SÆT DIT HOLD OG DYST MOD HINANDEN I VORES NYE MANAGERSPIL

Løbets rolle og historie

Som vi har vænnet os til i nu næsten ti år, afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fra i år igen fem dage lange løbsserie Challenge Mallorca, allerede i slutningen af januar, og dermed markerer den igen den virkelige start på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig -også selvom det tilbagevendte Classica Comunitat Valenciana i søndags skød året i gang for flere hold uden for WorldTouren. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fem endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukket træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fem løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Oprindeligt bestod den af fem løb, men udfordringerne har betydet, at vi igennem næsten et årti har vænnet os til, at der kun har været fire begivenheder.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Det ændres der heldigvis på i år, hvor det trods coronaudfordringer, der blandt andet førte til, at serien i 2021 blev udskudt til maj, nu trives så godt, at den er tilbage i sin gamle størrelse over fem dage. Faktisk bliver der tale om den vel nok stærkest besatte udgave i mange, mange år, da aflysningerne af løbene i Australien og Argentina har betydet, at feltet i år tæller ikke færre end ni af de 18 WorldTour-løb - en markant forbedring i forhold til det, vi har set i en periode. Samtidig kan arrangørerne igen glæde sig over, at der også denne gang er adskillige stjerner, der indleder året på deres ferieø.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement aldrig nød den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der har været tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der vart tidligere et klassement for de ryttere, der gennemførte alle løb, men det havde ikke meget prestige og er nu droppet. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. For år tilbae var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer.

Løbsserien startede tidligere med et hurtigt gadeløb i hovedbyen Palma, men det har i de seneste mange år i stedet været brugt som søndagens store finale. I stedet har man typisk indledte serien med et andet relativt fladt sprinterløb, men sådan bliver det ikke i år. Her skydes serien nemlig i gang med det ganske kuperede Trofeo Calvia, der var en fast bestanddel af begivenheden mellem 2003 og 2009, men derefter forsvandt. Sidste år gjorde den comeback, da den også åbnede den helt særlige majudgave af serien, og det var åbenbart så stor en succes, at løbet også i år får lov at skyde festen i gang.

Da løbet sidste år vendte tilbage efter sit fravær på 12 år, var det med et svagere felt end vanligt, da den særegne placering midt under Giroen kostede deltagelsen fra de fleste WorldTour-hold. UAE var dog til start med blandt andre Ryan Gibbons, der gik i offensiven sammen med Anthony Delaplace. Sammen lykkedes det dem at holde feltet bag sig, og i en spurt lykkedes det for sydafrikaneren at tage sin første store sejr i Europa, inden Rune Herregodts med et sent angreb fik sneget sig væk til den sidste podieplads. Gibbons vender i å tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod Delaplace, men da Herregodts denne gang skipper løbet, vil der kun være to gengangere fra sidste års podium.

Ruten

Trofeo Calvia er som sagt en gammel klassiker fra begyndelsen af årtusindet, som blev genoplevet efter 12 års fravær for et år siden. Modsat de traditionelle åbningsløb, der ofte har været relativt flade, er der tale om en ganske kuperet sag, der afvikles i bjergene på den vestlige del af øen, hvor også de øvrige kuperede løb finder sted. Modsat disse skal man dog ikke over øens mest kendte stigning, Puig Major, og der er mest af alt tale om kortere, relativt bløde bakker på en rute, der til gengæld går op eller ned hele dagen.

I alt skal der tilbagelægges 154,7 km, der fører felet fra Peguerra til Palmanova. Der er tale om to nabobyer i øens sydøstlige hjørne, og løbet består af en lang tur rundt i bakkerne mod nord. Fra starten kører man mod nord og sydøst igennem småkuperet terræn forbi en tidlig spurt, der kommer allerede efter 7,6 km, inden man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Coll des Tords (4,2 km, 3,4%), der er en ganske blød opkørsel uden stejle procenter og med top efter 17,3 km. En let nedkørsel leder videre mod nordøst, inden man igennem let stigende terræn kører mod nordvest og siden mod nordøst op ad den ikke-kategoriserede Coll des Grau (3,3 km, 6,6%), der har top efter 32,0 km. En kort nedkørsel leder videre, inden man fortsætter mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Coll den Claret (4,9 km, 4,4%), der er en helt jævn stigning med top efter 42,4 km.

