STREAM TOUR DE VENDÉE OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

I denne weekend vil meget af cykelverdenens fokus være rettet mod Italien og det store Giro dell’Emilia, der er den vigtigste formtest forud for Il Lombardia, men der er også en anden meget vigtig begivenhed på programmet i Frankrig, hvor de lokale ryttere ser frem til et vigtigt slag i en af deres mest prestigefulde konkurrencer. For de franske mandskaber er Coupe de France-serien et stort mål, og efter en travl september gælder det nu løbet, der traditionelt har været den store finale.

Mange af løbene afvikles i foråret, hvor det i år specielt var i april, at der var mange begivenheder med værdifulde point på spil. Den næsttravleste måned er imidlertid september, hvor de afgørende slag finder sted. Efter sommerpausen kom serien i gang igen med La Polynormande i august, og efter yderligere en måneds pause har serien siden nået sit klimaks. Klatrerne var først i fokus i Tour du Doubs, inden sprinterne kom til fadet i GP de Fourmies og GP d’Isbergues, og efter to ugers pause rundes hele festen af med det 17. løb, Tour de Vendée, søndagen inden den franske sæsonfinale i Paris-Tours.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Tour de Vendée blev første gang afviklet i 1972 og har altid været afviklet i oktober. Indtil 1979 var det et amatørløb, men siden 1980 har det været en sag for professionelle ryttere. Det er langsomt vokset i UCI-hierarkiet, idet det startede ud som et 1.3-løb, inden det nåede 1.HC-status i 2010. Nu er det nedgraderet en anelse til kun at være i 1.1-kategorien, men det spiller en helt speciel rolle i Frankrig, da det i flere år har været den store finale på Coupe de France-serien. Dets status afspejles af det faktum, at flere internationale ryttere har sejret, og vinderlisten inkluderer navne som Jaan Kirsipuu, Thor Hushovd, Pavel Brutt og Marco Marcato.

Tour de Vendée afvikles i den relativt flade Vendée-region, der er kendt som Total-holdets hjemegn, og er således typisk blevet afgjort i en spurt. Løbet inkluderer imidlertid altid et par omgange på en svær rundstrækning i Roche-sur-Yon, hvor der venter et stigende opløb. Det har givet de eksplosive puncheurs en mulighed for at blande sig med sprinterne, og overraskende ofte har et udbrud snydt de hurtige afsluttere.

Ganske ofte har løbet været meget spændingsmættet, idet den samlede Coupe de France-sejr har været på spil. Det var eksempelvis tilfældet i 2016, hvor Samuel Dumoulin og Baptiste Planckaert var adskilt af blot ét point forud for løbet. Samme spænding var der ikke i 2018, hvor Hugo Hofstetter allerede var sikker på at vinde, men i 2019 var det helt tæt mellem Marc Sarreau og Benoit Cosnefroy inden sidste løb. Sidste år var spændingen begrænset, da Dorian Godon reelt allerede havde vundet, men i år er der noget på spil. Det skal dog gå galt for Julien Simon, hvis han med sine 161 point ikke skal vinde, men Amaury Capiot (133 point), Marc Sarreau (115 point) og Clement Venturini (112 point) har alle en i hvert fald teoretisk chance for at vinde.

Sidste år blev et af udbrudsårene. Efter et vildt løb endte en gruppe med 24 mand, hvoriblandt de store hold alle var repræsenteret, med at distance feltet og afgøre det mellem sig. Et angreb fra den unge Alexandre Balmer så ud til at føre til en overraskende sejr, men han blev hentet til allersidst. I stedet spurtede Bram Welten sig til karrierens første sejr, mens Eduard Prades og Sebastian Schönberger tog sig af de øvrige podiepladser. Welten har droppet sit titelforsvar, og da også Schönberger i år fraværende, mens Prades’ Caja Rural-hold skipper løbet i år, skal der findes et helt nyt podium denne gang.

Ruten

Ruten til Tour de Vendée varierer en anelse fra år til år, men da man altid har brugt samme opløb i La Roche Sur Yon, har der grundlæggende været tale om samme type løb fra år til år. Sådan er det dog ikke længere. I 2021 flyttede man nemlig målet, og samtidig erstattede man den gamle ganske korte og meget tekniske rundstrækning med en meget længere og mere enkel runde omkring målbyen. Det ændrede dog ikke på, at løbet bibeholdt sit stigende opløb, der altid har været det mest markante kendetegn.

