STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Som vi har vænnet os til i nu næsten ti år, afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den heldigvis igen fem dage lange løbsserie Challenge Mallorca, allerede i slutningen af januar, og dermed markerer den igen den virkelige start på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig -også selvom det tilbagevendte Classica Comunitat Valenciana i søndags skød året i gang for enkelte hold. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fem endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukket træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fem løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Oprindeligt bestod den af fem løb, men udfordringerne har betydet, at vi igennem næsten et årti har vænnede os til, at der kun var fire begivenheder.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det ændredes der heldigvis på i 2022, hvor det trods coronaudfordringer, der blandt andet førte til, at serien i 2021 blev udskudt til maj, nu trivedes så godt, at den kom tilbage til sin gamle størrelse over fem dage. Faktisk blev der tale om den vel nok stærkest besatte udgave i mange, mange år, da aflysningerne af løbene i Australien og Argentina betød, at feltet talte ikke færre end ni af de 18 WorldTour-løb - en markant forbedring i forhold til det, vi så i en længere periode. Samtidig kunne arrangørerne igen glæde sig over, at der også denne gang var adskillige stjerner, der indledte året på deres ferieø. Måske er det heldigvis den nye virkelighed, for selvom januarkalenderen i år er normaliseret, er der også denne gang hele ni hold fra højeste niveau i feltet og igen adskillige stjerner - og minsandten om ikke også der for første gang nogensinde er tv-dækning.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement aldrig nød den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der har været tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der var tidligere et klassement for de ryttere, der gennemførte alle løb, men det havde ikke meget prestige og er nu droppet. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. For år tilbage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer. Med udvidelsen til fem dage så vi sidste år, at der var to sprinterløb, hvoraf det ene var ret kuperet, samt tre dage for mere klatrestærke typer.

Løbsserien har altid haft mindst to dage i kuperet terræn, men mens lørdagens Trofeo Serra de Tramuntana nu har etableret sig som en årligt tilbagevendende begivenhed, har de øvrige kuperede løb varieret betydeligt. Man synes imidlertid i de senere år at have fundet to ruter at veksle imellem for seriens andet meget hårde løb. I 2015, 2017 og 2021 havde man således en afslutning på den korte Mirador des Colomer-stigning, mens man i 2016 og 2018 benyttede en lidt lettere, men dog stadig stærkt kuperet rute. Det ændredes der på i 2019, hvor ruten vendtes rundt og i stedet bragte feltet fra Andratx til Lloseta, hvilket gav anledning til en lettere finale. I 2020 vendte man tilbage til modellen fra 2016 og 2018, men som noget nyt sluttede man ikke inde i Andratx, men derimod på toppen af en kort stigning i udkanten af byen, og den model blev benyttet igen i 2022. Noget kunne måske tyde på, at der fremover vil være en vekslen mellem mål på Mirador des Colomer og denne stigning i udkanten af Andratx, for nu hvor vi igen har et ulige år, er det atter Mirador des Colomer, der agerer mål for series eneste løb med mål på en stigning.

Da stigningen senest blev brugt som mål i 2021, var det i den særlige majudgave, hvor feltet ikke helt var ved vanlig styrke. Her havde man regnet med, at favoritterne skulle køre om sejren, men det blev ganske uventet til et opgør mellem tre udbrydere. Herfra viste Winner Anacona sig som den stærkeste, da han sejrede foran Vegard Stake Laengen og Mikel Iturria, mens den bedste af favoritterne, Jesus Herrada, kom 1.34 for sent. Anacona er i dag rejst hjem til Colombia, og han forsvarer derfor ikke titlen, og da Stake Laengen ikke er en del af UAEs hold, bliver Iturria eneste genganger fra seneste udgave.

Ruten

Som sagt benyttede man i 2015, 2017 og 2021 en finale på Mirador des Colomer-stigningen, mens man i 2016 og 2018 ikke sluttede på en stigning, men derimod brugte en halvhård rute mellem byerne Lloseta og Andratx - en rute, der i 2020 blev krydret med afslutningen på en stejle stigning i udkanten af Port d’Andratx, som altså blev genbrugt sidste år. I det, der fremover kunne ligne en vekslen mellem mål på de to stigninger, vil vi i 2023 for fjerde gang i historien være vidner til en afslutning på Mirador des Colomer-stigningen, hvor Winner Anacona som nævnt sejrede for to år siden, og det endda i et løb, der er en næsten tro kopi af løbet fra dengang.