Herfra bliver det kortvarigt lidt lettere, når man fortsætter mod nordøst og sydøst ad en nedkørsel, der kortvarigt afbrydes af en lille bakke, inden man når frem til en spurt, der er placeret efter 55,4 km. Man følger nu kortvarigt fladlandet mod nordøst og nord, inden det går op ad kategori 2-stigninge Coll de Soller (5,1 km, 4,9%), der ligeledes er en helt jævn stigning med top efter 69,5 km. En lang og kortvarigt teknisk nedkørsel fører nu mod nord ned til løbets nordligste punkt i byen Soller.

Her tager løbet fat igen, når man kører mod vest op ad kategori 3-stigningen Coll den Bleda (4,0 km, 5,2%), der også er helt jævn med top efter 82,8 km. Den leder op til et småkuperet stykke, der leder mod sydvest ind til byen Dia, hvor der venter en spurt efter 87,6 km. Herfra går det med det samme mod sydøst og syd op ad den ikke-kategoriserede Can Costa (6,2 km, 4,6%), der starter stejlet med 7,3% over 1 km, men derefter er ganske let med stigningsprocenter på ca. 3. Toppen rundes efter 95,7 km og leder op til et plateau, som følges mod sydvest, inden det går mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Coll den Claret, der nu bestiges fra den modsatte side, hvor den stiger relativt jævnt med 4,5% over 3,1 km, inden toppen rundes efter 101,5 km.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Herfra er det slut med kategoriserede stigninger, men fladt er det ikke. En lang og teknisk nedkørsel leder mod sydvest, nordvest og sydvest ned til kysten, hvorfra man nu kører mod sydvest ad den meget lange kystvej over et længere stykke. Den er først relativt flad, men hurtigt skal man over den første ikke-kategoriserede stigning (3,7 km, 4,8%) med top efter 123,0 km. Efter en nedkørsel gælder den ikke-kategoriserede Coll de sa Gramola (4,2 km, 3,9%), hvis top passeres efter 131,0 km, inden man efter en nedkørsel, der går mod syd og væk fra vandet, når frem til byden Andratx, hvorfra man kører mod nordøst op ad gælder Coll de n’Esteva (2,6 km, 5,0%), hvis top passeres efter 141,9 km.

De sidste 12,8 km indledes med en nedkørsel, der fører mod sydøst ned til byen Calvia, hvor dagens sidste spurt kommer efter 146,7 km. Herfra er det fladt, mens man fortsætter mod sydøst, inden det falder det sidste stykke ned mod kysten og målbyen Palmanova, hvor de sidste 2 km er relativt fladt, idet det dog stiger med ca. 2% over 500 m efter den røde flamme. En snoet vej leder ned til byen, hvor man skal igennem to rundkørsler, inden man med 1200 m igen drejer til højre i endnu en rundkørsel, inden den sidste udfordring er et venstresving i en rundkørsel med 700 m igen.

Ruten byder på i alt 3186 højdemeter mod 3448 i 2021.

I forhold til sidste år har man droppet en indledende rundstrækning, hvorved distancen reduceres med knap 15 km. Fra bunden af Coll des Grau er ruten over de sidste ca. 130 km helt uforandret.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

SÆT DIT HOLD OG DYST MOD HINANDEN I VORES NYE MANAGERSPIL

Vejret

Løbene på Mallorca har ofte været ramt af dårligt vejr, der har betydet aflysninger og ruteændringer. Det bliver der heldigvis intet af i år, hvor der er udsigt til nogle forrygende dage. Således ventes onsdagen at være helt skyfri med en temperatur i målbyen på 15 grader. Vinden vil også bare være svag (4-6 km/t) og komme fra forskellige retninger. Det synes primært at være fra nordøst, men i finalen ligner det en sydlig vind. Det bør give primært modvind i løbets første halvdel og primært medvind på hjemturen, idet man dog får sidemodvind op over den sidste stigning og ned til kysten. Det varer ved, indtil man får direkte modvind de sidste 700 m.