Til den 50. udgave har man designet en 206,9 km lang rute, der fører feltet fra en ny start i løbets værtsby La Roche Sur Yon, der ellers kun plejer at agere målby, og tilbage til byen, hvor der som altid er finale. Med beslutningen om at starte og slutte samme sted skal løbet deles i to, hvor første del består af en 148,9 km lang rundstrækning i det flade terræn syd for byen, inden man som altid slutter med omgange på finalerundstrækningen, der altså er den samme som sidste års nyskabelse.

Fra start snor ma sig mod syd og sydvest igennem fladlandet ned til det sydligste punkt, hvor man drejer mod nordøst og senere øst, idet man undervejs passerer dagens første spurt, som kommer efter 44,5 km. Senere slår man en lille sløjfe mod nordvest, idet man undervejs kører spurter efter hhv. 64,6 km og 72,2 km, inden det går videre mod nordøst forbi den fjerde spurt, som kommer efter 82,1 km. I det østligste punkt drejer man mod nordvest, inden man kører den næste spurt efter 95,8 km, og senere går det mod sydvest forbi den sjette spurt, der er placeret efter 109,0 km.

Slutteligt går det mod først nordøst og siden nordvest forbi målbyen, inden man drejer mod sydvest for at køre ned til rundstrækningen, som rammes efter 142,0 km. Her kører man sidste halvdel af denne, idet man kører dagens syvende spurt på toppen af en rundstrækningens bakke (300 m, 7,1%) efter 142,8 km, hvorefter man efter 148,9 km krydser stregen for første gang.

Løbet afsluttes nu fem omgange på den 11,6 km lange rundstrækning, der altså er helt anderledes, end den vi kender. Fra start går det mod nord ad en helt lige og ganske flad vej, inden man drejer mod øst for at køre op ad føromtalte bakke (300 m, 7,1%), på hvis top der er yderligere tre spurter på anden, tredje og fjerde omgang efter hhv. 166,0 km, 177,6 km og 189,2 km. Fra toppen resterer fortsat 6,1 km, der indledes med en ganske flad vej, som fører mod syd tilbage til målbyen. Her drejer man i en rundkørsel kort efter 2 km-mærket, hvorefter man skal igennem en rundkørsel, tage et skarpt sving og dreje til højre i en rundkørsel, sidstnævnte lige ved den røde flamme. Herefter leder en lige vej mod nordvest op til mål, idet opløbsstrækningen er let stigende med ca. 2%.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Løbet byder på i alt 1842 højdemeter, hvilket er ca. 250 færre end i 2021, ca. 1000 flere end i 2019 og ca. 500 flere end i 2018.

I forhold til 2021-udgaven er første del af løbet helt ny, rundstrækningen og målet er som i 2021, men altså helt anderledes end i årene forinden.

STREAM TOUR DE VENDÉE OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det franske efterårsvejr kan være ganske uforudsigeligt, og flere af de seneste udgaver er blevet præget af dårligt vejr. Denne gang bliver det dog smukt, da morgenens regn ved løbets start vil være afløst af solskin, kun få skyer, temperaturer på hele 21 grader og en bygerisiko på kun 15-25%. Til gengæld vil det være blæsende (21-25 km/t) fra vestsydvest. Det giver på den store rundstrækning ganske megen sidevind, dog afbrudt af et længere modvindsstykke midtvejs, mens der på den lille rundstrækning vil være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel.

Favoritterne

Tour de Vendée hører til blandt de fladeste Coupe de France-løb, og der er traditionelt ikke meget, der kan forstyrre sprinterne. Sådan burde det i hvert fald være, men sådan har det bare langt fra været. Udbrud har altid en større chance for at holde hjem på denne tid af året, hvilket vi har fået illustreret flere gange i de seneste udgaver.

Det så vi i 2009, 2011, 2012 smat 2014, og faktisk er det også sket i tre af de seneste fire udgaver, hvoraf de to første var præget af dårligt. I 2017 kørte Christophe Laporte alene hjem, hvormed han slog en yderst decimeret favoritgruppe, og i 2018 var løbet eksploderet til atomer længe inden rundstrækningen, hvor en ganske lille gruppe afgjorde det i et decideret udskillelsesløb. Også i 2021 afgjordes løbet af en stor gruppe, der talte mere end 20 mand og var kommet tidligt. Det var dog kun i 2021, 2018 og 2011, at udbruddet havde et større forspring i mål. I de øvrige tilfælde var der tale om, at de forreste kun holdt med få sekunder.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Bestemmende for løbets udfald er naturligvis strategien for de enkelte hold og antallet af mandskaber, der satser på en spurt, samt ikke mindst vejret. I år får vi ikke det regnvejr, vi før har haft, men vi får blæsende betingelser. Løbet har før budt på sidevindskørsel, og det er en reel risiko igen denne gang. Der er masser af sidevind på den store rundstrækning, men den kommer som bekendt lidt tidligt. Den nye finalerundstrækning, der blev introduceret sidste år, sender rytterne ud i mere åbent land, og hvis ikke vinden er alt for meget i sydvest, er der en chance igen her.