I alt skal rytterne tilbagelægge 160,9 km fra byen Andratx på Mallorcas nordkyst til toppen af Mirador d’es Colomer-stigningen i udkanten af byen Pollenca lidt længere nede ad kysten, og løbet består i alt væsentligt af en tur op langs vandet - nogle gange helt ude ved kysten og andre gange inde i bjergene. Man lægger dog ud med at køre en omgang på en 37,6 km lang rundstrækning, der sender rytterne mod sydvest op og ned ad en lille bakke og ud til havnebyen Port d’Andratx, hvor man kører en spurt efter 17,6 km, inden det går mod nordøst tilbage til Andratx, idet man kører en lille omvej undervejs og derfor skal op og ned ad to bakker undervejs.

Efter rundstrækningen kører man mod nord ud til byens udkant, hvor der venter en spurt efter 39,4 km, inden det går videre mod nord op ad kategori 3-stigningen Coll de sa Gramola (5,9 km, 5,1%), der er en helt jævn stigning med top efter 44,8 km. En kort nedkørsel leder mod nordøst, inden det går videre mod nordøst op ad den ikke-kategoriserede Coll des Grau (3,6 km, 3,5%), der har top efter 52 km. Man fortsætter mod nordøst via endnu en nedkørsel, inden det flader lidt ud, når man kommer helt tæt på kysten og når frem til udkanten af kystbyen Banyalbufar, der nås efter 63,1 km.

Her drejer man ind i landet for at køre mod nordøst, sydøst og igen nordøst op ad kategori 3-stigningen Coll de Claret (10,7 m 3,7%), der kommer i to hug med først 3 km med 4-7%, inden der venter 4 kilometer, der i alt væsentligt er flade, hvorefter den stiger med 4-5% over de sidste 3,7 km frem mod toppen, som rundes efter 74,4 km. Derfra går det videre mod nordøst ad en lang nedkørsel, der ikke er teknisk før til slut, og som undervejs afbrydes af tre mindre bakker, indtil man når frem til byen Soller, der nås efter 97,3 km.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Her tager man med det samme hul på dagens hovedmenu, når man kører mod nordøst op ad Mallorcas mest kendte bjerg, kategori 1-stigningen Coll de Puij Major (14,4 km, 6,1%), der stiger ganske jævnt med 6-7% stort set hele vejen, dog med et lille plateau på kilometer 9. Toppen rundes efter 112,6 km, hvorefter de sidste 48,3 km indledes med en ikke specielt svær nedkørsel, der går mod sydøst, hvorefter det går mod nordøst og sydøst på et småkuperet plateau, indtil man kommer til endnu en spurt efter 130,9 km.

Bare 4,7 km senere tager man hul på den sidste del af nedkørslen, der heller ikke her er specielt teknisk og leder mod nordøst, hvorefter en lige og let faldende vej leder mod nordøst frem til byen Pollenca, hvor dagens sidste spurt kommer efter 149,8 km. Herfra fortsætter man mod nordøst ad samme lige og let faldende vej ud til havnebyen Port de Pollenca, som man passerer igennem mod nordøst.

I udkanten drejer man mod nord for at køre op ad finalestigningen, kategori 3-bjerget Mirador des Colomer (3,1 km, 6,2%), der efter 500 m med bare 3,5% stiger jævnt med 6-7% frem mod de sidste 600 m, der med 8,4% er de stejleste. Stigningen har to hårnålesving og to sving umiddelbart herefter, men derfra er det en næsten helt lige vej, der leder frem til stregen.

Løbet byder på i alt hele 3235 højdemeter mod 3543 højdemeter i 2021.