Favoritterne

Trofeo Calvia er som sagt et gammelt bekendtskab, der var en fast bestanddel af serien mellem 2003 og 2009, men siden dengang er det kun blevet kørt én gang, nemlig i sidste sæsons meget specielle udgave. Den lange pause gør det ikke helt klart, hvad vi skal forvente. De gamle udgaver benyttede en rute, der ikke er identisk med den nye, og derfor har vi kun sidste sæsons løb som en reel referenceramme. Her var ruten med undtagelse af indledningen til gengæld også helt identisk, og det giver i det mindste et eller andet form for holdepunkt.

Det er en god ting. Ruten er nemlig af den komplicerede slags, hvor det kan være meget svært at gennemskue, hvordan udviklingen vil forløbe. På den ene side er det en stærkt kuperet sag med mere end 3000 højdemeter over en kort distance, og hvor der nærmest slet ikke er fladt terræn. På den anden side kommer de vanskeligste udfordringer i løbets første halvdel, mens hjemturen vil være betydeligt lettere. I det hele taget er stigningerne generelt ganske bløde og ikke noget, der kan afskrække hårdføre sprintere.

Det kan også aflæses af sidste års udgave. Her lykkedes det ganske vist Ryan Gibbons og Anthony Delaplace at holde hjem fra et udbrud, inden Rune Herregodts sneg sig væk til 3. pladsen foran et felt, der bestemt ikke indeholdt tunge sprintere, men dog folk som Juan Jose Lobato - en rytter, der i de senere år ikke har haft megen holdbarhed. Feltet bestod dog kun af godt 30 mand, og det var i høj grad også årsagen til, at der manglede kræfter til at skabe samling.

Problemet er, at sidste års udgave på alle andre måder adskiller sig fra årets. Dengang var det en særlig coronaudgave, der blev afviklet i maj, hvor sammenfaldet med blandt andet Giroen betød, at feltet var historisk svagt. Helt anderledes er det denne gang, hvor aflysningen af løbene i Australien og Argentina til gengæld har givet et historisk stærkt felt.

Læs også

Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne

Dertil skal lægges den usikkerhed, der altid er om sæsonpremieren. Formen er et helt åbent spørgsmål, og den eneste fornemmelse af rytternes niveau kan vi få af deres sparsomme udmeldinger og ikke mindst deres historie for en god sæsonstart. Generelt er niveau meget mere spredt, end det er i maj, og derfor kan formstærke ryttere betydeligt lettere gøre forskelle nu. Med andre ord: chancen for en eller anden form for spurt ville generelt være større nu end i maj.

Generelt må terrænet også betragtes som oplagt til angreb, selvom anden del af løbet er lettere. Sprinterne hjælpes til gengæld af det gode vejr, der giver helt ideelle betingelser og i hvert fald ikke bidrager til at gøre løbet hårdere. Det er et terræn, hvor man vel kan se tre mulige udfald. Enten kører der i en aggressiv start en brølstærk gruppe med flere topnavne og de vigtigste hold, der herefter skal afgøre det imellem sig. Alternativet er, at det lykkes at kontrollere den første del, men at det lykkes for de stærke folk at køre væk på de sidste stigninger, der dog er relativt bløde. Den sidste mulighed er naturligvis, at det lykkes at skabe samling til en spurt. Ser man på de ældre udgaver af løbet, hvor ruten var lidt anderledes, blev sprinterne snydt de tre første gange, men derefter blev det til spurtsejre til hhv. David Kopp, Unai Etxebarria, Gert Steegmans og Gerald Ciolek fra reducerede felter.

Ser man på feltets sammensætning, er der hold, der entydigt bør arbejde for en spurt. Det gælder for BikeExchange med Michael Matthews, men de er i svækket formation med bare seks startende. Det gælder Intermarché med Biniam Ghirmay, og det gælder Eolo med Vincenzo Albanese. Alle er de dog også relativt holdbare, og i hvert fald de to førstnævnte klatrer så godt, at de måske også kan gøre sig gældende, hvis en gruppe kører væk tidligt eller i finalen. Derudover er der en serie hold, der kan tænkes at satse på en spurt, hvis en offensiv mislykkes. Det gælder Movistar med Ivan Garcia Cortina, UAE med Ryan Gibbons og Alessandro Covi, Trek med Alexander Kamp og Jacopo Mosca, Caja Rural med Eduard Prades og Bardiani med Filippo Fiorelli og Enrico Battaglin. Endelig er der hold, der for alt i verden skal undgå en spurt, nemlig blandt andre Bora, Ag2r, Israel-Premier Tech, Lotto, Cofidis, Kern Pharma og Arkea.

