Tiden rækker desværre til store optakter til alle etaperne i de fire løb, men hver dag vil vi have en samlet artikel med kortere optakter til den kommende dags etaper i begge etapeløb. Derudover er der naturligvis overordnede optakter til Saudi Tour, Volta a la Comunitat Valenciana, Etoile de Besseges og Herald Sun Tour . Endelig kan du her læse om, hvordan vi live-opdaterer fra tre af løbene.

Torsdag gælder det 3. etape i Saudi Tour samt 2. etape af Volta a la Comunitat Valenciana, Etoile de Besseges og Herald Sun Tour.

Saudi Tour - 3. etape

Ruten

Efter et par relativt flade etaper skal der endelig klatres lidt på den korte, intense 3. etape. Her byder turen gennem ørkenen nemlig på to passager af en længere stigning og nogle småbakker på turen ind mod målet i Al Bujairi. De sidste mere end 10 km er dog flade, og da de lange bakker ligger langt fra mål, bliver det svært at undgår endnu en spurtafgørelse, selvom det denne gang kan være for de mere hårdføre folk.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

I alt skal der tilbagelægges bare 122,0 km, som fører feltet fra King Saud University til Al Bujairi. De to lokationer er placeret med bare få meters afstand i den vestlige udkant af Riyadh, og derfor består etapen af en tur ud i ørkenen og tilbage igen. Fra start slår man en lille krølle inde i Riyadh, inden man ad en relativt flad vej kører mod sydvest ud i ørkenen. Her følger man en lang, let stigende vej mod syd og sydvest ud til en rundstrækning, der ligger i et øde område af ørkenen.

Rundstrækningen er præcis 20,0 km lang og skal køres to gange. Den er helt enkel, da man følger den lige ørkenvej ud til et vendepunkt, hvorefter man kører tilbage til udgangspunktet. Fra start venter en stejle nedkørsel, inden det går fladt ud til vendepunktet og tilbage igen. Til slut skal man op ad nedkørslen fra den anden side, hvilket giver en 3,5 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,6. På toppen er der begge gange en indlagte spurt efter hhv. 51,5 og 71,5 km.

Efter de to omgange på rundstrækning kører man tilbage mod Riyadh ad samme vej som tidligere, der fører mod nordøst og nord. Det er let faldende, men inden man drejer mod nord, slår man denne gang et lille smut mod øst for at køre op ad en bakke (1,25 km, 5,95%), på hvis top den tredje spurt kommer efter 92,5 km. Herfra går det mod nord, men igen slår man et smut mod øst for at passere en bakke, der denne gang stiger med hele 12,45% over 500 m. På toppen kommer dagens bonusspurt efter 106,5 km, hvorefter de sidste 15,5 km består af en let kuperet vej, der fører mod nord og nordøst op til Al Bujairi. Her er de sidste 5 km stort set helt flade, idet den sidste kilometer dog stiger let med 1,8%. Finalen er kringlet og byder på sving med 3300, 2500 og 1000 fra stregen, hvorefter vejen bugter sig ind på den 610 m lange, 8 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1475 højdemeter.

Al Bujairi har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter nogle efter saudisk standard lidt kølige dag skrues der lidt på temperaturen fra nu af. Allerede torsdag venter en dag med kun få skyer og en temperatur på 26 grader. Som altid er det dog vinden, der er mest interessant, men den vil lægge sig, så den kun bliver let til jævn fra sydøst. Det giver sidemodvind i den indledende fase, men derefter burde der være uafbrudt sidevind frem til den sidste indlagte spurt. Herfra vil der hovedsageligt være sidemedvind frem til svinget med 3,3 km igen, hvorefter der vil være medvind og til slut sidemodvind på den sidste kilometer.

Favoritterne

Efter nogle dage, der har været relativt enkle at fortolke, bliver det hele nu betydeligt mere kompliceret. Den saudiske ørken er i cykelmæssig forstand helt ukendt terræn, og der hersker derfor også ganske stor uenighed om, hvor hårdt terrænet virkelig er. Den første fornemmelse får vi torsdag, for selvom det er 4. etape, som ligner den værste udfordring, skal man bestemt ikke undervurdere de bakker, der kommer på hjemturen fra den lange stigning, der i sig selv er en ganske voldsom sag for et ørkenløb.