I forhold til 2021 er eneste ændring, at man dengang kørte en anden rundstrækning i starten, hvor man ligeledes indledte fra Port d’Andratx og ikke fra Andratx.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det kedelige vejr, der har ramt Mallorca og faktisk ført til en del sne i bjergene, fortsætter. Også fredagen bliver en trist fornøjelse med temperaturer i målbyen på beskedne 10 grader, og mens de skulle være tørt og solrigt ved starten, hvor temperaturen blot vil være 8 grader, vil der på den nordlige del af øen, hvor finalen køres, være en bygerisiko på 75-80% gennem hele løbet. Vinden er ikke til at blive helt klog på, men den synes at komme fra nordvest (14-16 km/t) i starten af løbet og fra nordøst (13-15 km/t) mod slutningen. Det bør give sidevind fra start, men efterhånden som man får nordøstlig vind, vil det i hele finalen være stort set konstant modvind. Det gælder på Puig Major og hele turen frem til målstigningen, hvor der dog vil være sidemodvind i stedet.

Favoritterne

Fredagsløbet i serien er det, der har undergået flest forandringer, men nu synes arrangørerne at have lagt sig fast på, at det altid skal slutte på en stigning, nu tilsyneladende på Mirador del Colomer mod nord i ulige år og på stigningen uden for Port d’Andratx mod syd i lige år. I år gælder det førstnævnte, der har været benyttet tre gange tidligere, og som vi derfor har lært at kende. Vi kan ikke rigtigt bruge 2021-udgaven, da det var i den særlige majudgave, hvor feltet var meget svagere, end det er i år, men 2017- og 2015-udgaverne er fine pejlinger.

Særligt 2017-udgaven er velegnet. Den viser, at det ikke er verdens mest selektive målstigning. Faktisk sluttede ikke færre end 12 mand inden for 10 sekunder af vindertiden og 30 mand var inden for et halvt minut. Det endte da også en regulær spurt, hvor Tim Wellens lidt overraskende slog Alejandro Valverde, mens Tiesj Benoot også endte i amme tid, 4 sekunder foran Louis Vervaeke og 5 sekunder foran overraskelsen David Belda. I 2015 angreb Stephen Cummings tidligt, og han lykkedes akkurat med at holde Valverde bag sig, mens Davide Formolo, Bauke Mollema og Leopold König var seks sekunder efter. Her var forskellene større, da kun 5 mand var inden for 10 sekunder af vindertiden og 15 mand var inden for 30 sekunder, og det skyldes formentlig vindretningen. Det er dog ret klart, at det i høj grad er en stigning, der afgøres på punch til allersidst. Ruten var også i alt væsentligt den samme i begge udgaver.

Generelt bliver det hele lidt lettere af, at det slutter på en stigning. De to øvrige hårde løb onsdag og lørdag giver med deres flade finaler anledning til et meget taktisk cykelløb, hvor det sagtens kunne blive afgjort af andet end gode ben. Formentlig er der mindre taktik involveret denne gang, men det er nu ikke helt så enkelt. De skal trods alt over Puig Major forinden, og hvis UAEs eller Soudals superhold virkelig går til stålet, kan det blive meget selektivt allerede her. Det kan gøre det muligt at lege med overtallet og gå i offensiven efter stigningen. Kører der en gruppe her med deltagelse af begge de to stærke hold, har de gode chancer for at holde hele vejen. Vi så noget lignende i 2020, hvor de ganske vist sluttede på den anden stigning, men hvor vi netop så Movistar spille Marc Soler tidligt, så han kunne vinde, mens Valverde blev hos de øvrige favoritter.

Et taktisk løb er altså muligt, men chancen for, at favoritterne skal slås om det på stigningen, er stor. Julian Alaphilippe har sagt, at det er dette løb, han for alvor satser på, fordi finalen passer ham så godt, og Soudal vil derfor måske køre lidt mere entydigt for ham denne gang - og i hvert fald forhåbentlig ikke gentage den taktisk misere fra i onsdags. Derudover er det en fuld modvindsfinale, der gør det vanskeligere at holde sig fri inden stigningen, hvis der jagtes hårdt. Der er også modvind på Puig Major, og det kan gøre det mindre selektivt, men til gengæld tror jeg, at særligt UAE vil gå til stålet, fordi de har brug for så hårdt et løb som muligt - dels for at kunne udnytte overtallet i et taktisk spil, dels for at pille lidt af eksplosiviteten af Alaphilippe.

