DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Løbets rolle og historie

Som vi har vænnet os til i nu næsten ti år, afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fra i år igen fem dage lange løbsserie Challenge Mallorca, allerede i slutningen af januar, og dermed markerer den igen den virkelige start på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig -også selvom det tilbagevendte Classica Comunitat Valenciana i søndags skød året i gang for flere hold uden for WorldTouren. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fem endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukket træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fem løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Oprindeligt bestod den af fem løb, men udfordringerne har betydet, at vi igennem næsten et årti har vænnet os til, at der kun har været fire begivenheder.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Det ændres der heldigvis på i år, hvor det trods coronaudfordringer, der blandt andet førte til, at serien i 2021 blev udskudt til maj, nu trives så godt, at den er tilbage i sin gamle størrelse over fem dage. Faktisk bliver der tale om den vel nok stærkest besatte udgave i mange, mange år, da aflysningerne af løbene i Australien og Argentina har betydet, at feltet i år tæller ikke færre end ni af de 18 WorldTour-løb - en markant forbedring i forhold til det, vi har set i en periode. Samtidig kan arrangørerne igen glæde sig over, at der også denne gang er adskillige stjerner, der indleder året på deres ferieø.

Med en voldsom kapitalindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement aldrig nød den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der har været tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der vart tidligere et klassement for de ryttere, der gennemførte alle løb, men det havde ikke meget prestige og er nu droppet. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. For år tilbage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer.

Løbsserien har altid haft to dage for sprinterne, hvoraf den ene har været det klassiske gadeløb Trofeo Palma i hovedbyen Palma. I starten var det åbningsløbet, men en kalenderændring i 2015 betød, at datoerne blev ændret, således at løbet slutter og ikke starter på en søndag. Da arrangørerne har ønsket at bibeholde det tilskuervenlige sprinterløb på ugens sidste dag, har Trofeo Palma således været sidste løb i serien i de senere år, hvor sprinterløbet tillige er gjort en anelse hårdere med inklusionen af en sen stigning.

Sidste år var dog den specielle majudgave, hvor man af uforklarede årsager droppede det traditionelle løb i hovedbyen og derfor kun havde et sprinterløb. I 2022 er løbet dog tilbage på sin faste plads om søndagen, hvor det atter repræsenterer sprinternes anden chance efter torsdagens løb, der med en mere kuperet rute end vanligt var for hård for de fleste af de hurtige folk. Løbet i Palma har til gengæld altid været for sprinternne, og det afspejles i en vinderliste, der i de senere år har inkluderet navne som Marcel Kittel, Dan McLay André Greipel, Matteo Pelucchi, Sacha Modolo, Kenny Dehaes, Andrew Fenn, Tyler Farrar og Robbie McEwen. I 2008 lykkedes det imidlertid overraskende Philippe Gilbert at tage sejren.

Der var ingen overraskelser, da løbet sidste blev afviklet i 2020. Her var der stor spænding, om Pascal Ackermann kunne få sin revanche efter et nederlag til kometen Matteo Moschetti i det første sprinterløb tidligere på ugen. Den tyske sprinterstjerne måtte imidlertid endnu engang sande, at den unge italiener havde overhånden, og det blev således til den anden sejr på fire dage for Moschetti, der vandt foran Ackermann og Andrea Pasqualon. Moschetti vender tilbage for at forsvare titlen, og da både Ackermann og Pasqualon også er med igen, vil hele podiet fra den seneste udgave være at finde i 2022-feltet.

Ruten

I gamle dage blev hele løbet afviklet på en flad rundstrækning i Palma, men i de senere år har man gjort løbet an anelse mere udfordrende ved først at sende feltet ud på en tur i området omkring hovedbyen, inden det hele er blevet afgjort ved den flade havnefront. Her har rytterne endda skullet over en mindre stigning, der har kunnet gøre det svært for de hurtige folk, og som endda er blevet brugt til et dobbeltangreb fra Nairo Quintana og Alejandro Valverde, men det har ikke været nok til at forhindre den forudsigelige massespurt. Samme model benyttes i år, hvor ruten bortset fra en lille modifikation på første halvdel, der øger distancen med ca. 10 km, er en kopi af 2018-, 2019- og 2020-udgaverne og også meget tæt på at være identisk med ruterne fra 2016 og 2017.