Gør man regnebrættet op, er der umiddelbart større interesse i at undgå en spurt, og det lægger i hvert fald op til et animeret løb. Særligt vil jeg tro, at Lotto, der i Tim Wellens har en lille konge af disse mallorcanske løb, og Bora vil angribe i højre og venstre - særligt fordi de historisk har meget formstærke januarryttere. Det taler for, at vi får et hårdt løb, hvor man skal klatre godt for at være med. Spørgsmålet er bare, om det stærkere felt alligevel betyder, at vi får en eller anden form for samling til en spurt i Palmanova.

Alt sammen giver det et uhyre åbent løb med mange forskellige både udfald og vinderbud, og det er derfor med stor usikkerhed, at jeg giver mit vinderbud. Min forventning vil være, at særligt Bora og Lotto vil gøre alt for at udnytte den svære start på løbet, og at vi derfor vil få en meget hård begyndelse. De stærkeste hold har alle så gode klatrere, at der meget vel kan blive etableret en stor og potent gruppe, hvor de vigtigste hold alle har repræsentation. De hold, der gerne vil spurte, virker ikke alt for overbevisende, særligt fordi BikeExchange er så decimerede. Jeg kan bestemt ikke udelukke en spurt, når anden halvdel af løbet er relativt let og feltet så stærkt, men jeg tror, at sprinterholdene vil være for svage, når man ser på sammensætningen af ”angrebsholdene”.

Mit bud vil derfor være, at vi får en stærk gruppe af de mere klatrestærke, der skal afgøre det i den anden halvdel. Det kan give et enormt taktisk løb, hvor det vil være muligt for stærke hold at køre hjem fra distancen, og hvor det kan blive svært at samarbejde og at jagte. Det har vi ofte set på Mallorca, blandt andet med Emanuel Buchmanns flotte soloridt i en lignende afslutning for to år siden. Buchmann vil normalt aldrig vinde denne slags løb, men en god klatrer, der kan sikre sig billet til en finalegruppe, vil med god form og taktisk snilde kunne køre væk. Det er dog også klart, at den lette finale betyder, at en god spurt kan være et vigtigt våben.

Jeg vælger at pege på Alessandro Covi som min favorit. Den italienske komet gjorde bemærkelsesværdige fremskridt sidste efterår, hvor han var uhyre overbevisende i de italienske løb mod slutningen, og hvor han særligt i Giro di Sicilia viste et helt nyt niveau som klatrer. Er han i form, bør han være stærk nok til at gå med i et offensivt løb, og vi ved, at han er lynhurtig, som vi så, da han vandt favoritgruppens spurt i San Sebastian. Der er ikke mange, der slår ham på stregen - slet ikke blandt klatrerne - og derfor handler det om at spille kortene rigtigt i en måske taktisk finale. Her virker UAE ikke overbevisende, men meget taler for, at han i Brandon McNulty vil have en klassehjælper til måske at holde sammen på et eller andet. Også i en større spurt vil han have en reel chance, selvom han her nok kun vil være outsider.

Usikkerheden relaterer sig til hans form. Den er helt ukendt, men efter at han er blevet sine skader kvit, har han generelt været på et generelt tårnhøjt niveau. Han startede ikke sin sæson godt i 2021, men han var efter sin stærke sæsonafslutning meget motiveret og opsat på at få den sejr, han har kredset om. For at vinde dette løb skal han ikke være flyvende, og min forventning vil være, at hans niveau rækker til at vinde et lettere løb som dette. Derfor er han min favorit.

UAE har også dog en anden option i den forsvarende mester Ryan Gibbons. Han er mildt sagt uhyre svingende, men han har for vane at ramme formen til de allerførste måneder. Når han er i form, klatrer han chokerende godt, og han bør sidde med hjem til en reduceret massespurt. Her er det dog tvivlsomt, om han stadig har farten til at vinde. Endelig har holdet også Brandon McNulty, der også før har kørt stærkt fra start og er en oplagt mand at sende i en solooffensiv, og som også har en hæderlig spurt, hvis han skal spurte mod en klatrer eller to.