Læs også

Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

En joker er desværre også vejret. Vi har haft 117 styrt på de regnvåde veje de første dage, og der er lagt op til flere byger fredag. Det kan gøre nedkørslen fra Puig Major halsbrækkende, selvom den ikke er den allervanskeligste, og vi kan se nye styrt. Mest af alt kan vi dog nok se splittelse, for det var jo faktisk en våd nedkørsel og ikke stigningerne, der gjorde forskellene i onsdags.

Hvis ikke løbet udvikler sig så uventet som i 2020, vil det i morgen i højere grad være benene, der taler. Samtidig er vi nu i den heldige situation, at vi efterhånden har fået et bedre indtryk af formkurven hos langt hovedparten af løbets klatrere.

Mit gæt vil altså være, at vi får et ret hårdt løb, og at favoritterne i et ganske reduceret skal afgøre det til sidst, men det kan ikke udelukkes, at man kan komme det hele i forkøbet med et tidligt angreb. På selve målstigningen vil der være en relativt kraftig modvind, og det gør det hele endnu mere eksplosivt og mindre selektivt, og det kan gøre det endnu sværere at undgå en eller anden form for spurt på toppen.

I forhold til onsdagens løb er vi blevet en smule klogere på formen hos mange af favoritterne, men ikke alt for meget. Som sagt kørte Alaphilippe-gruppen væk på en regnvåd nedkørsel, og derfor er det ikke nødvendigvis udtryk for dårlige ben, at man ikke sad med i front. Det kan lige så vel handle om, at man ikke havde lyst til at satse liv og lemmer i et forberedelsesløb. Samme faktor kan komme i spil i morgen, men onsdagens resultat kan altså sagtens skjule god form. Derudover styrtede både Brandon McNulty og Tim Wellens, go vi fik derfor aldrig chance for at se, hvad de kunne.

Jeg er vaklet meget mellem to ryttere, men jeg vælger alligevel at gå med Julian Alaphilippe igen. Det skyldes primært modvinden. Nok var han med fremme i går, men han virkede slet ikke så stærk, som jeg havde ventet. Jeg føler mig ikke overbevist om, at han er bedste mand i morgen, men han bør dog være blandt dem. Hvis han vitterligt har udset sig dette løb som det største mål, har han et fremragende hold til at kontrollere det, både frem mod stigningen og på selve opkørslen. Herefter skal han selv gøre det færdigt, og som vi har set de seneste gange, ender det ofte i en spurt på toppen. Stigningen passer ham ganske storartet, for nok er den lidt lang, men den er ikke alt for stejl, og han er ubetinget løbets bedste puncheur. Jeg kan stadig frygte, at han kan blive slået, hvis formen ikke er i top, men modvinden vil gøre det hele så eksplosivt, at jeg tror på, at han kan tage årets første sejr.

Holdet har dog også andre optioner. Ilan van Wilder var med fremme i går, indtil han styrtede, og det taler for god form. Han er ganske udmærket som puncheur, hvad han viste på 1. etape i Burgos sidste år, men skal han vinde, skal han måske nok angribe tidligt. Det samme gælder for Mauri Vansevenant, der også er eksplosiv, men som til gengæld ikke var med fremme i går. Det var til gengæld Louis Vervaeke, der synes flyvende lige nu, og som nævnt blev nr. 4 på samme stigning i 2017. Han har dog ikke punchet til at vinde mod favoritterne, men han er oplagt at spille tidligt ud. De har også Fausto Masnada, der dog slet ikke er eksplosiv. Han skal i hvert fald angribe tidligt, og han var ikke med i front i går. Endelig har de Kasper Asgreen, der lyder relativt optimistisk i forhold til formen. Det er klart, at løbet ikke er ideelt for ham, men det er en stigning, hvor han kan holde hjem, hvis han overlever Puig Major og angriber tidligt. På et hold med så mange klatrere er han dog med nogen sandsynlighed hjælper.