Udover bakkerne er vinden naturligvis en faktor, især fordi der vil være sidevind stort set hele vejen frem til sidste 30 km. Til gengæld lægger den sig i forhold til de seneste dage, og derfor kan man have sin tvivl om, hvor stor skade den vil gøre. På 1. etape, hvor det blæste mere, blev det alligevel relativt samlet til slut.

Vi så dog også i dag, at der ikke skal meget til, før feltet bliver nervøst. Det synes derfor næsten givet, at det bliver en urolig dag, hvor der helt sikkert vil blive forsøgt undervejs. I modvinden i starten vil et udbrud kunne køre væk, og det kan UAE herefter kontrollere, formentlig med hjælp fra Bahrain og måske også Arkea og Total Direct Energie. Udover de mulige accelerationer i sidevinden bliver det interessante at se, hvad der sker på den lange stigning.

Det er interessant, at det er UAE, der har trøjen. Det betyder, at det hold, der mere end noget andet skal bruge stigningerne offensivt, nu har mindre incitament til at give den gas. Faktisk risikerer de herved at øge chancen for bonussekunder til Heinrich Haussler, hvilket de næppe er interesserede. Snarere kan vi forvente at NTT og Astana, der umiddelbart ligner de hold med mest at vinde ved at komme af med sprinterne, vil forsøge at skabe nogen udskilning. Det virker i hvert fald usandsynligt, at de bare ruller op.

Kombinationen af bakker og sidevind vil helt sikkert skabe udskilning, og der kan komme mere på de to småbakker til sidst. Særligt den stejle mur, der leder op til bonusspurten, hvor folk som Rui Costa, Sergei Chernetskii, Tom-Jelte Slagter og Fabien Doubey kan jagte bonussekunder, vil gøre ondt, men den kommer stadig så langt fra mål, at det er svært at se et udbrud hold hjem. Jeg forventer derfor en reduceret massespurt i en teknisk og let stigende finale, der i parentes bemærket er den samme som i dag.

Sprinterfeltet er meget åbent, men jeg vælger at pege på Phil Bauhaus som min favorit. Tyskeren har virket skræmmende stærk både i sidevind og på bakker, som ellers ikke er hans kop te, og på papiret ligner han i forvejen løbets hurtigste, som vi så det med hans flotte spurt i dag. Ganske vist har holdet meldt ud, at de vil køre for Mark Cavendish , men den lille brite styrtede to gange i dag, hvorefter rollerne blev byttet rundt. Selvom Cavendish synes i form, kan terrænet meget vel blive for svært. Det kan det også for Bauhaus, men som han kører nu, tror jeg, at han kommer med hjem. Selv efter et hårdt løb vil han stadig have Heinrich Haussler, der må være plan C, hvis ingen af de to topnavne kommer med hjem, og som åbenlyst er i superform, og Jan Tratnik som lead-out men, og det er vigtigt i denne kringlede finale. Får han chancen, tror jeg derfor, at Bauhaus vinder.

Hans værste rival ligner Niccolo Bonifazio. Min forhåndsfavorit til den samlede sejr styrtede på 1. etape, men viste i dag med en overlegen opvisning, at han er i mindst lige så god form, som jeg havde forventet. Han vil altid være sårbar i sidevind, men har her Niki Terpstra ved sin side, og når han er i form, klatrer han godt. Han er som en fisk i vandet i tekniske finaler, og det stigende opløb passer ham. Måske er Bauhaus på papiret lidt hurtigere, men netop i denne slags afslutninger kan hierarkiet være omvendt.

Nacer Bouhanni kunne ikke helt leve op til den fine start, men han kørte stadig en flot finale. Han gjorde det godt i sidevinden og på bakken på 1. etape, og selvom han kan været meget svingende, hvad holdbarhed angår, klatrer en formstærk Bouhanni fint. Heller ikke han kan være sikker på at overleve, men chancerne er gode. Som vi så på 1. etape, spurter han fint op ad bakke, og han elsker tekniske finaler. Med andre ord har han gode chancer for at bryde sin lange tørke.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Det var også godt at se Timothy Dupont rejse sig efter skuffelsen på 1. etape. På papiret er han også en af de hurtigste, og han er god i stigende spurter. Spørgsmålet er bare, om tirsdag var udtryk for dårlig form. Dagens lette etape siger ikke meget om den reelle form. Med gode ben har han en solid chance for at klare bakkerne, men under disse omstændigheder er han kun outsider.

En rytter, der har rejst sig, er Jens Debusschere , der synes at være i form. Kan han genfinde sit gamle niveau, klatrer han fint, og han er god i sidevinden. Et stigende opløb passer ham, men han synes ikke helt at have samme hurtighed som tidligere.