Læs også

Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste

En giftig kandidat er også Biniam Ghirmay. Eritreeren har hidtil været uhyre svingende, men når han har ramt dagen, kan han blande sig med de allerbedste i terræn som dette. Jeg kan være lidt bekymret for hans januarform, fordi han plejer at have det lidt svært med kulden i de første måneder, men hvis han har kunnet træne fornuftigt, er der intet, der tilsiger, at han ikke kan flyve, som han før har gjort i Trofeo Laigueglia i februar. Vejret i morgen vil i hvert fald ikke genere, og der er vel næppe nogen, han ikke kan slå i en spurt. Han kan med andre ord både være en aktør i et offensivt løb, hvor han vil kunne gøre det færdigt på stregen, men også i en massespurt vil han være en af favoritterne. Intermarché har faktisk også en del klatrestærke typer, der dog er så svingende, at han kan ende alene i finalen, og han er utvivlsomt den eneste oplagte vindertype. Holdets alternative bud må være Loic Vliegen , der er halvhurtig og god i dette terræn, men som har meget at bevise efter en svær sæson.

Det er indlysende, at Michael Matthews er en af favoritterne. Det er helt atypisk, at han starter sæsonen allerede her, for han plejer at træne sig i form og starte benhårdt med enten åbningsweekenden eller Paris-Nice. Vi ved dog, at han altid er flyvende fra sæsonstart, og det vil han formentlig være igen i år. Ideen med hans tidlige start er nemlig, at han hurtigst muligt skal have brudt sin halvandet år lange sejrstørke, og han vil utvivlsomt være skrupsulten. Ender det i en spurt, vil han sammen med Ivan Garcia Cortina og Vincenzo Albanese være den måske største favorit, men er han virkelig flyvende fra start, vil han også kunne gå med de bedste på stigningerne. Han vil dog lide under sin favoritstatus og et svagt hold, der næppe kan holde det samlet. Også Dion Smith kunne i teorien passe godt til dette løb, men det vil efter alt at dømme være alle mand for Matthews.

Movistar har et herligt hold med hele to kandidater. Skal de vinde løbet, er Ivan Garcia Cortina måske deres bedste bud. Er han i form, er det et glimrende løb for den normalt meget klatrestærke spanier, der kan være skræmmende holdbar. Han er dog også skræmmende ustabil, og historikken taler ikke for, at han er flyvende allerede nu. Han har nok ikke formen til et offensivt løb, men i en spurt ligner han sammen med Matthews og Albanese måske den hurtigste mand i dette felt. Movistars alternative kaptajner er naturligvis Alejandro Valverde, der starter sin allersidste sæson. I gamle dage var han altid skræmmende god allerede nu, men det er klart, at han i de seneste år har været mange svingende og specielt dårligt kørende fra sæsonstart. Konkurrencedygtig skal han nok være, og han vil sikkert også køre med de bedste, men den største bekymring er, om han stadig er hurtig nok til at gøre det færdigt, hvis han skal spurte mod unge kometer som Ghirmay og Covi. Frihed får han i hvert fald ikke meget af. Movistar kunne også satse på halvhurtige Matteo Jorgenson og Gregor Mühlberger, der før har oplevet noget af sin bedste form fra start. Meget taler dog for, at de kan blive låst af de to kaptajner.

Eolo-mandskabet har fået en forrygende start med søndagens sejr, og det lille hold har endda en god chance for at gøre det igen. Med det tårnhøje niveau, Vincenzo Albanese fandt efter Giroen, er dette et nærmest perfekt løb for ham. Han er ikke en klassisk sprinter, men vi har set, at han kan overraske i en flad spurt, og han burde ikke være uden chance mod folk som Garcia Cortina og Matthews. Til gengæld klatrer han ikke så godt som disse, og det er nok tvivlsomt, om han kan være med i et hårdere løb. I en større spurt vil han dog være en af de tunge favoritter med god støtte fra Francesco Gavazzi, der tidligere var kandidat til et løb som dette, men i dag er ren hjælper. Holdets klatrer er Diego Rosa, der dog har ufatteligt meget at bevise efter et meget svært 2021, og da han skal alene hjem for at vinde, får han svært ved at gøre det færdigt, selvom han før er startet stærkt.