Det andet superhold er UAE, og jeg var pokkers tæt på at pege på Brandon McNulty. Amerikaneren var flyvende i disse løb sidste år, men desværre styrtede han i går, så vi ikke så, hvad han kunne. Han var dog med helt i front indtil da, og det vidner i hvert fald om stor motivation, at han kører med på en regnvåd nedkørsel. Han er slet ikke så eksplosiv som Alaphilippe, men han har udviklet et ganske godt punch. Mit gæt er, at han meget vel kan være stærkeste mand, og det kan være nok til at vinde alligevel, selvom modvinden er en hindring. Når Wellens kan slå Valverde i denne finale, kan McNulty også slå Alaphilippe, hvis formbilledet er det rette.

Naturligt er det også at pege på kongen af Mallorca, Tim Wellens, for sæsonen er kun rigtigt i gang, når Wellens har taget sin første sejr på Mallorca. Naturligvis har han også vundet på denne stigning, der da også passer ham storartet. Efter skiftet til UAE er han imidlertid begyndt at træne anderledes, og målet er, at han skal starte svagere og være skarpere til april. Derfor kunne meget tale for, at Wellens ikke er helt så stærk, som han plejer, men han var dog med i front i onsdags, indtil han - uden konsekvenser - styrtede. Med tanke på det, han har vist de seneste år, tvivler jeg lidt på, at han er stærk nok til at vinde. Omvendt er det kun en tåbe, der afskriver Wellens i netop disse løb, og han har jo vundet her tidligere.

Holdet har også Joao Almeida, der kører sit første løb og derfor er en ubekendt. Han plejer at starte stærkt, men sidste år i UAE Tour var han ikke på toppen. Jeg tvivler på, at han er flyvende lige nu, men jeg regner med, at han er konkurrencedygtig. Han er jo som udgangspunkt eksplosiv og en god afslutter, men han synes at have tabt det meste af sit punch. Derfor skal han måske angribe tidligt, særligt hvis formen ikke er i top. Holdet sidste kandidat er Diego Ulissi, der jo er uhyre eksplosiv og med modvind kan vinde på en stigning som denne. Det kræver dog form, og han var slet ikke med i front i går. Han plejer ellers at starte stærkt, men han synes i dag at skulle bruge lidt flere løb for at finde formen. Derfor er jeg ikke alt for optimistisk. Domen Novak og Mikkel Bjerg må være hjælpere.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Rui Costa er det nyeste eksempel på, at Intermarché mestrer kunsten at genføde ryttere. Nu har han chancen igen, og det er endda i et løb, hvo stigningen virkelig passer ham, særligt i modvind. Vi så dog også, at han kom til kort mod Vervaeke i går, og det fortæller os vel, at han næppe vinder, hvis ikke han kommer i forkøbet. Han bør dog ende langt fremme. Det bør også Kobe Goossens , der igen i år er meget stærkt i disse løb, men han mangler desværre det fornødne punch, og det gør i sandhed også Louis Meintjes, der aldrig plejer at være i form her. Langt mere spændende er Biniam Girmay. Sidste år blev han nemlig nr. 19 i dette løb, da det sluttede på den anden stigning. Det vidner om, at han godt kan gøre det hæderligt, særligt når der er modvind, men denne gang skal han altså lige overleve Puig Major. Det bliver svært, og han bør helle ikke kunne vinde på så lang en stigning.

I går var Guillaume Martin ikke med i front, men det kan have skyldtes nedkørslen. Han plejer at starte ganske stærkt, og han er bestemt ikke uden punch. Han er således en god top 10-kandidat, hvis han er i samme form, som han plejer, men skal han vinde på denne stigning, skal han angribe tidligt. Til gengæld synes Jesus Herrada slet ikke i form, for selvom han angreb i dag, skuffede han fælt både søndag og onsdag, og heller ikke Simon Geschke synes i form. Langt mere spændende er kometen Axel Zingle, der jo er meget eksplosiv og har vist fornem form. Denne stigning bør dog være for lang, selvom der er modvind.