Carlos Barbero er en af de mere klatrestærke sprintere, og derfor kan NTT tænkes at gøre det hårdt. Spanieren er samtidig specialist i stigende spurter, som vi så på 1. etape. Det er denne slags spurt, han har en reel chance for at vinde, selvom den nok er lidt for let til at gøre ham til favorit, med mindre det har været meget hårdt. Det er også en god finale for Reinardt van Rensburg, men efter to styrt på to dage er han næppe helt frisk.

Caja Rural har et spændende hold. Matteo Malucelli er normalt for tung, men overraskede stort på 1. etape. Derfor har han en god chance for at komme med hjem, og klarer han positionskampen, burde han være blandt de hurtigste. Den spændende Orluis Aular bekræftede sit potentiale med dagens 6. plads, og han bliver endnu mere interessant torsdag, da han klatrer glimrende.

Yevgeniy Gidich burde også have glæde af et hårdt løb, men han vinder ikke, hvis ikke det har været meget hårdt, ligesom han kan være mærket af tirsdagens styrt. Det samme kan siges om August Jensen, der også skal bruge et hårdt løb. Noget tyder på, at Riwal kører spurterne for ham og ikke den normalt hurtigere Arvid de Kleijn, formentlig af hensyn til klassementet.

Jeg tror ikke, at Boris Vallee, Ty Magner, Charles Page, Lucas Carstensen, Matthew Gibson eller Imerio Cima kommer med hjem. Baptiste Planckaert synes helt ude af form, og holdbare Youcef Reguigui er næppe hurtig nok til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Phil Bauhaus

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Nacer Bouhanni

Outsidere: Timothy Dupont, Carlos Barbero, Mark Cavendish, Jens Debusschere, Matteo Malucelli

Jokers: Orluis Aular, Yevgeniy Gidich, Reinardt van Rensburg, Heinrich Haussler, August Jensen, Arvid de Kleijn

Herald Sun Tour - 2. etape

Ruten

Sprinterne fik det første ord, men de må indstille sig på, at de må vente lidt på deres næste chance. På 2. etape venter nemlig løbets første klassementsetape, når feltet vender tilbage til den lange stigning Falls Creek, hvor Damien Howson lagde grunden til sin samlede sejr for tre år siden. Ganske vist er der tale om en lang og relativt let stigning, hvor det ikke nødvendigvis er let for bedste mand bare at køre alene væk, men den vil alligevel give et klart billede af, hvem der kan vinde årets udgave af Australiens ældste etapeløb.

I alt skal tilbagelægges beskedne 117,6 km, som fører feltet fra Beechworth til toppen af Falls Creek. Allerede fra start stiger det let, mens man kører mod sydøst og syd væk fra startbyen, inden der venter en nedkørsel. Herefter er det relativt fladt, mens man snor sig mod øst hen til den første spurt, som er placeret efter 47,1 km. Dernæst venter et længere helt fladt stykke, der går mod syd ned langs en flod til byen Mt. Beauty, hvor dagens anden spurt er placeret efter 85,4 km.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Herfra ændrer etapen dramatisk karakter, når man kører mod sydøst op ad den lange opkørsel op mod mål. Først stiger det med 4,65% over 5,05 km, inden der venter et let kuperet stykke, som fører frem til byen Bobong i 739 m højde. Her indledes den afsluttende kategori 1-stigning, Falls Creek, officielt. Den stiger med 5,0% over hele 19,1 km, men bliver aldrig for alvor stejl. Vejen snor sig kraftigt på den nedre del, men mod slutningen følger man en stort set helt lige vej, der leder frem til målet.

Etapen byder på i alt 2436 højdemeter.

Falls Creek blev som sagt senest besøgt i 2017, hvor Esteban Chaves og Chris Froome udmanøvrerede hinanden, så Howson i stedet kunne sikre sig sejren foran en ung Jai Hindley og Kenny Elissonde. I 2007 spurtede Steve Morabito sig til sejr i en firemandsgruppe, der foruden ham selv også talte Joost van Leijen, Trent Lowe og Julien Mazet.

Vejret

Efter en flot solskinsdag venter der en ustabil torsdag. Ganske vist vil den starte solrigt, men gennem hele eftermiddagen vil der være en risiko på 50-70% for tordenbyger. Temperaturen i dalen vil nå 28 grader, og vinden vil blot være let og komme fra nordvest. Det giver medvind stort set hele dagen, herunder hele vejen op ad stigningen, ligesom der vil være direkte medvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Falls Creek kan se voldsom ud, men man skal ikke lade sig snyde. Det er en ganske let stigning, og vi så ved seneste besøg i 2017, at Chris Froome og Esteban Chaves mandsopdækkede hinanden uden at være i stand til at gøre forskelle. Det udnyttede løjtnanterne Damien Howson og Kenny Elissonde til at køre væk, og derfor kan årets etape også meget vel ende som en ganske taktisk affære. Stigningen er lettere, end den ser ud til på overfladen.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

Heldigvis kan vi glæde os over, at der vil være medvind. Det vil i det mindste forhindre, at det bliver helt så fastlåst, som det var blevet i modvind. Samtidig er niveauspredningen ret stor, og derfor vil der være betydeligt større forskelle end i et stærkere felt.

Med begrænset vind burde første del af etapen være fredsommelig. Sunweb og Mitchelton må formodes at kontrollere, så det hele kan blive afgjort på stigningen. Her må man formode, at det meget stærke Mitchelton sætter et knaldhårdt tempo, der langsomt vil reducere gruppen. Alt sammen må det handle om at sætte Simon Yates op til sejr, og jeg tvivler på, at de vil forsøge samme lidt mere bredspektrede taktik som for tre år siden, hvor de sneg sig væk med Howson.

Derfor er Simon Yates klar favorit. Briten er i særklasse den bedste klatrer og er i fin form, som han senest viste som stærkeste mand på sidste stigning i søndagens løb. Her bakkes han op af det mest klatrestærke hold, og selvom stigningen ikke er svær, er chancerne for, at han kan køre væk, gode. Selv hvis det mislykkes er Yates lynhurtig på stregen, og derfor må han være den klare favorit.

Hans værste rival ligner Robert Power. Som jeg skrev i den store optakt, ved man aldrig, hvad man får fra den svingende Sunweb-kaptajn, der kørte som nat og dag på de seks dage under Down Under. Har han benene fra 3. etape, er han imidlertid i stand til at true Yates. Han sætter ikke briten, men han viste flere gange i Down Under, at han er ganske hurtig, blandt andet da han gik forbi samme Yates på 3. etape.

Jeg har svært ved at se andre end Power slå Yates i et direkte opgør, men måske kan Mitchelton spille Nick Schultz ud. Det gjorde de sidste år, og det gav samlet 2. plads og etapesejr til australieren. Han viste fin form i søndags og er på papiret en af de bedste klatrere. Får han hullet, er det svært at se, hvem der skal hente ham. En lignende opgave kan tilfalde Damien Howson og Cameron Meyer, men Howson synes ikke helt at have sin bedste form, og Meyer klatrer næppe godt nok længere.

Neilson Powless kan meget vel vise sig som tredjestærkeste mand, men han får sværere ved at vinde. Han er temmelig alene mod Sunweb og Mitchelton, men måske kan han udnytte deres interne spil til at snige sig væk. Det er nødvendigt, da han på stregen ikke er verdens hurtigste.

James Piccoli er derimod hurtig, men han viste så sent som i søndags på sidste stigning, at formen i den grad mangler. Denne gang er stigningen dog meget lettere, og man kan ikke helt udelukke, at han kan sidde med hjem og derefter måske overraske med sin spurt.

Sunweb har flere kort at spille, da de også har Jai Hindley og Michael Storer. Ingen af dem er dog i storform, og deres chance vil være at gå med, hvis Mitchelton igen vælger løjtnantstrategien. Hindley er klart det bedste bud.

Endelig er der kontinentalrytterne. Her har jeg i den overordnede optakt nævnt Marcus Culey som værste rival, og det gælder også for denne etape. Derudover vil jeg pege på Thomas Lebas, Marcos Garcia, Mark O’Brien, Jesse Ewart og Hayden McCormick som ryttere, der kan komme langt. Men at slå Yates er naturligvis en helt anden sag.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Feltet.dks vinderbud: Simon Yates

Øvrige vinderkandidater: Robert Power, Nick Schultz

Outsidere: Neilson Powless, Jai Hindley, Damien Howson, James Piccoli, Cameron Meyer

Jokers: Marcus Culey, Marcos Garcia, Mark O’Brien, Michael Storer, Jesse Ewart, Hayden McCormick

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Damien Howsons sejr fra 2017.

Volta a la Comunitat Valenciana - 2. etape

Ruten

Siden sin tilbagevenden til kalenderen har løbet hovedsageligt været afgjort af en tidskørsel og en bjergetape. I år er tidskørslen droppet, men til gengæld får de klatrestærke folk en ekstra chance. Det sker i form af en helt ny afslutning i Cullera, hvor der venter en rigtig puncheurfinale på en 2 km og ganske stejl bakke. Her vil der næppe blive gjort det helt store forskelle, men det vil være en første chance til at fornemme, hvem der kan være med i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges 181,0 km, som fører feltet fra Torrent til Cullera. Startbyen er en forstad til Valencia helt ude ved kysten, og herfra kører man igennem let stigende terræn mod sydvest og vest væk fra vandet. Langsomt begynder det at stige mere, og til slut når man toppen af kategori 2-stigningen Dos Aguas (4,8 km, 4,6%) efter 46,6 km. En nedkørsel fører nu mod sydøst, inden man fortsætter op over kategori 2-stigningen Millares (11,1 km, 3,6%), der er en lang stigning med et fladt plateau midtvejs og stigningsprocenter på 5-6 nær top og bund.

Toppen rundes efter 71,6 km, hvilket markerer afslutningen på den hårde start. Herfra følger et let kuperet stykke, der leder mod syd, inden det går mod sydøst igennem faldende terræn med enkelte mindre bakker. I det sydligste punkt er man stort set nede i havniveau, og herfra bliver det pandekagefladt, mens man kører mod nordøst forbi dagens spurt, der kommer efter 132,8 km. Nær mål drejer man først mod sydøst og siden atter nordøst for at køre ad den flade vej helt ud til vandet, hvor målbyen er placeret.

Her rammer man den flade, men let snoede kystvej, som man følger mod sydvest, indtil man med 2 km igen drejer skarpt mod nordvest for at tage hul på den ikke-kategoriserede målstigning. Den er i alt 2 km lang, hvoraf de sidste 1800 m stiger med 8,6% i snit. Stigningen er ret regulær og når et maksimum på 12% på den sidste kilometer, inden det flader en anelse ud med 6% til sidst. Vejen er voldsomt kringlet med et skarpt sving med 1,8 km igen, hvorefter den bugter sig konstant med hele fire hårnålesving, det sidste med 250 m igen.

Etapen byder på i alt 2144 højdemeter.

Cullera har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Det forårsagtige vejr fortsætter på en torsdag, der kun byder på få skyer og en temperatur på 15 grader. Selvom det blæser en anelse op i løbet af etapen, vil der aldrig være mere end en let til jævn vind fra sydøst. Efter indledende sidevind frem til toppen af første stigning vil der herefter være mod- og sidemodvind, indtil man atter får sidevind på det sidste stykke ind mod Cullera, kun afbrudt af et kort modvindsstykke. Inde i byen kører man ind i sidemodvind, indtil man får direkte medvind på første del af stigningen og sidevind på anden del.

Favoritterne

Efter en let og begivenhedsfattig indledning, der dog fik et fantastisk klimaks med Dylan Groenewegens eminente spurt, er det nu tid til at se, hvem der faktisk kan vinde løbet. Bakken i Cullera er helt ny og ukendt, og vi ved af erfaring, at man skal være meget varsom med spanske løbsbøger. I dette tilfælde har arrangørerne end ikke gidet bekymre sig om overhovedet at forsøge at beskrive den, og derfor befinder vi os i temmelig ukendt territorium, da finalen som sagt er helt ny.

Baseret på de tilgængelige informationer synes den dog at være ganske regulær. Den skulle aldrig blive stejlere end 12%, men en gennemsnitlig stigningsprocent på 8 over 2 km er stadig pænt. Vi taler i hvert fald en stejlhed og en længde, der formentlig vil være lidt for meget for folk som Greg van Avermaet og Philippe Gilbert i februarform, og selvom de ikke kan afskrives, tror jeg umiddelbart, at vi skal over i kategorien af lidt lettere for at finde de tungeste favoritter.

Et opgør på bakken må vi under alle omstændigheder forvente. Vinden er begrænset, og man må formode, at Alejandro Valverde meget gerne vil vinde. Jumbo vil næppe gøre det store for at forsvare en trøje, der ikke kan forsvares, men Movistar må formodes at tage masser af ansvar. Også Bahrain og måske Ineos og Israel SUN kan tænkes at give en hånd med. Det ligner en rolig dag i det fine vejr, hvor et udbrud kører væk med det samme og langsomt hentes ind i tide til finalen.

Den vil til gengæld blive hektisk. På den kringlede og korte stigning betyder positionering alt, og derfor vil det være en gigantiske positionskamp på den pandekageflade kystvej. Det bliver helt afgørende at sidde rigtigt, når der drejes til højre, og herefter må de bedste puncheurs slås om sejren.

Det er svært ikke at pege på Alejandro Valverde som favorit. Det er denne slags finaler, han spiser til morgenmad, og der er ikke mange i verden, der er bedre på en rampe som denne. Jeg har i den store optakt ganske vist udtrykt tvivl om, hvorvidt han er i storform, men mindre rækker også i denne ikke alt for vanskelige finale. Han har endda også holdet til at undgå for mange angreb, han er god i positionskampen, og han har formstærke Marc Soler til at sætte et dræbende tempo, der kan gøre det for hårdt for de tungere folk som Gilbert og Van Avermaet. Falder de fra, er det svært at se, hvem der skal matche Valverdes slangehug til sidst.

Den anden virkelige specialist i denne slags afslutninger er Dan Martin. Modsat Valverde har han imidlertid ikke tradition for at starte alt for stærkt, og derfor ved vi ikke, hvor han står. Han sagde dog inden løbet, at han er kommet til Spanien for at jagte resultater, og hvis han er i form, ligner han manden med det næstbedste punch. Ganske vist er han blevet nr. 2 bag Valverde i denne slags finaler 117 gange, men hvis spanieren ikke er på toppen, står han næst i rækken til at tage over, hvis han da kan klare positionskampen.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Det er også en glimrende afslutning for murspecialisten Dylan Teuns. Han er meget svingende, men har vist en evne til at køre stærkt fra sæsonstart. Han har udviklet sig meget siden 3. pladsen i Fleche Wallonne i 2017, og når han er på toppen, er han stærk i denne slags finaler, også selvom den gerne måtte have været en anelse stejlere.

To jokere er Michal Kwiatkowski og Gianni Moscon . Er de i form, er de specialister i denne slags afslutninger, men jeg har min tvivl om niveauet. Kwiatkowski er ved at lære at starte sæsonen betydeligt roligere, end han gjorde som ung, og efter sidste års overtræning har Moscon sikkert taget det roligere i løbet af vinderen. Er de i form, som de før har været det i februar, kunne de ikke have ønsket sig en meget bedre finale.

Udover Teuns har Bahrain flere kort. Pello Bilbao har den helt rette eksplosivitet til at være med fremme, men hvor han står formmæssigt, er svært at sige, da han ikke skulle have kørt løbet. Wout Poels plejer at flyve i februar, men selvom han har punch, er denne bakke nok lidt for let. Til gengæld er den nok lidt for svær for Matej Mohoric.

Som sagt er Greg van Avermaet og Philippe Gilbert også i spil, men jeg tror altså, at bakken er på grænsen for dem i februar. Van Avermaet satser endda på at toppe senere, end han plejer, og Gilbert skal nu om dage bruge noget tid for at blive varm. Afslutningen passer bedst til Gilbert, men til gengæld vil jeg tro, at Van Avermaet formmæssigt er længere fremme.

Tony Gallopin plejer at køre stærkt fra start og er en god puncheur, men han er ikke helt så eksplosiv som tidligere. Tadej Pogacar har et udmærket punch, men selvom jeg som bekendt har store forventninger til ham på lørdag, bør denne afslutning være lidt for let for ham. Det samme gælder for Jack Haig, der ikke har meget punch, og Ion Izagirre, Ruben Fernandez, James Knox og Tao Geoghegan Hart , der ellers alle har et vist punch, vil også finde den for let til at kunne true de hurtigere folk. En joker formstærke Marc Soler, der som udgangspunkt skal arbejde for Valverde, men som sidste år i Toledo viste, at han godt kan køre denne slags finaler, og med sin superform er han interessant at spille ud. Formstærke Sander Armee og Thomas Sprengers kan gøre det godt, men det er svært at se ham ramme bakken i god position. Endelig kan man ikke helt afskrive Julien Simon, men jeg tror, at bakken er for hård med tanke på det, han har vist på det seneste.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Dylan Teuns

Outsidere: Michal Kwiatkowski, Gianni Moscon, Tadej Pogacar, Pello Bilbao, Greg van Avermaet

Jokers: Philippe Gilbert, Wout Poels, Tony Gallopin, Marc Soler, Tao Geoghegan Hart, Ion Izagirre, Matej Mohoric

Etoile de Besseges - 2. etape

Ruten

Mens 1. etape stort set altid har været den samme - men altså ikke i år - varierer målet for 2. etape. Starten har som regel gået fra Nimes, men herefter har der været plads til variation og opfindsomhed. Et fast kendetegn har dog været, at terrænet har været fladt, men helt i overensstemmelse med tendensen i årets løb er der også her plads til nytænkning, da en lille bakke i finalen nok engang vil betyde, at det primært er det mere hårdføre sprintere, der kommer i spil.

Også 2. etape er en relativt kort sag, der fører feltet over bare 156,1 km fra Milhaud til Poulx, der begge ligger i udkanten af Nimes. Fra start går det igennem let kuperet terræn mod nordvest og nord, inden den første udfordring melder sig i form af den ikke-kategoriserede Cote de Saint-Come (2,5 km, 5,1%), som har top efter 24,2 km. Herefter kører man en omgang på en rundstrækning, der er stort set helt flad, inden man igennem fladt terræn kører mod nordøst frem til La Calmette, hvor dagens indlagte spurt kommer efter 70,2 km. Efter spurten går det igennem fladt terræn mod øst frem til den afsluttende rundstrækning, hvor man første gang skal over den afsluttende kategori 2-stigning (3,0 km, 3,6%), som har top efter 86,1 km, inden man bare 2,6 km senere passerer målstregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 67,4 km lang rundstrækning i området sydøst for byen. Den indledes med en nedkørsel, hvorefter det er stort set helt fladt. Herefter begynder det at stige let frem mod en bakke (1,0 km, 5%), som har top efter 134,5 km, inden en nedkørsel og fladt terræn leder tilbage til kategori 2-stigningen (3,0 km, 3,6%), som passeres for sidste gang med 2,6 km igen, hvorefter det falder let og bliver fladt, inden den sidste kilometer stiger med 2,9% i gennemsnit. Bakken følger en let bugtende vej, inden der er et sving 100 m efter toppen, hvorefter vejen er stort set helt lige.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Etapen byder på i alt 1457 højdemeter.

Poulx har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Efter en uhyre blæsende onsdag bliver betingelserne HELT anderledes torsdag. Ganske vist vil det være skyet ved starten på etapen, men det vil klare op med kun få skyer og en temperatur på behagelige 14 grader. Vinden vil være nærmest helt forsvundet, så der kun vil være en svag til let brise fra først nordøst, senere øst og til slut sydøst. Det giver primært mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være mod- og sidemodvind og dernæst med- og sidemedvind. I bunden af bakken drejer man atter ind i modvind, som varer ved helt frem til mål.

Favoritterne

Benoit Cosnefroy bekræftede indtrykket fra Marseille og ligner løbets i særklasse stærkeste. Efter en dag, hvor sidevinden kastede klassementet helt op i luften, tog han et gigantisk skridt mod en sejr, han nu må være favorit til, da det lykkedes ham at vinde mindst et minut til langt hovedparten af sine værste rivaler.

Inden de store slag i weekenden venter imidlertid to etaper, der burde være mere fredsommelige. Mistralen lægger sig, og faktisk kunne kontrasterne ikke være større. Efter en onsdag, hvor man næsten fornemmede, at træer kunne blæse omkuld, bliver det bare 24 timer senere næsten vindstille! Dermed er der lagt op til en helt anderledes rolig dag.

Man må derfor formode, at det bliver begivenhedsfattigt. Mange folk har tabt tid og lugter derfor måske en udbrudssejr, men selvom FDJ ikke har den store interesse i at risikere at tabe trøjen i kraft af bonussekunder, er der andre, der har lyst til at jagte. Det gælder i første omgang NTT, Ag2r og ikke mindst Trek, og dermed venter der formentlig en relativt rolig dag, hvor udbruddet køres ind inden finalen.

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

Den er til gengæld helt ny, og da den er helt ubeskrevet, er det svært at vide, hvor hård den er. Dataene på 3 km med 3,6% kan imidlertid ikke ryste mange sprintere, og da den ser ganske regulær ud, bør de fleste komme med over, ikke mindst i modvind. Den sidste kilometer synes også bare at sige jævnt med 2,9%, og selvom det samlet set sikrer, at man ikke må være alt for tung, burde det selv for utrolige Cosnefroy være svært at matche de hurtigere folk.

Derfor peger jeg igen på Matteo Moschetti. Efter Mallorca kan der ikke være tvivl om, at han er løbets hurtigste, og han viste med sin kørsel i sidevinden, at han er i fremragende form, også selvom han eksploderede til sidst. Hatta Dam i UAE Tour viste, at han kan spurte på en bakke, og hans tog er stadig det bedste, også selvom Emils Liepins og Ryan Mullen måske ikke kan spille den normale rolle i denne finale. Sætter formstærke Alex Kirsch ham rigtigt op, er det svært at se, hvem der skal slå ham.

Det skulle være Danny van Poppel. Også han fik det lidt for hårdt til sidst, men han sad med hele vejen. Formen er altså god, og han er netop specialist i at spurte på en bakke. Denne finale burde passe ham, og han har en eminent lead-out man i sin bror, ligesom han også selv er god i positionskampen. Er der en, der kan slå Moschetti på fart, er det ham.

Clement Venturini er også i spil. Franskmanden fik det ligesom Moschetti lidt for hårdt i dag, men han viste fornem form. Han tog et stort skridt i stigende spurter i 2019, hvor han særligt gjorde det godt i Dunkerque, Tirreno og Oman. Han har ikke Moschettis fart på flad vej, men han er god i positionskampen, og på en bakke kan forholdet være mere jævnt.

Edward Planckaert har taget os med storm i denne sæson. Han vandt feltets spurt i Marseille, og i dag kunne han ikke blot gå med Cosnefroy, men også tage en ordentlig føring. Han har ikke spurtet meget i 2019, men han er kendt som sprinter, og med de ben må han elske denne hårde finale. Nu skal han bare vise, at farten også er høj nok.

Så er der vidunderknægten. Benoit Cosnefroy kører som en motorcykel i øjeblikket, og han er som bekendt en god puncheur. Denne finale burde dog slet ikke have samme stejlhed som dagens, og den er nok for let til, at han kan vinde. Omvendt kører han så stærkt, at det er svært at udelukke ham i en finale, hvor det trods alt stiger det meste af tiden mod slutningen.

Edvald Boasson Hagen bekræftede det kedelige billede fra Marseille forleden. Denne finale burde han dog nok kunne klare, og faktisk ligger den ganske godt til ham. Nordmanden har opnået de fleste af sine sejre i denne slags let stigende spurter. Han har ikke helt samme fart længere, men han er i hvert fald en kandidat.

Det er Thomas Boudat også. Franskmanden så skidt ud i Marseille, men var vel dagens overraskelse i dag. Som en lille klatrestærk fyr vil han elske denne finale, og han har på papiret en af de højeste topfarter. Udfordringen er som altid positioneringen, der som regel koster ham top 10.

Damien Touze var en anden af de holdbare sprintere, som eksploderede til sidst. Han bekræftede dog den gode form fra Marseille, og han burde elske denne finale. Han mangler dog nok den sidste fart for faktisk at vinde.

Det er også værd at fremhæve de to stærke folk fra Tropical Amissa Bongo. Jordan Levasseur og Biniyam Ghirmay er ikke hurtige nok til en flad spurt, men i denne finale er de konkurrencedygtige. Meget af det samme kan siges om Anthony Maldonado. Roy Jans og Pierre Barbier ser ud til at være i fin form, men finalen er nok alligevel lidt for svær til, at de kan vinde, selvom topfarten er høj. Omvendt er det for en genfødt Arthur Vichot og Anthony Turgis, der nok vil finde den lidt for let. Roman Maikin og Jonas Koch kan være fremme, men mangler topfart, og finalen er for hård for Jakub Mareczko . Afslutningen er også god for Magnus Cort, men dagens præstation tyder ikke på, at han er i storform. Det betyder dog ikke, at han ikke kan køre en god spurt med støtte fra et af de stærkeste hold, der virkelig spillede med musklerne i dag, og som kan hjælpe ham med at overvinde positioneringsproblemerne. Lorrenzo Manzin og Sean de Bie virker for formsvage.

Feltet.dks vinderbud: Matteo Moschetti

Øvrige vinderkandidater: Clement Venturini,

Outsidere: Edward Planckaert, Benoit Cosnefroy, Edvald Boasson Hagen, Thomas Boudat, Damien Touze

Jokers: Magnus Cort, Roy Jans, Biniyam Ghirmay, Jordan Levasseur, Pierre Barbier, Jonas Koch