I alt skal rytterne denne gang tilbagelægge 169,1 km. Starten går fra udkanten af Palma i Playa de Palma, og herfra går det mod sydøst op ad en lang, jævn stigning, der har top efter knap 20 km. Herefter går det mod nord gennem hovedsageligt let faldende terræn op til den første spurt, der kommer efter 22,7 km, inden det går mod vest, nordvest og nord gennem hovedsageligt let faldende terræn frem til byen Sineu, der nås efter 45,4 km. Her kører man en omgang på en 23,9 km lang, næsten helt flad rundstrækning i området øst for byen, inden man runder den af med inde i Sineu at køre en spurt efter 69,3 km.

Herfra går det nu mod sydvest igennem let kuperet terræn, inden man kort efter en nedkørsel drejer mod nord ind på kategori 3-stigningen Portol (2,7 km, 4,8%), der stiger med 6-7 over den første kilometer, men derefter er lettere med 3-5%, inden man efter 93,3 km runder toppen. Man fortsætter på et plateau mod nord, inden man kører mod vest op og ned ad en bakke frem til den tredje spurt, som kommer efter 100,8 km. Nu går det igennem fladt terræn mod nordvest og vest, inden man fortsætter op over en bakke og drejer mod sydøst for at køre ned ad en lille nedkørsel.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Nu gælder det dagens højdepunkt, når man kører mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Coll de Sa Creu (9,1 km, 3,2%), der stiger med 1-3% over de første 3 km, men derefter stiger med 4-5%, dog afbrudt af et plateau undervejs. Toppen kommer efter 134,0 km, hvorefter de sidste 35,1 km indledes med en lang og ikke specielt teknisk nedkørsel, der leder mod sydøst og syd ned mod vandet og Palmas centrum, hvor man kører mod nord op langs havnefronten frem til målstregen, der krydses efter 146,7 km i forbindelse med dagens sidste spurt.

Det hele afsluttes nu med to omgange på den 11,2 km lange rundstrækning. Den er fantastisk simpel, idet den følger den store, brede kystvej ud til et vendepunkt, hvor et 180-graders sving sender feltet tilbage forbi mål, der passeres fra den forkerte side. Efter endnu en U-vending lidt længere nede ad vejen følges kystvejen tilbage til stregen. Den sidste af to U-vendinger kommer med 2400 m til mål, og herefter bugter vejen sig kun let til højre.

Løbet byder på i alt 1552 højdemeter mod 1134 på ruten i årene mellem 2018 og 2020.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Vejret

Det suveræne vejr fortsætter uden ud, da også søndagen bliver smuk. Solen vil skinne fra en skyfri himmel, og temperaturen vil endda kravle helt op på behagelige 17 grader. Igen vil det dog være lidt mere blæsende, da den sydvestlige vind undervejs gennem løbet vil tiltage fra en styrke på 3 km/t ved starten til 17 km/t ved målgang. Det giver hovedsageligt medvind på rutens første del og mod- og sidemodvind frem til bunden af Sa Creu-stigningen. Her vil der være modvind hele vejen op og sidevind på nedkørslen. På rundstrækningen vil der først være sidemedvind frem til første U-vending, sidemodvind mellem de to U-vendinger og igen sidemedvind over de sidste 2400 m.

Favoritterne

Efter to dage med fokus på klatrerne får sprinterne som altid lov at runde den mallorcanske fest af, selvom det ikke er helt så enkelt som tidligere. Trofeo Palma var tidligere et fuldstændig rent sprinterløb stort set uden terrænmæssige udfordringer. Det har med introduktionen af en lille stigning og færre omgange på den flade rundstrækning ændret sig en smule, og der er ikke længere tale om et meget let løb for de helt rene sprintere.

