Finalen er dog denne gang så hård, at favoritfeltet bør være mindre, end vi har set de i ugens to første løb.

Vi så i onsdags, at Marc Hirschi og Alexey Lutsenko var de stærkeste på den sidste stigning, og jeg vælger derfor at pege på schweizeren. Takterne har i år ellers været temmelig svingende fra Hirschi, men siden Benelux Tour har han grundlæggende været på et ganske højt niveau, når stigningerne ikke hr været for lange. Denne rute med korte, eksplosive stigninger burde passe ham som fod i hose, og det er meget sandsynligt, at Hirschi og Lutsenko igen vil vise sig som de stærkeste. Hirschi har dog flere fordele. For det første er han mere eksplosiv på bakkerne, og den sidste mur kunne derfor være en oplagt chance for at køre alene, og derudover er han trods nogle i år skuffende spurter på papiret den hurtigste af de to. Endelig har han fordel af et meget stærkt hold, der måske kan give ham nogle taktiske fordele undervejs, som vi så i onsdags, hvor Lutsenko skulle svare på alle UAE-rytternes mange angreb. Han styrtede i onsdags, men angiveligt helt uden konsekvenser, og derfor burde han være i tiptop. Er han det, har han en god chance for at tage sæsonens anden sejr på en rute, der ikke er helt ulig den, der gav ham sejr i Luxembourg for et par uger siden.

Hans værste rival må naturligt nok være Alexey Lutsenko. Kasakken synes bare at blive bedre og bedre, som dagene går, og hvor han i mandags mest skulle følge med, var det i onsdags ham, der forcerede og rundede sidste stigning som første mand. I det lys er der al mulig grund til at tro, at han kan være bedste mand igen i morgen, men det bekymrer mig lidt, at han i går kørte 70 km soloridt, da han vandt det grusvejsløb, som er en del af denne løbsserie - et løb, han beskrev som et af de hårdeste, han har oplevet. Det kan koste ham de afgørende kræfter, særligt når han er oppe mod en hær fra UAE. Omvendt har han været så overbevisende på det sidste, at det ikke nødvendigvis er en forhindring, og som vi så i mandags, kan han på den rette dag slå alle i en spurt - også Hirschi. Derfor er det bestemt ikke umuligt, at han løber med ugens anden sejr. Astana har også Samuele Battistella, der synes at have formen til at være en plan B, hvis løbet åbnes tidligt, men formentlig kører kasakken som i de to foregående løb og bruger ham til at lægge pres på, som de også vil gøre med den slet ikke formstærke Fabio Felline.

UAE har flere kort at spille, og det vil kun være fortjent, hvis det endelig lykkes Alessandro Covi at få sin første professionelle sejr. Den unge italiener har kredset om podiets øverste trin i adskillige løb i nogen tid, og også i onsdags var han en af de allerbedste på stigningen - umiddelbart kun overgået af Hirschi og Lutsenko. Det virker ikke usandsynligt, at han enten kan hænge på eller komme tilbage, og i en spurt er han hurtigere end næsten alle favoritter, herunder Hirschi og Lutsenko. Han er også et af de kort, UAE kan spille tidligt ud, og dermed kan han vinde på flere måder.

En tredje UAE-option er Davide Formolo. Italieneren så fin ud i onsdags, og selvom han ikke synes helt på toppen, er han helt sikkert en af de bedste på stigningerne. Denne hårdere finale burde passe ham endnu bedre, men han lider altid under at være den klart langsomste UAE-rytter og langsommere end de fleste favoritter. Det er dog ham, der sammen med Covi kunne have den bedste chance for at matche de to største favoritter, og fanges Lutsenko i en UAE-sandwich, virker det ikke usandsynligt, at Formolo kan snige sig væk. Og ellers kan han jo altid angribe tidligt på en rute, hvor UAE bør kunne bruge overtallet inden sidste stigning.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

UAE har naturligvis også den evige toer, Matteo Trentin. Skal tredje gang være lykkes gang? Det kan bestemt lade sig gøre, men dette løb er utvivlsomt det, der passer ham dårligt. Vi så, at han havde det svært på sidste stigning i onsdags, og jeg har svært ved at se ham hænge på i denne finale. Han har tid til at komme tilbage, men afstanden er kort, og måske er hans bedste chance derfor at udnytte holdets styrke til at angribe tidligt. Det er han til gengæld også god til, og selvom det er blevet en dårlig vane at blive slået i en spurt, er han trods alt stadig så hurtig, at han har en god chance for at gøre det færdigt. Diego Ulissi er også i spil, men vi så i onsdags, at han var ved at være træt, og hans eneste chance synes derfor at være et tidligt angreb. Sven Erik Bystrøm og Alexandr Riabushenko må atter være ene hjælpere.

Intermarché kommer atter med den uhyre formstærke Lorenzo Rota, der i onsdags atter var en af de bedste på stigningerne. Denne hårdere finale burde give ham en større chance end hidtil, og selvom det ikke er en teknisk nedkørsel, viste han igen i onsdags, at han er fabelagtig nedad. Spurte kan han også, selvom mange favoritter er hurtigere end ham, men for at vinde skal han nok spille det taktiske spil. Heldigvis har Lutsenko og Xandro Meurisse vist, hvordan det skal gøres. Intermarché har også Odd Christian Eiking, der ikke er flyvende, men god nok til at kunne blive brugt til et tidligt fremstød, hvorfa han kan vinde, og her kan Simone Petilli, der dog er knap så stærk, også bruges. Naturligvis drømmer Andrea Pasqualon også om at spurte sig til sejr på hjemmebanen, men i denne hårdere finale lader det sig formentlig kun gøre, hvis det lykkes ham at angribe tidligt.

Eolo kommer atter med den stærke duo bestående af Lorenzo Fortunato og Vincenzo Albanese, og denne gang er det nok Fortunato, der har den bedste chance. I onsdags var han helt fremme på sidste stigning, og derfor vil han formentlig atter være en af de stærkeste i denne hårdere finale. Hans problem er dog, at han er langsom i en spurt, og han skal derfor spille sine kort rigtigt i en taktisk finale. Det er dog heller ikke umuligt, da UAE og Lutsenko meget vel kan kigge meget på hinanden. Albanese skal håbe, at han kan komme tilbage til en spurt, men det virker svært på denne rute. I stedet synes det at være mere sandsynligt, at han skal angribe tidligt. Holdets anden klatrer, Edward Ravasi, er for formsvag, og ruten er for hård for Francesco Gavazzi.

I mandags var det opløftende at se Remy Rochas, der uden problemer kørte med de bedste. Han har altså genfundet lidt form efter en svær tid efter Vueltaen, og meget taler for, at han i morgen vil være hos eller tæt på de bedste. Han har dog det problem, at han er meget spurtsvag, og han skal derfor spille sine kort rigtigt i en taktisk finale. Til det formål kan han håbe, at Guillaume Martin finder de procent, han hidtil har manglet. Han var et stykke efter i mandags, men han synes at blive en anelse bedre, og kan han sidde med til sidst denne gang, kan Cofidis måske udnytte et overtal. Til gengæld synes klatreren Fernando Barcelo ikke at have formen.

Gazprom sætter deres lid til formstærke Simone Velasco. Han har den fordel, at han kan slå de fleste i en spurt, som vi så med hans flotte spurt i Agostoni, men til gengæld kan denne finale meget vel vise sig at være en anelse for hård. Han har overrasket mig med sin klatring i år, men skal han vinde, skal han formentlig angribe tidligt. Holdets alternativ er klatreren Cristian Scaroni, men han er spurtsvag og synes ikke helt at have samme fine form som for et par uger siden. Til gengæld er finalen for hård for hurtige Marco Canola.

Androni kommer med to kort i form af Jhonatan Restrepo og Mattia Bais. Bedst chance for faktisk at vinde har nok Restrepo, der efter en skuffelse i Agostoni atter viste sin fremragende form i onsdags. Denne finale er dog hårdere, og han får formentlig svært ved at følge de bedste, men han burde have en realistisk chance for at komme tilbage. I spurten kan han slå alle favoritterne på den rette dag. Bais har klatret fremragende på det sidste, men han kan ikke gå med de bedste og er spurtsvag. Hans chance må derfor være at angribe tidligt. Hverken Daniel Munoz eller Eduardo Sepulveda er i form.

Det italienske landshold drømmer om, at Alberto Dainese kan få den sejr i sin baghave, som han akkurat missede i onsdags, hvor målet lå 500 m fra hans hjem. Desværre må denne finale regnes som værende for hård. Han overgik ganske vist alle forventninger med sin klatring i onsdags, men det virker hel urealistisk at tro, at han kan nå tilbage og køre en spurt. Bedre chance har nok Kevin Colleoni, der efter en svær tid endelig viste lidt form i onsdags. Han har dog været så langt fra sit niveau i lang tid, at jeg har svært ved at se ham helt fremme i så hård en finale, og han lider også under manglende spurtstyrke. Unge Andrea Piccolo viste i onsdags også lidt af sit talent, men denne finale må være for hård, når man ser på, hvad han har præsteret tidligere i år.

Bardiani har to hurtige og holdbare folk i form af Enrico Battaglin og Filippo Fiorelli, men de har ikke kunnet være med de foregående ruter og kan derfor heller ikke være det her. I stedet skal holdet satse på Andrea Garosio, der er deres mest formstærke klatrer, men han har ikke kunnet matche de bedste og er spurtsvag. Han skal derfor angribe tidligt og håbe at havne i den rette gruppe. Hurtigere er en velkørende Davide Gabburo, men han vil komme til kort på de sidste stigninger her og skal også angribe tidligt. På papiret er Giovanni Carboni holdets bedste klatrer, men selvom han var bedre i onsdags, synes formen ikke at række.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Vini skal håbe på Davide Orrico, men selvom han klarede den i onsdags, mår denne afslutning være for hård. Hos Zalf sad Alex Tolio højst uventet med i front i onsdags, men det sker næppe igen i denne hårdere afslutning. Hos Work Service har Raul Colombo gjort det pænt, men også han vil formentlig finde denne finale for hård. Qhubekas udviklingshold stiller med Antonio Puppio, der gjorde det så flot i Bernocchi, men dette løb er for svært, og Dylan Sunderland er stadig langt fra sit tidligere niveau. Hos Hrinkow synes klatreren Jonas Rapp ikke flyvende, og hos Genral Store må det blive for svært for Riccardo Lucca. Endelig viste Marco Tizza hos Amore e Vita i onsdags endelig lidt af sin klasse, men i denne hårdere finale bør det blive for svært.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke udsendt, og belært af erfaringen fra tidligere på ugen skal vi næppe regne med, at den kommer før sidst på aftenen. Jeg opdaterer optakten, men regner med, at ændringerne er marginale. Til den tid vil jeg indsætte en mere komplet startliste end den, der er indsat nedenfor.

OPDATERING: Den ende lige startliste er kommet og bød kun på marginale ændringer i form af afbud fra Sunderland og Munoz.

***** Marc Hirschi

**** Alexey Lutsenko, Alessandro Covi

*** Davide Formolo, Lorenzo Rota, Matteo Trentin, Lorenzo Fortunato, Remy Rochas

** Diego Ulissi, Simone Velasco, Jhonatan Restrepo, Vincenzo Albanese, Guillaume Martin, Odd Christian Eiking, Kevin Colleoni, Andrea Garosio, Samuele Battistella

* Mattia Bais, Andrea Pasqualon, Davide Gabburo, Giovanni Carboni, Alberto Dainese, Davide Orrico, Cristian Scaroni, Simone Petilli, Rodrigo Contreras, Andrea Piccolo, Alex Tolio, Marco Tizza, Jonas Rapp, Raul Colombo

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

SE VENETO CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-