Lotto har et af de mest spændende hold med Andreas Kron og Tim Wellens, der begge meget vel kan være flyvende. Vi ved i hvert fald, at Wellens, der har vundet fire gange på Mallorca og sidste år vandt det første etapeløb i Besseges, altid er brandvarm fra sæsonstart. Selvom hans 2020 var skidt, vil det undre meget, hvis ikke han er blandt de allerstærkeste på stigningerne, men i en flad spurt er flere hurtigere end ham. I en taktisk finale vil han stadig være livsfarlig, men spørgsmålet er, om ruten er hård nok til, at han kan være favorit alene i kraft af sin styrke. Skal de vinde løbet, tror jeg derfor mere på Kron. Danskeren var uhyre overbevisende fra sæsonstart i 2021, hvor han var meget stærk i Marseille, og det skulle ikke undre, om det gælder igen. På papiret er han allerede en af de bedste i dette terræn, og i en spurt kan han slå mange. Han vinder ikke mod Matthews, Covi, Ghirmay eller Garcia Cortina, men til gengæld kan han slå de fleste andre klatrestærke folk på stregen. Holdet har også klatreren Harm Vanhoucke, men terrænet er lidt for let, hvorfor han skal snige sig alene væk. Så er Harry Sweeny nok et bedre bud, men også han er spurtsvag, og selvom han er stærk, er terrænet nok til den svære side. Holdets hurtigste er Michael Schwarzmann, men selvom han ikke helt kan afskrives, kommer han næppe med hjem. Matthew Holmes er faldet så meget sammen, at han er svær at tro på.

Bora kommer måske med det mest udprægede klatrehold, men de lider voldsomt under, at de grundet en positiv coronatest savner Maximilian Schachmann, der ville være deres bedste bud på denne rute. I stedet skal de satse på Emanuel Buchmann eller Patrick Konrad. Buchmann passer slet ikke til dette løb, men han var i sine bedste år i 2019 og 2020 skræmmende god på netop Mallorca, hvor han to år i træk tog store solosejre. Desværre har han ikke været på samme niveau på det seneste, men er han igen flyvende fra start, er han en af de ryttere, der kan køre hjem fra distancen. Konrad er spurtstærk, men han vil næsten altid være oppe mod hurtigere folk. Den største bekymring er dog, at han sjældent er flyvende på denne tid af året. Terrænet er heller ikke så svært, at Nils Politt ikke kan være med, men det vil trods alt nok mest handle om at overleve. Her vil han kunne deltage i en spurt, men den vil han ikke kunne vinde. Endelig har holdet supertalentet Cian Uijtdebroeks, der gør sin længe ventede professionelle debut, men han er spurtsvag og passer ikke rigtigt til dette løb. Ligesom Remco Evenepoel vil han trods alt nok skulle bruge mindst et halvt år på at vænne sig til det nye niveau, når han kommer direkte fra juniorklassen.

Man skal også altid være opmærksom på Jesus Herrada fra sæsonstart. Den alsidige spanier er næsten altid flyvende i de første måneder, hvor han altid klatrer med de bedste også på stigninger, der egentlig er for svære. Terrænet passer ham, og det vil undre, hvis ikke han ikke kører finale. Til gengæld har han slet ikke fordums hurtighed, og i dette meget stærke felt med mange hurtigere folk bliver det sværere at gøre det færdigt. Så er veteranen Simon Geschke hurtigere, men selvom han plejer at starte stærkt, viste 2021, at alderen vist er ved at indhente ham. Holdets sidste kandidat er Davide Villella, der sluttede så stærkt, men han er slet ikke en januarmand og skal snige sig alene hjem, hvis han skal vinde.

Israel-Premier Tech skal satse på Ben Hermans og Simon Clarke. Af disse er Clarke det bedste bud. Australieren er ikke som i gamle dage, men han kunne godt starte sæsonen stærkt. I hvert fald trænede han benhårdt med henblik på at sikre sig en ny kontrakt i de australske løb, som han endte med alligevel at skippe, fordi livlinen kom tidligere end ventet. Med sin hurtighed er han skabt til dette løb, men spørgsmålet er, om han stadig er stærk nok til at vinde mod de stærkeste eller hurtig nok til at slå de hurtigste i en spurt. Hermans, den tidligere vinder af Tour of Oman, har også ry for at være en meget stærk starter, men den tendens har været mindre tydelig i de seneste år, hvor han er blevet lidt af en dieselmotor. I dag er han bedre på sværere stigninger end i dette terræn, og selvom han sagtens kan være en af de bedre på stigninger, skal han alene hjem.