I 2016 forsøgte Movistar eksempelvis at sætte de hurtige folk under pres på den sidste stigning, og det gav anledning til større udskilning end vanligt. Også i de senere år har vi set en vis udskilning, og alle de hurtige folk har ikke været med hjem. Omvendt vandt den tunge Dan McLay for to år siden, Marcel Kittel tog karrierens sidste sejr i 2019, og i 2020 var Matteo Moschetti hurtigst, hvilket siger alt om, at det hele afhænger af, hvordan der køres på stigningen, og at man ikke skal være nogen Tadej Pogacar for at overleve den lille bakke i udkanten af Palma.

Også i morgen vil vi formentlig se, at stigningen vil blive benyttet aktivt. Vi så nemlig allerede i torsdags, hvor stigningen var betydeligt vanskelige, at særligt Movistar, men også BikeExchange lagde et tungt pres, der sendte flere sprintere, herunder Alexander Kristoff og Sebastian Molano til vægs. Igen i morgen har Ivan Garcia Cortina og Michael Matthews brug for så hårdt et løb som muligt, og det vil undre, hvis ikke de samme to hold - særligt Movistar - vil være toneangivende i at gøre løbet hårdt. Det vil formentlig også gøre det umuligt at iværksætte de angreb, vi før har set, eksempelvis da Alejandro Valverde og Nairo Quintana for nogle år siden iværksætte en ganske potent dobbeltoffensiv.

Resten af løbet bør imidlertid forløbe som et klassisk sprinterløb. Et tidligt udbrud vil relativt hurtigt blive etableret, og derefter vil vi formentlig se UAE, Intermarché og Israel Premier-Tech samt måske Trek være toneangivende i jagten. Det bliver lidt mere blæsende end hidtil, men næppe nok til at skabe drama, og højdepunktet bliver derfor bakken. Desværre for de ryttere, der vil have et hårdt løb, vil der være en ganske kraftig modvind hele vejen op, og da hverken Movistar eller BikeExchange kommer med nogen skræmmende trup af klatrere, tvivler jeg på, at vi vil se den helt store udskilning. Det vil næppe være et fuldstændigt felt, men langt de fleste sprintere bør sidde med hjem.

I finalen er der tale om en temmelig ukompliceret afslutning med en lang opløbsstrækning på hele 2400 m. Med andre ord er der tale om en spurt for de sande powersprintere og de ryttere, der har den højeste topfart, og lead-outs vil være af begrænset betydning.

Med lidt usikkerhed peger jeg på Pascal Ackermann. Tyskeren har haft to triste sæsoner, hvor han slet ikke har haft fordums fart, men i dette felt ligner han stadig hurtigste mand i en boulevardspurt som denne. Han synes i uhyre god form, for det var for mig temmelig overraskende, at han klarede torsdagens lange og hårde stigning, og det tyder på, at han er topmotiveret efter at vise sit værd for sit nye hold med det samme. Desværre gik det galt i spurten, hvor han i det skarpe sving tabte hjulet på Ryan Gibbons og siden blev lukket inde, men det vidner om, at formen er, hvor den skal være. I dette løb bakkes han op af et tog, der foruden Gibbons også tæller Sebastian Molano, som måske er feltets bedste lead-out man. Med det måske bedste tog og den formentlig bedste sprinter burde Ackermann kunne tage sin første sejr for UAE i morgen. Molano kunne også komme i spil, men det vil undre meget, hvis ikke de kører for manden, der er hentet ind som deres nye sprintertopnavn.

Jeg vover pelsen og peger på Matthew Walls som hans værste rival. I sæsondebuten aner vi ikke, hvor han står formmæssigt, og da han ikke er nogen bjergged, risikerer han at ryge af på bakken. Den bør dog ikke være nogen udfordring, og sidder han med hjem, kan han vise sig at være den hurtigste. Da han efter OL fik fokus på landevejen sidste efterår, tog han to ganske store skalpe, da han først slog Mads Pedersen og Kristoff i Norge og siden sejrede foran Giacomo Nizzolo og stortalentet Olav Kooij i Piemonte. På den baggrund sidder man let med fornemmelsen af, at han allerede nu er en af de allerhurtigste, selvom han har spurtet så lidt. Usikkerheden handler om formen og hans positionering, men Nils Politt og ikke mindst Marco Haller udgør et godt tog for en mand, der også har vist sig god i positionskampen, og som kan se frem til en ganske enkel finale, hvor det burde være farten, der tæller. Falder han fra, er Haller alternativet, men han har ikke sejrschancer.

Giacomo Nizzolo vil være opsat på revanche mod Walls, der altså slog ham i Piemonte, da de senest stod over for hinanden. Italieneren missede en stor chance for en sejr i torsdags, hvor han fik åbnet sin spurt alt for tidligt, men ved at klare stigningen fik han vist, at formen er fin. Han er ikke en mand til disse boulevardspurter, men i dette felt burde han stadig være en af de hurtigste. Hans positionering er ikke som i gamle dag, men han sidder som regel fornuftigt, også selvom jeg kan have min betænkelighed ved toget. Rudy Barbier er ikke den oplagte lead-out man og risikerer at falde fra, og Taj Jones kommer næppe med over bakken, hvorfor han kan være meget afhængig af Omer Goldstein og Jenthe Biermans. Lykkes det ham at sidde rigtigt, har han dog en fair chance for at vinde i dette felt.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Jeg er meget spændt på at se Matteo Moschetti. For to år siden stod han på tærsklen til sit store gennembrud, da han vandt begge massespurter i denne serie - begge gange foran Ackermann. Han er således den seneste vinder i denne finale, men siden hans grimme styrt for to år siden er han aldrig blevet sig selv igen. Der har været takter undervejs, men han har endnu ikke genfundet den fart, han havde dengang. Nu har han heldigvis haft en vinter til at formopbygge, og vi så for to år siden, at han kan starte sin sæson som lyn og torden. Han er et muligt offer på stigningen, hvor han kan være meget tung, men som i 2020 burde han klare den. En boulevardspurt som denne passer ham, og han har med Emils Liepins og Jon Aberasturi et tog, der burde være et af de allerbedste. Med samme fart som i 2020 kan han utvivlsomt vinde igen. Aberasturi er også kandidat til at spurte, men Trek vil formentlig køre for Moschetti, der er den forsvarende vinder, mens spanieren delvist er hentet ind til lead-out. Selvom han åbenlyst ikke er i storform, har Aberasturi dog en bedre chance for at klare bakken, og han er en ganske kapabel plan B. Med en tilsyneladende formstærk Liepins som lead-out har han meget mere støtte end hos Caja Rural, og vi så sidste år nogle fornemme spurter med en fart, der bringer ham langt i dette felt med en reel chance for også at vinde.

Intermarché skal finde ud af, om de satser på Alexander Kristoff eller torsdagens vinder, Biniam Girmay. Jeg vil dog tro, at den ydmyge Girmay vil have det fint med at køre for holdets stjerne, der er meget motiveret efter at komme godt i gang efter en skidt 2021-sæson. Denne gang burde han ikke få problemer med bakken, og mit bedste bud er, at de satser hele butikken på Kristoff. Et tog med Girmay, Andrea Pasqualon og Adrien Petit ligner faktisk et af de allerstærkeste, hvis de allerede nu har fået samarbejdet til at køre, men jeg er bange for, at Kristoff mangler noget fart. Det gjorde han i hvert fald i hele 2021, hvor hans engang så gode positionering haltede, men i Tyskland så det betydeligt bedre ud end tidligere på året. Han har haft en god vinter, og med et godt lead-out er en sejr i dette felt ikke umulig. Skulle de mod forventning køre for Girmay igen, har han naturligvis også en chance, men jeg vil tro, at han får svært ved at vinde en boulevardspurt efter en ganske let dag.

Det bliver meget spændende at se stortalentet Arnaud de Lie i sin første spurt som professionel. Han kom til kort forleden, men er en relativt holdbar type, der nok burde kunne klare denne lille bakke. Til gengæld har vi slet ingen ide om, hvor langt hans fart rækker i dette felt, men han er en af de allermest lovende unge sprintere. Hans to med Harry Sweeny og erfarne Michael Schwarzmann ser også ganske fornuftigt ud, og sidder han rigtigt tror jeg, at hans fart allerede rækker til et topresultat - og måske endda en sejr.

Movistar skal satse på Ivan Garcia Cortina, der i torsdags viste bedre form, end man fornemmede onsdag. For ham kan løbet ikke blive hårdt nok, og derfor er det en streg i regningen, at der er modvind på bakken. I forvejen er han ikke en mand til store boulevardspurter, og nu bliver løbet nok for let. Han er dog fornuftig i positionskampen, selvom hans tog med Lluis Mas, Oier Lazkano, Gonzalo Serrano og Albert Torres bestemt ikke er det stærkeste.

BikeExchange skal satse på Michael Matthews, der i dag fik bevist, at hans form faktisk er ganske god. Desværre skal løbet være hårdt, hvis han skal vinde en boulevardspurt som denne, og med modvind bliver det næppe hårdt nok. Dertil kommer, at hans tog med Jack Bauer og Dion Smith bestemt ikke ligner det stærkeste, og selvom han er god i positionskampen, så vi senest i torsdags, at farten nok ikke rækker til at vinde i dette ganske stærke felt.

Bardiani kommer med et ganske spændende hold, hvor de skal beslutte sig for, om de kører for Sacha Modolo eller Filippo Fiorelli. I søndags endte Fiorelli bedst, men det var svært at se, om det skyldtes, at Modolo blev fanget i styrtet. Det gjorde det formentlig, for Modolo er hentet ind som deres førstesprinter, og han burde også være den bedste i denne form for boulevardspurt. Han fik en vigtig sejr i Luxembourg sidste år, hvor vi så, at han stadig har lidt fart, når han endelig får lov at spurte. Vigtigt er det, at toget med Enrico Battaglin, unge Luca Colnaghi og Fiorelli ser stærkt ud, og med et godt lead-out bør han stadig komme langt i dette felt. Satser de på Fiorelli, der er god i positionskampen, ender de sikkert i top 10, men han kan ikke være med helt fremme. Det ligger ikke i kortene, at der skal køres for unge Colnaghi.

Cofidis skal finde ud af, om de kører for Piet Allegaert eller Max Walscheid , der denne gang burde have en fair chance for at klare bakken. Mit bedste bud er, at de kører for belgieren, da Walscheid på det seneste i stigende grad har skiftet fokus, men det kan gå begge veje. De er på mange måder modsætninger, da Allegaert er en ørn til positionskampen og derfor næsten altid ender i den nedre halvdel af top 10, mens Walscheid i gamle dage havde en fornem fart, men led i positionskampen. Ingen af dem har dog farten til at vinde, og jeg vil tro, at Allegaert har den bedste chance for et resultat, når man ser på den klart aftagende fart, Walscheid har udvist på det seneste.

En rytter, der kører med selvtillid, er Giovanni Lonardi, der vandt åbningsløbet i Valencia. Feltet i det spanske løb var dog betydeligt svagere, og spurten var skæmmet af et stort styrt. Vi så dog allerede i 2021, at han var ved at vise nogle af de takter, der ellers var forsvundet efter den lovende start, og han synes at have mere fart og at være blevet bedre i positionskampen. Han har næppe farten til at vinde i dette felt, men kan Vincenzo Albanese positionere ham, burde han komme langt. Han burde klare bakken, men holdbar er han ikke. Falder han fra, kan Albanese prøve, men selvom han af og til overrasker i flade boulevardspurter, bør han ikke kunne vinde i dette felt.

Hugo Hofstetter gør debut for Arkea, og han ender sikkert igen i top 10. Det gør han nemlig næsten altid, fordi han er så pokkers god i positionskampen, men hans fart rækker aldrig til at vinde, slet ikke i en boulevardspurt som denne. Han har støtte fra Matis Louvel, men toget er heller ikke skræmmende. Det ligner igen et godt resultat, men sejrschancerne er små.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Det bliver spændende at se, hvordan Iuri Leitao begår sig i dette felt. Den portugisiske banerytter ligner ikke nogen bjergged, og han kunne være et af ofrene på stigningen, men med modvind burde han have en god chance for at komme med hjem. Hans hold kan ikke give ham megen støtte, men heldigvis er finalen ukompliceret. Sidste år viste han med en 5. og en 9. plads i Algarve, at han sagtens kan positionere sig og være med i dette felt.

Kan Sasha Weemaes klare bakken? Det skal man nok ikke satse pensionsopsparingen på, for den tunge belgier ligner et sandsynligt offer. Med modvind er han dog ikke uden chance, og efter længe at have været helt ude af stand til at positionere sig, viste han klar forbedring med nogle flotte spurter i Belgien sidste sommer. Hans fart synes at række langt, og derfor burde denne boulevardspurt passe ham, hvis han overlever. Hvis ikke, kan Sport Vlaanderen håbe på at få den ikke helt langsomme Milan Fretin med hjem, og han burde kunne gøre det hæderligt, hvis han sidder rigtigt. Jules Hesters kan være en plan C og den mere holdbare Vito Braet en plan D, men de vinder ikke.

Drone Hopper har Eduard Grosu, men han har meget at bevise efter en svær tid. Han viste ikke meget i 2021, og noget kunne tyde på, at han ikke er ved fordums styrke. Med sin svingende holdbarhed kan man heller ikke vide sig sikker på, at han klarer bakken, og en boulevardspurt som denne har aldrig æret ham. Han er dog god i positionskampen og kan derfor lave et resultat. Som alternativ har de Umberto Marengo, men han har ikke spurtet i en menneskealder.

Burgos kører for Manuel Penalver, der også er et muligt offer på bakkerne. Spanieren gjorde som sprinter dog fremskridt i 2021, og han ligner nu en mand, der kan gøre det pænt i dette felt. Hidtil har hans positionering haltet, men det er blevet så meget bedre, at en top 10 er realistisk, hvis han klarer bakken. Falder han fra, kan Jesus Ezquerra eller Oscar Pelegri prøve, men de mangler fart.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Ag2r vil prøve med Lawrence Naesen , der kun har støtte af Gijs van Hoecke og maksimalt kan håbe på en yderlig top 10. Euskaltel vil prøve med Antonio Soto, men han skal stramme sig an for at gå i top 10, selvom han har bedre chance end Alex Jaime, der trods begrænset spurterfaring skal forsøge sig hos Kern Pharma. BEAT har Yoeri Havik, der dog nu kun sjældent spurter og formentlig falder på bakken, mens Minerva vil prøve med Gil d’Heygere og Java med Xavier Canellas. Electro Hiper vil sikker håbe på Juan Diego Hoyos, mens Work Service skal håbe på den ikke helt uefne Samuele Zambelli eller Nicola Venchiarutti.

***** Pascal Ackermann

**** Matthew Walls, Giacomo Nizzolo

*** Matteo Moschetti, Alexander Kristoff, Arnaud de Lie, Jon Aberasturi, Ivan Garcia Cortina

** Sebastian Molano, Biniam Girmay, Michael Matthews, Sacha Modolo, Piet Allegaert, Giovanni Lonardi, Hugo Hofstetter, Vincenzo Albanese, Max Walscheid, Iuri Leitao, Filippo Fiorelli, Sasha Weemaes, Eduard Grosu, Manuel Penalver

* Milan Fretin, Rudy Barbier, Lawrence Naesen, Samuel Zambelli, Antonio Soto, Gil d’Heygere, Yoeri Havik, Alex Jaime, Andrea Pasqualon, Marco Haller, Luca Colnaghi, Jules Hesters, Nicola Venchiarutti, Juan Diego Hoyos, Xavier Canellas, Vito Braet, Umberto Marengo, Jesus Ezquerra, Oscar Pelegri

Danskerne

Danskerne får til opgave at hjælpe deres sprintere. Hos Bora skal Frederik Wandahl støtte Matthew Walls, mens Andreas Kron skal hjælpe nyprofessionelle Arnaud de Lie. Hos BikeExchange skal Christopher Juul nok engang støtte Michael Matthews, og Jakob Egholm skal på Trek sørge for sejr til Matteo Moschetti eller Jon Aberasturi.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Matteo Moschettis sejr fra 2020, Marcel Kittels sejr fra 2019, John Degenkolbs sejr fra 2018, Dan McLays dramatiske sejr fra 2017, André Greipels sejr fra 2016, Matteo Pelucchis sejr fra 2015, Sacha Modolos sejr fra 2014 samt Kenny Dehaes’ sejr fra 2013.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)