L\u00f8bet genanvender samme rutedesign som i de forrige to udgaver ved igen at best\u00e5 af tre etaper, f\u00f8rst en relativt kuperet mellemetape, s\u00e5 en decideret bjergetape og s\u00e5 igen en relativt kuperet mellemetape. Som noget nyt slutter 1. etape dog op ad bakke, hvorfor der alts\u00e5 ikke er lagt op til en tredje udgave i tr\u00e6k med to regul\u00e6re massespurter og \u00e9n bjergafg\u00f8relse.<\/p>","
P\u00e5 1. etape skal sm\u00e5 135 kilometer tilbagel\u00e6gges i kuperet terr\u00e6n, der inkluderer tre kategoriserede stigninger. Den sidste af disse er egentligt let med en lav stigningsprocent, men dens top krydses med under 30 kilometer til m\u00e5l og f\u00f8lges af en ganske teknisk nedk\u00f8rsel. Efter denne f\u00f8rer flad vej hen til m\u00e5lbakken, som i over to kilometer skulle stige med 4,6 procent i gennemsnit, inden den flader ud p\u00e5 selve opl\u00f8bsstr\u00e6kningen.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Løbets kongeetape falder på andendagen, hvor ruten over de godt 100 kilometer er såre simpel: flad vej hen til foden af det afsluttende bjerg, dog afbrudt af en enkelt kategoriseret stigning efter 75 kilometer. Selve målstigningen er en vanskelig sag, der i 9,5 kilometer stiger med 8,2 procent i gennemsnit og maksimalt når op på 15 procent.
3. og sidste etape er en hel dag i bølget terræn med adskillige bakker, hvoraf de tre er kategoriserede som bjergspurter. De to sidste af disse følger umiddelbart efter hinanden efter 100 kilometer af etapen og er begge stejle, især den første, mens den anden til gengæld er længere. Fra toppen er den sidste er der stadig små 35 kilometer til mål i bakket terræn, men på de sidste 15 kilometer går vejen nedad bakke, inden opløbsstrækningen er på flad vej.
Favoritterne
Tour de Romandie Féminin har indtil nu været et ganske simpelt løb at vinde fra et taktisk perspektiv: Vær stærkest på kongeetapen, så er den samlede sejr også i hus. Den korte version er, at dette også er den mest sandsynlige afgørelse på 2024-udgaven, hvor kongeetapen igen er så markant hårdere end de to andre etaper, at denne er ene om at garantere tidsforskelle. Og selv hvis nogle favoritter skulle komme samlet ind, er der bonussekunder for etapesejren, som er vanskelige for bjergryttere at vinde på de andre etaper.
Arrangørerne skal dog have, at de har fornyet sig en smule ved at placere 1. etapes målstreg på toppen af en bakke. Denne bør ikke være hård til at skabe spredning mellem klassementsfavoritterne, men den åbner dog op for, at en puncheur med klatreevner kan gå ind til kongeetapen med et forspring, der hjælper i klassementet. 3. etape kunne også se angreb langt udefra, men den flade afslutning begrænser sandsynligheden for, at klassementet kan vendes på hovedet her. Derfor bør det stadig være løbets bedste klatrere, der også vil vinde samlet, da der er for lidt tid at vinde på de lettere etaper.
Uden at fornærme nogen så er det vel ikke nogen hemmelighed, at Demi Vollering (Team SD Worx-Protime) med bare en anelse mere held havde vundet sit seneste løb, Tour de France Femmes. Dermed havde hun også fortsat sin fantastiske stime, hvor hun var oppe på seks vundne etapeløb i træk, hvoraf det første netop var Tour de Romandie. Hun er og bliver den bedste etapeløbsrytter lige nu, og derfor er hun naturligvis favorit til endnu en sejr.
Et klassisk motiv: en sejrende Demi Vollering. Foto: Getty Images
På sin seneste løbsdag blev Évita Muzic (FDJ-SUEZ) nummer tre på Alpe d’Huez og kan også prale af rent faktisk at have slået Demi Vollering på en bjergetape i år. Normalt vil hun trods alt komme til kort i en duel mod superstjernen, men et løb uden tidskørsler at bekymre sig om vil passe hende, hvorfor hun er podiekandidat. I modsætning til flere af konkurrenterne kan hun også være friskere af ikke at have kørt både Giro d'Italia og Tour de France Femmes.
I en alder af 31 år har Pauliena Rooijakkers (Fenix-Deceuninck) gang i sin bedste sæson, hvor hun er blevet nummer fire i Giro d’Italia og senest nummer tre i Tour de France. Her kunne hun på Alpe d’Huez næsten følge Vollering helt til dørs, så i lignende form kan hun igen udfordre og om ikke andet slutte på podiet, da hendes svage nedkørsler ikke burde svække hende her.
I årets Schweiz Rundt var det Gaia Realini (Lidl-Trek), der var tættest på at kunne Vollering på den hårdeste bjergetape, og generelt er det netop først og fremmest i bjergene, at hun trives. Derfor vil et løb som dette, hvor klatreevnerne kan være så afgørende for klassementet, være et fremragende match, men i Tour de France Femmes var hun et lille stykke efter de allerbedste, hvorfor en podieplads nok er bedst mulige resultat.
I dette løb kan Neve Bradbury (Canyon//SRAM Racing) igen køre sit eget klassement, og sidst hun gjorde dét, blev hun nummer tre i Giro d’Italia. Her vandt hun den hårde kongeetape til Blockhaus, så der er ingen tvivl, om hun har fremragende klatreevner, der kan række langt i et løb som dette. Som kun 22-årig kan hun stadig nå at forbedre sig, men her og nu er hun podiekandidat.
Der er vel efterhånden ikke længere grund til at betvivle, at Lotte Kopecky (Team SD Worx-Protime) mestrer stort set alt på en cykel, inklusive bjergkørsel. I år var hun tæt på at vinde Giro d’Italia, men kører i dette løb sammen med Vollering, der trods alt er et endnu større navn på bjergetaper. Da etaperne foruden kongeetapen ligger fremragende til Kopecky, kan det dog ikke afvises, at hun med en flot kongeetape alligevel ender så langt oppe som på podiet.
23-årige Cédrine Kerbaol (CERATIZIT-WNT Pro Cycling Team) har gang i det helt store gennembrud i denne sæson, hvor hun er oppe på fire sejre, herunder en etapesejr i Tour de France Femmes. I samme løb sluttede hun også på sjettepladsen, blandt andet takket være en sjetteplads på kongeetapen. Her tabte hun dog også så meget tid til flere af konkurrenterne her, at top 5 ville være et flot resultat i så bjergrigt et løb.
I Tour de France Femmes hentede Cédrine Kerbaol en flot etapesejr. Foto: A.S.O./Thomas Maheux
Niveauet er altid højt hos Juliette Labous (Team dsm-firmenich PostNL), særligt i bjergrige etapeløb som dette, men i de allerhøjeste bjerge har hun i denne sæson lige manglet det sidste. Da kongeetapen må forventes at blive så afgørende for klassementet, skal hun derfor oppe sig for at kunne slutte i top 5.
I Tour de France Femmes var Riejanne Markus (Team Visma | Lease a Bike) langt under den standard, hun ellers har sat som klassementsrytter. Så sent som i år blev hun nummer to i Vuelta España efter imponerende kørsel i bjergene, så hvis hun kan finde dét niveau frem igen, kan hun ikke afskrives til top 5.
Hvis det stod til Sarah Gigante (AG Insurance-Soudal Team) skulle alle cykelløb nok helst køres i høje bjerge. Ikke alene er det her, hun folder sig ud, hun er også yderst udfordret i at sidde i et stort felt, så dette løb med så vigtig en bjergetape er et nærmest perfekt match. Der er i hvert fald kun få fladere etaper, hvor hun kan komme i problemer, og så kan hun på kongeetapen vise klatreevnerne frem. I så stærkt et felt som dette ville top 5 dog stadig være et flot resultat.
Efter en flot sæson med samlede sjettepladser i både Schweiz Rundt og Giro d’Italia må Antonia Niedermaier (Canyon//SRAM Racing) også kunne forventes at køre sit eget klassement, selv om hun også her stiller op sammen med Neve Bradbury (beskrevet ovenfor). I de høje bjerge vil Niedermaier normalt være svagest, men hun kan også være friskere end holdkammeraten efter en løbspause, men top 10 vil være godkendt i så stærkt et felt, da hun ingen tid kan vinde på en enkeltstart.
Det har gået op og ned i etapeløbene for Mavi García i år, hvor hun flere gange har været blandt de bedste og andre gange været langt fra. Senest var Tour de France Femmes ingen succesoplevelse, men et resultat som en tredjeplads i UAE Tour gør også, at top 5 ikke kan udelukkes, selv om top 10 virker mere sandsynligt.
Uden på nogen at køre dårligt har Erica Magnaldi (UAE Team Emirates) dog ikke ramt sit niveau fra 2023, så hvor hun sidste år hentede mange top 10-placeringer i etapeløb, har hun i år sluttet på den gale side af top 10 i de selv samme løb. Et resultat som en 12. plads i Tour de France Femmes vidner dog om, at hun bestemt stadig kan klatre, hvorfor top 10 også stadig er muligt.
I sin korte karriere som professionel har Mareille Meijering (Movistar Team) etableret sig som en dygtig bjergrytter, der kun lige akkurat missede top 10 i årets Giro d’Italia, ligesom hun blev nummer 15 i Tour de France Femmes. Er marginalerne med hende her, hvor der ikke er tid at tabe på en tidkørsel, er top 10 et realistisk resultat.
En rytter som Hannah Ludwig (Cofidis) har efterhånden kørt så mange gode bjergetaper i store løb, at det også snart må kaste nogle bedre klassementsresultater af sig. Eksempelvis har hun nu kørt i top 15 på kongeetapen i Tour de France Femmes to år i træk og sluttede på 12. pladsen i årets UAE Tour, så hun banker på til en top 10-placering i et løb som dette.