Bardiani har to gode kandidater til en spurt i form Enrico Battaglin og Filippo Fiorelli. Fiorelli vil have en reel chance for at vinde mod dem alle, og er han i storform, vil han også sidde med hjem. Hans klatreevner er dog stærkt svingende, og på denne tid af året er løbet formentlig for hårdt. Det burde det egentlig ikke være for Battaglin, men han er aldrig stærk fra start, og i en spurt i dette felt vinder han alligevel ikke. Holdet har også Giovanni Visconti, der i gamle dage ville være skabt til en hård udgave af dette løb, men som er indhentet af alderen og på vej tilbage fra en grim skade. Det vil overraske, hvis han er med fremme. Det kan den lovende klatrer Filippo Zana måske være, men han kan umuligt gøre det færdigt.

Læs også

Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning

I gamle dage ville Eduard Prades have været en af topfavoritterne. Spanieren klatrer godt nok til at køre med de bedste, og han var også i gamle dage hurtig nok til at slå de fleste klatrere på stegen. Selvom der var en lille renæssance sidst på 2021, er han dog en skygge af sig selv, og han er aldrig kommet sig efter det grimme styrt sidste vinter. Det er tvivlsomt, om han kan køre med de bedste, og selvom han kan blande sig i en spurt, er der for mange, der er hurtigere og ikke mindst mere positioneringsstærke. Caja Rural har også Jonathan Lastra, der imponerede så meget sidste forår, men som i dette felt nok er en kende overmatchet - særligt fordi han ikke kan ventes at have sin bedste form allerede nu. Holdets to øvrige klatrere, Julen Amezqueta og Michal Schlegel, få også meget svært ved at vinde i denne form for terræn.

Ag2r har et af de svagere hold, hvor bedste kort er Aurelien Paret-Peintre. Franskmanden har gjort det til en tradition at starte ekstremt stærkt, og han kunne sagtens overbevise på stigningerne. Sidste år choksejrede han i årets første løb, da han på utrolig vandt en for alle andre elendigt timet modvindsspurt i Marseille, men den slags mirakler sker ikke igen. Skal han vinde, skal han formentlig næsten alene hjem, og det kræver held og timing. Holdet har også Nans Peters, der dog aldrig har været flyvende fra start, samt spurtsvage Jaakko Hänninen og Felix Gall, der ikke passer til ruten, mens hurtige Lawrence Naesen næppe kommer med hjem.

Trek kommer med en ganske lille trup bestående af bare fem mand, hvor det nok er danske Alexander Kamp, der er bedste bud. Danskeren har som bekendt haft nogle svære år, og da han sjældent er kørende fra start, skal man nok ikke have de største forventninger. Er han i form, er det dog terræn, der passer ham, og som vi så i 2021, hvor det ellers aldrig for alvor spillede, kan han helt sikkert køre i top 10, hvis det ender i en spurt. Det er nok mere tvivlsomt, om han kan være med i et hårdere løb. Jacopo Mosca er måske endnu hurtigere og har virkelig imponeret med sin holdbarhed i den seneste tid, men det er stærkt usikkert, hvor langt han er kommet efter det voldsomme styrt ved de italienske mesterskaber - et styrt, der kostede ham hele anden del af sæsonen. Holdets klatrer er Antonio Tiberi, der var meget svingende i sit første år og ikke for alvor er skabt til dette lidt for lette terræn.

Arkea stiller med et stort navn i Warren Barguil, men det er velkendt, at han altid skal bruge mange løb for at finde formen, ligesom løbet her er en anelse for let. Det er det også for Elie Gesbert , der ellers ligesom Barguil kan have en hæderlig spurt, men ikke hurtig nok til at være en sandsynlig vinder. Han har heller aldrig fundet sig selv efter sidste års covidsygdom. Holdets bedste mand kan i stedet meget vel være Matis Louvel , der i sit gennembrudsefterår viste en uventet hurtighed. Han kan dog ikke klatre med de bedste, og selvom han kan spurte sig til en top 10, kan han ikke vinde. Holdets sidste klatrer er Miguel Angel Florez, der stadig er på vej tilbage efter sidste års grimme styrt, og selvom han før er startet stærkt, passer løbet her ham ikke.

Euskaltel stiller med Juan Jose Lobato, der som nævnt sad med feltet hjem for et år siden, hvor han dog fejlede slemt i spurten. Grundet feltets styrke og årstiden vil jeg blive meget overrasket, hvis det sker igen, og selv hvis det lykkes, har han spurtet så skidt i det seneste års tid, at han - også grundet positioneringsvanskeligheder - vil være en meget overraskende vinder. Bedste mand for holdet bliver formentlig nok Gotzon Martin, der er både klatrestærk og hurtig, men mere top 10- end vinderkandidat. Endelig har holdet også den rene klatrer Mikel Bizkarra, der plejer at starte stærkt, men er faldet af på den og slet ikke passer til denne rute.

Jeg tør heller ikke lade være med at nævne Eduard Grosu, men det vil for mig være en sensation, hvis han klarer sig i dette terræn. Det er efter alt at dømme for svært, men han har før overrasket, når han er i form. Det er han dog næppe på denne tid af året, og derfor bør han blive sat tidligt. Skulle han overraske, vil han dog have en reel chance for at vinde en spurt. Drone Hopper har også den mere holdbare Umberto Marengo, men han er stort set holdt op med at spurte og har aldrig haft den nødvendige fart. Til stigningerne har de stortalentet Santiago Umba, der meget vel kan få sit gennembrud i år, men ikke rigtigt passer til et løb med en flad afslutning og bløde stigninger. Det er nok også slut for Eduardo Sepulveda med at køre stærkt fra start.

Kern Pharma lider altid under, at de er nærmest sprinterløse, men Alex Jaime viste i søndags en hidtil ukendt spurtstyrke. Det var dog også en meget speciel og styrtplaget spurt, og han vinder helt sikkert ikke en spurt her. Derudover er han ikke en stor klatrer, og løbet er efter alt at dømme for hårdt. Det er det ikke for holdets to klatrere, Hector Carretero og Urko Berrade, der dog er spurtsvage og usandsynlige vindere, særligt fordi de ikke er stærke startere. Jon Agirre kan måske også komme langt, men heller ikke han kan vinde.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Hos Burgos kan Jesus Ezquerra måske overleve til en spurt, som han dog umuligt kan vinde, og holdets klatrer, Adria Moreno, er overmatchet i dette felt. Sport Vlaanderen stiller med et hold af næsten udelukkende unge ryttere, hvoraf ingen kan forventes at sidde med hjem i dette felt. Hos kontinentalholdene er det formentlig kun Miguel Angel Ballesteros og måske mountainbikeren Jens Schuermans, der overlever i dette terræn, og de kan aldrig gøre det færdigt.

***** Alessandro Covi

**** Biniam Ghirmay, Michael Matthews

*** Ivan Garcia Cortina, Vincenzo Albanese, Andreas Kron, Alejandro Valverde, Tim Wellens

** Brandon McNulty, Emanuel Buchmann, Jesus Herrada, Simon Clarke, Patrick Konrad, Ryan Gibbons, Ben Hermans, Filippo Fiorelli, Eduard Prades, Aurelien Paret-Peintre, Alexander Kamp

* Enrico Battaglin, Jacopo Mosca, Warren Barguil, Elie Gesbert, Matteo Jorgenson, Gregor Mühlberger, Nils Politt, Gotzon Martin, Jonathan Lastra, Matis Louvel, Juan Jose Lobato, Simon Geschke, Diego Rosa, Harm Vanhoucke, Eduard Grosu, Davide Villella, Antonio Tiberi, Loic Vliegen, Dion Smith, Santiago Umba, Harry Sweeny, Filippo Zana, Felix Gall, Hector Carretero

Danskerne

Andreas Kron er til start for Lotto og må som nævnt ovenfor være en af favoritterne. Som nævnt passer løbet også udmærket til Alexander Kamp, der bør kunne køre sin egen chance på det lille Trek-hold.

SÆT DIT HOLD OG DYST MOD HINANDEN I VORES NYE MANAGERSPIL