Min erfaring med de franske løb er, at der oftest er for megen læ, men lige netop i Vendée har vi altså før set sidevindskørsel. Skal det have varig effekt på løbet, vil jeg tro, at vi skal have sidevindskørsel på den sidste rundstrækning også, og jeg er ikke helt sikker på, at vindretningen er rigtig nok her. Jeg tør imidletid ikke udelukke det, og chancen for et sidevindsræs er bestemt til stede.

Også holdenes taktik er interessant. DAJ kommer med et hold, der ret entydigt bør gå efter en spurt. Det samme gælder for Cofidis, og i jagten på den samlede sejr i Coupe de France er det formentlig også en spurt, der er Ag2r’s hovedscenarium. Total vil af hensyn til Coupe de France formentlig helst sende et udbud til månen, og også de øvrige hold synes at have en mere åben tilgang, idet Auber dog nok går efter en spurt. Alle løbets tre WorldTour-hold ser altså ud til at gå efter en spurt.

Alligevel ser jeg tre scenarier. En spurt er nok det mest sandsynlige, hvis de tre storhold er dedikerede, men chancen for et sidevindsræs er også reel. Endelig er der det klassiske Coupe de France-scenarium, hvor et udbrud kører tidligt og holder hjem. Det var det, vi så sidste år, og det kan ske igen i år. Chancen er dog mindre denne gang. Sidste års felt var meget svagt, da løbet grundet Paris-Roubaix afvikledes dagen inden Paris-Tours. I år er feltet betydeligt stærkere, men det er stadig et af de svagere besatte Coupe de France-løb, men kun franske WorldTour-hold og ganske mange kontinentalhold.

Selve spurten er også ny - eller i hvert fald blev den introduceret sidste år - men ligesom den gamle stiger den ret markant. Det er ikke voldsomme procenter, men det er nok til, at det kan mærkes. Opløbet er betydeligt mindre teknisk end det gamle med en 1000 m lang opløbsstrækning, og et tog er derfor ikke altafgørende. Næstsidste kilometer er dog så teknisk, at det heller ikke er uvæsentligt.

Grundet det stærkere felt tror jeg mest på en spurt med mulighed for sidevind undervejs, og det gør Arnaud Demare til den oplagte favorit. Faktisk har han aldrig vundet løbet, da det blot er anden gang og første gang siden 4. pladsen i 2015, at han deltager. Han er ellers skabt til denne let stigende spurt, og det er derfor helt oplagt, at det er et løb, han skal vinde. Han kommer til start i god form efter sin 2. plads i Primus Classic og sejr i Isbergues, og han og hans hold plejer at være de stærkeste i sidevinden. Derfor står han stærkt, uanset om det blæser eller ej, og selvom holdet lidt overraskende har sendt Jacopo Guarnieri fem gange op ad San Luca i stedet for at køre lead-out her, mens den forsvarende vinder, Bram Welten, er taget af startlisten i sidste øjeblik, er et tog med Lewis Askey, Paul Penhoet og ikke mindst Ramon Sinkeldam vel nok det stærkeste i løbet. Da Demare samtidig er hurtigste mand i denne stigende spurt, må han være favorit. Til et mere animeret løb med et udbrud vil FDJ have gode kandidater i en formstærk Lewis Askey, den meget holdbare sprinter Paul Penhoet, der gjorde det godt til U23-rytternes VM samt Olivier Le Gac, der dog altid har svært ved at gøre det færdigt, da han er spurtsvag.

Den største trussel er vel Marc Sarreau. Franskmanden vandt løbet i 2019 i den periode, hvor han var allerbedst og også vandt samlet i Coupe de France, og selvom det var i et andet opløb, har det vist, at han godt kan køre denne let stigende spurt, der minder om den gamle. I år har han genfundet lidt af sin gamle fart, og at det stadig kniber med holdbarheden, bliver kun aktuelt, hvis vinden raser. Her får han det svært, men i en klassisk massespurt står han med gode kort på hånden. Han er stadig positioneringssvag, men heldigvis er dette opløb relativt enkelt. Alligevel skal han nok have lidt held, for han er uden sin vanlige lead-out man Oliver Naesen, og med kun Dorian Godon som reel støtte bliver han sårbar. Sidder han rigtigt, ligner han dog manden, der måske kan true Demare. Det er også sandsynligt, at Clement Venturini, der ligesom som Sarreau ligger i top 4 i Coupe de France, vil køre sin egen spurt - ganske enkelt af hensyn til den samlede stilling - men selvom det stiger, er han en usandsynlig vinder. Til det hårde løb med enten sidevind eller et udbrud vil holdet kunne satse på Venturini, der dog næppe får megen frihed af Total, og særligt Dorian Godon, da han er formstærk og hurtig.

Arkea kommer med Dan McLay, der senest i Vueltaen viste, at han er en af de allerhurtigste i dette felt, formentlig også den næsthurtigste. Hvor den ikke særligt holdbare brite står efter Vueltaen, er imidlertid et helt åbent spørgsmål, og samtidig er det stigende opløb en klar ulempe, selvom det ikke stiger nok til at udelukke ham. Ha har også positioneret sig godt i år og har et af de bedre tog med Matis Louvel, Romain Hardy, Laurent Pichon og Christophe Noppe. I sidevind er han altid god, men alt afhænger af formen efter den spanske grand tour. Holdets anden topkandidat er Matis Louvel, der har været flyvende efter Touren. Han kunne meget vel køre sin egen spurt af hensyn til pointene, men selvom det stiger, vinder han næppe over Demare. Han er imidlertid en af de helt tunge favoritter fra et udbrud, hvor han kan gøre det færdigt. Her har holdet også de relativt hurtige og stærke Romain Hardy, der kører karrierens sidste løb, og Laurent Pichon samt stærke Antony Delaplace, der dog altid har svært ved at gøre tingene færdigt.

Cofidis kommer i en meget svag formation opbygget om Bryan Coquard. Franskmanden har vist hæderlig form siden Vueltaen, men det er sigende, at han i sine fire spurter kun er kommet i top 10 én gang - og det var endda kun en 7. plads! Det har sat en streg under hans positioneringsproblemer, og da holdet her er meget svagt, ligner han en stensikker taber i positionskampen. Heldigvis for ham er opløbet mere enkelt og feltet relativt svagt og lille, og det øger chancen for, at han vil sidde rigtigt. Sker det, har han en chance i et stigende opløb som dette, men jeg tror ikke helt, at det stiger nok til, at han for alvor har en fordel mod de tungere sprintere. I sidevind er han også meget sårbar. Til et udbrud skal holdet satse på Anthony Perez, men han har slet ikke vist form i lang tid.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Auber kommer som altid med Jason Tesson, der har haft et lidt svært efterår. Hans nylige 3. plads i Paris-Chauny og 5. plads i Fourmies er dog klare tegn på fremgang, og han har nu mange gange vist, at han kan vinde på dette niveau. Vi så i Dunkerque, at han også er stærk i opløb, der stiger, og han har vist sig meget god i positionskampen, hvor han har fremragende støtte fra Romain Cardis. I et stigende opløb er hans chancer nok mindre end i et fladt, men han bør bestemt have en chance. I sidevind får holdet det til gengæld nok svært. Til et udbrud er bedste kort Romain Cardis, men han kan være låst af Tesson, samt Anthony Maldonado og Nicolas Debeaumarché.

Totals primære mål er at vinde Coupe de France, og derfor vil jeg tro, at de kører spurten med Julien Simon, der har en relativt komfortabel føring. Sådan var det i hvert fald i Isbergues, men det bliver svært for ham at vinde. Han er ganske vist hurtig i et stigende opløb, men mod sprinterne bør han komme til kort. Hans chance er det sene angreb, der to gange i år har givet ham en sejr, samt at han potentielt set har det måske stærkeste tog, hvis de kører lead-out for ham. Alternativt skal han håbe på sidevind, hvor Total ser stærke ud, mens han nok er for låst til at gå med i udbrud. Jeg håber dog, at Total også giver plads til, at de vil give en af deres sprintere chance. Bedste bud er Edvald Boasson Hagen, der ikke har kørt meget på det sidste, men viste hæderlig form i Vallonien. Det er svært for ham at vinde spurter i dag, men i dette stigende opløb med et godt tog burde han have en chance. Endnu stærkere står normalt Lorrenzo Manzin , der netop vandt en stigende spurt i Poitou-Charentes og har positioneret sig godt i år. Han blev dog sat af på bakkerne i søndags, og noget tyder på, at han er ramt af en af sine mange formkrise. Den fjerde sprintertype er Sandy Dujardin, men han mangler nok farten til at vinde, selvom det vil hjælpe, at det stiger. Med sin robusthed er han dog et fremragende bud til et udbrud, som også Boasson Hagen er det, for det vil passe Total perfekt, hvis det bliver udkommet af løbet.

B&B stiller med Luca Mozzato, der har vist sig pokkers stabil i spurterne. Han er god i positionskampen, men der er en grund til, at han endnu ikke har vundet, da han mangler den sidste fart. Her vil det stigende opløb og et svagere felt dog give ham en reel chance, og sidevind vil tillige hjælpe ham meget. Han er således også en god udbrudskandidat, hvor holdet i det hele taget står stærkt. De har nemlig også Franck Bonnamour og Cyril Barthe, som ganske vist ikke er på toppen, men er hurtige og kan vinde i dette felt. Også Thibault Ferasse er en kandidat, men han har nu virket ganske formsvag i nogen tid.

Burgos kører sæsonens sidste løb og skal satse på en spurt. Manuel Penalver missede Vueltaen med covid og derfor er hans form ukendt, men han har i år vist en fart, der gør ham konkurrencedygtig i dette felt. Vinde kan han dog ikke, slet ikke i et stigende opløb. Det passer nok bedre til alternativet, Oscar Pelegri, der dog er knap så hurtig. Til gengæld skal de håbe, at vinden ikke kommer i spil, for her bliver de kørt midt over, og det er vel kun Pelegri samt måske Angel Fuentes, der kan spille en rolle i et udbrud.

Euskaltel har Carlos Canal, der kørte en ganske pæn Vuelta. Han vil elske det stigende opløb, men er svag i positionskampen og mangler den sidste fart. Holdet har også Juan Jose Lobato som alternativ, men han har intet vist i lang tid. Til et udbrud er hurtige Gotzon Martin et godt bud, hvis han er frisk efter Vueltaen, mens Antonio Soto til gengæld er formsvag. Txomin Juaristi og Mikel Azparren er stærke, men de får svært ved at gøre det færdigt. Hele holdet får det svært i sidevind.

Det er svært at tro meget på de øvrige hold. Novo Nordisk har Andrea Peron og alternativt Matyas Kopecky til en spurt. Hos Roubaix har de Thomas Boudat til en spurt, men selvom han vil elske det stigende opløb, så vi forleden, at han mangler meget efter sit styrt. Nice skal spurte med Jonathan Couanon, Tristan Delacroix eller Paul Hennequin, mens Nantes skal spurte med Emmanuel Morin, men også har en meget spændende og hurtig udbrudskandidat i form af Axel Mariault. Endelig har Global 6 den meget spændende sprinter Miguel Angel Fernandez, der imponerede i Tyrkiet, men har haft det svært siden og næppe er fan af dette stigende opløb og slet ikke sidevinden. EvoPro og Xspeed er uden chance.

***** Arnaud Demare

**** Marc Sarreau, Dan McLay

*** Bryan Coquard, Jason Tesson, Edvald Boasson Hagen, Lorrenzo Manzin, Julien Simon

** Luca Mozzato, Clement Venturini, Matis Louvel, Dorian Godon, Lewis Askey, Franck Bonnamour, Paul Penhoet, Sandy Dujardin, Romain Hardy, Manuel Penalver, Carlos Canal,

* Miguel Angel Fernandez, Thomas Boudat, Emmanuel Morin, Andrea Peron, Axel Mariault, Cyril Barthe, Romain Cardis, Oscar Pelegri, Laurent Pichon, Anthony Delaplace, Gotzin Martin, Olivier Le Gac, Thibault Ferasse, Anthony Maldonado, Angel Fuentes, Juan Jose Lobato, Antonio Soto, Txomin Juaristi, Mikel Azparren, Matyas Kopecky, Jonathan Couanon, Tristan Delacroix, Paul Hennequin

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Bram Weltens sejr fra 2021, Marc Sarreaus sejr fra 2019, Nico Denz’ sejr fra 2018, Christophe Laportes sejr fra 2017 og Nacer Bouhannis sejr fra 2016.

STREAM TOUR DE VENDÉE OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE