SE TOUR DE VENDÉE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Løbets rolle og historie

I denne weekend vil meget af cykelverdenens fokus være rettet mod først Italien og lørdagens Il Lombardia og siden Frankrig og søndagens Paris-Tours, men der er også en anden meget vigtig begivenhed på programmet i Frankrig, hvor de lokale ryttere ser frem til et vigtigt slag i en af deres mest prestigefulde konkurrencer. For de franske mandskaber er Coupe de France-serien et stort mål, og efter en travl september gælder det nu løbet, der traditionelt har været den store finale, men som grundet coronaudsættelser i år blot er tredjesidste løb.

Mange af løbene afvikles i foråret, hvor det traditionelt specielt er i april, at der er mange begivenheder med værdifulde point på spil. Den næsttravleste måned er imidlertid september, hvor de afgørende slag finder sted. Efter sommerpausen kom series i gang igen med La Polynormande i august, og efter yderligere en måneds pause har serien siden nået sit klimaks. Klatrerne var først i fokus i Tour du Doubs, inden sprinterne kom til fadet i GP de Fourmies og GP d’Isbergues, inden måneden blev rundet af med det udsatte brostensløb GP de Denain. I sidste weekend blev oktober skudt i gang med de udsatte sprinterløb Route Adelié de Vitré og Classic Loire Atlantique, og lørdag gælder det Tour de Vendée, der skulle have været seriens sidste løb, men som grundet udsættelser sener på måneden efterfølges af GP de Morbihan og Boucles de l’Aulne.

Læs også

Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tour de Vendée blev første gang afviklet i 1972 og har altid været afviklet i oktober. Indtil 1979 var det et amatørløb, men siden 1980 har det været en sag for professionelle ryttere. Det er langsomt vokset i UCI-hierarkiet, idet det startede ud som et 1.3-løb, inden det nåede 1.HC-status i 2010. Nu er det nedgraderet en anelse til kun at være i 1.1-kategorien, men det spiller en helt speciel rolle i Frankrig, da det i flere år har været den store finale på Coupe de France-serien. Dets status afspejles af det faktum, at flere internationale ryttere har sejret, og vinderlisten inkluderer navne som Jaan Kirsipuu, Thor Hushovd, Pavel Brutt og Marco Marcato.

Toude de Vendée afvikles i den relativt flade Vendée-region, der er kendt som Total-holdets hjemegn, og er således typisk blevet afgjort i en spurt. Løbet inkluderer imidlertid altid et par omgange på en svær rundstrækning i Roche-sur-Yon, hvor der venter et stigende opløb. Det har givet de eksplosive puncheurs en mulighed for at blande sig med sprinterne, og overraskende ofte har et udbrud snydt de hurtige afsluttere.

Ganske ofte har løbet været meget spændingsmættet, idet den samlede Coupe de France-sejr har været på spil. Det var eksempelvis tilfældet i 2016, hvor Samuel Dumoulin og Baptiste Planckaert var adskilt af blot ét point forud for løbet. Samme spænding var der ikke i 2018, hvor Hugo Hofstetter allerede var sikker på at vinde, men i 2019 var det helt tæt mellem Marc Sarreau og Benoit Cosnefroy inden sidste løb. I år er det mindre spændende, da Dorian Godon fører med 15 point ned til Elia Viviani, som ikke kører flere af seriens løb, og derefter med hele 62 point ned til Valentin Madouas.

Da løbet sidst blev kørt, var der som sagt lagt op til en knivskarpt opgør mellem Marc Sarreau og Benoit Cosnefroy om den samlede sejr, og sidstnævnte forsøgte ihærdigt, først med et angreb med rundstrækningen og siden i selve spurten. Han var dog chanceløs mod Sarreau, der ikke blot sikrede sig den samlede sejr, men også vandt selve løbet ved i spurten at krydse stregen først foran Christophe Laporte, Bryan Coquard og Cosnefroy. En skadet Sarreau har desværre endt sin sæson og forsvarer derfor ikke titlen, og da Laporte og Coquard har fuldt fokus på søndagens Paris-Tours bliver der i år ingen gengangere fra et seneste podium.

Ruten

Ruten til Tour de Vendée varierer en anelse fra år til år, men da man altid har brugt samme opløb i La Roche Sur Yon, har der grundlæggende været tale om samme type løb fra år til år. Sådan bliver det dog ikke i 2021, hvor både flytter målet og samtidig har erstattet den gamle ganske korte og meget tekniske rundstrækning, men en meget længere og mere enkel runde omkring målbyen.

Til den 49. udgave har man designet en 199,8 km lang rute, der fører feltet fra en ny start i Le Herbiers til La Roche Sur Yon. Fra startbyen kører man gennem den neutrale zone ud til Saint-Mars-la-Reothe, hvor den reelle start bliver givet, og herfra kører man mod sydøst direkte op ad en bakke, inden det går mod øst ud til en spurt, der kommer efter 10,1 km i det østligste punkt. Her vender man rundt for at sno sig op og ned ad en bakke mod vest tilbage til Les Herbiers, hvor man drejer mod nord for at køre op ad byens berømte stigning, Mont des Alouettes (2,2 k, 4,3%), der kendes fra Tour-starten i 2011, og på hvis top der er placeret en spurt 30,4 km.

Nu liver det betydeligt lettere. Der er endnu en lille bakke, når man snor sig mod nordvest, men når man herefter kører mod sydvest og syd er det stort set helt fladt. Efter ca. 70 km når man dog ned til et mere kuperet område, hvor man kringler sig rundt for at opsøge en masse ganske små bakker, og på toppen af nogle af disse er der spurter efter hhv. 82,7 km, 89,5 km, 102,6 km og 106,7 km. Herefter bliver det igen fladt, når man kører mod sydvest, vest og nord vest forbi endnu en spurt, som kommer efter 122,9 km, frem til byen La Ferriére. Her drejer man mod vest for at forsætte gennem fladlandet, inden man drejer mod sydvest for at køre ned til målbyen, hvor man efter 148,9 km rammer den afsluttende rundstrækning. Bare 900 m senere kører man endnu en spurt på toppen af en bakke (300 m, 7,1%) og efter 155,8 km krydser man stregen for første gang.

Løbet afsluttes nu fire omgange på den præcis 11,0 km lange rundstrækning, der altså er helt anderledes, end den vi kender. Fra start går det mod nord ad en helt lige og ganske flad vej, inden man drejer mod øst for at køre op ad føromtalte bakke (300 m, 7,1%), på hvis top der er yderligere to spurter på første og anden omgang efter hhv. 160,8 km og 171,8 km. Fra toppen resterer fortsat 6,0 km, der indledes med en ganske flad vej, som fører mod syd tilbage til målbyen. Her drejer man i en rundkørsel kort efter 2 km-mærket, hvorefter man skal igennem en rundkørsel, tage et skarpt sving og dreje til højre i en rundkørsel, sidstnævnte lige ved den røde flamme. Herefter leder en lige vej mod nordvest op til mål, idet opløbsstrækningen er let stigende med ca. 2%.

Løbet byder på i alt 2111 højdemeter, hvilket er ca. 1000 flere end i 2019 og 500 flere end i 2018.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

I forhold til 2019-udgaven er første del af løbet helt ny, idet den afvikles i en helt anden del af regionen, mens rundstrækningen er helt nytænkt og målet flyttet.

SE TOUR DE VENDÉE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Det franske efterårsvejr kan være ganske uforudsigeligt, men lørdag skulle man tro, at kalenderen viste den forkerte dato. Der venter nemlig en regulær sommerdag med en skyfri himmel og en temperatur på hele 21 grader. Det vil dog være lidt blæsende med en jævn vind (17 km/t) fra nordøst. Det giver stort set uafbrudt med- og sidemedvind på rutens første del frem til rundstrækningen, idet der dog er et sidevindsstykke umiddelbart inden man rammer runden. Her vil der være modvind frem til bakken, sidevind på bakken og dernæst medvind, indtil man får sidemedvind på de sidste knap 2 km.

Favoritterne

Tour de Vendée hører til blandt de fladeste Coupe de France-løb, og der er traditionelt ikke meget, der kan forstyrre sprinterne. Sådan burde det i hvert fald være, men sådan har det bare langt fra været. Udbrud har dog altid en større chance for at holde hjem på denne tid af året, hvilket vi har fået illustreret flere gange i de seneste udgaver.

Det så vi i 2009, 2011, 2012, 2014 og senest i de seneste to regnvåde udgaver. I 2017 kørte Christophe Laporte alene hjem, hvormed han slog en yderst decimeret favoritgruppe, og i 2018 var løbet eksploderet til atomer længe inden rundstrækningen, hvor en ganske lille gruppe afgjorde det i et decideret udskillelsesløb. Det var dog kun her og i 2011, at udbruddet havde et større forspring i mål. I de øvrige tilfælde var der tale om, at de forreste kun holdt med få sekunder.

Bestemmende for løbets udfald er naturligvis strategien for de enkelte hold og antallet af mandskaber, der satser på en spurt, samt ikke mindst vejret. I år ser sidstnævnte ikke ud til at gøre så meget væsen af sig. Der venter en regulær sommerdag med temperaturer på 21 grader, men helt vindstille vil det ikke være. Med generel medvind vil det være et hurtigt løb, og der er et potentielt farligt sidevindsstykke, inden de rammer rundstrækningen. Jeg tror dog, at vinden er for svær, og da det ender med mere end 50 km til mål, er det svært at tro, at det vil have varig effekt.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

I stedet er det holdenes taktik, der er interessant. Løbet lider virkelig under, at det som noget nyt afvikles i samme weekend som Paris-Tours, og det betyder, at langt de fleste hold kommer med regulære B-hold. Der er meget få sprintere til start, og det betyder, at der er en ganske god chance for, at et udbrud kører hjem.

Jeg ser derfor to scenarier. Enten får vi det klassiske Coupe de France-scenarium, hvor et udbrud kører tidligt og holder hjem, ganske enkelt fordi der i dette løb helt oplagt mangler sprinterhold til at jagte. Alternativt får vi et mere kontrolleret løb, hvor vi får den klassiske spurt. Tidligere har sene angreb også været spændende, men med den nye rundstrækning bliver det svær. Den gamle var ganske teknisk, men nu består den stort set bare af lange, lige og flade veje, og den lille bakke er så kort, at den ikke rigtigt kan bruges til noget. Jeg vil tro, at det er et spørgsmål om et tidligt udbrud eller en massespurt, og fraværet af sprintere gør, at det kan gå begge veje.

Jeg vælger at tro på en spurt, men det er stort set 50-50. Kører der en tidlig gruppe med deltagelse af alle de vigtige hold, holder de helt sikkert hjem. Ag2r satser dog meget på Dorian Godons samlede Coupe de France-sejr, og i dette felt ligner det en spurt, han kan vinde. Derudover kommer Arkea med et sprinterhold, og Total, for hvem dette er en afgørende hjemmebaneløb, kommer med Niccolo Bonifazio, der var tæt på at vinde i Bourges i går. Lægger man dertil, at det er en god chance for Jon Aberasturi, tror jeg, at der kan skabes samling.

Selve spurten er også ny, men ligesom den gamle stiger den ret markant. Det er ikke voldsomme procenter, men det er nok til, at det kan mærkes. Opløbet er betydeligt mindre teknisk end det gamle med en 1000 m lang opløbsstrækning, og et tog er derfor ikke altafgørende. Næstsidste kilometer er dog så teknisk, at det heller ikke er uvæsentligt.

Derfor går jeg med Niccolo Bonifazio. Den lille italiener har haft et svært år, men han synes at have fundet form efter sommerpausen. Han vandt GP Jef Scherens i august og efter en lille formkrise kørte han en god spurt i Fourmies og ikke mindst i denne uge i Bernocchi og med 3. pladsen i går i Bourges. Det stigende opløb passer ham ikke ideelt, og han er næppe den bedste afslutter i denne slags spurter, men han har en stor fordel i Edvald Boasson Hagen, der i går kørte løbets bedste lead-out. I dette felt ligner hans tog et af de bedste, og jeg tror, at det kan tippe balancen til fordel for ham. Total kan dog også være med i et udbrud med Edvald Boasson Hagen, Julien Simon og formstærke Valentin Ferron, der alle også kan gøre det færdigt.

I en stigende spurt som denne tror jeg, at Jon Aberasturi er bedste mand. Han vil elske dette opløb, men desværre lider han igen under et svagt hold. Det har kostet dyrt hele året, senest i Kroatien, og det kan det meget vel gøre igen. Heldigvis har han en 1000 m lang opløbsstrækning i et svagere felt med knap så megen positionskamp, og han har her David Gonzalez som lead-out man. Sidder han rigtigt, tror jeg, at han bliver svær at slå i denne spurt.

Arkea kommer vel sammen med Total med det bedste sprinterhold, og de kan køre spurten for både Dan McLay og Bram Welten. Da Welten skifter hold, og McLay bliver, vil jeg tro, at de satser på briten, der normalt nok også er lidt foran i hierarkiet. Han har altid positioneringsproblemer, men det gik godt i Bourges i går, hvor han tøvede for længe, men alligevel blev nr. 6. Det stigende opløb er en udfordring, men ikke uoverkommeligt, når hans tog er så stærkt som det er. Det ligner en spurt, han med et godt lead-out kan vinde. Det samme kan Welten, hvis de bytter rundt og kører for hollænderen, der nok sætter mere pris på en stigende afslutning. Til et udbrud har holdet formstærke Christophe Noppe, Benjamin Declercq og Laurent Pichon, der alle er hurtige nok til at gøre det færdigt.

Ag2r kommer med Dorian Godon, der fører Coupe de France og drømmer om at vinde sit tredje løb i serien. Der er hurtigere folk end ham, men i dette stigende opløb kan han bestemt ikke afskrives. Han har kørt nogle ganske imponerende spurter i år, først i Limousin og siden med sejren i Doubs, og her har han i Andrea Vendrame en god lead-out man. Normalt ville Vendrame være en af de klare favoritter og et bedre kort til en stigende spurt, men grundet Coupe de France er det tvivlsomt, om han får lov at spurte. Gør han, kan han dog vinde. Til et udbrud er Godon, Vendrame og formstærke Lilian Calmejane alle nogle af de mest oplagte kandidater, da de kan gøre det færdigt.

En rytter, de skal frygte, er Jason Tesson. Den unge franskmand vandt i Poitou-Charentes, hvor feltet var betydeligt stærkere, end det er her, og han har utvivlsomt farten til at gøre det igen. Det stigende opløb vil dog nok være en udfordring, og vi har set, at det har haltet med positioneringen. Formen er dog fin som 8. pladsen i Bourges viste. Auber har også Romain Cardis, der plejer at køre sin egen spurt også, men ikke helt har Tessons fart. Han vil til gengæld være et godt bud fra et udbrud sammen med Anthony Maldonado.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

B&B kommer med en af de mest formstærke ryttere i form Jeremy Lecroq, der senest kørte et fremragende Roubaix. Han har endda også kørt nogle fine spurter i år og kan bestemt begå sig. Han er med et svagt hold dog en usandsynlig spurtvinder, men rammer han udbruddet vil han utvivlsomt være en af favoritterne.

Alpecin kommer med Gianni Vermeersch. Han er normalt ikke sprinter, men han er ganske hurtig, og i et stigende opløb som dette tror jeg, at han kan komme ganske langt. Det vil dog være overraskende, hvis han slår sprinterne, men til gengæld er han et af de allerbedste bud på en udbrudsvinder. Han har ikke været i storform, men hans Roubaix var trods alt fornuftigt.

Cofidis kommer med en formstærk Emmanuel Morin, der utvivlsomt kan spurte sig til en top 10 i dette løb, men han vil ikke kunne vinde. Bedst chance har holdet via udbrud, hvor Morin ligner et godt bud, efter at han i lørdags var meget tæt på at vinde netop via udbrud. Lige så godt et kort er den uhyre lovende stagiaire Axel Zingle, der har gjort det fremragende i år og kan spurte, og selv den fallerede Nathan Haas burde i et løb som dette også have en chance for med sin hurtighed at vinde fra udbrud i et opløb, der passer ham.

Delko vil til en spurt have August Jensen, der viste lidt livstegn med en 10. plads i Bourges, og et stigende opløb burde passe ham. Det er dog ikke længere muligt for ham at vinde i disse spurter, men er han i lidt fremgang, er han et udmærket bud fra et udbrud. Det samme er Eduard Prades, der måske nok er formsvag, men i et let løb som dette kan gøre det færdigt, og det kan også Julien Trarieux.

FDJ er et af de hold, der kommer med et klart B-hold, og de vil gøre alt for at undgå en spurt. Bliver det alligevel samlet, vil de køre for Paul Penhoët, der kørte en god spurt ved U23-VM, men er overmatchet her. Holdets bedste chance er via udbrud med formstærke Clement Davy og Bruno Armirail¸ men de er usandsynlige vindere.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Burgos kan køre en spurt med Manuel Penalver, men det er svært at se ham vinde, men fra et udbrud kan de måske satse på en formstærk Angel Fuentes og Alex Molenaar. Vorarlbergs chance går via udbrud med de halvhurtige Roland Thalmann og Colin Stüssi, mens Kern Pharmas eneste halvhurtige mand er Jordi Lopez. EvoPro har Michael van Staeyen til en spurt, men han kan næppe længere vinde på dette niveau, mens Antarte kan psurte med veteranen Vicente Garcia de Mateos, der vil kunne lide det stigende opløb.

***** Niccolo Bonifazio

**** Jon Aberasturi, Dan McLay

*** Bram Welten, Dorian Godon, Jason Tesson, Jeremy Lecroq, Gianni Vermeersch

** Andrea Vendrame, Romain Cardis, Emmanuel Morin, August Jensen, Paul Penhoet, Manuel Penalver

* Michael van Staeyen, Vicente Garcia de Mateos, Edvald Boasson Hagen, Julien Simon, Axel Zingle, Nathan Haas, Valentin Ferron, Christophe Noppe, Laurent Pichon, Benjamin Declercq, Lilian Calmejane, Anthony Maldonado, Eduard Prades, Julien Trarieux, Clement Davy, Bruno Armirail, Angel Fuentes, Alex Molenaar, Roland Thalmann, Colin Stüssi, Jordi Lopez

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Marc Sarreaus sejr fra 2019, Nico Denz’ sejr fra 2018, Christophe Laportes sejr fra 2017 og Nacer Bouhannis sejr fra 2016.

SE TOUR DE VENDÉE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-