Bora var et andet hold, der var uheldigt i går, da Lennard Kämna punkterede ud af frontgruppen, mens Patrick Konrad, der ikke var med i front, styrtede. Det er helt klart Konrad, der passer til denne eksplosive stigning, og han viste da også noget kørelyst med angreb på dagens stigning. Han var dog skidt kørende i 2022 og plejer ikke at starte stærkt, og min optimisme er derfor begrænset. Kämna vinder kun på denne form for stigning, hvis han angriber tidligt, men det er han også specialist i. Han var mere formstærk end ventet, da han sad med i front. Mest spændt er jeg dog på Cian Uijtdebroeks, der her skal bevise, at han har taget næste skridt. Han har slet ikke punchet til at vinde, og hans form er ukendt, da han ikke var med i front i går, hvor det meget vel kan have skyldtes nedkørslen. Det var Emanuel Buchmann heller ikke. Han har før kørt som en motorcykel i disse løb, men hans niveau er aftaget markant, og stigningen passer ham slet ikke. Han skal i hvert fald angribe tidligt, hvis han skal have en chance. Frederik Wandahl ender nok desværre som hjælper i denne trup.

Også til dette løb savner Movistar i den grad Alejandro Valverde. Nu ligner det en svær opgave, men faktisk var Alex Aranburu i top 10 på denne stigning i 2017. Det vidner om, at den er inden for rækkevidde, hvis han er i form, og han hjælpes jo i hvert fald af modvinden. Han er som bekendt en storartet afslutter, men på så lang en stigning er det trods alt svært at se ham være med helt i front. Bedre på lange stigninger er Gonzalo Serrano. Han var dog ikke med i front i går og har ikke for vane at starte stærkt. Omvendt kan vi ikke lægge alt i gårsdagens resultat, og modvinden vil i hvert fald hjælpe ham. Også han er meget eksplosiv, men jeg fornemmer ikke, at formen rækker. Stigningen bør være for svær for Ivan Garcia Cortina og Jose Joaquin Rojas¸ og den passer ikke til Antonio Pedrero , der heller ikke plejer at være i form endnu.

Arkea stiller med Warren Barguil som kaptajn, men selvom det er en stigning, der virkelig passer ham, er det svært at være optimistisk. Han er nemlig aldrig i form i januar, og sidste år blev han da også kun nr. 14 i det tilsvarende løb, der sluttede på den anden stigning. Langt mere spændende er derfor Louis Barré, der burde passe fint til denne stigning. Han var klart stærkeste mand i søndags, men niveauet her er et andet. Jeg ved heller ikke, hvorfor han udgik i går, men han meldtes ikke at være styrtet. Der er heller ingen meldinger om, hvorfor Cristian Rodriguez smed så meget tid, men det er svært at være optimistisk, når stigningen ikke passer ham, og det samme gælder for lottokuponen Michel Ries.

Det var opløftede at se Hugh Carthy i dag. Den langlemmede brite virkede velkørende, men det var også et løb, der var svært at bruge som pejling. Desværre passer dette løb ham dårligt, da han slet ikke er eksplosiv. Hans eneste chance er at komme favoritterne i forkøbet, for ellers må han nøjes med et pænt resultat. Det er svært, men benene synes i hvert fald gode. Skal holdet være med helt i front, skal de dog satse på kometen Andrea Piccolo, der har masser af punch og altid imponerer. Han var dog helt væk i går, og det er derfor svært at være optimistisk. Vi er dog nødt til at give ham lidt ”benefit of the doubt”, fordi det kan skyldes styrt. Det kan det i teorien også for Odd Christian Eiking, der er skabt til denne stigning, men med tanke på hans 2022 er det svært at have samme optimisme som for Piccolo. Det skal også blive spændende at se talentfulde Georg Steinhauser, der endelig er færdig med sin skole, men han har til gode at bevise sig på dette niveau. James Shaw var god i går, men han er lidt overmatchet, selvom han er ret eksplosiv. Det er Mark Padun ikke, og stigningen passer ham derfor dårligt. Han var langt efter i dag og synes slet ikke i form.

En spændende outsider er klatretalentet Lennert Van Eetvelt. Det er klart, at han aldrig er blevet testet på dette niveau, men har han trænet godt i løbet af vinteren, burde han klare sig fint i dette felt. Han har i hvert fald et vist punch, og det burde derfor være et løb, der passer ham udmærket. Til gengæld synes Eduardo Sepulveda, der slet heller ikke passer til stigningen, slet ikke i form.

Kern Pharma har den meget talentfulde Igor Arrieta. Hans niveau er meget svingende, men når han har været kørende, har han gjort det flot, både i Baskerlandet og Galicien. Han er kun lige fyldt 20 i december og udvikler sig formentlig fortsat voldsomt. Han indikerede i går, at han sagtens kan starte stærkt, som han gjorde sidste år, og selvom han mangler punch, bliver han spændende at følge. Stigningen passer bedre til Roger Adria, men hans kørsel i søndags gør det svært at være optimistisk, og Urko Berrade skuffede fælt i går.

En anden rytter, jeg glæder mig til at se, er Alessio Martinelli. Han var en stor og positiv overraskelse i søndags, hvor han sammen med Barré lignede bedste mand. Han har ikke meget punch og  ha aldrig evist sig på dette niveau, men jeg er spændt på at se, hvor langt han kommer. Klatreren Samuele Zoccarato viste også form i søndgs, som Luca Covili gjorde i går, men de er lidt overmatchede her. Alex Tolio og Riccardo Lucca har ikke imponeret.

Læs også

Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker

Det er svært at tro på de øvrige hold. Israel-PT har slet ingen klatrere, og hos Caja Rural har Fernando Barcelo, Julen Amezqueta, Mulu Hailemichael, Sergio Martin og Jokin Murguialday ikke vist den fornødne form. Det har Andrea Garosio og Alessandro Fancellu heller ikke hos Eolo, hvor bedste mand nok er Mattia Bais. Hos Burgos er bedste bud Victor Langellotti, der styrtede i går, samt en velkørende Pelayo Sanchez, men de er overmatchede her, og Daniel Navarro er slet ikke i form. Euskaltel har Mikel Bizkarra, men han var væk i går og passer slet ikke til denne stigning, og Mikel Iturria og Joan Bou må være overmatchede. Flanders har lottokuponen Kamiel Bonneu, der som frygtet dog var jagt væk i går, og både Toon Clynhens og Vincent Van Hemelen må også være overmatchede. Hos Human Powered Health skuffede Sebastian Schönberger i går, som Ben Perry gjorde det i dag. Endelig har de to kontinentalhold og landsholdet slet ingen chance i dette felt.

***** Julian Alaphilippe

**** Brandon McNulty, Tim Wellens

*** Joao Almeida, Ilan van Wilder, Rui Costa, Diego Ulissi, Guillaume Martin

** Louis Vervaeke, Mauri Vansevenant, Patrick Konrad, Cian Uijtdebroeks, Kobe Goossens, Fausto Masnada, Alex Aranburu, Lennard Kämna, Louis Barré, Axel Zingle, Andrea Piccolo, Hugh Carthy, Emanuel Buchmann, Warren Barguil, Gonzalo Serrano, Lennert Van Eetvelt, Igor Arrieta, Alessio Martinelli

* Biniam Girmay, Antonio Pedrero, Jesus Herrada, Simon Geschke, Louis Meintjes, Cristian Rodriguez, Georg Steinhauser, Odd Christian Eiking, Kasper Asgreen, Frederik Wandahl, James Shaw, Roger Adria, Kamiel Bonneu, Victor Langellotti, Mattia Bais, Pelayo Sanchez, Mikel Bizakarra, Luca Covili, Samuele Zoccarato, Ivan Garcia Cortina

Danskerne

Med en dags forsinkelse gør Kasper Asgreen sæsondebut for Soudal, og han må ventes at skulle støtte holdets mange klatrere, særligt Julian Alaphilippe. På UAE skal Mikkel Bjerg støtte en stjerneparade af klatrere, og på Bora har Frederik Wandahl formentlig samme opgave på et hold med et hav af klatrere.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Winner Anaconas sejr fra 2021, Tim Wellens’ sejr fra 2017 og Steve Cummings’ sejr fra 2015.

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE